Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling)
(L 67 - bilag 10)
(Offentligt)

ESKÆFTIGELSESMINISTERIET 18. februar 2002

AI-center Sag nr. 6129-0005

Opgave nr. FFl02 ferie spm C

EED

 

 

 

Samråd i Folketinget onsdag den 20. februar om L 67 forslag til lov om ændring af ferieloven.

(Renteafkastet af FerieKonto)

Spørgsmål C: Hvad kan ministeren oplyse om feriefondens planlagte investeringer, hvilke ansøgninger foreligger og hvilke kan ikke fremmes på grund af de uventede færre indtægter til feriefonden.

Svar: Arbejdsmarkedets Feriefond behandler ansøgninger om støtte løbende i takt med, at ansøgninger indkommer, og endvidere i takt med at ansøgningerne opfylder fondens krav til dokumentation, oplysninger og medfinansiering m.v.

Det er således ikke muligt for fonden på forhånd at afgøre, hvornår ansøgninger bliver klar til behandling i fondens bestyrelse. Fonden opererer som følge heraf ikke med planlagte bevillinger til forud fastlagte ansøgere, og det er derfor heller ikke muligt at udpege hvilke ansøgninger, der ikke ville kunne imødekommes som følge af, at staten inddrager renteafkastet af FerieKonto i 2002.

Jeg har modtaget en liste fra Feriefonden over de 56 ansøgninger som p.t. ligger hos fonden. Disse ansøgninger befinder sig på alle stadier af forberedelse. Således er det for 24 af de 56 projekter endnu ikke oplyst, hvor stort et beløb, der søges om. I den sidste ende kan der være mange grunde til, at fonden evt. afviser nogle af disse ansøgninger, men med de midler fonden allerede har til rådighed skønner jeg ikke, at bevillingsmange l vil være årsagen. Det samlede støttebeløb for de ansøgninger, der har oplyst dette udgør ca. 160 mio. kr.

Selvom fonden altså bevilgede alle de penge, der til dato er søgt om - hvad der er meget lidt sandsynligt - ville fonden altså stadig have 140 mill. kr. at gøre godt med.

Tik allersidst vil jeg godt nævne, at Konkurrencestyrelsen for tiden behandler en henvendelse fra restauranterhvervets arbejdgiverforening, HORESTA, som finder, at Feriefondens virksomhed er konkurrenceforvridende. Konkurrencestyrelsens afgørelse kendes altså endnu ikke, men det siger sig selv, at den i givet fald kan få betydning for fondens fremtidige virksomhed

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 12. februar 2002

AI-center Sag nr. 6129-0005

Opgave nr. FFl02 ferie L 67-samråd

SHM

 

 

 

Samråd i Folketinget onsdag den 20. februar om L 67 forslag til lov om ændring af ferieloven.

(Renteafkastet af FerieKonto)

Spørgsmål A: Er dette lovforslag et led i de almindelige økonomiske overvejelser, som det fremgår af lovens bemærkninger eller er det fremsat for at undgå fortsat formueopbygning i feriefonden?

Svar: Må jeg ikke begynde dette samråd med at beklage, at jeg under 1. behandlingen af det forslag, vi skal drøfte her, ikke havde opfattet, at der var blevet stillet et spørgsmål til mig, som man forventede, at jeg ville svare på.

Når det er sagt, vil jeg til gengæld også sige, at jeg er på nippet til at være målløs over den diskussion dette lovforslag har rejst. Stemmeføringen fra bl.a. Socialdemokratiets ordfører klinger hult, når man som jeg kender lovforslagets forhistorie.

Jeg vil forslå, at man læser lovforslagets § 1.

Af lovforslagets § 1, fremgår det fejlagtigt, at det tilkommer arbejdsministeren at fastsætte regler om overførsel af renteafkastet. Grunden til at "arbejdsministeren" figurerer i lovforslaget er, at den nye regering valgte at "overtage" lovforslaget fra den tidligere regerings finanslovpakke.

Det er faktisk en temmelig illustrativ trykfejl, og det er nok derfor, at oppositionen har valgt ikke at kommentere den.

Forslaget er således også et udtryk for den tidligere regerings politik.

Jeg vil gerne understrege, at det primære formål med renteoverførelsen er de almindelige økonomiske overvejelser, som vil udmunde i initiativer, der vil være til gavn for alle borgere i landet. Renteoverførelsen til statskassen vil ikke have betydning for fondens aktiviteter i den kommende tid, idet fonden fortsat vil have en sådan størrelse, at dens aktivitetsniveau ikke vil blive berørt. Det vil jeg vende tilbage til i forbindelse med besvarels en af spørgsmål B og C.

Hvis forslaget ikke var blevet fremsat, ville det altså have ført til en yderligere formueophobning i fonden, som ikke tjener noget formål. Det må også have været det, den tidligere regering tænkte.

