Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Folketingets 21-mands-udvalg

vedrørende Færøerne

Folketinget

./. Vedlagt oversendes i 70 eksemplarer Rigsombudsmandens oversættelser fra færøsk presse om Færøernes fremtidige tilknytning til Danmark.

Anders Fogh Rasmussen

/Anne Dannerfjord

De giver ikke løfter til højre og venstre, men dog lover de, at de i den næste valgperiode vil føre en mere forstandig politik end den nuværende koalition.

Sambandspartiet var godt repræsenteret på hotel Hafnia, da partiet onsdag morgen præsenterede sit valgprogram. Kandidater fra hele landet var mødt op for at tilkendegive, at de står sammen om både partiets linie og selve rigsfællesskabet, som partiet vil bevare og forsvare.

Sambandspartiets forkvinde Lisbeth L. Petersen fastslog, at rigsfællesskabet, den personlige frihed og velfærden er de mål, som Sambandspartiet først og fremmest vil arbejde for. Hun ville ikke sætte kroner og øre på de valgløfter, som partiet giver, men sagde dog, at det er nødvendigt at gøre betragtelige forbedringer i for eksempel sundhedsvæsenet.

Det første, vi vil undersøge efter valget, er landets finansielle situation, for det er klart, at finansloven hænger ikke sammen. Vi tilbyder os til at bygge det op, som er forsømt efter krisen, og som er nedbrudt de sidste fire år. Det skal gøres med at prioritere de offentlige udgifter anderledes end den nuværende koalition har gjort, for de har ikke prioriteret rigtigt. Det kommer til at dreje sig om en stor oprydning efter den 30. april, sagde Lisbeth L. Petersen.

Hun ville ikke sige, hvordan Sambandspartiet ville prioritere, for det skal den næste finanslov vise. Men hun nævnte dog sundhedsvæsenet og skolevæsenet som områder, der havde brug for højere bevillinger.

På pressemødet blev der spurgt, om Sambandspartiet ville forhøje den danske blokstøtte igen. Til det svarede Lisbeth L. Petersen, at det ville Sambandspartiet ikke arbejde for. I hvert fald ikke i år. Færinger ville næppe få flere penge, om de bad om det, for aftalen med den danske regering er klar.

Men rigsfællesskabet bevirker, at kommer vi i vanskeligheder, kan vi i riget tale sammen om den nødvendige hjælp. Vi kan også forestille os, at Færøerne som et overmåde rigt olieland tilbyder sig at hjælpe Danmark i visse tilfælde, sagde Lisbeth L. Petersen.

Partiet erkender, at i år er blokstøtten reduceret med 366 millioner kroner, og at derfor må økonomien indrettes efter det. Økonomen Magni Laksáfoss, som er valgkandidat i Nordøerne, sagde noget om dette. Til det han sagde tilføjede Lisbeth L.Petersen, at denne indretning ikke skal koste den almindelige færing velfærden. Men hun mente ikke det var forsvarligt hensynsløst at bruge af landskassens opsparing i Landsbanken.

Vedrørende plejehjem, som der har været talt så meget om, sagde sambandsfolkene, at det selvfølgelig ville være bedst at bygge så mange hjem, at behovet for plejepladser blev tilfredsstillet. Men plejeproblemet skal løses i tæt samarbejde med kommunerne og med respekt for det kommunale selvstyre.

Vi respekterer kommunerne og deres selvstyre, og derfor skal det gøres i tæt samarbejde med dem, sagde Alfred Olsen, næstformand i Sambandspartiet.

Sambandspartiet har lavet en nydelig folder med partiets program. Partiet støtter sig stadig til programmet, og Lisbeth L. Petersen er stolt over, at der kun er gjort mindre ændringer i det i mange år. Det viser, at partiet holder sin linie, og at det dog selvfølgfelig hele tiden arbejder med at ændre sig efter forholdene, sagde hun.

Sambandspartiet:

Sambandspartiet går til valg med rigsfællesskabet som første prioritet. På anden og tredie plads kommer den enkeltes personlige frihed og velfærden. Rigsfællesskabet er en forudsætning for det hele

I Sambandspartiet hersker ingen tvivl. Rigsfællesskabet er at regne som en forudsætning for samfundet i Færøerne. Hovedformålet i paragraf 1 hos Sambandspartiet er rigsfællesskabet, hvilket også bliver fastslået i partiets valgprogram, som blev offentliggjort på et pressemøde onsdag morgen.

Der var heller ingen mangel på personer. Foruden de 5 lagtingsmedlemmer, som stiller op igen til valget 30. april, var der også sendt bud ud om, at så mange som muligt af partiets valgkandidater skulle møde op. Salen på hotel Hafnia var fuld af sambandsfolk.

Dette valg kommer først og fremmest at dreje sig om de rigsretlige forhold. Det må vi erkende, sagde Lisbeth L. Petersen, forkvinde for Sambandspartiet.

Det er også samme rigsfællesskab, der står øverst på plakaten på Sambandspartiets valgprogram.

Valgprogrammet er fastsat med tre hovedpunkter: Rigsfællesskabet, Den Enkeltes Personlige Frihed, og Velfærden.

Det er det samme, som partiet brugte til folketingsvalget. På mødet sagde Lisbeth L. Petersen, at det havde været partiets hensigt at bruge dette program til lagtingsvalget, men man havde fundet det passende også at anvende oplægget til folketingsvalget, og det gav også resultater, sagde Lisbeth på mødet.

Sambandspartiet siger, at rigsfællesskabet er afgørende for, at det færøske folk kan bevare velfærden og den personlige frihed.

Sambandspartiet siger, at de prioriterer sundhedsområdet højt de næste fire år, men partiet vil ikke sætte tal på, da det ikke altid er lige let at holde løfter. De forsømte områder skal fås i orden, men der bliver ikke sat tal på.

Sambandspartiet har udarbejdet et nyordningsforslag. Det er Sambandspartiets bud på, hvordan det fremtidige rigsfællesskab skal virke.

På mødet sagde Lisbeth L. Petersen, at ifald vi fik suverænitet, ville kun de få og stærke overleve, og som et velfærdaparti ønskede Sambandspartiet ikke dette.

Kernen i nyordningsforslaget er at bevare Færøerne som en del af riget, og at vi skal bevare grundlov, kongehus og retssikkerhed, og at Færøerne skal være en selvstyrende nation i riget.

Lisbeth L. Petersen:

Dette valg er det mest afgørende i færøsk historie i lang tid. Dette bliver et skæbnevalg mellem løsrivelse og samband, siger Lisbeth L. Petersen

For inviterede journalister og Sambandspartiets valgkandidater forklarede Lisbeth L. Petersen, hvad og hvordan Sambandspartiet kunne tænke sig at gøre i den færøske del af verden de næste fire år.

Hun sagde, at hun havde været med i politik i mange år, og dette valg ville blive det mest aktive, hun kan huske.

Vi har fået indbydelser fra utrolig mange sider. Jeg ved ikke hvor mange vælgermøder, og folk i et stort tal henvender sig til os. Det viser, at der er en utrolig stor interesse for valget, siger Lisbeth L. Petersen, forkvinde for Sambandspartiet.

Lisbeth L. Petersen er heller ikke i tvivl om, hvor stor betydning dette valg vil få.

Dette valg er det mest afgørende i færøsk historie i lang tid. Det bliver et skæbnevalg mellem løsrivelse og samband, siger Lisbeth L. Petersen.

Spørgsmålet om hvem kommer at danne koalition, kan næppe undgås ved en sådan lejlighed. Nu har tre af de store partier i Færøerne fremlagt deres valgprogram. Hvert parti har sit syn på, hvordan de rigsretlige forhold skal ordnes i fremtiden.

Lisbeth L. Petersen understregede på pressemødet, at valget denne gang kommer til at dreje sig om de rigsretlige forhold.

Vedrørende koalitionsmuligheder sagde hun, at Sambandspartiet ikke ville give sig i det rigsretlige spørgsmål.

Vi må se i øjnene, at der ikke er stor sandsynlighed for, at der bliver en koalition mellem os og Republikanerne. Vi ved ikke rigtig med Folkeflokken og de mindre partier. Skal det dreje sig om de rigsretlige forhold, virker Socialdemokraterne som det bedste alternativ, siger Lisbeth L. Petersen.

Selv om de ikke er er borgerligt parti, har vi arbejdet meget godt sammen, og det kan vi godt forestille os vi kan fortsætte med.

Dog vil vi ikke, som den nuværende koalition, bruge fire år udelukkende på rigsretlige spørgsmål. Vi vil tage os af samfundet, lyder det fra Sambandspartiets forkvinde.

Sambandspartiet har ikke planer om at bede Danmark om øget blokstøtte.

