Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

<DOCUMENT_START>

Vedlagt fremsendes 70 eksemplarer af "Dyrs velfærd – vores ansvar – regeringens handlingsplan for bedre dyrevelfærd" til orientering.<DOCUMENT_START>

/

<DOCUMENT_START>

<DOCUMENT_START>

Vi har glæde af dyrene på mange forskellige måder. De holder os bl.a. med selskab som kæledyr, og de leverer fødevarer til os som produktionsdyr. Når vi på den måde bruger dyr, har vi også et ansvar for, at de behandles forsvarligt, og at de får deres behov tilgodeset. Dette er da også de bærende principper i vores dyreværnslov fra 1991, som klart og utvetydigt slår fast, at dyr sk al behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Dyreværnsloven pålægger også enhver, der holder dyr, at sørge for, at dyrene behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.

Udover disse grundprincipper indeholder dyreværnsloven også en række bestemmelser, der giver justitsministeren bemyndigelse til at regulere forskellige forhold nærmere ved hjælp af administrative forskrifter. Det åbner mulighed for, at detailreguleringen af dyreværnsområdet kan fastsættes ud fra den nyeste videnskabelige forskning og praktiske erfaring.

Selv om Danmark således har en god dyreværnslov, der lægger vægt på, at dyrenes forskellige behov tilgodeses, er der fortsat en række områder, hvor forholdene for dyrene ikke er gode nok. Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved, om regulering og praksis i fuldt omfang lever op til de gode intentioner bag dyreværnsloven.

Der er i de senere år gjort meget for at forbedre dyrevelfærden både i Danmark og i EU, men der er fortsat mange opgaver at tage fat på. Det ser vi f.eks., når politiet kaldes ud til et landbrug, hvor dyrene dør af sult, eller når medierne skildrer langvarige dyretransporter, hvor dyrene ikke får vand og foder og hvile undervejs. Det er tydeligt, at der er et påtrængende behov for at forbedre forholdene for mange dyr.

Det agter regeringen at rette op på – der skal tages større hensyn til dyrene, og det gælder uanset, hvilke dyr der er tale om. Det er regeringens målsætning at sikre, at dyreværnslovens grundprincipper respekteres og overholdes af alle, der har ansvaret for levende dyr.

Man vil næppe kunne komme mishandling og vanrøgt af dyr helt til livs. Der vil altid være mennesker, som er parate til at overtræde lovgivningen for vindings skyld og uden at tage hensyn til dyrene, eller som på grund af ulykkelige sociale og personlige omstændigheder ikke har kræfter til at passe deres dyr længere.

Efter regeringens opfattelse er der imidlertid ikke tvivl om, at en bedre lovgivning og en mere konsekvent håndhævelse af reglerne vil kunne forbedre dyrenes velfærd meget.

Uanset om der er tale om familiedyr som hunde, katte, marsvin, krybdyr og andre "kæledyr", om produktionsdyr som køer, svin, kyllinger, strudse og mink, om forsøgsdyr eller om dyr i zoologiske haver, har dyrene krav på en ordentlig behandling, mens de lever.

Regeringen mener på den baggrund, at der er behov for yderligere initiativer, der kan føre til forbedringer af velfærden for dyr. Initiativerne skal naturligvis tage behørigt hensyn til andre samfundsmæssige prioriteter, herunder hensynet til de konkurrencemæssige forhold for landbrug og industri og hensynet til både dyrs og menneskers sundhed.

Regeringen vil med denne handlingsplan iværksætte en bred vifte af initiativer, som kan sikre, at der i de kommende år kommer til at ske forbedringer på mange forskellige områder. En vigtig opgave i den forbindelse er at prioritere de mange opgaver, der bør udføres, og sikre sammenhængen mellem reguleringen i EU og Europarådet og her i Danmark.

Efter en gennemgang af den gældende lovgivning på dyrevelfærdsområdet har regeringen besluttet at gennemføre følgende initiativer for bedre dyrevelfærd:

I forbindelse med det internationale samarbejde på dyrevelfærdsområdet i EU må det tages med i overvejelserne, at Kommissionen har initiativretten vedrørende forslag om beskyttelse af landbrugsdyr og om transport af dyr. Medlemslandene kan imidlertid rette forespørgsler og henstillinger til Kommissionen med henblik på, at der fremsættes forslag om nærmere bestemte emner.

