Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Retsudvalget (2. samling)
(L 35 - bilag 12)
(Offentligt)

 

 

 

Vedlagt fremsendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 1 af 14. december 2001 fra Folketingets Retsudvalg (L 35 – bilag 2).

 

 

/

 

Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 1 af 14. december 2001 fra Folketingets Retsudvalg (L 35 – bilag 2).

Spørgsmål nr. 1:

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5. december 2001 fra Flemming Lyngbeck Hansen, Gentofte, jf. bilag 1."

Svar:

Justitsministeriets besvarelse af henvendelsen fra Flemming Lyngbeck Hansen vedlægges til orientering.

 

 

 

 

 

Kære<DOCUMENT_START> Flemming Lyngbeck Hansen.

Tak for din henvendelse om anti-terrorpakken og udlevering af mistænkte terrorister til lande, der anvender dødsstraf.

Det er et fundamentalt princip i Danmark, at vi ikke kan idømme en person dødsstraf. Ligeledes følger det af vores internationale forpligtelser, at det ikke er muligt at udlevere en person til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf.

Det anti-terrorlovforslag, som jeg har fremlagt for Folketinget i midten af december måned, ændrer intet ved dette princip.

Det følger dog allerede af den gældende udleveringslov, at udlevering til et land, der anvender dødsstraf, kan ske – og i praksis er sket – på vilkår af, at dødsstraf ikke fuldbyrdes for den pågældende handling. Danmark kan således godt udlevere en person til en stat i eksempelvis USA, selv om den pågældende stat har dødsstraf i sin lovgivning, hvis Danmark får tilstrækkelige garantier for, ing;gældende person ikke vil blive idømt eller få fuldbyrdet dødsstraf.

Du foreslår i dit brev, at Danmark helt skal nægte at udlevere personer til lande, der har dødsstraf indbygget i deres lovgivning. Dette skal ske for at markere den danske modstand mod dødsstraf.

Selv om jeg er fuldstændig enig i din modstand mod dødsstraf, mener jeg ikke, at en sådan politisk markering, som du foreslår, bør stå i vejen for retsforfølgningen af terrorister. Jeg kan nemlig sagtens forestille mig en situation, hvor det vil være forbundet med store vanskeligheder at føre en straffesag i Danmark for en terrorhandling begået i udlandet, og hvor en nægtelse af udlevering således ville kunne f&os lash;re til, at den pågældende terrorist ikke blev retsforfulgt for terrorhandlingen. Det ville være et resultat, som jeg tror, at ingen vil kunne leve med.

Det er dog vigtigt at fastholde, at Danmark til enhver tid vil kunne nægte udlevering af personer til lande, der anvender dødsstraf, hvis der ikke kan opnås tilstrækkelige garantier for, at dødsstraf ikke vil blive idømt eller fuldbyrdet. Desuden vil udlevering som hidtil kunne nægtes af humanitære årsager, ligesom der som vilkår for udlevering kan stilles betingelse om, at straffuldbyrdelsen skal ske i Danmark.

Med venlig hilsen