Vi har ikke tænkt os at bede Danmark om mere blokstøtte. Vi vil heller se fremad, og vi må løse de problemer, dette har givet os, siger Lisbeth L. Petersen.

På mødet sagde Magni Laksáfoss, at den nuværende koalition havde efterladt en stor regning til det næste landsstyre, og at den skulle fås i orden, samtidig som det at finde en langsigtet løsning ikke skulle undervurderes.

Sambandspartiet har ikke til hensigt at gå i landsbanken eller andre steder efter penge for at få styr på de finansielle forhold i landet.

RIGSOMBUDSMANDEN PÅ

FÆRØERNE oversættelse Hanna Joensen

Inden påske standsede Fogh Rasmussen egenhændigt alle forhandlinger med færinger om overtagelser. Dermed blandede den danske regering sig direkte ind i den færøske valgkamp og spændte ben for en masse sager, som den nuværende koalition forsøgte at løse.

Der ser ikke ud til at være tvivl om, hvem eller hvilke Fogh Rasmussen ønsker som vindere til det kommende lagtingsvalg.

En ny hjemmestyrelov venter på Jóannes og Lisbeth i København. Den ligger klar til underskrift i København, hvis det politiske flertal i Færøerne ændrer sig efter lagtingsvalget.

Fregnir har fået dette bekræftet fra flere kilder.

Ó. J. RÓLANTSSON

Oppositionspartierne har talt om selvstyrelove og nyordninger som alternativer til landsstyrets suverænitetsplan. Og det falder i særdeles god jord hos den danske regering. Den står nemlig klar med en ny hjemmestyrelov til underskrift, hvis oppositionspartierne skulle danne et nyt landsstyre efter valget. Og så kan man kalde det nyordning eller selvstyrelov eller begge to samtidig.

Færøske jurister og økonomer blev endda bedt om at hjælpe danske embedsmænd med at snedkerere den nye hjemmestyrelov. De som Fregnir har talt med, har takket nej.

Den nye hjemmestyrelov medfører ikke nogen ændring i den rigsretlige situation. Den har kun en ændring af listerne over, hvilke sagsområder kan overtages. I forhold til dagens hjemmestyrelov skal den stadfæste, at nogle områder overhovedet ikke kan overtages. Udenrigsområdet, valuta, forsvarspolitik og statsborgerret. Og så skal den fastslå, at andre områder kan overtages efter forhandling med den danske regering og landsstyret. Og så ska l der meddeles til FN, at Færøerne er et hjemmestyre i Danmark.

Dermed bliver situationen i virkeligheden uændret – og endda et tilbageskridt. I dag er det allerede muligt at overtage alle de sagsområder, der ikke direkte er tilknyttet suveræniteten. Og det er dette, som allerede er kommet så langt, at intet bliver tilbage, hvis suverænitetsprocessen fortsætter. Og vi har gudskelov ikke meddelt til FN, at vi ikke er selvstændige. Det er derfor meget forståeligt, at den danske regering har standset arbejdet med ove serne i det håb, at oppositionspartierne vinder valget og underskriver en ny hjemmestyrelov.

Allerede tidligt i valgperioden kom det tydeligt frem, at den danske regering ville presse landsstyret til at gøre en ny hjemmestyrelov. Og planen er blevet mere og mere konkret. Under sit besøg i Færøerne i 1999, da Poul Nyrup Rasmussen bl.a. holdt tale på Socialdemokraternes landsmøde, lovede han en ordning, hvor færinger fortsat skulle få dansk pengehjælp. På folketingets talerstol i oktober 2000 blev han endnu mere konkret og talte om en ordning, hvor bl.a. fængselsvæsen og politi kunne overtages, og at denne ordning skulle meddeles til FN.

Til de sidste forhandlinger den 26. oktoner tilbød Poul Nyrup Rasmussen at gøre en ordning, hvor færinger kunne overtage flere områder, når de ønskede det, og Danmark ville så betale så længe færinger ønskede det.

Til gengæld skulle landsstyret opgive kravet om, at færinger skulle anerkendes som en nation med selvbestemmelsesret. Det var årsagen til, at forhandlingerne brød sammen. I januar 2001 gjorde landsstyret et forsøg på at nå frem til enighed. Embedsmænd gik til forhandlinger om at gøre en aftale i tre punkter: 1. Danmark anerkender færinger som en nation med selvbestemmelsesret. 2. Blokstøtten skulle reduceres forsigtigt. 3. Der skulle g øres ændringer i hjemmestyreloven, så det blev nemmere at overtage sagsområder. Den danske regering ville kun gå med til det sidste punkt om ændringer i hjemmestyreloven. Derfor brød også de forhandlinger sammen, og landsstyret besluttede at udskrive en folkeafstemning.

Men den danske regering har forberedt den ændrede hjemmestyrelov, og har derefter gang på gang forsøgt at få landsstyret at godkende den. Blandt andet dengang da retsordningen og politiet skulle overtages, da den daværende justitsminister krævede ændringer i hjemmestyreloven.

Nu har så den nye danske regering også aflyst forhandlinger om overtagelser til efter valget. En fin hjælp til den nuværende opposition i Færøerne. Den danske regering venter på, at et nyt landsstyre skal sluge maddingen og linen: En ny hjemmestyrelov, som ikke ændrer noget, men kan bruges til at bevare blokstøtten til Færøerne.

RIGSOMBUDSMANDEN PÅ

FÆRØERNE oversættelse Hanna Joensen

UNI ARGE

Ord, papir og foldere i store mængder. Valgkandidater klar til kamp de næste uger. Og en overbevist partiformand med mange begrundelser for, hvorfor færinger skal have al magt i Færøerne.

Republikanerne var godt rustet til pressemødet om valgprogrammet, som blev præsenteret på hotel Hafnia torsdag morgen. De havde opdaterede målsætningerne. Valgprogrammet, der har ni hovedafsnit, var stort nok at kaldes en lille bog. Desuden blev der fremlagt tre foldere om økonomi, velfærd og uddannelser, som skulle tilbagevise de negative spådomme om færøsk selvbestemmelse.

Republikanernes hovedbudskab er, at aldrig har færinger været nærmere et selvbærende og selvstændigt land end nu. De sociale forbedringer har aldrig været flere og større end i den nu overståede valgperiode. Æren af alle disse fremskridt har alle færinger.

Spørgsmålet om skæbnevalget den 30. april er enkelt, mener partiet. Enten fortsætter man på selvstændighedskursen, eller man vender tilbage til ansvarsløsheden, der sendte samfundet ud i kaos for blot få år siden.

Republikanerne selv er ikke i tvivl om, at det skal gøres. Man skal bestræbe sig på at overtage endnu flere sagsområder fra rigsmyndighederne, sådan at samfundet bliver mindre afhængigt af den danske blok. Her holder partiet sig til vedtagelsen om det færøske folks selvstyre.

Folkekirken, retsordningen, politiet og lufthavnen skal overgå til færøske hænder i næste valgperiode. Den færøske grundlov skal til offentlig debat i den første halvdel af valgperioden, og der skal afholdes en folkeafstemning om den i den sidste halvdel af valgperioden.

Eftr 1997 har den økonomiske vækst været på ca. 10 procent om året i gennemsnit. Så stor en vækst regner partiet ikke med de næste år. De regner med, at væksten vil være ca. fem procent hvert år. Sker det, vil man være i stand til at reducere blokken betydeligt i næste valgperiode.

Republikanerne mener, at af væksten på fem procent skal det ene procent anvendes til nedskæring af blokken. På den måde kan man skrabe ca. 100 million kroner af den danske ydelse om året, sådan at blokken i 2006 bliver 196 million kroner. Da mangler der ikke meget i, at den færøske økonomi er selvbærende, for da er blokken kun 1,6 procent af samfundets samlede produktion.

Dette er et teoretisk eksempel på, hvordan nedskæringen af blokken kan fortsætte, og det er værd at bemærke, at vi har ansat væksten lavt. Vi styrer selv nedtrapningen med overtagelserne, der er nævnt i selvstyrevedtagelsen. Ifølge den er økonomien selvbærende i 2008 under alle omstændigheder, sagde Høgni Hoydal på pressemødet.

Republikanerne lagde stor vægt på det gode økonomiske forløb de sidste år. Karsten Hansen, der har forvaltet finanserne i denne valgperiode, understregede, at det er nødvendigt fortsat at styre økonomien skønsomt, for skønsom økonomi fører til suverænitet.

Det går godt i Færøerne, og det gør Sambandspartiet rædselsslagent. F.eks. siger socialdemokrater, at finanslovens overskud kommer af, at der er indkrævet for meget i skat. Men overskuddene er ikke brugt til at øge forbruget. Pengene er lagt til side til at stå imod med, sagde Karsten Hansen.

