Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Retsudvalget (2. samling)
(L 35 - bilag 103)
(Offentligt)
_____________________________________________
EUU, Alm. del - bilag 614 (Løbenr. 10861)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

18. april 2002

 

 

 

 

 

 

Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 16. april 2002 (Alm. del – bilag 596) vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmål 23.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udenrigsministeriet

 

 

Folketingets Europaudvalg spørgsmål nr. 23 af 16. april 2002 (Alm. del – bilag 596)

 

Spørgsmål 23:

Ministeren bedes – som lovet på Europaudvalgsmødet fredag den 12. april 2002 – oversende et notat om gennemførelse af FNs sikkerhedsråds foranstaltninger mod terrorister og terroristorganisationer, herunder ønskes oplyst, hvorledes listerne etableres og retsvirkningerne af at være opført på listerne. Endvidere ønskes belyst proceduren for fastlæggelsen af EU’s lister samt hvilke ankemuligheder en person ell r, såfremt de er opført på disse lister. Endelig ønskes belyst, hvorledes sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Svar:

Der henvises til vedlagte notat.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

NOTAT

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste

Til:

Folketingets Europaudvalg

J.nr.:

JT.1, 500.B.14.a

CC:

Bilag:

Fra:

Udenrigsministeriet

Dato:

17. april 2002

Emne:

Gennemførelse af FN’s Sikkerheds-råds foranstaltninger mod terrorister og terrororganisationer, herunder hvorledes listerne etableres og retsvirkningerne af at være opført på listerne (Spørgsmål fra Folketingets Europaudvalg nr. 23 af 16. april 2002).

I nærværende notat behandles

  1. FN’s foranstaltninger mod terrorister og terrororganisationer
  2. EU’s gennemførelse af FN’s foranstaltninger over for terrororganisationer og terrorister, herunder konsekvensen af at være opført på EU’s lister
  3. Proceduren for udarbejdelse og ajourføring af EU’s terrorlister
  4. Appelmuligheder ved optagelse på EU’s terrorlister
  5. Sagens behandling i Folketingets Europaudvalg

I. FN’s foranstaltninger mod terrorister og terrororganisationer

1. FN-pagtens kapitel VII indeholder bestemmelser om forholdsregler over for trusler mod freden, fredsbrud og angrebshandlinger. I sådanne situationer kan Sikkerhedsrådet beslutte, hvilke forholdsregler der skal træffes, og pålægge FN’s medlemslande at gennemføre disse forholdsregler.

Hjemlen hertil er indeholdt i FN-pagtens artikel 41, der blandt sådanne forholdsregler nævner afbrydelse af økonomiske forbindelser, kommunikationsmidler samt diplomatiske forbindelser uden at denne opregning dog er udtømmende. Ifølge FN-pagtens artikel 25 har medlemsstaterne forpligtet sig til at "anerkende og udføre Sikkerhedsrådets beslutninger i overensstemmelse med nærværende pagt". Det betyder, at sådanne reso lutioner er juridisk bindende for FN’s medlemsstater. Staterne bliver folkeretligt forpligtede til at gennemføre og håndhæve foranstaltningerne i deres nationale retssystemer.

2. FN’s sikkerhedsråd har vedtaget en række resolutioner, der pålægger FN’s medlemslande at indføre foranstaltninger over for terrororganisationer og terrorister.

a. FN’s sikkerhedsrådsresolution 1267 (1999) af 15. oktober 1999 vedrører situationen i Afghanistan. Resolutionens artikel 4 litra b) indeholder en pligt for FN’s medlemsstater til at indefryse midler med videre, der tilhører Taliban. Ifølge resolutionens artikel 6 beslutter FN’s sikkerhedsråd at nedsætte en komité (nu benævnt FN’s sanktionskomité), der består af alle medlemmerne af Sikkerhedsrå el 6 litra a)-g) fastlægger komitéens opgaver, der bl.a. består i at overvåge FN’s medlemsstaters gennemførelse af resolutionen.

b. FN’s sikkerhedsrådsresolution 1333 (2000) af 19. december 2000 vedrører ligeledes situationen i Afghanistan. Resolutionen indeholder en række yderligere foranstaltninger, som FN’s medlemsstater skal træffe over for Taliban. Herudover pålægger Sikkerhedsrådet i resolutionens artikel 8, litra c) FN’s medlemsstater at indefryse midler og finansielle goder, der tilhører Osama bin Laden eller personer, der er tilknyttet den ner med tilknytning til Al Qaida-netværket.

