Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Retsudvalget (2. samling)
(L 35 - bilag 123)
(Offentligt)
Vedlagt fremsendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 123-129 af 12. april 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 99 og 100).
/
Besvarelse af spørgsmål nr. 123-129 af 12. april 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN’s hedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 99 og 100).
Spørgsmål nr. 123:
"Er det korrekt forstået, at de i det foreslåede § 786, stk. 4, 1. pkt., nævnte udbydere ikke skal være arbejdsgivere, andelsboligforeninger, foreninger og lignende?
Svar:
1. Det fremgår af pkt. 3.1.3.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at de nærmere regler om logningspligten vil være af en sådan karakter og detaljeringsgrad, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at fastsætte dem ved lov. Samtidig har de tidsmæssige rammer ikke muliggjort, at der har kunnet skabes klarhed over alle de tekniske aspekter af forslaget, herunder gennem inddragelse af tele- og internetbranchen.
Indledningsvis bemærkes således, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt mere detaljeret at oplyse om indholdet af den påtænkte regulering – det vil sige den regulering, der skal ske i den bekendtgørelse, som skal udstedes i medfør af den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 786, stk. 4, 2. pkt.
Justitsministeriet er på den baggrund indstillet på forud for udstedelsen af en bekendtgørelse om det nærmere omfang af logningspligten at orientere Folketingets Retsudvalg med henblik på, at udvalget kan få mulighed for at drøfte et udkast til bekendtgørelse.
2. Mere generelt kan det oplyses, at en arbejdsgiver – som anført i Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 63, jf. L 35 – bilag 71 – efter Justitsministeriets opfattelse ikke vil være udbyder af en teletjeneste i forhold til den ansatte, der anvender en af arbejdsgiverens computere på arbejdspladsen. Det samme må gælde, hvis den ansatte fra sin bopæl – eksempelvis gennem en såkaldt hjemmearbejd virksomhedens computernetværk og herigennem kan tilslutte sig Internettet.
Det må herved forudsættes, at den ansatte ikke skal yde betaling til arbejdsgiveren for internetadgangen. I modsat fald kan arbejdsgiverens formidling af internetadgang ikke siges at have sammenhæng med varetagelsen af den ansattes arbejdsopgaver, og arbejdsgiveren vil da kunne sidestilles med andre internetudbydere. Stiller arbejdsgiveren eksempelvis en computer og et internetabonnement hos en teleudbyder til den ansattes rådighed, således at tilslutningen t il Internettet ikke sker via arbejdsgiverens computernetværk, vil pligten til at logge internettrafikken påhvile den pågældende udbyder, hvis denne i øvrigt er omfattet af logningspligten.
3.
Endvidere fremgår det af den nævnte besvarelse, at en skole eller et universitet efter Justitsministeriets opfattelse ikke vil skulle anses som teleudbyder i forhold til elever og studenter, som anvender uddannelsesinstitutionens computere til internettrafik og anden elektronisk kommunikation. Her vil tilsvarende gælde, at der ikke skal foretages logning af den internettrafik, som de studerende vederlagsfrit foretager via en ekstern tilslutning til uddannelsesinstitutionens computernetværk.
4. Om andelsboligforeninger, foreninger og lignende skal foretage logning, vil afhænge af, om foreningen reelt svarer til en teleudbyder i forhold til brugerne. Dette må som udgangspunkt antages at være tilfældet, idet der – som det fremgår af den ovenfor nævnte besvarelse af spørgsmål nr. 63 – ikke stilles krav om udbud af offentlige telenet og teletjenester. Det indebærer, at også udbydere, der kun he til en på forhånd afgrænset kundekreds, vil være omfattet.
Således vil eksempelvis et boligselskab være at anse som udbyder af en teletjeneste, hvis selskabet mod betaling tilbyder f.eks. adgang til Internet eller telefon til beboerne. Dette vil som udgangspunkt gælde uanset, hvor mange brugere boligselskabet udbyder teletjenesten til.
5. Efter Justitsministeriets opfattelse vil det imidlertid ikke være hensigtsmæssigt, hvis enhver udbyder af telenet og teletjenester bliver omfattet af den foreslåede regulering.
I forbindelse med den nærmere regelfastsættelse efter den foreslåede bestemmelse i § 786, stk. 4, 2. pkt., vil der derfor skulle foretages en hensigtsmæssig afgrænsning af den omfattede personkreds gennem eksempelvis en
"bagatelgrænse", hvorefter mindre udbydere ikke generelt skal logge t rafikdata i 1 år.