Danmark står som bekendt over for at overtage formandskabet i EU, og derfor vil regeringen i indeværende år først og fremmest koncentrere kræfterne om forhandlingerne i EU. Hensynet til dyrenes velfærd tilgodeses på en lang række områder bedst, hvis der kan opnås enighed om acceptable fællesskabsretlige regler – derved forbedrer vi ikke kun velfærden for de dyr, der tilfældigvis befinder sig i Danmark, men også for e i de andre medlemsstater.

Der er ikke alene et stort behov for at forbedre reglerne om transport af dyr i EU, men også i resten af Europa, og derfor skal arbejdet i Europarådet om beskyttelse af dyr under internationale transporter også tillægges stor vægt.

På den baggrund har regeringen valgt at prioritere følgende områder:

Den gældende regulering af transport af dyr omfatter både direktiver og forordninger vedtaget i EU og en konvention om beskyttelse af dyr under international transport vedtaget i Europarådet. Endvidere findes der en række danske bekendtgørelser om transport af dyr, herunder bekendtgørelser der gennemfører de forskellige internationale regelsæt i dansk ret.

For så vidt angår transport af dyr i EU-regi forventer regeringen, at Kommissionen inden starten af det danske formandskab har fremlagt et forslag til ændring af direktivet om beskyttelse af dyr under transport. Regeringen vil lægge stor vægt på at opnå politisk enighed om bedre regler for transport af dyr under det danske formandskab. Under EU-forhandlingerne herom vil regeringen prioritere indførelse af en maksimal tidsgrænse for transport a f slagtedyr – transporttiden skal være så kort som mulig og helst uden undtagelser – nu om dage kan man i stedet transportere kødet i køle- eller frysevogne. Efter regeringens opfattelse bør den maksimale transporttid for slagtedyr ikke overstige otte timer, medmindre der er længere til nærmeste slagteri. Regeringen vil desuden prioritere forbedrede krav til indretningen af transportmidlerne både i relation til lastbiler og til skibe, der bruges rt af dyr. Samtidig vil regeringen lægge vægt på, at der sker en forbedret kontrol med dyretransporter i EU, således at det i højere grad sikres, at reglerne overholdes, og transportøren lever op til sit ansvar.

Regeringen har i øvrigt noteret sig, at der er en udvikling i gang i retning af, at der inden for branchen med henblik på at forbedre dyrevelfærden indgås aftaler om kortere maksimale transporttider ved transport af slagtedyr. Regeringen finder det overordentlig positivt, hvis branchen på denne måde kan nå til enighed om at forbedre dyrevelfærden på dette vigtige område.

I Europarådet vil regeringen arbejde for at få færdiggjort en ny konvention om international transport af dyr, så der også stilles større krav til velfærden for de dyr, der forlader EU´s medlemslande for at fortsætte transporten i tredjelande, og for de dyr, der bliver transporteret igennem tredjelande på vej ind i EU.

Når der er vedtaget nye regler om beskyttelse af dyr under transport i EU og Europarådet, vil regeringen gennemgå de mange danske regler på området og sørge for en samlet modernisering og sammenskrivning af reglerne, så virksomheder og borgere, der måtte blive omfattet af reglerne om transport af dyr, får lettere ved at gennemskue den ganske komplicerede lovgivning, der findes på dette område.

Slagtekyllinger

Folketinget vedtog i maj sidste år en lov om hold af slagtekyllinger, der har til formål at forbedre slagtekyllingernes velfærd gennem indførelse af lysprogrammer, arealkrav og kontrolordninger mv. En væsentlig årsag til kyllingernes velfærdsproblemer er den ensidige udvælgelse af kyllinger med potentiale for hurtig vækst, som de udenlandske avlsselskaber har satset på de sidste 20-30 år.

Da størstedelen af denne avl foretages i udlandet af nogle få udenlandske selskaber, vil det næppe få nogen mærkbar effekt at stille krav i dansk ret til udvælgelsen af avlskyllinger. Krav herom vil kun kunne få effekt, hvis de gennemføres af EU, og fælles EU-regler vil desuden kunne medvirke til at reducere den konkurrenceforvridende effekt af eventuelle forskelle i nationale krav til hold af slagtekyllinger.

Regeringen vil derfor arbejde for at få gennemført fælles minimumskrav til beskyttelse af slagtekyllinger i EU, herunder ved at gøre Kommissionen opmærksom på, at man fra dansk side gerne ser, at Kommissionen snarest muligt fremlægger forslag til EU-regler om bedre beskyttelse af slagtekyllinger. Der foreligger allerede en rapport fra EU´s Videnskabelige Komité for dyrs sundhed og dyrs velfærd, som kan danne baggrund for udarbejdelsen af et forslag herom.

