Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Vedlagt fremsendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 118 og 119 af 5. april 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finans iering af terrorisme, gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 89).

/

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, der oplyser følgende:

"Lovforslaget L 28 vedrørende lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme blev fremsat den 13/12 2001. Der foreslås her som § 10 a indsat en bestemmelse om, at såfremt der er mistanke om, at en transaktion har eller har haft tilknytning til finansiering af terrorisme, skal virksomheden undersøge transaktionen nærmere. Såfremt mistanken ikke kan afkræftes, skal Sta tsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet underrettes. Der må kun gennemføres transaktioner fra den aktuelle konto eller person efter aftale med Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet.

Hvis Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet modtager en sådan underretning, vil der blive taget stilling til, om det beløb, der eventuelt påtænkes overført, skal beslaglægges. Reglerne om beslaglæggelse og konfiskation foreslås ændret med L 35, således at der, hvis forslaget vedtages, vil kunne beslaglægges penge, der må befrygtes at ville blive brugt ved en strafbar handling, herunder en terr orhandling eller finansiering af terrorister.

Hvis der underrettes om en påtænkt overførsel af penge til en person, virksomhed eller organisation, der er kendt eller mistænkt for at udføre eller medvirke til terrorhandlinger, vil pengene blive beslaglagt.

Til brug for denne vurdering kan Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet selv have tilstrækkelige oplysninger til at tage stilling. Sådanne oplysninger kan stamme fra EU’s forordninger, f.eks. Rådets forordning nr. 2580/2001 af 27/12 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme. De pågældende, der ønskes overført penge til, kan endvidere ig;re kendte i statsadvokaturens registre, herunder kriminalregistret eller statsadvokaturens efterforskningsregistre (Hvidvaskregistret og Informationscentralen), ligesom statsadvokaturen bl.a. i forbindelse med retshjælp til USA efter terroraktionerne den 11/9 2001 har modtaget oplysninger vedrørende terrormistænkte personer, virksomheder og organisationer. Er statsadvokaturen ikke selv i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger, vil der blive forespurgt hos Politiets Efterretning stjeneste, med hvem Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet som følge af terroraktionerne i USA den 11/9 2001 har indledt et forstærket samarbejde."

Spørgsmål nr. 119:

"Ad svaret på spørgsmål 100 – jf. bilag 79

Vil ministeren udelukke, at der indgår en politisk vurdering i afvejningen af, om en handling er terror eller legitim modstand?"

Svar:

Når det i den enkelte sag skal vurderes, om en handling er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 114, vil det være nødvendigt at foretage en samlet vurdering af alle sagens elementer.

Ved denne vurdering kan der blive tale om at inddrage omstændigheder af politisk karakter navnlig i den forstand, at en handling, der eventuelt vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse, kan være udført på en politisk baggrund, herunder ud fra bestemte politiske motiver.

I den forbindelse kan der bl.a. henvises til den erklæring, som EU-landene udarbejdede i tilknytning til EU’s rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme, og som har betydning for fortolkningen af den foreslåede bestemmelse i § 114. Det følger således af denne erklæring, at rammeafgørelsen dækker handlinger, som alle medlemsstater anser for alvorlige overtrædelser af deres

straffelove, begået af personer, hvis mål er en trussel mod medlemsstaternes demokratiske samfund, der respekterer retsstatsprincippet, og mod den civilisation, disse samfund bygger på.

En sådan vurdering af, om en handling er begået af personer, hvis mål måtte være at true demokratiske værdier, vil naturligvis være en vurdering, der indeholder klare elementer af politisk karakter.

Samtidig må det imidlertid fastslås, at afgørelsen af, om en handling falder ind under den foreslåede bestemmelse i § 114, principielt set er en retlig vurdering. Det vil sige en vurdering, som er bundet af retlige regler, og som i sidste ende foretages af domstolene.