Nu da økonomien er kommet i et sikkert leje, kan der skabes varige løsninger for trviselsområderne, siger Republikanerne. En løsning på trivselsområderne er efter partiets mening forudsætningen for en fortsat udvikling af erhvervslivet og økonomisk vækst i landet, og for at folk kan flytte hjem igen.

Ældrepleje, daginstitutioner og boligmuligheder skal blive rettigheder for alle, som ønsker det, på samme måde som folkeskolen, lægebehandling og hjemmehjælp er det. Problemerne på ældreområdet skal løses i fordragelighed med kommunerne, sagde Høgni Hoydal.

På dette område forestiller Republikanerne sig, at der træffes en aftale om, at det akutte behov for plejepladser skal opfyldes inden for de næste fire år, og inden for de næste otte år skal der være garanti for en plads i kollektiv eller plejehjem et år efter ansøgning.

For at få gang i at opfylde det akutte behov skal landskassen i den næste valgperiode indsætte 100 million kroner i en investeringspulje, som kommunerne kan søge penge fra. Forudsætningen for at få penge skal være, at kommunerne i de forskellige områder samarbejder om ældreplejen.

Land og kommuner skal også samarbejde på boligområdet. Der skal gøres en aftale om at opfylde behovet af boliger. Loven for Boligfonden skal ændres med det samme, sådan at fonden kan være initiativtager til alternativt lejlighedsbyggeri i samarbejde med kommunerne.

Vedrørende koalitionsmuligheder sagde Høgni Hoydal, at han håber, at alle gode selvstyrekræfter kan samles også efter næste valg. Høgni Hoydal forestiller sig en bred koalition, hvor Socialdemokraterne også er med, fordi især på trivselsområdet er Socialdemokraterne og Republikanerne så godt som enige.

Forhåbentlig er Socialdemokraterne lige så selvstyresorienterede efter valget som de var før sidste valg, er det republikanske budskab.

Republikanerne offentliggjort valgprogrammet:

Republikanerne ser på det kommende lagtingsvalg som et skæbnevalg i suverænitetsspørgsmålet

Republikanerne skal være garantien for, at suverænitetskursen fortsætter. Partiet sætter sin lid til, at Socialdemokraterne ændrer kurs efter valget, sådan at der bliver plads til dem i en kommende koalition. Blandt valgløfterne tælles lavere skatter og flere sikrede rettigheder.

Sådan lød det fra Republikanerne, da de fremlagde sit valgprogram til det kommende lagtingsvalg.

Valgprogrammets overskrift er skæbnevalget 2002.

På pressemødet torsdag morgen fremlagde partiets formand Høgni Hoydal valgprogrammet. Partiets landsstyres- og lagtingsmænd var også til stede og nogle af partiets valgkandidater hjalp til at fylde parnasset på Hafnia.

Sammen med partiprogrammet har Republikanerne også udgivet tre foldere. Høgni Hoydal sagde, at folderne skulle tilbagevise nogle myter i forbindelse med det færøske samfund og suverænitetsprocessen. Partiet har også opdateret partiets program Vort Land.

Og der er masser at læse i valgprogrammet. Republikanerne har mange og i de fleste tilfælde meget konkrete planer på alle fronter de næste fire år.

Vi har aldrig før været nærmere et selvstændigt og selvbærende Færøerne.

Dette er den første linie under overskriften skæbnevalget 2002 i Republikanernes valgprogram. Partier regner dette valg som skæbnevalget for suveræniteten.

Valget kan sammenlignes med en folkeafstemning, siger Høgni Hoydal.

Republikanerne er overbevist om, at suverænitetsprocessen er kommet langt, og det er meget vigtigt, at denne proces fortsætter. Partier regner med, at alle juridiske og administrative forberdelser er gjort. Da økonomien og samfundet blomstrer, synes Republikanerne tiden er inde til at tage det afgørende skridt mod suveræniteten.

Begrebet frihed er også tæt knyttet til Republikanernes suverænitetsideal, og det får også plads i valgprogrammet. Begrebet frihed er også brugt af andre partier i deres valgprogrammer.

Frihed er et meget misbrugt ord. Vi anser ikke, at frihed er at blive fri for noget eller få noget. Frihed er en ret, der kræver ansvar og kamp af os, siger Høgni Hoydal.

Republikanerne siger, at de ønsker en reel velfærd, hvor Færøerne tager ansvaret og er økonomisk selvstændige.

Reel velfærd bygger på alles ret til at leve et godt liv med selvrespekt i sit eget land – ikke på almisser og afhængighed, skriver Republikanerne i deres valgprogam.

Republikanerne arbejder fortsat med at etablere en økonomifond. Republikanernes udregninger viser, at med den vurderede økonomiske vækst kan blokstøtten komme ned på 190 mio. kr. i 2006. Med de gode tider og økonomiske udsigter mener Republikanerne, at der kan tages afgørende skridt for den færøske økonomi i bestræbelserne på at blive selvhjulpne.

Også her er der tale om et skæbnevalg.

Journalisterne, der var til pressemødet, var mest interesserede i at spørge om koalitionsmulighederne. De andre tre store partier i Færøerne har præsenteret deres valgprogram. Ingen af de tre partier har nævnt Republikanerne som den foretrukne koalitionspartner. I forbindelse med deres valgprogram sagde Folkeflokken, at de så mange muligheder, selv om de før har udvist stor interesse for at fortsætte sammen med deres selvstyrekollega Republikanern e. Hverken Republikanerne eller Sambandspartiet ser muligheder for samarbejde mellem partierne, selv om de har samarbejdet før. Socialdemokraterne har heller ikke udvist stor interesse for at komme i koalition med Republikanerne.

Til pressemødet sagde Høgni Hoydal, at de anså det som forudsætningen for suverænitet, at Republikanerne kom stærke ind i Lagtinget.

Det er ønskeligt for partiet, hvis Republikanerne kommer så stærke i Lagtinget, at man ikke kan se bort fra os i koalitionsmulighederne. Det kunne se ud som om de andre partier lukker dørene for Republikanerne, men vi lukker dem gerne op igen, og vi afviser ikke nogen, siger Høgni Hoydal.

På pressemødet var der mange, der satte forhåbninger til, at Socialdemokraterne ville ændre kurs i selvstyrespørgsmålet, og det kan blive temmelig afgørende for fremtiden. Socialdemokraterne har meddelt, at de ønsker en løsning inden for rigsfællesskabet. Annita á Fríðriksmørk mente, at der i flere tilfælde var et spørgsmål om at fortolke ord, og at parterne i virkeligheden ligger hinanden meget nær. Men alligevel udtalte flere af de kendte valgkandidater sig om de skævheder og umuligheder, de mente var i Socialdemokraternes valgprogram.

Folkeflokken blev næsten ikke omtalt under mødet. Høgni Hoydal ville ikke gøre bemærkninger til, hvilken situation han mente ville være ønskelig for Folkeflokken til det kommende valg.

Det er et temmelig omfangsrigt valgprogram, som Republikanerne har forbedredt til lagtingsvalget.

På det erhvervsmæssige område vil Republikanerne fortsætte den nuværende kurs. Erhvervslivet skal fortsat ikke subsidieres af det offentlige.

Republikanerne har også sat lavere indkomstskat i valgprogrammet. Høgni Hoydal siger, at han ikke vil gå ud og love noget tal eller nogen dato, men han siger, at partiet ønsker at lette skattetrykket.

Anfinn Kallsberg:

Anfinn Kallsberg er ikke tilfreds med deres andel af vælgerundersøgelsen. Resultatet skyldes den konstante polarisering. Dog regner han med flere kredsvalgte, end undersøgelsen viser

Heri á Rógvi

Ser ikke godt ud.

Det var det første, Anfinn Kallsberg, lagmand, sagde, da vi fredag morgen ringede til ham for at få bemærkninger til vælgerundersøgelsen, som Sosialurin havde gjort sammen med portal.fo.

Undersøgelsen giver Folkeflokken 6 lagtingsmedlemmer. Af dem er kun tre kredsvalgte i forhold til otte nu. I Nordøerne, Nordstreymoy, Sydstreymoy, Vagar og Sandoy står Folkeflokken til at miste et kredsmandat. Anfinn Kallsberg er ikke tilfreds med det resultat. Han tror heller ikke, at det vil være situationen, når valget er overstået.

Ialt får Folkeflokken 18,7% i vælgerundersøgelsen, og det er bedre end nogle af de andre vælgerundersøgelser har givet Folkeflokken.

Det er overhovedet ikke tilfredsstillende. Jeg regner med, at polariseringen er hovedårsagen til, at situationen er som den er. Denne polarisering kan blot ikke bruges til noget, da det drejer sig om politik, siger Anfinn Kallsberg.

Lagmanden siger, at han regner med, at hans parti får fem kredsmandater, eller måske mere. Desuden siger han, at Folkeflokken altid får et sådant resultat i vælgerundersøgelser, men han er alligevel ikke tilfreds.

