Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling)
(L 67 - bilag 15)
(Offentligt)
|
Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
Vedlagt sendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 3-9 af 6. marts 2002 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (L 67 - bilag 12).
Dette materiale er også sendt pr. e-post.
Claus Hjort Frederiksen
/Einar Edelberg
|
Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 af 6. marts 2002 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 67 – bilag 12). |
Spørgsmål nr. 3:
Ministeren bedes fremsende en opstilling, der viser feriefondens muligheder for at uddele midler med og uden regeringens lovforslag.
Svar:
Idet jeg også skal henvise til min besvarelse af samrådsspørgsmål B kan jeg oplyse følgende:
Med regeringens lovforslag:
Arbejdsmarkedets Feriefonds disponible formue (udgangen 2001):
knap 450 mio. kr.
Afgivne tilsagn for 2002 og fremefter:
ca. 250 mio. kr.
Forventede indtægter 2002:
ca. 40 mio. kr. i renteindtægter (fra 1. januar til lovforslaget træder i kraft ultimo marts)
ca. 35 mio. kr. i uhævet feriegodtgørelse
ca. 35 mio. kr. i øvrige indtægter
Det vil sige, at ud over de 250 mio. kr., der allerede er disponeret over, kan fonden i 2002 i alt yderligere disponere over godt 300 mio. kr.
Uden regeringens lovforslag:
Arbejdsmarkedets Feriefonds disponible formue (udgangen 2001):
knap 450 mio. kr.
Afgivne tilsagn for 2002 og fremefter:
ca. 250 mio. kr.
Forventede indtægter 2002:
ca. 125 mio. kr. i renteindtægter
ca. 35 mio. kr. i uhævet feriegodtgørelse
ca. 35 mio. kr. i øvrige indtægter
Det vil sige, at ud over de 250 mio. kr., der allerede er disponeret over, ville fonden i 2002 i alt yderligere have kunnet disponere over ca. 400 mio. kr.
|
Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4, 5 og 6 af 6. marts 2002 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 67 – bilag 12). |
Spørgsmål nr. 4:
Kan ministeren bekræfte, at den tidligere regering ikke i sit finanslovforslag havde en indtægt fra Arbejdsmarkedets Feriefond på 150 mio. kr.?
Spørgsmål nr. 5:
Af samrådsbesvarelsen fremgår, at regeringen har valgt at overtage lovforslaget fra den tidligere regerings finanslovspakke. Kan ministeren bekræfte, at han forgænger ikke havde et lovforslag, som det fremsatte?
Spørgsmål nr. 6:
Ministeren bedes oversende det lovforslag, som er overtaget fra den tidligere regering og henvise til, at det fremgår af den tidligere regerings lovkatalog at et sådant lovforslag skulle fremsættes.
Svar:
I det fremsatte finanslovsforslag fra august 2001 indgik ikke et forslag om at ændre ferieloven, ligesom dette ikke fremgik af den tidligere regerings lovkatalog.
Der var imidlertid i efteråret 2001 under den tidligere regering udarbejdet et lovforslag, hvorefter op til 100 mio. kr. af renteafkastet skulle tilfalde statskassen i stedet for Arbejdsmarkedets Feriefond.
Til orientering vedlægger jeg en kopi af en 1. korrektur fra Schultz Grafisk fra 29. oktober 2001 af Forslag til lov om ændring af ferieloven, som på daværende tidspunkt var ment at træde i kraft 1. januar 2002.
|
Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 6. marts 2002 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 67 – bilag 12). |
Spørgsmål nr. 7:
Ministeren bedes fremsende en oversigt fordelt pr. år over tidligere overførsler fra Arbejdsmarkedets Feriefond med angivelse af formål for hver overførsel.
Svar:
Der har 3 gange tidligere været overført renteafkast af FerieKonto til andre end Arbejdsmarkedets Feriefond:
§ 19, stk. 2, 2. pkt. havde følgende ordlyd:
"Arbejdsministeren bestemmer inden den 31. januar 1993 og inden den 31. december 1993, hvor stor en del af renteafkastet af FerieKonto i hvert af årene 1993 og 1994 der skal tilfalde Arbejdsmarkedets Feriefond, og hvor stor en del der skal anvendes til uddannelsesformål til lønmodtagere. Der kan for 1993 og 1994 tilsammen anvendes op til 200 mio. kr. til uddannelsesformål. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om overførsel af renteafkastet."