En sådan "bagatelgrænse" vil ikke være udtryk for, at de oplysninger, som den pågældende boligforening ellers ville skulle logge, på forhånd kan siges ikke at ville være af efterforskningsmæssig interesse i en given sag. Undtagelsen vil være begrundet i, at en logningspligt for mindre udbydere må forventes at være forbundet med navnlig administrative omkostninger, der ikke vil modsvares af det efterforskning smæssige behov for logoplysninger fra mindre udbydere.
Spørgsmål nr. 124:
"Hvis spørgsmål 123 besvares bekræftende, er det så korrekt forstået, set i lyset af de faldne bemærkninger under den tekniske gennemgang, at de nævnte udbydere i så fald kan afgrænses til at omfatte professionelle virksomheder, hvis hovedbeskæftigelse er teletjeneste?
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 123.
Spørgsmål nr. 125:
"Hvis spørgsmål 123 besvares benægtende, ønskes oplyst, hvad det koster, at etablere en logningsservice, der kan få udbyderen til at leve op til de i det foreslåede stk. 4, 1. pkt., pålagte forpligtelser til at foretage registrering og opbevaring. Der ønskes eksempler på disse udgifter afhængig af udbyderens størrelse og antallet af trafikdata.?
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling om en udtalelse.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har oplyst følgende:
"Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling skal indledningsvist bemærke, at en mere præcis besvarelse af spørgsmålet vil være afhængig af omfanget af registreringspligten. Denne forudsættes fastsat ved bekendtgørelse, jf. lovforslagets forslag til § 786, stk. 4, i retsplejeloven.
Yderligere vil konsekvenserne for den enkelte udbyder af telenet og teletjenester være afhængig af, hvilke trafikdata udbyderens udstyr allerede registrerer eller er i stand til at registrere.
Ministeriet har bedt IT- og Telestyrelsen om bidrag til besvarelsen. IT- og Telestyrelsen svarer:
"IT- og Telestyrelsen vurderer umiddelbart, at det for store installationer vil være forbundet med relativt begrænsede udgifter – i forhold til de pågældende installationers direkte anlægsomkostninger – at foretage en registrering af trafikdata. Det vil på den anden side være forbundet med forholdsmæssigt større udgifter at udføre den samme registrering af trafikdata for mindre installationer. De mindre install es i dag i boligforeninger, antenneforeninger o.l. Ud over de direkte anlægsomkostninger vil udgifterne til administration og back-up i forbindelse med registrering af trafikdata ligeledes være en merudgift der vil veje relativt tungest for de mindre installationer.
Registrering af tidspunkt samt A- og B-nummer for fastnettelefonkald
Når en fastnettelefontjeneste stilles til rådighed for en personkreds, vil tjenesten normalt blive understøttet af en PABC (en privat telefoncentral). Afhængigt af PABC’ens størrelse og funktionalitet vil udgifterne til registrering af trafikdata kunne variere stærkt. A- og B-numre vil normalt blive registreret og gemt af en offentlig telefontjenesteudbyder. A-nummeret vil imidlertid ofte blot angive PABC’en og ikke den PABC-bruger, so kaldet. Specielt for mindre PABC'er må det forventes, at udgifterne til registrering af trafikdata, der kan identificere den enkelte bruger, vil være forholdsvis store og eksempelvis kan være større end udgifterne til selve PABC’en. At alle takseringsdata ikke registreres i f.eks. en andelsboligforening kan skyldes, at indenlandske kald takseres til en fast pris uafhængig af kaldenes antal og varighed, og kald til andre beboere er gratis.
Anskaffelsesprisen for en mindre PABC vil typisk ligge i området 50.000 - 200.000 kroner afhængig af funktioner og antallet af tilsluttede abonnenter. De ekstra udgifter, der er forbundet med at tilføje den omtalte registrering af trafikdata, antages for en mindre PABC typisk at ville andrage 75.000 - 150.000 kroner alt efter PABC’ens kompleksitet. Merprisen skyldes, at den i bemærkningerne til lovforslaget eksemplificerede registrering i dag ikke er en stan nktion fra PABC-producenternes side, og at funktionen derfor skal tilføjes som en særlig modifikation til PABC’en.
Registrering af IP-telefoni
Da IP-telefoni endnu ikke er særligt udbredt er besvarelsen af spørgsmålet for så vidt angår denne type telefoni omgærdet af betydelig usikkerhed. Det skønnes umiddelbart, at forholdene stort set vil svare til forholdene for almindelig fastnettelefoni, således at det for mindre installationer kan være forbundet med merudgifter at foretage registreringen.