I henhold til den europæiske konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, skal en stående komité under Europarådet udarbejde og vedtage rekommandationer om hold af forskellige landbrugsdyr i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastsat i konventionen. Denne komité har vedtaget rekommandationer om bl.a. kvæg og pelsdyr, hvori der stilles visse minimumskrav til beskyttelse af disse dyr, f.eks. retningslinier for minimum skravene til burstørrelser mv. til pelsdyr og krav om gruppeopstaldning af visse pelsdyrarter.

I henhold til Rådets direktiv 98/58/EF om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, skal Kommissionen forelægge Rådet ethvert forslag, der måtte være nødvendigt for en ensartet gennemførelse af den europæiske konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, og på baggrund af en videnskabelig vurdering enhver anbefaling (rekommandation) vedtaget i henhold til konventionen. EU´s Videnskabelige Komit&eac ute; for dyrs sundhed og dyrs velfærd har fremlagt rapporter om henholdsvis kødkvæg og pelsdyr, og Kommissionen vil herefter skulle tage stilling til, om der på baggrund af disse rapporter skal fremlægges forslag til EU-regler om beskyttelse af kødkvæg eller pelsdyr. Regeringen vil prioritere forhandlingerne om sådanne forslag højt.

EU vedtog i 1991 et direktiv om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin. Direktivet indeholder bl.a. minimumskrav til arealet for fravænnede grise, avls- og slagtesvin. Justitsministeriet har gennemført direktivet i national ret ved en bekendtgørelse om beskyttelse af svin.

I efteråret 1997 blev forholdene for svin i de intensive produktionssystemer genstand for en intensiv debat her i Danmark. Den daværende regering nedsatte derfor en arbejdsgruppe til at komme med forslag til danske minimumsregler for hold af svin. Dette arbejde har ført til vedtagelsen af tre love om hold af svin, hvoraf de to love bl.a. indeholder strengere minimumskrav til arealet end EU-direktivet.

For så vidt angår smågrise, avls- og slagtesvin anførte arbejdsgruppen om hold af svin, at krav om større areal for disse grupper af svin burde afvente kommende EU-forhandlinger, fordi landbrugets konkurrenceevne i høj grad afhænger af, at pladskravene for slagtesvin er ens i alle EU-lande.

Justitsministeriet tilkendegav i bemærkningerne til forslaget til lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, som blev fremsat i oktober 1999, at man var enig med arbejdsgruppen, og den vedtagne lov stiller således ikke krav til arealets størrelse. For smågrise, avls- og slagtesvin gælder de arealkrav, der følger af EU-direktivet fra 1991.

I 2001 blev direktivet om svin ændret, og under forhandlingerne om denne ændring forsøgte man fra dansk side forgæves at få indført større arealkrav til svin. Regeringen finder imidlertid, at der er behov for at fortsætte indsatsen for at forbedre arealkravene til slagtesvin på internationalt niveau. For tiden arbejdes der i Europarådet på en revision af rekommandationen om svin, og i den forbindelse vil regeringen derfor arbejde på at få indføjet krav til minimumsarealer for svin, der ligger over kravene i direktivet fra 1991.

Ikke alene i Danmark, men også i udlandet, er der øget fokus på dyrevelfærd. Det har bl.a. ført til, at der som led i det internationale samarbejde på dyreværnsområdet i stadig stigende grad bliver vedtaget regler og anbefalinger om dyr i navnlig EU og Europarådet.

For at opretholde respekten for dette arbejde og styrke dyrenes velfærd er det vigtigt, at man på nationalt plan hurtigt følger op på de vedtagne regler og anbefalinger. Regeringen vil derfor prioritere gennemførelsen af de direktiver og rekommandationer, der allerede er vedtaget.

Det drejer sig om følgende initiativer:

Anvendelse af æglægningsbure var forbudt indtil 1979, hvor forbudet blev ophævet, fordi Danmark som følge af EF-medlemskabet i 1977 måtte ophæve et forbud mod import af æg. Af hensyn til danske ægproducenters konkurrenceevne tillod man derefter burhøns på visse nærmere angivne vilkår. Disse vilkår blev fastsat i en bekendtgørelse fra 1981. Siden 1988 har forholdene for burhøns desuden været reguleret i et EU-direktiv, mens der ikke tidligere har været fastsat nærmere regler for beskyttelse af andre æglæggende høner, hverken i Danmark eller i EU.