Sikkerhedsrådet anmoder endvidere i resolutionens artikel 8, litra c) den komité, der blev nedsat i medfør af artikel 6 i resolution 1267 (1999), om at udarbejde og opdatere en liste over de personer og grupper, der udpeges som værende associeret med Osama bin Laden, herunder personer eller grupper med tilknytning til Al Qaida-netværket. Ved udarbejdelsen af listen skal komiteen basere sig på oplysninger, der stilles til rådighed af stater eller regionale organisationer. Denne FN-terrorliste er siden løbende blevet opdateret.

c. FN’s sikkerhedsrådsresolution 1373 (2001) af 28. september 2001 vedrører bekæmpelse af international terrorisme. Resolutionens hovedsigte er at bekæmpe terrorisme ved at pålægge alle FN’s medlemsstater at forbyde og straffe enhver, der finansierer, planlægger, støtter eller begår terrorhandlinger og at forhindre at sådanne aktiviteter kan finde sted på medlemsstaternes territorier.

FN’s sikkerhedsråd pålægger i resolutionens artikel 1, litra c) FN’s medlemsstater uden forsinkelse at indefryse penge og andre finansielle midler eller økonomiske ressourcer tilhørende personer, der begår terrorhandlinger eller forsøg derpå eller deltager i eller fremmer udførelse af terrorhandlinger; tilhørende foretagender, der ejes eller kontrolleres direkte eller indirekte af sådanne personer; og tilhørende per etagender, der handler på vegne af eller efter ordre fra sådanne personer og foretagender, herunder midler, der hidrører fra eller er frembragt af formuegoder ejet eller kontrolleret direkte eller indirekte af sådanne personer og af tilknyttede personer og foretagender. Resolutionen fastlægger imidlertid ikke hverken liste, eller hvorledes denne personkreds skal identificeres.

Resolutionens artikel 3, litra c indeholder endvidere en opfordring til FN’s medlemsstater til at samarbejde, især gennem bilaterale og multilaterale ordninger og overenskomster, for at forebygge og forhindre terrorangreb og gribe ind over for personer, der begår sådanne handlinger.

d. FN’s sikkerhedsrådsresolution 1390 (2002) af 16. januar 2002 vedrører foranstaltninger mod Osama bin Laden, Al Qaida og Taliban. Resolutionen træder delvis i stedet for resolution 1267 (1999) og 1333 (2000). I resolutionens artikel 2 pålægger Sikkerhedsrådet FN’s medlemsstater at iværksætte foranstaltninger mod Osama bin Laden, medlemmer af Al Qaida netværket og Taliban og andre personer, grupper og foretagender, der e ntrolleres direkte eller indirekte af disse, jfr. den liste, der er etableret i medfør af resolution 1267 (1999) og 1333 (2000). I resolutionens artikel 2, litra a) pålægges alle stater at indefryse penge, andre finansielle midler eller økonomiske ressourcer m.v. tilhørende ovennævnte personkreds. Resolutionens artikel 2, litra b) indeholder endvidere en forpligtelse for FN’s medlemsstater til at forhindre denne personkreds i indrejse i eller transit gennem deres torier.

II. EU’s gennemførelse af FN’s foranstaltninger over for terrororganisationer og terrorister, herunder konsekvensen af at være opført på EU’s lister

1. EU vedtager efter fast praksis fælles holdninger til gennemførelse af FN’s sikkerhedsråds resolutioner vedrørende foranstaltninger over for tredjelande. I det omfang de foranstaltninger, der er vedtaget i en fælles holdning, falder inden for Fællesskabets kompetence gennemføres disse i medfør af TEU artikel 301 ved en rådsforordning. Foranstaltninger, der er indført ved en rådsforordning, kræver ikke yde e gennemførelsesforanstaltninger i national ret, idet forordninger gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

2. EU har med henblik på gennemførelse af de under pkt. I. omtalte FN-foranstaltninger vedtaget en række fælles holdninger og rådsforordninger.

  1. Rådet har med henblik på gennemførelse af FN’s sikkerhedsrådsresolution 1267 (1999) og 1333 (2000) den 26. februar 2001 og 6. marts 2001 vedtaget følgende retsakter:
    1. Rådets fælles holdning af 26. februar 2001 om yderligere restriktive foranstaltninger over for Taliban og om ændring af fælles holdning 96/746/FUSP (2001/154/FUSP)
    2. Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 af 6. marts 2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan og om ophævelse af forordning (EF) nr. 337/2000

 

I artikel 2, stk. 1 i rådsforordning 467/2001 iværksættes indefrysning af midler tilhørende Osama bin Laden, Al Qaida og Taliban. Artikel 2 stk. 1 har følgende ordlyd:

" Alle midler og andre økonomiske ressourcer, der tilhører fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er udpeget af Taliban-sanktionskomitéen, og som er opført i bilag I, indefryses".

