Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Retsudvalget (2. samling)
(L 35 - bilag 118)
(Offentligt)

 

 

 

Vedlagt fremsendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 134, 135 og 136 af 23. april 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 107).

 

 

/

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 134, 135 og 136 af 23. april 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finan siering af terrorisme, gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 107).

Spørgsmål nr. 134:

"Ministeren bedes yde lovteknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at bestemmelsen i lovbekendtgørelse 1998-02-18 nr. 110 (udleveringsloven) § 2 fastholdes uændret."

Svar:

Et ændringsforslag som nævnt i spørgsmålet vil kunne udformes således:

"Til § 5

1) I § 5 ophæves nr. 1–5."

Spørgsmål nr. 135:

"Vil ministeren overveje, om bestemmelserne i lovforslagets § 5 med fordel kan ændres, sådan at udlevering af en dansk statsborger til strafforfølgning i udlandet alene kan finde sted, hvis den strafbare handling er omfattet af terrorisme-paragraffen, idet der herved opnås overensstemmelse med det i lovforslagets overskrift anførte og lovændringens indhold, og vil ministeren yde lovteknisk bistand til udformningen af et ændringsforslag, der indebærer en sådan ændring."

Svar:

Et ændringsforslag som nævnt i spørgsmålet vil kunne udformes således:

"Til § 5

1) I nr. 1 affattes § 2 således:

"§ 2. Udlevering af en dansk statsborger til strafforfølgning i en anden stat kan kun ske, hvis en handling, der svarer til den lovovertrædelse, for hvilken der søges udlevering, efter dansk ret vil være en overtrædelse af straffelovens § 114.""

Som det er fremhævet i pkt. 4.4. i bemærkningerne til lovforslaget, bliver samfundets problemer i øget omfang internationale og globale, og kriminaliteten bliver i stigende grad grænseoverskridende og organiseret – dette gælder også andre former for kriminalitet end terrorvirksomhed. Bekæmpelsen af kriminaliteten og retsforfølgningen må derfor nødvendigvis også være grænseoverskridende.

Det må på denne baggrund erkendes, at der vil kunne forekomme sager om grov international kriminalitet – herunder terrorvirksomhed – hvor det kan være forbundet med store vanskeligheder under en straffesag i Danmark at føre bevis for lovovertrædelser begået i udlandet, når vidnerne eller beviserne ikke befinder sig i Danmark. Dette taler for, at straffesagen som udgangspunkt gennemføres i det land, hvor lovovertrædelsen e et, eller hvor det i øvrigt af hensyn til bevisførelsen er mest hensigtsmæssigt.

Jeg finder derfor, at adgangen til at udlevere danske statsborgere til strafforfølgning i udlandet bør udvides, og at denne udvidelse ikke bør være begrænset på den måde, som det nævnte ændringsforslag lægger op til.

På den baggrund kan jeg ikke støtte ændringsforslaget.

Spørgsmål nr. 136:

"Har ministeren overvejet, om bestemmelserne i lovforslagets § 5 kan ændres sådan, at der alene kan ske udlevering af danske statsborgere til strafforfølgning i udlandet, når (1) den strafbare handling opfylder de i lovforslaget anførte straframmer, og desuden når 2) gerningsindholdet svarer til de forbrydelser, der er omfattet bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 (forbrydelser mod statens sikkerhed), 13 (forbrydelser

mod statsforfatningen og de øverste myndigheder), 20 (almenfarlige forbrydelser), 24 (kønssædeligheden) og 25 (forbrydelser mod liv og legeme), samt § 125 a om menneskesmugling? Er ministeren enig i, at det herved kan opnås, at udlevering kun kommer på tale, når såvel forbrydelsens indhold som strafferammen kvalificerer forbrydelsen som særlig grov? Vil ministeren anvise, hvordan et ændringsforslag af denne karakter kan udformes, og vil ministeren kunne støtte et sådant ændringsforslag?"

Svar:

Et ændringsforslag som nævnt i spørgsmålet vil kunne se således ud:

"Til § 5

1) I nr. 1 affattes § 2 således:

"§ 2. Udlevering af en dansk statsborger til strafforfølgning i en medlemsstat i Den Europæiske Union kan ske,

  1. hvis den pågældende i de sidste 2 år forud for den strafbare handling har haft bopæl i den stat, hvortil udlevering ønskes, og en handling, der svarer til den lovovertrædelse, for hvilken der søges udlevering efter dansk ret, vil være en overtrædelse omfattet af straffelovens kapitel 12, 13, 20, 24 eller 25 eller en overtrædelse af straffelovens § 125 a, såfremt handlingen efter dansk ret kan medføre fæng sel i mindst 6 måneder, eller
  2. hvis en handling, der svarer til den lovovertrædelse, for hvilken der søges udlevering, efter dansk ret vil være en overtrædelse omfattet af straffelovens kapitel 12, 13, 20, 24 eller 25 eller en overtrædelse af straffelovens § 125 a, såfremt handlingen efter dansk ret kan medføre højere straf end fængsel i 4 år.

Stk. 2. Justitsministeren kan på grundlag af en overenskomst med en anden stat fastsætte, at danske statsborgere kan udleveres til strafforfølgning i den pågældende stat, hvis handlingen for hvilken der søges udlevering, efter dansk ret kan straffes med fængsel i mindst 1 år, og betingelserne i stk. 1 i øvrigt er opfyldt.

Stk. 3. Gælder der i forhold til en anden stat ikke en af de i stk. 2 nævnte overenskomster, kan justitsministeren træffe beslutning om udlevering af en dansk statsborger til strafforfølgning, hvis betingelserne i stk. 2, jf. stk. 1, er opfyldt, og særlige hensyn til retshåndhævelsen i øvrigt taler derfor.""

Jeg kan ikke støtte ændringsforslaget, idet der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 135.