Det er svært at sige hvad der gør, at vi får så lidt. Det er også de små marginaler, der gør sig gældende i vælgerundersøgelsen, og vi kunne måske haft fået syv og Sambandapartiet otte, og det ville ændre situationen ganske væsentligt.

I hans egen valgkreds er situationen værre end til sidste lagtingsvalg, hvis vi holder os til vælgerundersøgelsen. Vælgerundersøgelsen har taget hver valgkreds for sig. I Nordøerne har Folkeflokken nu to kredsvalgte mandater. Anfinn Kallsberg og Jógvan við Keldu. Dog giver vælgerundersøgelsen kun det ene mandat med 27,5%. Sambandspartiet får 17,4%, og det giver dem et kredsmandat.

Til lagtingsvalg plejer vi at ligge omkring 20% i Nordøerne, og jeg regner også med, at vi vil stige til dette trin igen, siger Anfinn Kallsberg.

Han synes ikke, de har gjort for lidt for denne valgkreds.

Overordnet set tror Anfinn Kallsberg ikke, at Sambandspartiet får ni lagtingsmedlemmer, men han vil ikke undervurdere Sambandspartiets styrke.

Anfinn Kallsberg vil ikke komme med andre bemærkninger til koalitionsmuligheder, end, at det vil de se på, da valgresultatet er klart.

Vi fortsætter med samme budskab og samme plan, lyder det fra Anfinn Kallsberg.

I henhold til denne sidste vælgerundersøgelse kan koalitionspartnerne Folkeflokken og Republikanerne ikke danne koalition alene.

RIGSOMBUDSMANDEN PÅ

FÆRØERNE oversættelse Hanna Joensen

Høgni Hoydal:

Republikanernes formand Høgni Hoydal vil gerne have Socialdemokraterne med på selvstyrekursen efter valget. Han er meget tilfreds med resultatet af vælgerundersøgelsen, der giver hans parti otte lagtingsmedlemmer, men han frygter for, at sambandspartierne danner et flertal og binder Færøerne til Danmark langt frem i tiden

Stefan í Skorini

Republikanerne holder stillingen på trods af alle angreb fra oppositionen. Partiet får 25,9 procent i den nyeste vælgerundersøgelse, og det giver 8 lagtingsmedlemmer, der alle er kredsvalgt.

Ifølge undersøgelsen får Republikanerne tre repræsentanter fra Sydstreymoy valgkreds og en repræsentant fra alle de andre valgkredse bortset fra Vagar. Det er det samme som til sidste valg.

På partiets vegne er jeg meget tilfreds med resultatet af undersøgelsen. Den viser samme forløb, som vi har set i undersøgelserne gennem hele valgperioden, at vi klarer at holde stillingen selv om vi har siddet i en koalition, der har været udsat for meget hård kritik fra oppositionen. Partier plejer gerne at tabe noget ved at sidde i koalition i fire år, siger Høgni Hoydal.

Alligevel frygter han, at sambandspartierne vil få et flertal og danne koalition efter valget. Efter formandens mening ville det være en ulykke for Færøerne.

Den største fare er, at sambandspartierne vinder valget, og at selvstyresagen bliver sat til side og parkeret i halvtreds år frem i tiden, siger formanden.

Republikanerne har før peget på Socialdemokraterne som en eventuel koalitionspartner. Dermed tilbageviser han, at Republikanerne er bundet til Folkeflokken, hvis de tænker på at fortsætte i koalition.

Vi vil meget gerne trække Socialdemokraterne ind på selvstyrevejen og danne en bred selvstyrekoalition med Folkeflokken og Socialdemokraterne. Det ville være vorers ønskeposition.

Dermed siger Høgni Hoydal endnu en gang, at partiet har forhåbninger om, at Socialdemokraterne vil flytte sig en anelse i spørgsmålet om den rigsretlige stilling.

Vælgerundersøgelsen viser også, at de to små partier dropper ud af Lagtinget. Høgni Hoydal tilbageviser, at det kommer af en polarisering, som Republikanerne og koalitionen har forårsaget i denne periode.

Mange vil gerne gøre dette til en polarisering, men jeg tror, at denne polarisering kun er mellem politikere i de forskellige partier. Den er reelt slet ikke i befolkningen.

Høgni Hoydal gentager også, at dette valg bliver et skæbnevalg for selvstyreprocessen, og at det er altafgørende, at færinger ikke slipper denne proces.

Jørgen Niclasen:

Jørgen Niclasen tager ikke resultatet i Vagar personligt, men han mener, at polariseringen har givet udslag

Heri á Rógvi

Resultatet af vælgerundersøgelsen i Vagar er anderledes end de fleste ville regne med. Resultatet blev, at Sambandspartiet fik næsten hveranden stemme i Vagar. Sambandspartiet fik 47,4%. For tiden har Folkeflokken en lagtingsmand fra Vagar. Til sidste valg blev Jørgen Niclasen valgt som repræsentant for Folkeflokken og Vagar. I vælgerundersøgelsen får Folkeflokken 15,3% af stemmerne i Vagar, og det er langt fra nok til et kredsmandat.

Jørgen Niclasen siger, at resultatet skyldes polarisering mellem løsrivelse og samband.

Dette valg er gjort til et valg mellem samband og løsrivelse, og det genser man her, som vi så til folketingsvalget, siger Jørgen Niclasen.

Selv bryder Jørgen Niclasen sig ikke om dette opgør mellem samband og løsrivelse. Men han regner med, at Fokeflokken vil få et bedre resultat, end vælgerundersøgelsen viser.

Vi sætter alle sejl til de næste uger. Vi har ikke klaret det godt nok, men jeg regner med, at vi vil klare os bedre end det bliver sagt, siger Jørgen Niclasen.

Han siger, at han ikke tager resultatet personlig. Årsagen har mere med polarisering at gøre, mener han. Folkeflokken har haft et lagtingsmedlem fra Vagar i mange år. Jørgen Niclasen mener, at af de sidste tyve år har der kun været 2 år, hvor Folkeflokken ikke havde en mand i Lagtinget.

Jørgen Niclasen mener også, at en årsag til undersøgelsen kan være, at sambandsorienterde folkefloksvælgere hellere vælger Sambandspartiet end Folkeflokken.

RIGSOMBUDSMANDEN PÅ

FÆRØERNE oversættelse Hanna Joensen

Lisbeth L. Petersen, forkvinde for Sambandspartiet:

Ikke uventet er forkvinden for Sambandspartiet meget glad for resultatet af vælgerundersøgelsen, som Fynd har gjort for Sosialurin over portalen. Ifølge undersøgelsen får Sambandspartiet 27,8% af stemmerne og 9 lagtingsmænd.

Min reaktion er selvfølgelig glæde. Det viser, at vor politik igen har slået rod. Vi har nu haft en valgperiode, hvor vor modpol, Republikanerne, har været det største parti. Men inden da var Sambandspartiet det største.

Lisbeth L. Petersen mener, at det sidste valg for en stor del blev styret af stemningen, der skabtes i samfundet om banksagen.

Valget for fire år siden var mærket af en stemning, som blev skabt af banksagen. Nu er den sag gået i ro, og folk får tid til at tænke på andre ting end blot ophidselse. Nu tænker folk på, hvordan fremtiden bliver, hvordan hverdagen bliver. Og til de spørgsmål har Sambandspartiet nogle tydelige svar på. Sambandspartiet holder fast ved rigsfællesskabet. Vi vil modernisere og gøre ændringer, men vi vil overhovedet ikke in d på noget, der har med suverænitet at gøre.

Ifølge vælgerundersøgelsen får Sambandspartiet mere end 47% af stemmerne i Vagar valgkreds. Lisbeth er noget forbavset over dette resultat, men det er ikke ganske usædvanligt.

Det er sket før, at vi har været lige ved at få begge mandaterne i Vagar, så Sambandspartiet har været stort der.

Hvorfor tror du, at Sambandspartiet står så stærkt i Vagar?

Måske har folkene på Vagar været glade for Sambandets repræsentanter i valgkredsen, men har ellers været utilfreds med repræsentationen for Vagar. Jeg tager dette som et eksempel på, at vores valgkandidater og valgte kandidater i Vagar har været i stand til at markere sig. Men jeg tager det også som et tegn på, at vi har fået mange unge vælgere.

Lisbeth Petersen mener ikke, at resultatet tyder på nogen videre ændring i polariseringen i færøsk politik.

Republikanerne har altid stået for det samme, men har kaldt det forskelligt gennem tiderne. Man har kaldt det løsrivelse, og nu kalder man det suverænitet. Nu taler Republikanernes folketingsmand om en republik. Og det vil Sambandspartiet aldrig gå med til. Vi ligger på den anden fløj, nu sammen med Socialdemokraterne. Hvor Folkeflokken er er der ikke rigtigt nogen, der ved, men gennemgående kan vi sige, at spørgsmålet i færøsk politik stadig er løsrivelse/samband.

Da hun bliver spurgt, hvilke koalitionsmuligheder hun kan forestille sig, siger Lisbeth Petersen, at hvis Socialdemokraterne holder fast ved den politik, de nu siger de vil føre, kan Sambandspartiet sagtens samarbejde med dem. Men hun er noget forsigtig.

I begyndelsen af denne valgperiode lagde Socialdemokraterne ud med at sige, at de kunne tilslutte sig første side i koalitionsaftalen. Det ville Sambandspartiet aldrig drømme om at gøre. Men Socialdemokraterne er gået til valg på at bevare rigsfællesskabet, og holder de fast ved det, er der gode muligheder for samarbejde mellem os og Socialdemokraterne, siger Lisbeth Petersen, forkvinde for Sambandspartiet, til slut.

RIGSOMBUDSMANDEN PÅ

FÆRØERNE oversættelse Hanna Joensen

Formanden for Selvstyrepartiet Eyðun Elttør skuffet, men har ikke mistet håbet:

Selvfølgelig har den interne strid skadet partiet, men der er især polariseringen, der har ramt partiet hårdt, mener formanden

Til det kommende lagtingsvalg bliver det lille parti Selvstyrepartiet den store taber. Ifølge vælgerundersøgelsen, som Fynd har gjort for Sosialurin og Føroya Tele’s portal får partiet ingen lagtingsmand. Ved det sidste valg fik partiet to medlemmer i Lagtinget. – Det lyder ikke så godt, men vi må tage det med oprejst pande og lægge striden i partiet helt bag os og sørge for, at partiet alligevel kommer ind i Lagtinget, siger Eyðu h;r, landsstyremand og partiets formand. Han skjuler ikke, at han er megt skuffet af denne undersøgelse. Han skjuler heller ikke, at den interne strid i partiet kan have skadet omdømmet og interessen for partiet. – Men selv tror jeg tilbagegangen skyldes polariseringen. Det er denne utrolige polarisering, som har skadet os mest. Den har skadet alle partierne på midten. Den har gjort at de har mistet fodfæstet.

Eyðun Elttør erkender, at hele den første del af valgperioden har partiet været for radikalt og har ladet sig trække for langt ud af f.eks. Republikanerne. Men han havde håbet at ændringen i partiet, hvor man vendte tilbage til den gamle selvstyremåde med en moderat skridt for skridt proces, ville vende dette forløb. Da den ikke har gjort det, og partiet står til at få 2,6% og skal have 3,7% for at få et lagtingsmedlem, da mener par tiets formand, at alle gode kræfter i partiet må bruge de sidste uger til en opbyggende og fornuftig valgkamp. – Selvfølgelig er jeg skuffet, men jeg har ikke mistet håbet. Tværtimod, denne undersøgelse får mig til at bruge alle kræfter på at få partiet ind i Lagtinget igen. Selvstyrepartiet har haft en betydelig rolle i færøsk politik i en menneskealder, og denne rolle bør vi ikke afgive. Eyðun Elttør synes d synd, at valget skal være et spørgsmål mellem samband og suverænitet, sådan som vælgerundersøgelsen spår. Han synes, at det eneste mulige er en moderat men målrettet selvstyrekurs, som partierne i midten af færøsk politik står for, men som nu rammes af polariseringen.

Selv om formanden er skuffet, er det hans valgkreds, som klarer sig bedst i undersøgelsen. Mens der er 8,1% stemmer for Selvstyrepartiet i Nordøerne, er tallene for Eysturoy og Sydstreymoy, der sidst fik lagtingsmedlemmerne, henholdsvis 2,6 og 2,0%. Så her skal man gøre et vældigt dræt for at få valgt en kandidat. Og det er dette dræt, som Eyðun Elttør nu for alvor går i gang med. Om det vil lykkes vil tiden vise.

RIGSOMBUDSMANDEN PÅ

FÆRØERNE oversættelse Hanna Joensen

Jóannes Eidesgaard, Socialdemokraternes formand:

Vilmund Jacobsen

Socialdemokraternes formand Jóannes Eidesgaard er slet ikke tilfreds med resultatet af den nyeste vælgerundersøgelse, som Fynd har gjort for Sosialurin og Portalen. Undersøgelsen giver Socialdemokraterne 22,9% af stemmerne og syv mandater, og det er det samme som partiet har i dag.

Til vælgerundersøgelsen før denne fik vi 24,3% af stemmerne, og det var et bedre resultat for os end dette, siger Jóannes.

I henhold til den nyeste undersøgelse bliver Sambandspartiet det største parti med 27,8% af stemmerne, Republikanerne næststørst med 25,9%, Socialdemokraterne på tredieplads med 22,9% og Folkeflokken på fjerdeplads med 18,7%.

Jóannes siger, at Socialdemokraterne som oppositionsparti har profileret sig som midterbanen i forholdene mellem Færøerne og Danmark, og at partiet har lagt stor vægt på det færøske folks velfærd i forbindelse med de rigsretlige ændringer.

Resultatet af vælgerundersøgelsen viser, at den tid der er tilbage til lagtingsvalget, må vi i højere grad end hidtil forsøge at overbevise vælgerne om, at i forholdene mellem Færøerne og Danmark drejer det sig ikke om et ja eller nej, men om en løsning, som det færøske folk tilslutter sig – og det er Socialdemokraternes løsning, siger Jóannes Eidesgaard.

Ifølge undersøgelsen får Socialdemokraterne det ene mandat på Sandoy, men mister mandatet i Nordstreymoy.

RIGSOMBUDSMANDEN PÅ

FÆRØERNE oversættelse Hanna Joensen

Den Nordatlantiske gruppe i Folketinget meddelte forleden i en pressemeddelelse, at den kendte norske politiker Thorvald Stoltenberg skal arbejde for gruppen med sager, der drejer sig om forholdene mellem Danmark, Færøerne og Grønland. Thorvald Stoltenberg kender slet ikke til en sådan aftale

Den Nordatlantiske gruppe i Folketinget siger, at de har aftalt med Thorvald Stoltenberg, at han skal udføre visse politiske opgaver for gruppen. Selv siger Thorvald Stoltenberg, at det passer ikke. Han har slet ikke gjort nogen aftale med gruppen.

I en pressemeddelelse af 11. marts siger den Nordatlantiske gruppe i Folketinget under overskriften "Thorvald Stoltenberg skal arbejde for den Nordatlantiske gruppe", at Stoltenberg har bekræftet, at han vil deltage i undersøgelserne, som skal beskrive....."den militære aktivitet i Grønland og Færøerne sammen med de økonomiske konsekvenser af militære stationer, og at beskrive den folkeretslige situation for Færøerne og Gr ønland, og at beskrive de sociale forhold for grønlændinge i Danmark og at undersøge forbedrede samfærdselsforhold i Nordatlanten".

Længere ned i pressemeddelelsen står, at den Nordatlantiske gruppe glæder sig over, at ..."Thorvald Stoltenberg vil bruge sine rige erfaringer og store viden i arbejdet med at beskrive militære anliggender i Færøerne og Grønland."

Sagen er blot, at det vil Thorvald Stoltenberg overhovedet ikke.

I en samtale med Sosialurin siger Thorvald Stoltenberg, at det aldrig har været på tale, at han skal beskrive nogen militær situation for Færøerne og Grønland. Han vil ikke under nogen omstændigheder blande sig ind i noget, der har noget at gøre med forholdet mellem Danmark, Færøerne og Grønland, siger han.

Det er rigtigt, at jeg har talt med den grønlandske folketingsmand Lars Emil Johansen. Han ringede til mig og spurgte, om jeg kunne rådgive ham i bestemte udenrigspolitiske sager, og det sagde jeg ja til, forklarer Thorvald Stoltenberg.

Kort efter blev han klar over, at den Nordatlantiske gruppe havde udnævnt ham til at arbejde med militære anliggender i nordvestregionen. Han handlede hurtigt og meddelte Lars Emil Johansen, at han slet ikke ville være med til noget sådant.

Jeg vil ikke lægge mig ud i poltiske sager, der vedrører det danske kongerige, siger han. Og Færøerne var overhovedet ikke på tale, da han talte med Lars Emil Johansen.

Thorvald Stoltenberg er diplomat og udtrykker sig forsigtigt. Han regner med, at han er blevet misforstået, da han talte med Lars Emil Johansen, og det er han ked af.

Jeg beklager att ha bidratt til en slik misforståelse, og trakk mig totalt med det samme, siger Thorvald Stoltenberg til Sosialurin.

Han siger at hans forhold til Danmark er godt, og at han også kender mange i nordøstregionen, og lader hilse alle sine færøske venner, at han har det godt.

Vi forsøgte i går formiddag at få en bemærkning fra den Nordatlantiske gruppe til det, Thorvald Stoltenberg nu siger.

Sjúrður Skaale, gruppens sekretær, var hurtigt at henvise til Lars Emil Johansen, da vi ønskede at vide, hvordan det gik med Stoltenbergs arbejde.

Fra Lars Emil Johansens kontor blev der sagt, at han var optaget af folketingsmøde, men der blev lovet, at han skulle sætte sig i forbindelse med Sosialurin straks han var fri.

Vi havde ikke hørt fra ham da bladet gik i trykken.

RIGSOMBUDSMANDEN PÅ

FÆRØERNE oversættelse Hanna Joensen

Tre ud af fire personer på Suðuroy har tænkt sig at vælge Socialdemokraterne eller Sambandspartiet

Jóannes Hansen

Suðuroy kaldes ofte lille Danmark. At beboerne i Suðuroy er mere til det danske rige end de er til suverænitet, er vælgerundersøgelsen en bekræftelse af.

Alligevel er der ikke megen tvivl om, at Republikanerne vil beholde deres kredsmandat, som de fik valgt i 1998. Da havde Hergeir Nielsen været ude af Lagtinget siden 1994.

Mere end fire ud af ti vælgere i Suðuroy stemmer på Socialdemokraterne, og Sambandspartiet ligger temmelig trygt på anden plads.

Flemming Mikkelsen har repræsenteret Sambandspartiet i Suðuroy i den sidste valgperiode, men han er ikke på listen denne gang.

Til valget for fire år siden var det lige ved, at Folkeflokken fik et kredsmandat i Suðuroy. Nu er den sakket fuldstændigt agterud.

RIGSOMBUDSMANDEN PÅ

FÆRØERNE oversættelse Hanna Joensen

Den Nordatlantiske gruppe vil ikke blive beskyldt for at have båret sig forkert ad mod Thorvald Stoltenberg, og de fremlægger offentligt dokumenter, som de anser for at bevise deres rolle i sagen

Heri á Rógvi

Den Nordatlantiske gruppe er nu kommet med dokumenter, der beviser, at Thorvald Stoltenberg ville deltage i gruppens arbejde.

Det vakte opmærksomhed, da den Nordatlantiske gruppe kunne offentliggøre, at de havde fået selve Thorvald Stoltenberg til at arbejde for sig i et af de fire udvalg, der skulle sætte fokus på forskellige forhold af fælles interesse for Færøerne og Grønland.

Det er de tre, Lars Emil Johansen, Kuupik Kleist og Tórbjørn Jacobsen, suppleant for Høgni Hoydal, der udgør den Nordatlantiske gruppe i Folketinget.

Det var den 18. marts, at dette kom frem i en pressemeddelelse fra den Nordatlantiske gruppe. Derefter bliver sagen mere og mere indviklet. Det arbejde, som Stoltenberg skal deltage i sammen med den Nordatlantiske gruppe, drejer sig om militære forhold i den nordøstlige region.

I Sosialurin den 6. april siger Thorvald Stoltenberg til bladet: "at det har overhovedet ikke været på tale, at han skal beskrive nogle militære forhold vedrørende Færøerne og Grønland. Han vil ikke under nogen omstændigheder blande sig i noget, der har med forholdene mellem Danmark, Færøerne og Grønland at gøre, siger han."

I samme samtale siger Stoltenberg også, at han er ked af, at han har givet anledning til en sådan misforståelse, og at han straks trak sig tilbage, da han erfarede om situationen.

Jeg vil ikke blande mig i politiske sager, som vedrører det danske kongerige, siger han. Og Færøerne var overhovedet ikke på tale, da han talte med Lars Emil Johansen, sagde Thorvald Stoltenberg til Sosialurin.

Desuden siger han, at han blev spurgt om han ville være rådgiver for Lars Emil Johansen, der er medlem af og koordinator i den Nordatlantiske gruppe.

Thorvald Stoltenberg er forhenværende udenrigsminister og forsvarsminister i Norge, forhenværende fredsmægler for FN, forhenværende FN-højkommisær, og nuværende leder af Røde Kors i Norge.

Sent på formiddagen den 8. april kommer så den Nordatlantiske gruppe med en pressemeddelelse. I denne meddelelse forklarer gruppen sagen. De siger at de beklager, at Stoltenberg og Preben Wilhjelm, der ikke kan være med på grund af deres arbejdsbyrde, nu alligevel ikke vil deltage i arbejdet. De understreger, at arbejdet alligevel forsætter uanset denne årsag.

Det mest interessante er de dokumenter, hvor Stoltenberg bliver bedt om at deltage, og senere siger ja til samme.

Det står klart i skrivelsen, at Thorvald Stoltenberg bliver bedt om at deltage i en arbejdsgruppe, og der står også tydeligt, at han siger ja til dette.

I hvert fald vil Thorvald Stoltenberg ikke deltage i den Nordatlantiske gruppes arbejde.

Lars Emil Johansen, MF, siger, at Thorvald Stoltenberg skiftede mening efter at han havde sagt ja til at være med i arbejdet for den Nordatlantiske gruppe i Folketinget

Edvard Joensen

Det var en fejltagelse, at den færøske presse ikke blev informeret om, at Thorvald Stoltenberg alligevel ikke er med i den Nordatlantiske gruppes arbejde, siger Lars Emil Johansen.

I lørdags skrev Sosialurin, at Thorvald Stoltenberg overhovedet ikke deltager i noget arbejde for den Nordatlantiske gruppe i Folketinget, sådan som gruppen ellers havde meddelt i en pressemeddelelse, som blev tilsendt de færøske medier i sidste måned.

Man forsøgte at få fat på den grønlandske folketingsmand Lars Emil Johansen, der havde talt med Stoltenberg, for at få en kommentar til lørdagsbladet. Men Lars Emil Johansen var ikke at træffe, inden bladet gik i trykken.

Fredag eftermiddag ringede Lars Emil Johansen til Sosialurin og sagde, at det var en fejltagelse, at man ikke havde sagt til de færøske medier, at Stoltenberg alligevel ikke var med.

Han sagde, at da han talte med Stoltenberg første gang, havde denne sagt ja til at være med. Senere ringede han så tilbage og sagde, at det ville han ikke alligevel.

Lars Emil Johansen siger, at da begrundede Stoltenberg det med, at han mente arbejdsbyrden ville blive for stor.

Lars Emil Johansen siger, at han har skrevet til Thorvald Stoltenberg og forklaret ham, hvad meningen var med det udvalg, de ønskede Stoltenberg med i.

Jeg forstår godt Thorvald Stoltenberg og respekterer hans beslutning, siger Lars Emil Johansen, der også siger, at han har forklaret i de grønlandske medier, at Stoltenberg alligevel ikke vil deltage i den Nordatlantiske gruppe i Folketingets arbejde.

RIGSOMBUDSMANDEN PÅ

FÆRØERNE oversættelse Hanna Joensen

Som et anderledes parti tilbyder Centerpartiet sig nu frem til lagtingsvalg med et anderledes valgprogram. Tirsdag formiddag var der pressemøde på hotel Hafnia, hvor partiet præsenterede sit valgprogram, og ikke uventet blev hovedvægten lagt på den kristne livskvalitet, der altid har stået først i partiets bevidsthed.

Dertil vil partiet arbejde for, at det kommende landsstyre får en landsstyremand for familie- og trivselsanliggender.

Vi håber, at valgkampen denne gang ikke kun drejer sig om samband eller løsrivelse, men at det sociale område også får sin andel, sagde partiformanden Jenis av Rana, som i denne valgperiode har været partiets eneste repræsentant i Lagtinget.

Og det var også det sociale, som partiet lagde størst vægt på, da det præsenterede valgprogrammet.

Retssikkerheden skal være den samme for alle, også de ældre i samfundet og for dem, der endnu er i deres moders liv. Der skal gøres en skolelægeordning, og Jenis av Rana synes, at det næste landsstyre bør ansætte en ny skolelæge til hele landet senest et halvt år efter at landsstyret er begyndt at fungere.

Ventetiden, der nu er inden for sygehusvæsenet, skal fjernes, da den koster samfundet meget, og den løser ikke nogen problemer. Partiet vil have en døgnplejeordning oprettet, og Thordur Niclasen, som er opstillet i Eysturoy, sagde, at der for tiden er behov for 200 plejehjemspladser.

De sociale områder skal harmonere med de kristne værdier, deriblandt familien. Bill Justinussen, der stiller op i Eysturoy, sagde, at Centerpartiet vil ikke sættes i forbindelse med højre- eller venstrepolitik, og heller ikke løsrivelse eller samband.

Vi fører ikke politik ud fra vanetænkning. Vi vil ikke sættes i nogen politisk bås, fordi det kristne livssyn er vor hjørnesten, sagde han.

Familieanliggender skal sættes i centrum, og trivsel og livskvalitet skal sættes i første række, sagde han og pegede på, at trivsel i hjemmet har den største indflydelse på effektiviteten på arbejdspladserne, og dermed kommer god trivsel alle til gode.

I denne forbindelse henviste partiet også til FN-erklæringen, der siger at "familien er den naturlige og grundlæggende enhedsgruppe og har krav på værn og støtte fra samfundet og landet."

Centerpartiet mener også, at forholdet til NATO skal afklares, og det bliver også nødvendigt med et økonomisk opgør med Danmark.

Men spørgsmålet om selve rigsfællesskabet kommer i anden række for Centerpartiet. Jenis av Rana er ikke indstillet på at svare, da han bliver spurgt, hvor partiet står vedrørende dette.

For os er betegnelsen ikke så vigtigt. Vi går ind for samarbejde på lige fod med andre nationer, og tendensen i verden viser også, at lande skal have ligestillet samarbejde. Men hvorfor er det ikke muligt at have tre ligestillede lande og stadigvæk blive i rigsfællesskabet, spørger Jenis av Rana.

Partiet er imod EU-medlemskab men vil i stedet arbejde for at styrke samarbejdet med landene uden for den europæiske union.

Da han bliver spurgt, om de vil støtte en suverænitetskoalition eller en samrigeskoalition, svarer partiformanden, at hos dem er alle døre åbne.

Men den sociale politik har ikke været den afgående koalitions varemærke, og har heller ikke kendetegnet Sambandspartiets eller Socialdemokraternes politik, da de har været i koalition, sagde Jenis av Rana, som også regner med, at Centerpartiet i en eventuel koalition vil fremsætte krav om at få sagsområdet familie og trivsel, som partiet vil oprette.

Det kom også tydeligt frem, at Israel-politik spiller en stor rolle for Centerpartiet, som fuldt og helt støtter Israel i kampen mod den muslimske terror.

Som dt eneste demokrati i Mellemøsten står Israel ganske alene. Derfor er det også chokerende, at lande i den vestlige verden støtter lande, hvis religion går ud på at dræbe for at få deres frem, hellere end at støtte et land med en tro, som bebuder den sande kærlighed, sagde Jenis av Rana og henviste til, at landsstyret arbejder for handelsforbindelser med PLO. Partiet henviste også til 1. Mosebog 12,3, hvor Gud kalder Abraham og siger : "Ja, de som velsigner dig, må jeg velsigne, og de der fordømmer dig, skal jeg fordømme".

Det kristne livssyn går også igen i forbindelse med kristendomslæren i færøske skoler.

Jeg har hørt om børn og unge mennesker, som har gået i skole i mange måneder uden at have fået nogen kristendomsundervisning, sagde Jenis av Rana og tilføjede, at det var chokerende at erfare, at færøske skoler i stedet underviste i andre religioner.

Da han bliver spurgt, om kristendom skal være den eneste religion, som skal læres i skolen, svarer Jenis av Rana, at det går partiet ind for. Og det gælder både folkeskolen og de gymnasiale uddannelser. Det er noget andet med de højere uddannelser, for da er man voksen nok til selv at bestemme, sagde Jenis av Rana.

På uddannelsesområdet går Centerpartiet også ind for, at friskoler får samme betingelser som andre skoler i landet.

I tråd med det som bibelen siger om næstekærlighed, vil Centerpartiet øge den færøske udviklingshjælp til udlandet. Der skal tilstræbes, at udviklingshjælpen kommer på et promille af bruttonationalproduktet.

Partiet vender også ryggen til moralen i landene omkring os.

Den moralske situation i Danmark byder os imod, og for nogle få dage siden hørte vi chokerende nyheder fra Holland om, at læger nu kan tilbyde patienter dødshjælp, og det eneste krav er, at patienten er fyldt 12 år. Det er tankevækkende, at lægevidenskaben, der er til for at bevare liv, nu skal bruges til at tage liv, sagde Jenis av Rana.

De sidste fire år har Jenis av Rana været den eneste repræsentant for Centerpartiet i Lagtinget, hvor han har været i oppositionen.

Af resultater, som partiet har opnået i denne valgperiode, peges på Lagtingets ombudsmand, som Centerpartiet udformede loven til, efter at politikere helt tilbage til 1979 har forsøgt at gøre dette.

Et andet resultat er mediernes monopol i æteren, som nu er ophævet.

Centerpartiet stiller op i alle syv valgkredse med ialt 28 kandidater.

Den Nordatlantiske gruppe i Folketinget så ud til at have gjort en interessant fangst, da de for nogle uger siden kunne fortælle, at selve Thorvald Stoltenberg havde sagt ja til at indtræde i udvalget, der skal kaste lys over den militære virksomhed i Grønland og Færøerne efter 1945.

Stoltenberg har været både norsk udenrigsminister og forsvarsminister. Han har også været FN-højkommisær og fredsmægler for FN. I dag er han formand for det norske Røde Kors, og det var derfra, hans bekræftelse til den Nordatlantiske gruppe kom.

Ifølge de dokumenter, som den Nordatlantiske gruppe har givet medierne, sendte Lars Emil Johansen, gruppens formand, et brev den 28. februar fra København til Thorvald Stoltenberg .

I dette brev oplyser Lars Emil Johansen, hvem er i den Nordatlantiske gruppe, og at gruppen har besluttet at definere de udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske forhold for Færøerne og Grønland, færingers og grønlænderes folkeretlige situation og de sociale problemer hos grønlændere i Danmark. Han skriver også:

"Jeg forestiller mig, at Hr. Preben Wilhjelm og Hr. Thorvald Stoltenberg deltog i den arbejdsgruppe, der skal arbejde med de udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, sammen med en repræsentant for de færøske og en repræsentant for de grønlandske studerende i Danmark."

I denne artikel siger Thorvald Stoltenberg, at det aldrig har været på tale, at han skal beskrive nogen militær situation for Færøerne og Grønland, og at han ikke under nogen omstændigheder vil blande sig ind i noget, der har med situationen mellem Danmark, Færøerne og Grønland at gøre.

Det er rigtigt, at jeg har talt med den grønlandske folketingsmand Lars Emil Johansen. Han ringede til mig og spurgte, om jeg kunne rådgive ham i visse udenrigspolitiske sager, og det sagde jeg ja til, siger Thorvald Stoltenberg til Sosialurin.

I henhold til Sosialurin blev han kort efter klar over, at den Nordatlantiske gruppe havde udnævnt ham til at arbejde med militære anliggender i nordøstregionen. Da handlede han hurtigt og meddelte Lars Emil Johansen, at han aldeles ikke ville deltage i sådan noget, for han blander sig ikke i politiske anliggender, der vedrører det danske kongerige.

Thorvald Stoltenberg og den Nordatlantiske gruppe fortæller altså ikke den samme historie om forløbet af denne sag. Men det står fast, at Stoltenberg ikke undersøger nogen militær virksomhed. Han har trukket sig definitivt tilbage, og den Nordatlantiske gruppe fortsætter sit arbejde uden ham.

Det kan ikke siges med sikkerhed, hvorfor der skete så mange misforståelser. Måske var den selvstyresindede Nordatlantiske gruppe for hurtig at meddele i en stort opsat pressemeddelelse, at de havde Stoltenberg i potten. Det kan have fået manden til at erkende, at han var landet i en varm politisk sag. Eller måske er der faldet et diplomatisk ord et eller andet steds fra om, at nordmænd skal holde sig væk fra interne forhold i det danske kongerige.

RIGSOMBUDSMANDEN PÅ

FÆRØERNE oversættelse Hanna Joensen

Selvstyrepartiets valgprogram:

Selvstyrepartiet går meget varmt ind for, at de rigsretlige forhold ikke bliver ordnet i løbet af de næste fire år. Partiet vil bekræfte sin position som et parti i midten, som kan gå til begge sider i en koalition. En løsning af pensionsspørgsmålet står øverst på dagsordenen

Heri á Rógvi

Selvstyrepartiet er et parti i midten af færøsk politik. Det kunne fastslås, efter at partiet havde fremlagt sit valgprogram til lagtingsvalget.

Selvstyrerne går til valg som et parti på midten. I det rigsretlige spørgsmål er det partiets holdning, at partiet ønsker en skridt for skridt løsning, men partiet vil ikke svare på, om de vil være inden for eller uden for det danske rige. På pressemødet sagde Sámal Petur í Grund, at det prioriterer de overhovedet ikke højt de næste fire år. De kan forestille sig beslutningen blive taget mange år frem i tiden, og den bliver ikke sat på dagsordenen for de næste fire år.

