Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 672)
vandmiljø; spildevand; drikkevand; grundvand
(Offentligt)

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 2145 stillet af

Keld Albrechtsen (EL).

Spørgsmål nr. S 2145:

"Vil ministeren orientere om de nye oplysninger vedrørende diquats giftighed over for insekter i vandmiljøet og vedrørende diquats muligheder for at blive nedbrudt i jorden, som har ført til, at ministeren vil ophæve forbuddet mod anvendelse af midler indeholdende diquat i Danmark?"

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som har oplyst følgende:

"Miljøstyrelsen er i løbet af 2000 og 2001 blevet bekendt med en lang række nye oplysninger i den videnskabelige litteratur om diquats giftighed for vandmiljøet. Disse undersøgelser indgik ikke i Kommissionens materiale i forbindelse med EU-afstemningen om stoffet i december 2000. Undersøgelserne udkom i en serie på tre artikler i "Environmental Toxicology and Chemistry".

Visse af de undersøgelser, som indgik i referencerne fra artiklerne, er også fremsendt til Miljøstyrelsen fra kemikaliefirmaet Syngenta (tidligere Zeneca).

I marts 2001 blev Folketingets Europaudvalg orienteret om de nye oplysninger om diquat dels i et samråd den 2. marts 2001 og dels i svar på spørgsmål 188 – 190 og 192 - 193 (alm. del – bilag 1251 og 1263) stillet af Folketingets Europaudvalg henholdsvis den 23. maj og den 28. maj 2001.

Syngenta har, efter at diquat er optaget på bilag I (positivlisten) til plantebeskyttelsesmiddeldirektivet, ansøgt om godkendelse i Danmark. Miljøstyrelsen er næsten færdig med at behandle ansøgningen.

Oplysningerne viser, at diquat fortsat må anses for at være meget giftigt for vandmiljøet. Da datamaterialet er meget stort i forhold til de basale krav, er det ikke nødvendigt at anvende den normale foreskrevne sikkerhedsmargin. Man kan, sagt på en anden måde, på baggrund af de nye undersøgelsesresultater med en større grad af præcision vurdere risikoen for vandmiljøet ved brug af diquat.

Miljøstyrelsen vurderer derfor, at diquat kan godkendes - for så vidt angår stoffets giftighed for vandmiljøet - hvis blot det bruges i en vis afstand fra vandløb og søer. Der vil blive fastsat vilkår herom i den kommende godkendelse af Reglone, som indeholder aktivstoffet diquat.

Herudover har Miljøstyrelsen fået forelagt nye oplysninger indsendt af den danske importør af diquat, Syngenta, om diquats nedbrydning under forhold, der ikke medfører binding til især jordens lermineraler.

Disse viser, at diquat nedbrydes ganske hurtigt i fri tilstand og med en hastighed, der er sammenlignelig med stoffer, som vi i dag betragter som forholdsvis let nedbrydelige.

Det indgår i vurderingen, at visse stoffer kan bindes så stærkt i jorden, at de bliver utilgængelige ikke blot for de mikroorgismer, der kan nedbryde stoffet, men også for alle andre organismer. Stoffet bliver bio-utilgængeligt. Denne mere nuancerede vurdering kan foretages for visse stoffer, når en række forudsætninger er opfyldt. Principperne for en sådan vurdering er med udgangspunkt i diquat blevet diskuteret og tiltrådt af Bekæm pelsesmiddelrådet på et møde den 7. marts 2002.

På grundlag heraf er det Miljøstyrelsens opfattelse, at diquat ikke længere skal vurderes som persistent."