I 1999 vedtog Rådet imidlertid et nyt direktiv om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner. Dette direktiv fastsætter minimumsregler for æglæggende høner i traditionelle bure, stimulusberigede bure og alternative systemer. De traditionelle bure skal ifølge direktivet udfases over en årrække til fordel for stimulusberigede bure og alternative systemer med henblik på bedre at tilgodese hønernes behov.

Det Dyreetiske Råd har i juni 2001 afgivet en udtalelse om æglæggende høner, som bl.a. indeholder rådets etiske overvejelser og anbefalinger til sikring af en bedre dyrevelfærd på området.

Regeringen vil på baggrund af direktivet og Det Dyreetiske Råds udtalelse i løbet af kort tid udstede nye regler om beskyttelse af æglæggende høner, hvorved direktivet gennemføres i dansk ret, og der for første gang fastsættes detaljerede regler for beskyttelse af andre æglæggende høner end burhøner.

Forholdene for dyr i zoologiske haver reguleres i dag primært via en bekendtgørelse fra 1967 om indretning m.v. af zoologiske haver, dyreparker og lignende.

I 1999 vedtog Rådet et direktiv om hold af vilde dyr i zoologiske haver, som indeholder bestemmelser med henblik på at sikre arternes bevaring og den biologiske mangfoldighed. Direktivet stiller bl.a. krav om, at den enkelte dyreart skal holdes under forhold, som sigter mod at opfylde artens biologiske og bevaringsmæssige behov.

Justitsministeriet nedsatte en arbejdsgruppe til at forberede nye danske regler om hold af dyr i zoologiske haver, og arbejdsgruppen har for nylig afleveret et oplæg til sådanne regler til Justitsministeriet.

Regeringen vil snarest på baggrund af arbejdsgruppens oplæg udstede nye administrative regler om hold af dyr i zoologiske anlæg. Regeringen vil i den forbindelse modernisere de gældende regler fra 1967 samt gennemføre de bestemmelser i direktivet, som ikke i dag er reguleret i de nationale regler.

Der er ikke vedtaget et samlet regelsæt om beskyttelse af pelsdyr i dansk ret.

Som nævnt ovenfor er der i Europarådets regi vedtaget en rekommandation om pelsdyr, hvori der stilles visse minimumskrav til beskyttelse af pelsdyr, herunder krav om gruppeopstaldning af visse pelsdyrarter. Rekommandationen indeholder bl.a. krav til størrelsen af mink- og rævebure.

Desuden arbejder Det Dyreetiske Råd for tiden på en udtalelse om pelsdyr.

Regeringen finder, at forholdene for dyr i den danske pelsproduktion bør reguleres nærmere af hensyn til dyrenes velfærd. Regeringen vil derfor i løbet af året udstede en bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr.

Svin

Som anført ovenfor vedtog EU i 1991 et direktiv om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin, som Justitsministeriet gennemførte i national ret ved en bekendtgørelse om beskyttelse af svin fra 1993.

I 2001 vedtog Rådet og Kommissionen en række ændringer til direktivet om svin, hvorefter der bl.a. stilles krav om gruppeopstaldning for søer og gylte, der også skal have adgang til rodemateriale, og krav om, at en del af gulvarealet i deres sti skal være fast gulv (forbud mod fuldspaltegulve).

Størstedelen af ændringerne er allerede omfattet af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, som Folketinget vedtog i henholdsvis 1998 og 2000.

Direktivændringerne skal gennemføres i national ret inden den 1. januar 2003, og regeringen vil fremlægge de nødvendige forslag i god tid inden da.

Europarådet har vedtaget rekommandationer om henholdsvis kalkuner, gæs, ænder og moskusænder, hvori der stilles en række krav til beskyttelse af disse dyrearter. Der er ikke i dansk ret fastsat særlige regler til beskyttelse af disse dyr.

Regeringen vil lade Justitsministeriets arbejdsgruppe om slagtefjerkræ, der tidligere har gennemgået slagtekyllingeproduktionen og udarbejdet udkast til den senere vedtagne lov om slagtekyllinger, gennemgå forholdene for de forskellige dyrearter og vurdere behovet for nye regler om beskyttelse af disse dyr. Arbejdsgruppen skal både inddrage Europarådets rekommandationer og den nyeste videnskabelige forskning og praktiske erfaring på området.

