Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling)
(L 67 - bilag 17)
(Offentligt)

Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 13. marts 2002

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af ferieloven

(Renteafkast af FerieKonto)

[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

 

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. januar 2002 og var til 1. behandling den 7. februar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 6. marts 2002. Lovforslaget var til 2. behandling den 12. marts 2002, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KRF) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Socialdemokratiet understreger, at beskæftigelsesministeren i sin besvarelse af spørgsmål 4, 5 og 6 har bekræftet, at den tidligere regering ikke havde fremsat forslag om at ændre ferieloven. Ministerens påstand i de samme svar, hvor der som bilag var vedlagt et lovudkast, om, at der under den tidligere regering blev udarbejdet et lovforslag, hvorefter 100 mio. kr. af renteafkastet skulle tilfalde statskassen kan alene skyldes, at ministeren ikke er blevet oplyst om, at et sådant lovudkast aldrig er bestilt, forelagt for eller godkendt af ministre i den tidligere regering.

Såfremt beskæftigelsesministeren alligevel er vidende om dette forhold, er ministerens svar på samrådsspørgsmålene A-C den 27. februar 2002 og ministerens svar på spørgsmål 4, 5 og 6 udtryk for en uhørt anvendelse af ministeriets beredskab til finanslovforhandlinger under en tidligere regering. Der henvises i øvrigt til, at der skal gives fuldstændige svar på spørgsmål stillet i Folketinget, he runder i Folketingets udvalg, og at ministeren i sin besvarelse af spørgsmål 4, 5 og 6 ikke har oplyst, at det til udvalget fremsendte lovudkast aldrig er bestilt, forelagt for eller godkendt af ministre i den tidligere regering.

SF tilslutter sig de bemærkninger, som Socialdemokratiet kom med i betænkningen over lovforslaget.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

 

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

Charlotte Antonsen (V) Anders Møller (V) Irene Simonsen (V) Jens Vibjerg (V) fmd. Kristian Thulesen Dahl (DF) Bent Bøgsted (DF) Lars Barfoed (KF) Charlotte Dyremose (KF) Ole M. Nielsen (KRF) Anne-Marie Meldgaard (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jan Petersen (S) Mette Frederiksen (S) Ole Vagn Christen sen (S) Ole Sohn (SF) Anders Samuelsen (RV) Søren Søndergaard (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

 

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

 

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

     

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 67 omdelt efter afgivelse af betænkning

13

Betænkning

14

Udkast til tillægsbetænkning

15

Svar på spm. 3 om feriefondens mulighed for at uddele midler, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 4 om indtægt fra Arbejdsmarkedets Feriefond på 150 mio. kr., fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 5 om lovforslag i finanslovspakken, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 6 om oversendelse af lovforslag fra den tidligere regering, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 7 om oversigt over tidligere overførsler fra Arbejdsmarkedets Feriefond, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 8 om investeringernes betydning for den kommunale økonomi, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 9 om dialog med arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren