Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Hermed fremsendes i 70 eksemplarer til Folketingets Forskningsudvalg orientering om ministeriets opbygning.

Med venlig hilsen

Helge Sander

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling er etableret for at skabe synergi mellem de dele af den statslige forvaltning der i Danmark har ansvaret for forskningspolitikken, universitetsuddannelserne og IT- og teknologipolitikken. Det overordnede politiske sigte med etableringen af ministeriet er at skabe baggrund for at udvikle Danmark til et f�rende IT- og vidensamfund.

Universitetsforskning og -uddannelse, forskningsr�dssystemet, sektorforskningen og den teknologiske service udg�r hver for sig – og ikke mindst sammen - en helt kardinal del af det "vidensystem", som - i samspil med erhvervslivets virksomheder - er baggrunden for den danske v�kstudvikling og velf�rd. En anden v�sentlig drivkraft er IT-udviklingen, hvor rammerne for den teknologiske infrastruktur, IT-anvendelsen i private og offentlige virksomheder og ikke IT-kompetencerne f�r stigende betydning for alle i det danske samfund..

Ministeriets aktiviteter bygger p� et meget vidtsp�ndende netv�rk og p� t�tte samarbejdsrelationer med de dele af det danske samfund, som besk�ftiger sig med skabelse, formidling og anvendelse af ny viden.

En del af netv�rket er institutionaliseret i form af formelle r�d, n�vn og centre, der er etableret p� baggrund af egentlig lovgivning. Her kan f.eks. n�vnes forskningsr�dssystemet, som st�r som en af de institutioner i forskningspolitikken i Danmark, der er med til at sikre en demokratisk og bredt funderet fastholdelse af kvalitet og relevans i den nationale forskningsindsats.

Andre dele af ministeriets netv�rk fungerer mere uformelt, og baseres p� en l�bende dialog med eksempelvis interesseorganisationer, virksomheder og myndigheder, der har interesser inden for ministeriets omr�de.

Internationalt er der en langvarig tradition for at samorganisere de politikomr�der, der nu ligger under VTU, men det er - s� vidt vides - f�rste gang der etableres et egentligt ministerium med den profil VTU nu har f�et. I OECD er en sektion af organisationen opbygget med det form�l at underbygge politikudvikling p� omr�det: Science, technology and innovation (STI).

Det fagomr�de ministeriet besk�ftiger sig med, har s�ledes mange internationale ber�ringsflader: til EU, til OECD, til Nordisk ministerr�d osv.

I Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling er samlet en r�kke politikker vedr. forskning, teknologi og innovation. Ministeriet har ansvaret for at styrke samspillet mellem forskning og erhverv, videreg�ende uddannelser og teknologisk udvikling. Ministeriet har dermed den initierende, koordinerende og udf�rende rolle p� de dele af erhvervs- og innovationspolitikken, som handler om disse omr�der.

I �konomi- og Erhvervsministeriet er samlet en r�kke strukturpolitiske initiativer (erhverv, �konomi, bolig og energi). �konomi- og Erhvervsministeriet har ansvaret for at udvikle en samlet v�kstpolitik og foretager overv�gning af strukturudviklingen i dansk �konomi og af forhold af betydning for konkurrenceevnen.

Begge ministerier udvikler og administrerer initiativer inden for erhvervsfremme og innovationspolitik. Der arbejdes med f�lgende principielle arbejdsdeling mellem ministerierne p� disse politikomr�der:

• Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
er erhvervslivets indgang i sp�rgsm�l, der vedr�rer universiteter, sektorforskning, forskerparker, innovationsmilj�er og teknologiske institutter. Ministeriet vil derfor typisk f�re dialog med forskningsbaserede erhverv som bioteknologi, medicinalvareindustrien, IKT og telekommunikation.

• �konomi- og Erhvervsministeriet
er erhvervslivets indgang i sp�rgsm�l, der vedr�rer designinstitutioner, turismeinstitutioner, ledelsesudvikling, udbud/udlicitering (og en r�kke ikke-forsknings-baserede videninstitutioner). Ministeriet vil typisk f�re dialog med virksomheder inden for ikke-forskningsbaserede erhverv, fx almindelige industrivirksomheder, serviceerhverv, transport, s�fart og bygge/anl�gserhvervet.

Der er fra Undervisningsministeriet (UVM) til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling overf�rt godt 9 mia. kr. og ansvaret for blandt andet basisforskning, de 11 universiteter, universitetsuddannelserne, forskeruddannelse, masteruddannelse, Rektorkollegiet, Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek, internationale opgaver og programmer, herunder Bologna-processen, den nordiske overenskomst og lektoratsordning om lektorer i dansk ved udenlandske universit eter. Desuden blev Byggedirektoratet (nu Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger) og SEA-ordningen overf�rt til Videnskabsministeriet.

Det er et stort behov for koordination og samordning med UVM, da UVM fortsat har de tv�rg�ende regler p� hele uddannelsesomr�det. Det g�lder f.eks. taxametersystemet, adgangsregler, optagelsessystemer (den koordinerede tilmelding (KOT) eksamensregler, uddannelsesevalueringer, vejledning om overgang fra ungdomsuddannelser til universiteter og uddannelsesst�tte (SU).