Registrering af IP-nummer for afsender og modtager af e-mails
Håndteringen af e-mails kan foregå på mange forskellige måder. Der kan anvendes mailservere placeret eksternt eller internt. På en mailserver vil det være forholdsvis enkelt at registrere tidspunkt, IP-adresser og e-mail adresser for afsender og modtager, men der vil være væsentlige udgifter forbundet med håndtering af de store mængder data, der kan blive opsamlet ved en løbende registrering.
Selvom man ikke har adgang til den anvendte mailserver, er det teknisk muligt (om end meget omkostningskrævende) at registrere de ønskede data ved at se på den anvendte protokol.
Specielt for mindre installationer skønnes det at være forbundet med meromkostninger ud over omkostningerne ved at foretage registrering af trafikdata for telefonsamtaler at foretage registrering af trafikdata for e-mails. Størrelsen af denne merudgift afhænger af den konkrete installation."
IT- og Telestyrelsen har gjort opmærksom på, at tallene i besvarelsen er behæftet med en høj grad af usikkerhed, idet tallene er baseret på styrelsens bedste skøn og ikke aktuelle tilbagemeldinger fra branchen."
Spørgsmål nr. 126:
"Hvis ministeren fastsætter en grænse for, hvor lille en udbyder kan være, bør man så ikke præcisere det i selve lovteksten?
Svar:
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 63, jf. L 35 – bilag 71, vil det efter Justitsministeriets opfattelse ikke være hensigtsmæssigt, at enhver udbyder af telenet og teletjenester omfattes af den foreslåede logningspligt. I forbindelse med den nærmere regelfastsættelse efter den foreslåede bestemmelse i § 786, stk. 4, 2. pkt., vil der derfor skulle foretages en hensigtsmæssig afgrænsning n omfattede personkreds gennem eksempelvis en
"bagatelgrænse", hvorefter mindre udbydere ikke generelt skal logge trafikdata i 1 år.
Ved vurderingen af spørgsmålet om fastsættelse af en bagatelgrænse skal der ske en afvejning af på den ene side hensynet til det efterforskningsmæssige behov for logoplysninger fra mindre udbydere og på den anden side hensynet til disse udbyderes økonomiske og administrative omkostninger ved en logningspligt.
Denne vurdering vil efter Justitsministeriets opfattelse mest hensigtsmæssigt kunne foretages i forbindelse med fastsættelse af de nærmere regler om logningspligten, jf. herved den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 786, stk. 4, 2. pkt.
Dette hænger sammen med, at der først i forbindelse med den nærmere tekniske udmøntning vil kunne tages stilling til, hvilke bestemte trafikdata der skal omfattes af logningspligten, og at der således først herefter kan foretages en vurdering af omkostningerne for den enkelte udbyder.
Som det fremgår af pkt. 3.1.3.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, vil de nærmere regler om logningsforpligtelsen være af en sådan karakter og detaljeringsgrad, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at fastsætte dem ved lov. Dette gælder også med hensyn til overvejelserne om udformning af en bagatelgrænse.
Endvidere vil det være ganske omstændeligt at skulle fremsætte lovforslag, når der måtte vise sig behov for justering af disse regler, der i væsentligt omfang vil være af teknisk karakter. Her vil det være mere smidigt, at justeringerne kan foretages ved ændring af en bekendtgørelse.
Samtidig har de tidsmæssige rammer for udarbejdelsen af lovforslaget ikke muliggjort, at der har kunnet skabes klarhed over alle de tekniske aspekter af forslaget, herunder gennem inddragelse af tele- og internetbranchen. Behovet for regulering vil skulle vurderes i lyset af de praktiske og tekniske muligheder, der ikke har kunnet afklares endeligt inden for den korte tidsfrist.
Justitsministeriet forudsætter som anført i bemærkningerne til lovforslaget, at tele- og internetbranchen inddrages i forbindelse med regelfastsættelsen i forbindelse med udnyttelse af bemyndigelsen.
Endvidere vil Justitsministeriet – som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 123 – være indstillet på
forud for udstedelsen af en bekendtgørelse, der indeholder en nærmere regulering af logningspligtens udstrækning mv., at orientere Folketingets Retsudvalg med henblik på, at udvalget kan få mulighed for at drøfte et udkast til bekendtgørelse.