Taliban-sanktionskomitéen (nu benævnt FN’s sanktionskomité) defineres i artikel 1, som den komité, der er nedsat i henhold til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1267 (1999).

I forordningens artikel 2, stk. 2 bestemmes endvidere:

"Ingen midler eller andre økonomiske ressourcer må direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller frigives til fordel for de personer, enheder eller organer, der er udpeget af Taliban-sanktionskomitéen, og som er opført i bilag I."

Bilag I til rådsforordningen indeholder Taliban-sanktionskomitéens liste. I forordningens artikel 10 bemyndiges Kommissionen til at ændre eller supplere bl.a. bilag I på grundlag af afgørelser truffet af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd eller Taliban-sanktionskomitéen. Der er siden løbende sket ændringer af bilag I.

Forordningens artikel 13 pålægger medlemsstaterne at gennemføre passende straffesanktioner for overtrædelser af forordningen. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

"1. Medlemsstaterne fastsætter, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Indtil der om fornødent er vedtaget en lovgivning i dette øjemed, er de sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, dem, som medlemsstaterne har fastsat i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 337/2000.
2. Hver medlemsstat er ansvarlig for at retsforfølge alle fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer under deres jurisdiktion i tilfælde af en enhver sådan persons eller enheds eller et ethvert sådant organs krænkelse af forbuddene i denne forordning."

For Danmarks vedkommende kan overtrædelse af forbud i en rådsforordning vedrørende foranstaltninger overfor tredjelande straffes med bøde i medfør af § 2, stk. 3, i lov om anvendelsen af visse af De Europæiske Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser med tredjelande, jf. lovbekendtgørelse nr. 93 af 6. februar 1995.

b. Rådet har med henblik på gennemførelse af Sikkerhedsrådets resolution 1373 (2001) den 27. december 2001 ved skriftlig procedure vedtaget følgende retsakter:

  1. Rådets fælles holdning af 27. december 2001 om bekæmpelse af terrorisme (2001/930/FUSP)
  2. Rådets fælles holdning af 27. december 2001 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (2001/931/FUSP)
  3. Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme
  4. Rådets afgørelse af 27. december 2001 om opstilling af den liste, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme (2001/927/EF).

Rådets fælles holdning om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (2001/931/FUSP) har som bilag optrykt en første liste over personer, grupper og enheder som omhandlet i den fælles holdnings art. 1. Retsvirkningen af denne liste fremgår af artikel 4 i den fælles holdning. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

"Medlemsstaterne yder gennem politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for rammerne af afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union hinanden den størst mulige hjælp i forebyggelsen og bekæmpelsen af terrorhandlinger. Med henblik herpå udøver de med hensyn til undersøgelser og retsforfølgning, som deres myndigheder gennemfører over for alle de personer, grupper og enheder, der er opført i bilaget, p& aring; anmodning fuldt ud deres gældende beføjelser i overensstemmelse med retsakter, der er vedtaget af Den Europæiske Union, og andre internationale aftaler, arrangementer og konventioner, der er bindende for medlemsstaterne."

I artikel 2, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 iværksættes indefrysning af midler tilhørende terrorister og terrororganisationer. Artikel 2 stk. 1 har følgende ordlyd

"Med forbehold af art. 5 og 6

    1. indefryses alle midler, andre finansielle aktiver og økonomiske ressourcer, der tilhører, ejes, eller besiddes af fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder, som er opført på den i stk. 3, omhandlede liste.
    2. må der hverken direkte eller indirekte stilles pengemidler, andre finansielle aktiver og økonomiske ressourcer til rådighed for eller til gavn for de fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder, som er opført på den i stk. 3, omhandlede liste."

Artikel 2, stk. 3 vedrører udarbejdelse af listen over den persongruppe, der er omtalt i artikel 2, stk. 1. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

"Rådet udarbejder, reviderer og ændrer med enstemmighed den liste over personer, grupper og enheder, som denne forordning finder anvendelse på, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 1, stk. 4, 5 og 6, i fælles holdning 2001/931/FUSP. Listen omfatter:
i) fysiske personer, som begår eller søger at begå eller at deltage i eller fremme enhver form for terrorhandling
ii) juridiske personer, grupper eller enheder, som begår eller søger at begå eller at deltage i eller fremme enhver form for terrorhandling
iii) juridiske personer, grupper eller enheder, som ejes eller kontrolleres af en eller flere af de fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder, der henvises til under nr. i) og ii); eller
iv) fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder, som handler på vegne af eller under ledelse af en eller flere af de fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder, der henvises til under nr. i) og ii).