Der fremgik bl.a. følgende af bemærkningerne til lovforslaget:
"Med henblik på at styrke den almene voksenuddannelse mv. afsættes en pulje på 200 mill. kr. Puljen fordeles mellem Undervisnings-, Arbejds- og Kulturministeriet. Udbygningen skal ske ved at sammensætte nye uddannelsesforløb med almene og erhvervsrettede elementer, især af hensyn til de kortuddannede."
§ 19, stk. 2 havde følgende ordlyd:
"Af renteafkastet af FerieKonto i 1997 tilfalder 100 mio. kr. statskassen og resten Arbejdsmarkedets Feriefond. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om overførsel af renteafkastet."
Der fremgik bl.a. følgende af bemærkningerne til lovforslaget:
"Som et resultat af forhandlingerne om finansloven for 1997 er det besluttet, at en del af renterne af FerieKontosystemet i 1997 anvendes til delvis dækning af den række af forbedringer for lønmodtagerne, som ligeledes er et resultat af disse forhandlinger. Beslutningen foreslås udmøntet ved at regulere tilgangen af midler til Feriefonden, således at den i 1997 ikke oppebærer hele renteafkastet af de indbetalte feriegodtgørelsesbeløb, idet 100 mill. kr. af renterne forlods indbetales til statskassen."
§ 19, stk. 2, havde følgende ordlyd:
"Af renteafkastet af FerieKonto i 2000 tilfalder 40 mio. kr. statskassen og resten Arbejdsmarkedets Feriefond. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om overførsel af renteafkastet."
Der fremgik bl.a. følgende af bemærkningerne til lovforslaget:
"Som led i de samlede økonomiske overvejelser foreslås det i forbindelse med finansloven for år 2000, at 40 mio. kr. af renteafkastet i FerieKontosystemet i år 2000 skal indbetales til statskassen og resten til Arbejdsmarkedets Feriefond."
|
Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 8 af 6. marts 2002 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 67 – bilag 12). |
Spørgsmål nr. 8:
Er ministeren enig i, at uanset det falder udenfor formålet med Arbejdsmarkedets Feriefond, så har fondens faktiske investeringer betydning for den kommunale økonomi samt erhvervspolitiske konsekvenser de steder, hvor fonden investerer?
Svar:
Enhver investering har selvsagt erhvervsøkonomiske konsekvenser (om end ikke altid erhvervspolitiske). Afledt heraf kan der også være kommunaløkonomiske konsekvenser navnlig i form af skatteindtægter fra de personer, der er beskæftiget på de pågældende institutioner, i deres respektive bopælskommuner.
Som jeg også pointerede under samrådsspørgsmål B er det imidlertid ikke således, at pengene forsvinder. De bliver anvendt på en anden måde, jf. regeringens initiativer fx i form af Erhvervspakken, indsatsen overfor ventelister på sygehusene og indsatsen overfor de ældre. Forslag der har store erhvervs- og kommunaløkonomiske konsekvenser.
|
Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 9 af 6. marts 2002 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 67 – bilag 12). |
Spørgsmål nr. 9:
Kan ministeren bekræfte, at den tidligere regering ønskede en dialog med arbejdsmarkedets parter med det formål at koordinere fondens investeringer med regeringens turistpolitik?
Svar:
Det er korrekt, at der i den tidligere regerings turismepolitiske redegørelse fra oktober 2000 blandt andet bliver lagt op til, at der skal indledes en dialog og et samarbejde mellem Arbejdsmarkedets Feriefond, arbejdsmarkedets parter og de turistpolitiske aktører om fælles berøringsflader.
Bl.a. som følge heraf blev Arbejdsmarkedets Feriefonds bestyrelse med virkning fra den 2. april 2001 udvidet til også at omfatte en repræsentant fra henholdsvis Erhvervsministeriet og Kulturministeriet.