Nogle af de st�rste samarbejdsfelt ligger omkring a) sammenh�ngen mellem de gymnasiale uddannelser og universitetsuddannelserne, b) placering af de merkantile og tekniske mellemlange videreg�ende uddannelser og sammenh�ngen til universitetsuddannelserne, c) universiteternes udbud af efter- og videreuddannelse (masteruddannelser) set i forhold til udbuddet af diplomuddannelser, d) forskningstilknytning, e) analyser og prognoser om behov for videreg�ende uddannelser, f) de &o slash;konomiske og institutionelle styringsredskaber og g) tv�rg�ende indsatser for at styrke fagligheden og s�gning til f.eks. de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser samt de merkantile uddannelser.

Departementets opbygning

Departementet bygges op om 4 faglige s�jler, en administrationss�jle og et ministersekretariat.

De faglige s�jler varetager ministerbetjening og udviklingsopgaver inden for de sagsomr�der, der udg�r ministeriets samlede ressort

S�jlerne har som udgangspunkt ogs� den faglige kontakt til den styrelse, r�d, n�vn og institutter, der varetager opgaver inden for de omr�der, som det faglige omr�de har ansvaret for. Fordelingen er vist i bilag 1.

Fastl�ggelsen af opgavefordelingen mellem de fire faglige s�jler i �vrigt sker i departementets direktion. S�jleopdelingen m� ikke st� i vejen for koordinationen og det tv�rg�ende samarbejde, og tages med j�vne mellemrum op til overvejelse. Den aktuelle fordeling af opgaver mellem s�jlerne er ligeledes vist i bilag 1.

Administrationss�jlen varetager styringsopgaver, dvs. m�l- og resultatstyring, i forhold til departement og styrelser, organisations- og kompetenceudvikling, budget og regnskab, personaleadministration, IT og intern service. I den administrative s�jle forankres den generelle juridiske r�dgivning til alle enheder mv. p� ministeromr�det. Administrationss�jlen best�r af tre kontorer (Juridisk-Administrativt kontor, � konomisk kontor og Sekretariatskontoret), der refererer til departementschefen.

Ministersekretariatet varetager den umiddelbare betjening af minister samt presse- og kommunikationsopgaver.

Departementets direktion varetager den daglige ledelse af departementet og koncernen. Direkt�rkredsen, der best�r af direktionsgruppen i departementet og direkt�rerne for de tre styrelser, fastl�gger de overordnede m�l og rammer for koncernen.

Departementschefen er den �verste administrative chef. Departementets direktionsgruppe best�r af departementschefen de fire direkt�rer og sekretariatschefen. Direktionsgruppen er vist i bilag 2

Ledelsen i de enkelte s�jler varetages af de tilknyttede direkt�rer og chefer. L�sningen af omr�dets l�bende opgaver og udviklingsopgaver sker ud fra princippet om én ansvarlig chef. Der sigtes mod, at ansvar og kompetencer uddelegeres i betydeligt omfang. Det kan bl.a. ske ved, at medarbejdere og chefer aftaler den n�rmere ansvars- og kompetencefordeling i de konkrete sager. Den pr�cise arbejdstilrettel�ggelse fastl�gges i samarbejde melle m de p�g�ldende chefer og medarbejdere.

I departementets samlede ledelsesgruppe dr�ftes fremdriften i departementets ansvarsomr�der og �vrige forhold af betydning for dels ministerbetjeningens kvalitet; dels departementets udvikling mv. Ledelsesgruppen m�des med j�vne mellemrum, normalt hver 14. dag. Ledelsesgruppens medlemmer er vist i bilag 3.

Opn�else af de politiske m�l i ministeriet fordrer i h�j grad, at departementet og styrelserne form�r at t�nke p� tv�rs. Det er via den tv�rg�ende indsats, hvor alle kompetencer bringes i spil og b�rer "ved til det f�lles b�l", at ministeriet skal udvikle sig til at blive det ministerium, der formulerer strategierne for udviklingen af det danske vidensamfund.

Foruds�tningen for dette er, p� den ene side, en markant ledelsesindsats, hvor alle medlemmer af lederkollegiet dels g�r i spidsen i tv�rg�ende samarbejde og orientering, dels opfordrer medarbejderne til at dele viden p� tv�rs af s�jler og i koncernen som s�dan.

P� den anden side, b�r der udvikles konkrete arbejdsformer (koncernprojekter, udviklingsprojekter p� tv�rs af s�jlerne og institutionerne osv.), hvor medarbejdere fra de forskellige kompetencecentre samarbejder om f�lles projekter. Det b�r dog allerede nu sl�s fast som et princip, at hvor alle medarbejdere har en fast personaleleder kan den enkelte medarbejder v�re knyttet til en eller flere faglige chefer - afh�ngig af de opgaver medarbejder en aktuelt l�ser. N�r en medarbejder skifter omr�de eller knyttes til et l�ngerevarende projekt, kan medarbejderen skifte personaleleder.

I forbindelse med etablering af koncernen igangs�ttes eller forts�ttes allerede igangsatte udviklingsprojekter.

Koncernudvikling for�ret 2002

Der er i bilag 3 givet en forel�big oversigt over ledelsens og chefers placering i det nye departement.

Institutionernes indgang til departementet i sp�rgsm�l af administrativ/teknisk karakter g�r via administrationss�jlen. I f�rste omgang har Forskningsr�dene mv. indgang gennem Forskningsstyrelsen.

Departementschef Leo Bj�rnskov

Direkt�r for IT-s�jlen Marianne R�nneb�k

Direkt�r for forskningss�jlen Dan Jensen

Direkt�r for universitetss�jlen Jens Peter Jakobsen

Direkt�r for innovationss�jlen Gurli Martinussen

Sekretariatschef Hans Müller Pedersen

Direkt�rerne og sekretariatschefen refererer alle til Leo Bj�rnskov

Departementschef: Leo Bj�rnskov