Rådet har udarbejdet den første liste i medfør af denne bestemmelse. Listen findes i Rådets afgørelse af 27. december 2001 om opstilling af den liste, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme (2001/927/EF).

Forordningens artikel 9 pålægger medlemsstaterne at gennemføre passende straffesanktioner for overtrædelser af forordningen. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

"Hver enkelt medlemsstat fastsætter, hvilke sanktioner der skal pålægges i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning. Sådanne sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning."

c. Med henblik på gennemførelse af FN’s sikkerhedsrådsresolution 1390 (2002) forventes EU i nær fremtid at vedtage en ny fælles holdning og rådsforordning. Disse retsakter vil træde i stedet for rådsforordning 467/2001.

III. Procedure for udarbejdelse og ajourføring af EU’s terrorlister

Ifølge fælles holdning 931/01 skal EU med regelmæssige mellemrum foretage en gennemgang af EU’s lister, dels med henblik på at udbygge listerne, dels med henblik på at sikre sig, at der stadig er grundlag for at opretholde fysiske eller juridiske personer på listerne.

Såvel EU’s medlemslande som tredjelande har adgang til at fremsætte forslag om optagelse af nye personer, grupper eller enheder på EU’s lister. Disse forslag drøftes i EU-kredsen.

Art. 1, stk. 4 i den fælles holdning om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme af 27. december 2001 (2001/931/FUSP) fastlægger kriterierne for at placere en fysisk eller juridisk person på EU’s terrorliste. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

"Listen i bilaget udarbejdes på grundlag af præcise oplysninger eller forhold, der viser, at der er truffet afgørelse af en kompetent myndighed over for de omhandlede personer, grupper og enheder, hvad enten der er indledt en undersøgelse eller en retsforfølgelse for en terrorhandling eller forsøg på at begå, deltage i eller lette gennemførelsen af en sådan handling, baseret på seriøse og troværdige b eviser eller indicier, eller der er afsagt dom for sådanne handlinger. Personer, grupper og enheder, der er identificeret af FN’s Sikkerhedsråd som værende forbundet med terrorisme, og som det har beordret sanktioner imod, kan opføres på listen.

I dette stykke forstås ved "kompetent myndighed" en judiciel myndighed, eller hvor judicielle myndigheder ikke har kompetence på det område, som dette stykke dækker, en tilsvarende kompetent myndighed på dette område."

I EU-kredsen foretages en vurdering af, hvorvidt disse kriterier er opfyldt for så vidt angår personer, grupper eller enheder, der foreslås optaget på EU’s lister.

Ved vurderingen af, hvorvidt personer, grupper eller enheder skal optages på EU’s terrorlister, påser en ad hoc komité (EU’s Clearing House), om der er fremlagt fornøden dokumentation for, at kriterierne i art. 1, stk. 4 er opfyldt. Clearing House er nedsat under Rådet. Hver EU-medlemsstat har tre pladser i Clearing House. Meningen hermed er, at EU's medlemsstater både kan lade sig repræsentere ved udenrigspolitiske eksperter, juridi r og efterretningseksperter.

Drøftelserne i Clearing House er fortrolige. Der gælder også fortrolighed om medlemsstaternes efterretningsoplysninger og det øvrige datagrundlag, der fremlægges i EU-kredsen i denne sammenhæng.

EU’s lister vedtages med enstemmighed.

IV. Appelmuligheder ved optagelse på EU’s terrorlister

En fysisk eller juridisk person, der mener at være uberettiget opført på en af EU’s terrorlister, har mulighed for at gøre dette gældende over for EF-domstolen og nationale domstole.

EU’s terrorlister fremgår af rådets fælles holdning nr. 931/2001 af 27. december 2001 og rådets afgørelse af 27. december 2001 om opstilling af den liste, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme. Rådsafgørelsen knytter sig til rådsforordning nr. 2580/2001 af 27. december der er umiddelbart bindende i EU-landene.

1. En fysisk eller juridisk person, der mener at være uberettiget opført på EU’s lister, kan gøre dette gældende over for EF-domstolen. Personen kan ved EF-domstolen få prøvet, om indefrysningen er i overensstemmelse med EU-retten, herunder de grundrettigheder der følger af EU-retten.

2. En fysisk eller juridisk person, der mener at være uberettiget opført på EU’s liste, kan gøre dette gældende ved en dansk domstol. En dansk domstol vil kunne prøve, om indefrysningen af midler er lovmedholdelig. Såfremt indefrysningen måtte vise sig at være uberettiget, vil den danske stat kunne ifalde erstatningsansvar.