Regeringen vil på baggrund af arbejdsgruppens forslag gennemføre administrative regler om beskyttelse af disse dyr eller - om nødvendigt - udarbejde lovforslag herom.

Det er vigtigt at prioritere internationale forhandlinger om dyrs velfærd og sikre gennemførelsen af vedtagne direktiver og rekommandationer i dansk ret. Det er samtidig regeringens opfattelse, at der sideløbende hermed på en række områder bør tages selvstændige initiativer.

Regeringen vil prioritere følgende områder:

Erhvervsmæssig handel med og opdræt af dyr må ifølge dyreværnslovens § 18, stk. 1, kun drives med politimesterens (politidirektørens) tilladelse, og det samme gælder for drift af dyrepensioner og dyreinternater samt formidling af dyr. Tilladelsen skal angive, hvilke dyr den omfatter, og tilladelsen kan tilbagekaldes, når særlige forhold taler derfor. Justitsministeren kan i medfør af dyreværnslovens § 18, stk. 2, fasts&ael ig;tte regler om indretning og drift af virksomheden, herunder om krav, der kan stilles til personalet, og om tilsyn.

I den betænkning, der lå til grund for dyreværnsloven fra 1991, anbefales det, at der stilles særlige uddannelseskrav til personalet, og i bemærkningerne til lovforslaget erklærede Justitsministeriet sig enig i, at dyreværnsmæssige hensyn kan tale for en bedre uddannelse af det personale, der beskæftiger sig med erhvervsmæssig handel med dyr. Der er imidlertid endnu ikke fastsat nærmere regler om erhvervsmæssig handel med dyr, heller ikke om personalets uddannelse.

Regeringen finder, at der nu bør gennemføres nærmere regler for dyrehandlere. Dette skyldes naturligvis ikke mindst hensynet til de dyr, der opbevares hos dyrehandleren, men også hensynet til at sikre, at dyrehandlere er i stand til at rådgive og vejlede deres kunder om, hvorledes dyrenes behov tilgodeses.

Regeringen vil derfor i løbet af kort tid gennemføre administrative forskrifter om dyrehandlere og herunder fastsætte nærmere krav til personalet.

Ved køb af et dyr hos en dyrehandler skal kunderne som nævnt kunne få råd og vejledning om, hvordan dyret skal passes. Imidlertid kan køberen have brug for mere uddybende, skriftlig information, som vedkommende kan sætte sig grundigt ind i derhjemme og genlæse i tvivlstilfælde – ikke mindst i tilfælde, hvor køberen ikke har haft et sådant dyr før.

Hensynet til dyrenes velfærd gør det derfor efter regeringens opfattelse påkrævet, at der fastsættes nærmere regler om, at det skal være obligatorisk for dyrehandlere og andre, der erhvervsmæssigt sælger dyr til private, at udlevere en skriftlig pasningsvejledning i forbindelse med salget.

Dyreværnsloven indeholder imidlertid ikke nogen bemyndigelse til justitsministeren om at udstede sådanne regler, og derfor kan kravet ikke umiddelbart indarbejdes i den ovennævnte bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr.

Regeringen agter derfor i løbet af året at udarbejde et forslag til ændring af dyreværnsloven, så der fremover kan stilles krav om udlevering af pasningsvejledninger ved privates køb af dyr.

Markeder

Forholdene for dyr på markeder er ikke særskilt reguleret i dyreværnslovgivningen. Mange forskellige dyr sælges på markeder rundt om i landet, både smådyr som kaniner og marsvin og store dyr som heste og kvæg. For nogle af dyrenes vedkommende er der af hensyn til dyrenes sundhed fastsat regler om, at der skal være en dyrlæge til stede til at indsyne dyrene, men det gælder ikke fjerkræ, pelsdyr, hunde, katte og gnavere mv.

Dyreværnsrådet har af egen drift undersøgt de dyreværnsmæssige aspekter ved afholdelsen af husdyrmarkeder, og rådet har i en udtalelse af 6. november 2001 om husdyrmarkeder anbefalet, at der udarbejdes nærmere regler for markeder, herunder navnlig om at der altid bør være en dyrlæge til stede på husdyrmarkeder til at indsyne dyrene, og at dyrlægen ikke alene skal se på dyrenes sundhed, men også på dyrenes v elfærd. Hvis der er tale om et slagtedyrsmarked, og et dyr af dyreværnsmæssige årsager sorteres fra til slagtning på nærmeste slagteri, anbefaler rådet endvidere, at der i øget omfang føres kontrol med, om dyret rent faktisk afleveres til slagtning på nærmeste slagteri.

Det er efter regeringens opfattelse meget vigtigt, at dyr, der i kortere eller længere tid skal opholde sig på markeder, også skal have forsvarlige forhold i den tid, de er på markedet. Samtidig er det vigtigt at sikre sig, at dyrene ikke transporteres videre fra markedet, hvis de ikke er transportegnede længere.

På den baggrund vil regeringen nu anmode Dyreværnsrådet om – eventuelt efter drøftelser med branchen - at udarbejde udkast til nye regler til forbedring af forholdene for dyr på markeder.

Privates hold af særlige dyr mv.

Personer, der holder dyr, har ansvaret for, at dyrene behandles forsvarligt, og at deres behov tilgodeses. Justitsministeren kan i medfør af dyreværnslovens § 4 fastsætte regler om dyrs opholdssteder og opholdsrum og om inventaret heri, og efter dyreværnslovens § 10 kan ministeren forbyde hold af dyr, der kan frembyde fare eller skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes i fangenskab på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde.

Indtil videre har Justitsministeriet alene udstedt regler om forbud mod hold af visse farlige hunde, men i takt med, at det er blevet mere og mere almindeligt at holde eksotiske dyr som f.eks. slanger og skorpioner, har der vist sig behov for at regulere privatpersoners hold af især farlige dyr og dyr, der vanskeligt kan holdes i fangenskab på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde.

Navnlig for så vidt angår farlige dyr tilsiger hensynet til befolkningens sikkerhed, at der fastsættes nærmere regler. Efter regeringens opfattelse er der af dyreværnsmæssige grunde ligeledes behov for en nærmere regulering for så vidt angår dyr, der er vanskelige at holde i fangenskab. Regeringen agter derfor i nær fremtid at udstede regler om privates hold af særlige dyr mv., herunder om forbud mod hold af nogle af dyrearterne.

Det Dyreetiske Råd har i marts 1998 afgivet en udtalelse om hold af heste, hvori rådet bl.a. anbefaler, at justitsministeren med hjemmel i dyreværnslovens § 4 og § 18 fastsætter regler om hestes opholdsarealer og opholdsrum og om inventaret heri samt om indretning og drift af rideskoler og hestepensioner. Rådet anbefaler ministeren at nedsætte et udvalg, som får til opgave at komme med forslag til sådanne regler.

En række dyreværnsorganisationer og hesteorganisationer har efterfølgende arbejdet på et udkast til regler om heste, men der har ikke været enighed om alle forslag.

Regeringen er enig med Det Dyreetiske Råd i, at der er behov for nærmere regler for hold af heste. Da heste holdes under meget forskellige forhold på f.eks. rideskoler og stutterier og hos privatpersoner i øvrigt, finder regeringen det imidlertid afgørende, at forholdene undersøges grundigt, så der kan udarbejdes et velunderbygget forslag til regler.

Regeringen vil derfor nedsætte et udvalg, der skal foretage denne undersøgelse og udarbejde forslag til regler om hold af heste. Når resultatet af udvalgets arbejde foreligger, vil regeringen på baggrund af udvalgets rapport sikre, at der bliver udarbejdet de fornødne forslag til regler, herunder om fornødent lovregler, til sikring af hestes velfærd.

Katte er som alle andre dyr omfattet af dyreværnslovens almindelige bestemmelser om forsvarlig behandling af dyr mv. I medfør af dyreværnslovens § 11 kan justitsministeren derudover fastsætte regler om behandling af katte, herunder regler om indfangning og aflivning af katte. Der er med hjemmel i den tidligere dyreværnslov udstedt en bekendtgørelse i 1984 om indfangning og aflivning af herreløse katte. Endvidere findes der under Fødevaremi nisteriet regler, som giver mulighed for at optage, efterlyse eller eventuelt aflive bortkomne husdyr, herunder katte.

Mange katte lever godt som familiedyr, men et stort antal katte lever uden fast tilknytning til mennesker, som på forsvarlig måde tager sig af dem.

Regeringen finder, at der er et stort behov for at se nærmere på forholdene for disse katte.

Det bør bl.a. vurderes, i hvilket omfang der kan findes alternativer til at indfange og aflive herreløse katte. Det må i den forbindelse vurderes, i hvilket omfang hensynet til kattene kan tillægges større vægt i forhold til de miljømæssige hensyn, jagtmæssige hensyn eller andre hensyn, som anføres som begrundelse for at aflive herreløse katte.

