Spm. nr. S 470
Til videnskabsministeren (17/1 02) af:
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL):
»Vil ministeren (med henblik på eventuel forespørgsel) fremlægge begrundelserne for og konsekvenserne af at sammenlægge Statens Information og Telestyrelsen og hvilke vidensmæssige og økonomiske omkostninger, dette vil have, fordele (herunder økonomiske besparelser) der kan opnås, og hvad Statens Information og Telestyrelsen har svaret regeringen på forslaget om sammenlægningen?«
Begrundelse
Regeringen er kommet med en længere liste over råd, nævn og centre, som skal nedlægges eller sammenlægges. Udover nogle generelle henvisninger til behovet for prioriteringer, knopskydning og overflødige smagsdommere, er der ikke fremkommet nogen egentlig argumentation for, hvorfor det ene eller det andet udvalg, nævn eller center skal nedlægges og sammenlægges. Spørgeren har derfor stillet en række spørgsmål for at f&ari ng; regeringens begrundelse frem i alle de konkrete tilfælde, hvor der foreslås forandringer.
Svar (25/1 02)
Videnskabsministeren (Helge Sander):
De overordnede begrundelser for at sammenlægge Statens Information og Telestyrelsen er, at det forventes, at den nye styrelse vil sikre en bedre synergi mellem IT-, kommunikations- og teleområdet, og på sigt medføre potentielle effektiviseringsgevinster.
Det forventes, at der ved sammenlægningen sker en koncentration af faglig viden om IT-, kommunikations- og teleområdet, og at dette er med til, i højere grad end det har været tilfældet hidtil, at sammentænke områderne.
Den nye styrelse får som hovedopgave at udvikle og gennemføre initiativer inden for de centrale områder af regeringens IT-politiske strategi, der har til formål at sikre:
Styrelsen skal som led i ministeriets enhedsorganisation endvidere deltage aktivt i ministerbetjening, sagsbehandling mv.
Eventuelle etableringsudgifter, der vil være forbundet med sammenlægningen i 2002 vil i givet fald blive afholdt inden for rammerne af styrelsens udsvingsordning. I denne sammenhæng forventes som nævnt, at sammenlægningen i de kommende år vil muliggøre effektiviseringsgevinster.
Statens Information og Telestyrelsen har begge været inddraget i planlægningsarbejdet med oprettelsen af IT- og Telestyrelsen, og medvirker til at definere rammerne og indholdet i den nye styrelse.