Spørgsmål nr. 127:
"I forlængelse af svaret på spørgsmål 63, jf. bilag 71, bedes ministeren oplyse, om det er korrekt forstået, at følgende ikke vil blive omfattet af pligten til at foretage logning:
Ministeren bedes endvidere oplyse, om den forventede bagatelgrænse vil ligge omkring 100 eller 1.000 eller 10.000 eller 100.000 tilsluttede brugere."
Svar:
For så vidt angår spørgsmålet om logningspligt for arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner og foreninger henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 123.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 63, jf. L 35 – bilag 71, vil der også i forbindelse med den tekniske udmøntning af logningskravet være behov for nærmere at overveje spørgsmålet om en teknologispecifik afgrænsning af logningsforpligtelsen. I udtalelsen fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, der er gengivet i besvarelsen af spørgsmål nr. 63, er der angivet en række eksempl ring; teletjenester, der eventuelt vil blive fritaget for logningspligten i forbindelse med den nærmere regelfastsættelse.
Formålet med en sådan nærmere overvejelse vil være at undersøge, hvor det som følge af tjenestens tekniske konstruktion ikke vil være hensigtsmæssigt eller tjene til opfyldelse af lovforslagets formål om styrkelse af politiets efterforskningsmuligheder at kræve logning af trafikdata.
I de tilfælde, hvor logning ikke er teknisk mulig, vil der ikke blive opstillet krav herom.
For så vidt angår fastsættelsen af en "bagatelgrænse" er det ikke på nuværende tidspunkt muligt nærmere at angive, hvor undergrænsen for antallet af tilsluttede brugere bør gå. Afgørelsen af dette spørgsmål vil, som det i øvrigt fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 126, afhænge af den nærmere tekniske udmøntning af lognings forpligtelsen.
Justitsministeriet forudsætter som anført i bemærkningerne til lovforslaget, at tele- og internetbranchen inddrages i forbindelse med regelfastsættelsen i forbindelse med udnyttelse af bemyndigelsen.
Efter Justitsministeriets foreløbige vurdering må det imidlertid antages, at bagatelgrænsen vil komme til at ligge nærmere omkring 100 tilsluttede brugere end omkring de 1.000, 10.000 eller 100.000, der er anført i spørgsmålet. Om bagatelgrænsen inden for disse rammer skal fastsættes ved f.eks. 30, 50 eller 100 tilsluttede brugere, vil bl.a. afhænge af de kommende drøftelser med tele- og internetbranchen.
Spørgsmål nr. 128:
"Ministeren bedes oplyse, om der vil være forskel på, hvilke teleudbydere der efter den foreslåede § 786, stk. 4, vil blive pålagt registreringspligt, og hvilke teleudbydere, der efter den foreslåede § 786, stk. 5, vil blive pålagt at yde praktisk bistand til politiet i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder om det kun vil være virksomheder, der har teletjeneste som hovederhverv eller i hvert fald en væsentlig del af deres omsætning, som vil blive pålagt at skulle have døgnberedskab til at hjælpe politiet efter § 786, stk. 5.
Svar:
1. Pligten til at bistå politiet ved gennemførelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden – herunder ved at etablere aflytning af telefonsamtaler mv., ved at give de i § 780, stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte oplysninger samt ved at tilbageholde og udlevere forsendelser – påhviler efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 786, stk. 1, postvirksomheder og udbydere af offentlige telenet og teletjenester.
Efter den foreslåede ændring af § 786, stk. 1, vil pligten til at yde bistand i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden blive udvidet til at gælde for alle udbydere af telenet og teletjenester, herunder eksempelvis udbydere, der henvender sig til et på forhånd afgrænset kundesegment. Dette hænger sammen med, at også udbydere af ikke-offentlige telenet og teletjenester vil blive omfattet af logningspligten. Der er derfor behov for at opstille en pligt for også disse udbydere til at give politiet oplysninger mv. i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden.
2. Der vil ikke nødvendigvis være sammenfald mellem den gruppe af udbydere, der har pligt til at foretage logning efter § 786, stk. 4, og de udbydere, der omfattes af de nærmere regler om praktisk bistand til politiet i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden. Dette hænger sammen med, at pligten til at bistå politiet i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden fortsat vil gælde også i forhold til anden bistand end udlev ering af logoplysninger – og dermed også for udbydere, der ikke vil være forpligtede til at foretage logning.
De nærmere regler om samarbejde mellem politiet og udbyderne efter § 786, stk. 5, skal således ses i sammenhæng med den almindelige pligt for udbyderne til at bistå politiet efter § 786, stk. 1.