I det omfang det ikke er muligt at finde egnede alternativer, skal det overvejes, hvordan indfangning og aflivning kan foretages med størst muligt hensyn til kattenes velfærd. I den forbindelse bør det også overvejes, hvordan man bedst muligt forebygger, at der fødes uønskede killinger, som efterfølgende må indfanges og aflives.

Regeringen finder endvidere, at der er behov for at se på, om de gældende ordninger i relation til bortkomne familiedyr fungerer tilfredsstillende. Der er således behov for at overveje, om særlige initiativer kan være med til at sikre, at det størst mulige antal bortkomne katte finder tilbage til deres ejer.

Det er regeringens opfattelse, at der er behov for at få foretaget en samlet gennemgang af de spørgsmål, som er nævnt ovenfor. Regeringen vil derfor anmode Det Dyreetiske Råd om at foretage en sådan gennemgang af kattenes forhold, herunder de herreløse katte, og komme med anbefalinger til forbedring af kattenes velfærd.

Dyreforsøg er i dag reguleret i lov om dyreforsøg, der bl.a. implementerer Rådets direktiv 86/609/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål i dansk ret.

Ifølge § 1 i dyreforsøgsloven må dyreforsøg kun ske med tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet, og der må kun meddeles tilladelse til dyreforsøg med en række nærmere angivne formål som f.eks. forebyggelse og behandling af sygdom. Dyreforsøgstilsynet kan afslå at give tilladelse til et forsøg, såfremt forsøget ikke skønnes at være til væsentlig gavn.

Dyreforsøgstilsynet ledes af Rådet for Dyreforsøg, der består af en formand, der skal opfylde betingelserne for at kunne beskikkes som dommer, og 10 andre medlemmer, hvoraf fire medlemmer udpeges efter udtalelse fra dyrebeskyttelsesforeninger, mens andre udpeges efter udtalelse fra forskellige råd, Sundhedsstyrelsen, de store sygdomsbekæmpende foreninger og Dansk Industri. Således er både dyreværnsinteresser samt industri/forsknings/sygdomsbekæ ;mpende interesser repræsenteret i Rådet for Dyreforsøg.

Det er regeringens opfattelse, at der på flere punkter er anledning til at tage initiativer på dyreforsøgsområdet.

Regeringen finder det afgørende at sikre størst mulig åbenhed omkring dyreforsøg – naturligvis med respekt af dyreforsøgslovens bestemmelse om, at identiteten på de personer, der udfører forsøg eller passer dyr til sådanne forsøg, ikke er omfattet af adgangen til aktindsigt.

Regeringen vil som led i arbejdet på at sikre større åbenhed tage skridt til at få lagt oplysninger om de enkelte dyreforsøg ud på Dyreforsøgstilsynets hjemmeside, så offentligheden sikres adgang til løbende at følge med i, hvad der gives tilladelse til af dyreforsøg i Danmark og med hvilke formål.

Endvidere finder regeringen, at der er behov for en omstrukturering af dyreforsøgsadministrationen med henblik på at effektivisere administrationen og sikre, at rådets arbejde kan koncentreres om mere principielle og overordnede overvejelser om dyreforsøg, end tilfældet er i dag.

Yderligere finder regeringen behov for at vurdere reglerne om opstaldning og pasning af forsøgsdyr.

Europarådet har i den europæiske konvention om beskyttelse af hvirveldyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål – en konvention som både Danmark og EU har tiltrådt – opstillet generelle principper til beskyttelse af forsøgsdyr, og i bilaget til konventionen har Europarådet givet mere detaljerede retningslinier for bl.a. opstaldning af dyrene.

I 1997 vedtog Europarådet en resolution om opstaldning og pasning af forsøgsdyr, der indeholder en række anbefalinger om indretning af forsøgsdyrenes omgivelser, forsøgsdyrs behov for social interaktion med artsfæller, burstørrelser mv.

Der forhandles for tiden i Europarådet om en revision af bilaget til konventionen, hvor retningslinierne for opstaldning af forsøgsdyr som nævnt er anført. I forbindelse med revisionen forhandles der bl.a. om, hvordan retningslinierne bør være, for at resolutionens mere generelle anbefalinger kan efterleves. Forhandlingerne forventes afsluttet inden for et års tid.

Så snart forhandlingerne er afsluttet, vil regeringen gå i gang med at udforme nye regler om opstaldning og pasning af forsøgsdyr.

