Retsudvalget (2. samling)
(L 35 - bilag 113)
(Offentligt)
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg, den 2. maj 2002
Udvalget udbeder sig - i 70 eksemplarer - ministerens
besvarelse af følgende spørgsmål:
Ad
L 35 Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov
om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet,
våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af
lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige.
(Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af
finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN's
Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige
initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.).
Af justitsministeren (Lene Espersen).
141. Hvilke problemer giver det i forhold til Den Europæiske Menneskeretskonvention, at man kan blive sat på EU's liste over terrororganisationer med de direkte sanktioner og øvrige konsekvenser, dette medfører, uden at man først har fået mulighed for at få prøvet sagen ved en domstol endsige er blevet hørt, som man dog gør i almindelige banale sager, der intet har med strafferet at gøre?
142. Såfremt man mener, at det er uberettiget, at man er blevet sat på EU's terrorliste, skal man så selv anlægge sag ved domstolene som civilt anerkendelsessøgsmål, hvorefter man selv har bevisbyrden for, at man er uskyldig, eller vil man kunne forlange sagen prøvet som en straffesag, således at det er myndighederne, der skal bevise, at man er skyldig?
143. Vil en domstol, herunder evt. EF-domstolen, der skal tage stilling til, om det er uberettiget, at man er kommet på EU's terrorliste, kunne få adgang til de fortroligt stemplede papirer fra EU-arbejdsgruppen, Clearing House, eller skal man forsvare sig mod nogle anklager, man ikke kender, og som ikke engang domstolen kan få adgang til?
144. Vil man få ret til at få beskikket en forsvarer, såfremt man kommer på EU's terrorliste?
P.u.v.
Anne Baastrup,
formand.
Til
justitsministeren (Løbenr. 12578)