Eksempelvis vil det kunne være nødvendigt at fastsætte regler for eventuelt praktisk samarbejde mellem politiet og de udbydere, der måtte falder under en "bagatelgrænse" i forhold til logningsforpligtelsen, jf. herved besvarelsen af spørgsmål nr. 127 med omtale af den såkaldte bagatelgrænse. Selv om disse udbydere ikke løbende vil skulle foretage logning af trafikdata efter § 786, stk. 4, kan der således p&arin g; andre områder være behov for, at de som teleudbydere kan bistå politiet. Det kan f.eks. være i forbindelse med en konkret anmodning om fremadrettet aflytning.
3. Der vil ikke nødvendigvis skulle stilles de samme krav til alle udbydere i forbindelse med den nærmere fastsættelse af regler om udbydernes praktiske bistand til politiet i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 786, stk. 5, vil der eksempelvis kunne fastsættes regler, der sikrer politiet mulighed for at kunne komme i kontakt med teleselskaberne hele døgnet. Der vil også kunne opstilles regler om sikkerhedsgodkendelse af personale.
Som det også fremgår af pkt. 3.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, kan sådanne regler dog ikke være mere vidtgående, end formålet tilsiger. Ved fastsættelse af regler om udvidet adgang til at rette henvendelse til selskaberne vil der således skulle foretages en afvejning mellem på den ene side det efterforskningsmæssige behov for at kunne rette henvendelse uden for almindelig arbejdstid og på den ande n side de økonomiske konsekvenser for selskaberne af en sådan ordning. Der vil ikke altid være behov for at kræve, at der er personale til stede hele døgnet i teleselskabet. Alt efter behov vil der kunne være tale om en vagtordning, hvor politiet har adgang til at rette henvendelse til bestemte medarbejdere i det pågældende teleselskab, der kan sørge for det videre fornødne i forhold til gennemførelsen af indgreb i meddelelseshemmelighed en.
I forbindelse med den nærmere tekniske udmøntning af logningspligten kan det således vise sig, at omfanget af politiets behov for døgnet rundt at kunne komme i kontakt med mindre udbydere, eksempelvis boligforeninger, ikke vil stå i rimeligt forhold til de økonomiske og administrative konsekvenser for udbyderen ved en sådan ordning.
Man kunne i stedet forestille sig, at det her til være tilstrækkeligt, at det blot sikres, at der hos de mindre udbydere er udpeget en bestemt person, som politiet kan kontakte, eksempelvis den netværksansvarlige, og at der ikke opstilles krav om bestemte træffetider mv.
Spørgsmål nr. 129:
"Vil teleudbyderne kunne nøjes med at have de nødvendige oplysninger (f.eks. a) registrering af IP-nr., der har været på nettet, b) registrering af, hvilken pc det pågældende IP-nr. har været tilknyttet på det pågældende tidspunkt, c) registrering af, hvilken bruger der har brugt den pågældende pc på det pågældende tidspunkt) registreret forskellige steder, eller skal oplysninger om trafik data for den enkelte bruger være samlet ét sted, således at teleudbyderne vil være nødt til at anskaffe særlige programmer til dette?
Svar:
Justitsministeriet forventer ikke, at det vil være nødvendigt at stille nærmere krav til udbydernes løbende opbevaring af trafikdata. Der må herved lægges vægt på, at politiet kun i et meget begrænset omfang – navnlig i de konkrete tilfælde, hvor der i medfør af retsplejelovens regler kan blive tale om indgreb i meddelelseshemmeligheden mv. – vil have behov for at få adgang til loggede oplysninger. P&ar en side må det imidlertid kræves, at de udbydere, der skal foretage logning, også er i stand til i disse konkrete tilfælde at levere logoplysningerne inden for et tidsrum, der er rimeligt i forhold til det efterforskningsmæssige behov. Samtidig må udbyderen være i stand til at levere oplysningerne i et læsbart format.
Politiet skal således ikke være henvist til at modtage oplysningerne i en sådan opdelt form fra flere datakilder, at oplysningerne ikke umiddelbart kan bruges til formålet. Også retssikkerhedsmæssige hensyn til de personer, om hvilke trafikdataene kan indeholde oplysninger, taler for, at teleudbyderne skal levere dataene på en måde, der ikke skaber tvivl om det reelle indhold af de loggede oplysninger.
Selve logningen bør således kunne ske på den måde, der passer den enkelte udbyder bedst, når blot udbyderen er i stand til at opfylde forpligtelsen til at bistå politiet ved gennemførelsen af indgreb i meddelelseshemmeligheden.