Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Vedlagt fremsendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 121, 122, 130 og 131 af 11. og 12. april 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bek&aeli g;mpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 95, 96 og 101).

/

Det følger af den rådserklæring, som EU-landene nåede til politisk enighed om i forbindelse med udarbejdelsen af rammeafgørelsen, at rammeafgørelsen dækker handlinger, som medlemsstaterne anser for alvorlige overtrædelser af deres straffelove, begået af personer, hvis mål er en trussel mod medlemsstaternes demokratiske samfund, der respekterer retsstatsprincippet, og mod den civilisation, disse samfund bygger på. Persone r, der handlede for at bevare eller genskabe disse demokratiske værdier, kan ikke straffes for terrorhandlinger efter rammeafgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse i § 114 skal fortolkes i lyset af denne rådserklæring.

Når det i den enkelte sag skal vurderes, om en handling er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 114, vil det være nødvendigt at foretage en samlet vurdering af alle sagens elementer. I denne samlede vurdering vil det – bl.a. i lyset af den nævnte rådserklæring – afhængigt af de nærmere konkrete forhold kunne få betydning, at en handling i givet fald har været rettet mod en besættelsesmagt mv. Der ka indelse også blive tale om at inddrage eventuelle relevante FN-resolutioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Spørgsmål nr. 122:

"Det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 62, 74 og 75, jf. bilag 67, at det er op til domstolene at bedømme, hvorvidt en organisation er en terrororganisation. Skal domstolene bedømme den enkelte organisation på baggrund af anmeldelser, faktiske begivenheder eller lignende, eller skal EU’s lister over terrororganisation anvendes som retningsgivende for domstolene?"

Svar:

Opstår der spørgsmål om straf for overtrædelse af en af de foreslåede bestemmelser i straffelovens §§ 114-114b, vil det være op til domstolene under den konkrete straffesag at tage stilling til, om en organisation kan anses for en terrororganisation omfattet af § 114.

Ligesom i andre straffesager vil de danske domstole skulle foretage en selvstændig vurdering på grundlag af bevismaterialet i den konkrete sag. Retssagens udfald vil derfor – ligesom i andre straffesager – afhænge af, om anklagemyndigheden kan løfte bevisbyrden for tiltaltes skyld.

Det forhold, at en organisation optages på EU’s lister over terrororganisationer, er derfor ikke i sig selv ensbetydende med, at det under en eventuel straffesag her i landet vil kunne anses for bevist, at der er tale om en terrororganisation efter de foreslåede bestemmelser.

"I forlængelse af svar på spørgsmål nr. 91, jf. bilag 80, bedes ministeren oplyse, hvorvidt Retsudvalget vil få forelagt forslag fra EU’s ad hoc arbejdsgruppe til revision af EU’s liste over terrorister og terrororganisationer samt det nødvendige materiale til at vurdere de omhandlede personer og organisationer før eller samtidig med, at dette bliver forelagt for Europaudvalget, således at medlemmerne af Retsudvalget for at drøfte dette i Retsudvalget, før sagen behandles i Europaudvalget."

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Udenrigsministeriet, der har oplyst følgende:

"I forlængelse af svar på spørgsmål nr. 83, jf. bilag 75, bedes ministeren oplyse, hvorvidt alene det faktum, at en organisation/person står på EU’s, USA’s eller andres lister, vil være nok til, at politiet i Danmark kan iværksætte en efterforskning?"

Svar:

1. EU har i forbindelse med Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og Rådets fælles holdning af 27. december 2001 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (2001/931/FUSP) opstillet lister over personer, grupper og enheder, der er involveret i terrorhandlinger.

Det fremgår af den fælles holdnings artikel 1, stk. 3, (som der også henvises til i forordningen), hvad der skal forstås ved en terrorhandling og en terroristgruppe. Disse definitioner er identiske med definitionen i EU-rammeafgørelsen om bekæmpelse af terrorisme.

Retsvirkningen af, at en organisation optages på terrorlisterne, vil bl.a. være, at medlemsstaterne har pligt til at indefryse midler tilhørende organisationen.

2. L 35 indeholder bl.a. bestemmelser om terrorisme og finansiering af terrorisme. Disse bestemmelser kriminaliserer terrorhandlinger samt direkte eller indirekte finansiering af terrorhandlinger.

Den foreslåede terrorbestemmelse i straffelovens § 114 er formuleret så tæt op ad EU’s rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme som muligt for at sikre en fuldstændig gennemførelse af rammeafgørelsen.

Der er som nævnt sammenfald i definitionerne af begreberne terrorhandlinger og terroristgruppe i henholdsvis forordningen, den fælles holdning, rammeafgørelsen og L 35. Selv om den umiddelbare konsekvens af, at en organisation optages på EU-listerne i dag er begrænset til de retsvirkninger, der følger af den fælles holdning og forordningen, så vil dette sammenfald efter vedtagelsen af L 35, som gennemfører rammeafgørelsen, be virke, at dansk politi må vurdere, om der inden for rammerne af retsplejeloven er anledning til at indlede efterforskning her i landet af forhold, der knytter sig til den pågældende organisation. Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet således efter anmeldelse eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået.

3. Det forhold, at en udenlandsk politimyndighed måtte sætte en organisation på en national terrorliste, indebærer ikke automatisk, at dansk politi vil iværksætte efterforskning i forhold til f.eks. danske medlemmer af organisationen.

Dette kan imidlertid – sammenholdt med politiets eksisterende viden om organisationen – være tilstrækkeligt til, at politiet af egen drift iværksætter en efterforskning af, om et strafbart forhold er begået.

4. I tilfælde, hvor der i overensstemmelse med det anførte foretages en politimæssig efterforskning her i landet, vil det herefter være op til anklagemyndigheden at vurdere, om der bør rejses tiltale i sagen. En beslutning om at rejse tiltale efter de foreslåede bestemmelser i §§ 114-114 b vil skulle træffes af justitsministeren, jf. straffelovens § 118 a.