Afslutningsvis vil jeg for en god ordens skyld nævne, at overførsel af FerieKontos renteindtægter til statskassen ikke er nogle nyskabelse i dansk finanspolitik.

Første gang det skete var i 1992 med virkning for finansårerne 1993 og 1994. Lovforslaget gav adgang til at overføre op til 200 mio. kr. til uddannelsesmæssige formål til lønmodtagere. Forslaget blev fremsat af den borgerlige regering og støttet af bl.a. Socialdemokratiet.

Efter regeringsskiftet i 1993 fremsatte den tidligere regering forslag om at overføre henholdsvis 100 mio. kr. til statskassen for finansåret 1997 og 40 mio. kr. for finansåret 2000. I alt har også Socialdemokratiet tidligere stemt for overførsler på 340 mio. kr. Derudover var nærværende lovforslag som sagt også en del af den tidligere regerings finanslovspakke. (I øvrigt bliver statens provenu af forslaget nok noget mindre end de 150 mill. kr. allerede fordi loven formentlig først træder i kraft samtidig med finansloven den 1. april.)

 

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 12. februar 2002

AI-center Sag nr. 6129-0005

Opgave nr. FFl02 ferie spm B

EED

 

 

 

Samråd i Folketinget onsdag den 20. februar om L 67 forslag til lov om ændring af ferieloven.

(Renteafkastet af FerieKonto)

Spørgsmål B: Hvorfor er der ikke redegjort for de kommunale/amtskom-munale konsekvenser af lovforslaget, når 150 mio. kr. mindre i feriefonden kan medføre færre investeringer fra feriefondens side i områder, hvor det har positive erhvervs- og kommunaløkonomiske konsekvenser.

Svar: Ved udgangen af 2001 havde Arbejdsmarkedets Feriefond en disponibel formue på knap 450 mio. kr. Heraf er der indtil nu givet tilsagn for 2002 og fremefter på ca. 250 mio. kr., sådan at fonden selv uden yderligere indtægter ville have 200 mio. kr. at disponere over i resten af året.

Hertil kommer så fondens indtægter i 2002. For det første vil fonden oppebære netto-renteindtægterne af FerieKonto, indtil finansloven kan træde i kraft. Det drejer sig om ca. 40 mio. kr. For det andet oppebærer fonden sin andel af den uhævede feriegodtgørelse med ca. 35 mill. Og endelig for det tredje har fonden øvrige indtægter på ca. 35 mio. kr. I alt 110 mio., sådan at fonden i 2002 i alt kan disponere over yderligere go dt 300 mio. kr. Som det vil fremgå af svaret på spørgsmål C, er det rigeligt til at opfylde fondens investeringsbehov i resten af året, og der vil derfor ikke som følge af forslaget blive tale om færre investeringer fra fondens side i den kommende tid.

Bortset herfra er spørgsmålet ikke særlig relevant. Arbejdsmarkedets Feriefond har ikke nogen erhvervs- eller kommunaløkonomiske formål, men skal alene tilgodese ferielovens formål, som er at tilvejebringe feriemuligheder for lønmodtagere. Det er da heller ikke et spørgsmål der har spillet nogen rolle for tidligere regeringer, når de på samme måde har inddraget en del af FerieKontos renter til staten.

Det er i øvrigt heller ikke sådan, at pengene forsvinder. De bliver blot anvendt på en anden måde. Jeg skal her blot minde om regeringens initiativer i form af Erhvervspakken, indsatsen overfor ventelisterne på de amtskommunale sygehuse, indsatsen overfor de ældre med meget mere. Forslag som jo har store erhvervs- og kommunaløkonomiske konsekvenser.

Jeg hæftede mig i øvrigt under debatten ved 1. behandlingen ved, at der blev henvist til den tidligere regerings turistpolitiske redegørelse.

Det er jo rigtigt, at der i den pågældende redegørelse peges på nogle områder, hvor et samarbejde med Feriefonden kunne komme på tale. Jeg tænker på sådanne emner som bæredygtighed, handicapvenlighed og uddannelsesaktiviteter på turismeområdet. Indtil nu er det imidlertid meget beskedent, hvad der er sket i den anledning. Økonomi- og Erhvervsministeriet har sammen med Kulturministeriet fået plads i Fondens bestyrelse, o g derudover er der fra en enkelt institution kommet en ansøgning om tilskud på ½ mill. kr. til uddannelse af institutionens formidlere - som er blevet bevilget. Det tager altså åbenbart tid at omsætte disse tanker til konkrete ansøgninger, og det er i hvert fald ikke noget, der bliver bremset af dette forslag.

 

Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

Vedlagt sendes i 80 eksemplarer talepunkter med bilag, som blev brugt i forbindelse med besvarelse af 3 samrådsspørgsmål d.d. vedr. L 67 - forslag til lov om ændring af ferieloven (renteafkast af FerieKonto).

Dette materiale er - med undtagelse af bilaget til spørgsmål C - også sendt pr. e-post.

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen

 

 

/Einar Edelberg