V. Sagens behandling i Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er blevet holdt løbende orienteret om EU’s opfølgning på 11. september. Det er sket på møderne i udvalget 2. oktober 2001, 15. oktober 2001, 26. oktober

2001, 16. november 2001 og 7. december 2001. EU’s relationer med 3. lande vedr. kampen mod terrorisme har været på dagsordenen i Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2002 og 14. februar 2002.

a. For så vidt angår EU’s opfølgning af FN’s sikkerhedsrådsresolution 1373 (2001) forelagde den tidligere regering en række grundlæggende retsakter i Folketingets Europaudvalg den 16. november 2001. Det blev under forelæggelsen oplyst, at der tegnede sig politisk enighed om en generel fælles holdning, der bekræfter de forpligtelser, der følger af Sikkerhedsrådsresolution 1373. Det blev endvidere oplyst, at de e vedtaget en fælles holdning og en rådsforordning om indefrysning af midler tilhørende terrorister og terrororganisationer. Den daværende udenrigsminister oplyste endelig, at regeringen ville tilslutte sig den politiske enighed om gennemførelse af sikkerhedsrådets resolution.

I forbindelse med forelæggelsen redegjorde den daværende udenrigsminister for retsgrundlaget og indholdet af retsakterne. Han redegjorde også for proceduren for udarbejdelse af EU-listerne. I den sammenhæng sagde den daværende udenrigsminister: "Det er meningen, at der skal udarbejdes lister over terrororganisationer og personer, der skal være omfattet af den fælles holdning og af rådsforordningen. Disse lister skal vedtages med enstemmighed. Drøftelserne om listerne vil inddrage politimyndigheder. De vil tage udgangspunkt i en amerikansk liste over 22 terrororganisationer. Der er hovedsagelig tale om organisationer – som f.eks. PFLP – der har rod uden for EU. Men listerne vil formentlig også omfatte terroristorganisationer som IRA og ETA, der har rod i EU".

Regeringens forelæggelse skete med henblik på forhandlingsoplæg. Formanden for Folketingets Europaudvalg konstaterede efter sagens behandling, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg. Folketingets Europaudvalg har således været inddraget i fastlæggelsen af Danmarks holdning til de politiske instrumenter, herunder i udformningen af instrumenternes grundlæggende rammer.

Fastlæggelsen af listerne har karakter af udfyldning af de rammer, der er etableret ved den fælles holdning og rådsforordningen. Den tekniske udfyldning af rammerne udgør efter regeringens opfattelse ikke "sager af væsentlig betydning", som ifølge tiltrædelsesloven skal forelægges for Folketingets Europaudvalg.

Hertil kommer, at regeringen har lagt vægt på, at processen med udarbejdelse af EU’s lister er fortrolig. Det var en del af hensigten med nedsættelse af EU’s såkaldte Clearing House, at der dermed blev etableret et fortroligt forum, hvor medlemslandene – med deltagelse af efterretningsfolk - kunne udveksle og drøfte fortrolige oplysninger.

Der er behov for fortrolighed for at beskytte datagrundlaget og efterretningstjenesternes kilder. Endvidere er der behov for fortrolighed af hensyn til retssikkerheden for den personkreds, der er bragt i forslag til optagelse på EU-listerne. Deres retssikkerhed ville lide skade, og de ville blive "dømt eller stemplet" på forhånd som terrorister eller terrororganisationer, hvis der var fuld offentlighed om debatten. Endelig er det nødvendigt med fo rtrolighed af hensyn til foranstaltningernes effektivitet. Hvis terrororganisationer eller terrorister fik forhåndskendskab til, at de var i søgelyset, før der var opnået enighed i EU om iværksættelse af indefrysning af penge, ville de kunne unddrage sig virkningerne af foranstaltningerne.

c) Med hensyn til EU’s gennemførelse af FN’s sikkerhedsrådsresolution 1390 (2002) har regeringen forelagt en fælles holdning og rådsforordning for Folketingets Europaudvalg den 8. marts 2002. Henset til, at der med disse retsakter hovedsagelig er tale om en videreførelse af de foranstaltninger, der er i kraft i medfør af rådsforordning 467/2001, forelagde regeringen sagen med henblik på orientering.

* * *

Kampen mod den internationale terrorisme er langvarig og kompliceret. Det internationale samfund er engageret i en proces, hvor det er nødvendigt med en fortsat justering og udvikling af de forskellige instrumenter med henblik på sikring af, at den internationale indsats mod terrorisme til stadighed er så effektiv som muligt.

Udenrigsministeriet