Forrige

(Kort bemærkning). Bjarne Laustsen (S):
Jeg var lige ved at tro, vi havde to mødeledere i dag, men det har vi ikke.
     Jeg vil gerne spørge Dansk Folkeparti om det dér med, at man farer op som en brølende løve og falder ned som en dikkende lammehale; jeg vil gerne høre, hvordan det kan hænge sammen, for Dansk Folkeparti har gjort sig stor umage med at fremstå, som om man stiller krav til den nye VK-regering. Først var det omkring barsel; der ville man ikke acceptere nogen som helst forringelser af bestående aftaler, og bagefter fik man 14 uger uden betaling. Hvis det ikke er en forringelse, så ved jeg ikke, hvad det er.

Kl. 15.10

     Nu har vi set det her igen med feriepengene. Der gik man ud og sagde: Jamen vi vil ikke støtte regeringens forslag om at tage 150 mio. kr. af feriepengene, det kan vi ikke have med at gøre, det er jo lønmodtagernes penge, dem skal de have, så det kan vi ikke være med til. Så ser vi et natligt forlig, og der er det så åbenbart o.k. at tage pengene.
     Hvad er det for et hamskifte, man har været ude i i Dansk Folkeparti?

Næste