Dyreværnsloven indeholder både bestemmelser om bøde eller fængselsstraf for overtrædelse af loven og af regler udstedt i medfør af loven og bestemmelser om frakendelse af rettigheden til at beskæftige sig med dyr.

Rigsadvokaten undersøgte for 1½ år siden på Justitsministeriets foranledning strafniveauet i dyreværnssager og konstaterede, at det ikke kunne afvises, at der var behov for en skærpelse af straffene på området. Bødestørrelserne syntes således ikke at have fulgt med prisudviklingen og bødeudviklingen på andre områder, og strafpåstanden i den konkrete sag burde i højere grad afspejle, om forholdet måtte ans es for "uforsvarligt" eller "groft uforsvarligt". Rigsadvokaten fandt, at anklagemyndigheden skulle søge strafniveauet hævet ved bl.a. i højere grad at rejse tiltale ved retten i stedet for at afgøre sagerne med udenretlige bødeforlæg og i større omfang anke udvalgte domme. Rigsadvokaten udsendte i den anledning en meddelelse til anklagemyndigheden herom i september 2000. Heri gjorde Rigsadvokaten også opmærksom på adgangen til at nedlægge påstand om frakendelse af retten til at beskæftige sig med dyr.

Regeringen lægger stor vægt på at sikre, at straffen for overtrædelse af dyreværnslovgivningen afspejler forholdets grovhed.

Regeringen har derfor bedt Rigsadvokaten om at undersøge, hvorvidt sanktionsniveauet i dyreværnssager er skærpet efter udsendelsen af Rigsadvokatens meddelelse, og om der er sket en stigning i antallet af rettighedsfrakendelser. Når resultatet af undersøgelsen foreligger, vil regeringen tage de initiativer, herunder om nødvendigt lovgivningsmæssige initiativer, som undersøgelsen giver anledning til.

I medfør af dyreværnslovens § 10 kan justitsministeren fastsætte regler om forbud mod hold af bl.a. farlige dyr. Denne hjemmel har Justitsministeriet indtil videre brugt til at udstede en bekendtgørelse fra 1991 om forbud mod hold af særligt farlige hunde, hvorefter det er forbudt at besidde og avle pit bull terrierer og tosaer.

Der har imidlertid vist sig en række praktiske vanskeligheder ved administrationen af bekendtgørelsen, ligesom der har vist sig behov for at gribe ind over for farlige hunde af andre hunderacer og raceblandede hunde.

Politiet kan efter hundelovens § 6 under visse omstændigheder meddele besidderen af en hund pålæg om at holde hunden indelukket eller forsynet med mundkurv eller at lade hunden aflive, men det forudsætter som udgangspunkt, at hunden tidligere har forvoldt skade eller forulempet folk eller vist sig at være bidsk eller glubsk. Disse bestemmelser kan derfor ikke bruges i tilfælde, hvor en hund endnu ikke har manifesteret sin farlighed, men hvor der alligevel m&arin g;tte være grund til at frygte, at den angriber sagesløse personer.

Det er efter regeringens opfattelse vigtigt, at politiet får det nødvendige grundlag for at gribe ind på et tidligere tidspunkt, inden en farlig hund forvolder personskade.

Regeringen vil derfor i foråret 2003 fremsætte forslag til ændring af hundeloven, hvorefter politiet får udvidede beføjelser til at gribe ind over for farlige hunde.

Folketinget vedtog i maj 2001 en lov om hold af slagtekyllinger, der har til formål at forbedre slagtekyllingernes velfærd. Loven indeholder en række nye bestemmelser om bl.a. lysprogrammer og arealkrav. Det blev under Folketingets behandling forudsat, at der vil være behov for at evaluere disse nye regler.

Regeringen er enig i, at der bør ske en sådan evaluering af loven. En evaluering findes mest hensigtsmæssigt at kunne foretages efter udløbet af lovens overgangsbestemmelser, hvor den fulde effekt af de nye krav vil kunne vurderes på slagtekyllingernes velfærd.

Regeringen vil derfor i slutningen af 2005 iværksætte en evaluering af loven. Denne evaluering skal give regeringen et grundlag for at vurdere, om der på baggrund af de indhentede erfaringer og de nyeste videnskabelige undersøgelser må antages at være behov for ændringer i loven og/eller i bekendtgørelsen om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion. Regeringen vil i givet fald være indstillet på at tage initiativ hertil.