Formanden for Selvstyrepartiet Eyðun Elttør siger, at de ønsker at overtage alle sagsområder, og at blokken skal ned på nul. Men han vil ikke fastsætte en tidsgrænse, eller hvilke områder, de først ønsker at overtage.

Vi lægger meget stor vægt på, at de rigsretlige forhold ikke bliver løst i den kommende valgperiode, siger Sámal Petur í Grund, landsstyremand og forhenværende formand for partiet.

Det første af valgprogrammets ni punkter er pension. Under overskriften Pension til Alle har Selvstyrepartiet sit bud på, hvordan en fremtidig pensionsordning kan løses. Selvstyrepartiet har forvaltet dette område i landsstyret de sidste fire år, men endnu er ikke nogen løsning på en fremtidig pensionsordning dukket op.

Men nu har de så udarbejdet og opstillet en plan. Valgprogrammet byder på en ordning, hvor der oprettes en Borgernes Pensionsfond.

Pensionsfonden skal ligge uden for landskassen, men skal få indbetalinger fra landskassen, til den er selvfinansieret af egne indtægter og indbetalinger fra arbejdsmarkedet. Pensionsfonden vil sikre de ældre borgere langt bedre forhold, end de har nu. Pensionsfonden er garantien for, at den yngre generation kan gå fremtiden i møde med store forventninger, skriver Selvstyrepartiet i valgprogrammet.

Ordningen med Borgernes Pensionsfond skal få sine indtægter fra folkepensionen og den Solidariske, der er nuværende ordninger. Samtidig skal arbejdsgivere og arbejdstagere betale til fonden.

Planen er at forhøje den enkeltes pension, og bygger på den private opsparing og den Solidariske, siger partiet.

De vil meget gerne samarbejde med fagforeningerne om en løsning, der egner sig bedst for alle parter.

I tre år har koalitionen ikke kunnet blive enig om en ordning. Jeg tror heller ikke på, at disse tre partier kan blive enige, siger Sámal Petur í Grund.

I begyndelsen af pressemødet var det Eyðun Elttør, der førte ordet. Partiets forhenværende formand Sámal Petur í Grund blev dog mere og mere synlig, og til sidste ledede han mødet. Den gamle selvstyre/kristelige folkepartikæmpe, Lasse Klein, kom dog til orde et par gange. Der var også andre valgkandidater til pressemødet.

Eyðun Elttør vil ikke sige, hvilken koalition han ønsker sig de næste fire år. Han siger, at Selvstyrepartiet kan gå begge veje: både til Folkeflokken og Republikanerne og til Sambandspartiet og Socialdemokraterne. Han vil ikke vælge side til nogen af disse.

På mødet sagde Sámal Petur í Grund, at i begge tilfælde ville de være en garanti i koalitionen. I en mere suverænitetsorienteret koalition vil de være garantien for, at det ikke går for hurtigt. Ender de i koalition med den anden fløj, Sambandspartiet og Socialdemokraterne, vil de være garantien for selvstyrekursen.

Som før nævnt er Selvstyrepartiets valgprogram opstillet i ni punkter. Blandt Selvstyrepartiets ønsker er ønsket om en økonomifond, som skal modtage flere indtægtskilder, og den skal kunne bruges, når det er strengt nødvendigt. Erhvervslivet skal fortsat ikke subsidieres, og det skal ikke være tilladt at spekulere i fiskerilicenser.

Der skal gøres rationaliseringer, sådan at man betaler en mere retfærdig skat, og MOMS-ordningen skal revideres. Kultur og miljø omtales også i partiprogrammet.

Stort set virker det som om formuleringerne er taget ud af partiprogrammet, og er meget lidt konkrete. Der siges ikke noget om omkostninger, men partiet ønsker at forsøge at tilfredsstille behovet på ældreområdet.

RIGSOMBUDSMANDEN PÅ

FÆRØERNE oversættelse Hanna Joensen

Tórbjørn Jacobsen, folketingsmand, beskylder den danske regering og ambassaden i Oslo for at have tvunget Thorvald Stoltenberg til at trække sig ud af den Nordatlantiske gruppes undersøgelsesudvalg. Det har intet på sig, siger udenrigsministeriet

Thorvald Stoltenberg blev tvunget af den danske regering og de færøske Socialdemokrater at trække sig tilbage, siger Tórbjørn Jacobsen. Regeringen har overhovedet ikke været indblandet, siger udenrigsministeriet. Vrøvl, siger Jóannes Eidesgaard.

Både det danske udenrigsministerium og formanden for de færøske Socialdemokrater benægter pure at have lagt pres på Thorvald Stoltenberg, sådan som Tórbjørn Jacobsen, folketingsmand, formoder.

Sagen drejer sig om det undersøgelsesudvalg, som den Nordatlantiske gruppe i Folketinget bekendtgjorde, at Thorvald Stoltenberg skunne være medlem af.

Tórbjørn Jacobsen har heller ikke anden forklaring end Lars Emil Johansen, folketingsmand, har, da han bliver spurgt, at det må dreje sig om en misforståelse, at færinger ikke fik at vide, at Thorvald Stoltenberg alligevel ikke skulle undersøge det militære spørgsmål i nordøstregionen.

For at bevise, at det, som Thorvald Stoltenberg sagde til Sosialurin i sidste uge, var usandt, udsendte den Nordatlantiske gruppe en pressemeddelelse vedlagt skrivelser, der skulle modbevise det, som Stoltenberg sagde.

Men disse skrivelser viser ikke spor andet, end at det som Stoltenberg sagde, var rigtigt.

Overfor Sosialurin bekræftede Thorvald Stoltenberg, at han var blevet bedt om rådgivning i udenrigspolitiske spørgsmål, og havde sagt ja. Senere, da han havde fået arbejdssætningen, trak han sit tilsagn tilbage.

Alligevel blev det bekendtgjort, at han skulle være med, men ikke bekendtgjort, at han havde trukket sig tilbage.

Den færøske offentlighed fik intet at vide, før Sosialurin skrev om det i sidste uge. Selv om det langt tidligere var blevet bekendtgjort i den grønlandske presse af den grønlandske folketingsmand Lars Emil Johansen.

Til Sosialurin sagde Lars Emil Johansen, at det var en misforståelse, at det ikke var blevet offentliggjort i Færøerne samtidig med Grønland.

Efter at pressemeddelelsen fra den Nordatlantiske gruppe var blevet bekendtgjort, henvendte Sosialurin sig til Tórbjørn Jacobsen, folketingsmand, men det meget enkle spørgsmål, om det drejede sig om en "forsømmelse med vilje", fordi da vi var kommet så tæt på lagtingsvalget i Færøerne, ville det være mest hensigtsmæssigt at glemme dette "kiks".

Men sådan forholder det sig ikke, sagde Tórbjørn Jacobsen. Han holdt fast ved, at det kun var en misforståelse, der havde gjort, at intet var kommet til den færøske presse.

Før var den Nordatlantiske gruppes begrundelse for at Stoltenberg trak sig tilbage, at han anså arbejdsbyrden for at være for stor.

Om årsagen til at Stoltenberg har trukket sig tilbage sagde Tórbjørn Jacobsen, da Sosialurin talte med ham i onsdags, at Stoltenberg var blevet presset af den danske regering, der havde brugt den danske ambassade i Oslo til at sørge for, at han trak sit tilsagn tilbage. Og måske var de færøske Socialdemokrater også indblandet, sagde han.

Sosialurin henvendte sig til den danske udenrigsministerium, som forvalter ambassaderne i udlandet, for at høre, hvad disse Tórbjørn Jacobsens ord have på sig.

Udenrigsministeriet brugte en dag på at undersøge sagen på den danske ambassade i Oslo og på det kontor i udenrigsministeriet, der har med Grønland, Færøerne og sikkerhedsanliggender at gøre.

Udenrigsministeriets svar til Sosialurin var helt klart, at hverken udenrigsministeriet eller den danske ambassade i Oslo nogensinde overhovedet havde været med i den sag.

Det var kort sagt ganske ukendt for dem, at dette undersøgelsesudvalg, som Thorvald Stoltenberg skulle være medlem af, nogensinde havde været på tale.

Den tredie part, der i henhold til Tórbjørn Jacobsen skulle være indblandet, er de færøske Socialdemokrater.

Til det svarede Jóannes Eidesgaard, partiformand, kort og godt, at den snak er vrøvl.

Sosialurin forsøgte også at få en kommentar fra Thorvald Stoltenberg selv. Men hans kontor i det norske Røde Kors sagde, at han lå hjemme med lungebetændelse og var ikke at træffe foreløbig. Men han har fået besked over e-mail om at gøre kommentarer til det, Tórbjørn Jacobsen nu siger.