Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Retsudvalget (2. samling)
(L 35 - bilag 124)
(Offentligt)

 

 

 

Vedlagt fremsendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 173-138 af 23. april 2002 fra Folketingets Retsudvalg (L 35 – bilag 107).

 

 

 

 

/

 

Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 137 og 138 af 23. april 2002 fra Folketingets Retsudvalg (L 35 – bilag 107).

Spørgsmål nr. 137:

"Ministeren bedes yde lovteknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at retsplejelovens nuværende regler om domstolskontrol i forbindelse med "hemmelig ransagning" fastholdes uændret."

Svar:

Det i spørgsmålet nævnte ændringsforslag vil kunne udformes således:

"Til § 2

  1. I § 2 ophæves nr. 6.

Nr. 7-11 bliver herefter nr. 6-10."

Spørgsmål nr. 138:

"Vil ministeren overveje at ændre lovforslagets § 2, nr. 5 ff, så retsplejelovens nuværende betingelser for "hemmelig ransagning" fastholdes uændret, bortset fra tilfælde, hvor forbrydelsen er omfattet af terrorisme-paragraffen? Er ministeren enig i, at der herved opnås bedre overensstemmelse med det i lovforslagets overskrift anførte og lovændringens indhold, vil ministeren yde teknisk bistand til udformning af et æ ;ndringsforslag, der indebærer en sådan ændring, og vil ministeren kunne støtte et sådant ændringsforslag."

Svar:

Et ændringsforslag som beskrevet i spørgsmålet vil kunne udformes således:

"Til § 2

  1. I § 2 ophæves nr. 5.
  2. Nr. 6-11 bliver herefter nr. 5-10.

  3. § 2, nr. 6, der bliver nr. 5, affattes således:

"05. I § 799 indsættes som stk. 3:

Stk. 3. Retten kan bestemme, at der inden for det tidsrum, der efter stk. 2 fastsættes i medfør af § 783, stk. 2, kan foretages gentagne ransagninger, såfremt efterforskningen angår en lovovertrædelse omfattet af straffelovens § 114. Retten skal i den forbindelse fastsætte antallet af ransagninger. Hvis særlige grunde taler derfor, kan retten bestemme, at der kan foretages et ubestemt antal ransagninger."

Efter den gældende bestemmelse i § 799, stk. 1, er politiets adgang til at foretage hemmelig ransagning begrænset til efterforskning af sager, der angår forsætlige overtrædelser af straffelovens kapitel 12 (forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) eller 13 (forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder mv.) eller overtrædelse af straffelovens § 191 (grov narkotikakriminalitet) og § 237 (drab).

Som det fremgår af pkt. 3.3.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, finder Justitsministeriet, at adgangen for politiet til at foretage hemmelig ransagning ligeledes vil kunne have afgørende betydning for efterforskningen af de i lovforslaget, nævnte meget alvorlige straffelovsovertrædelser – f.eks. overtrædelse af straffelovens § 180 om kvalificeret brandstiftelse, § 183, stk. 1 og 2 l.a. forvoldelse af sprængning og spredning af skadevoldende luftarter og § 183 a om flykapring.

Den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 799, stk. 3, indebærer, at retten kan tillade politiet at foretage flere hemmelige ransagninger (gentagne hemmelige ransagninger) i forbindelse med efterforskningen af de i forslaget til § 799, stk. 1, nævnte straffelovsovertrædelser.

Som det nærmere fremgår af pkt. 3.3.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil der således kunne være behov for, at politiet kan gennemføre flere hemmelige ransagninger, hvis genstande med tilknytning til et alvorligt strafbart forhold – som f.eks. narkotika eller våben - ikke findes ved den første ransagning, men der fortsat er mistanke om, at levering mv. på det pågældende sted vil finde sted inden for kor eller hvis den første ransagning på grund af risikoen for afsløring af efterforskningen har måtte gennemføres under tidspres, således at der ikke har været mulighed for en nærmere undersøgelse af papirer mv.

På den anførte baggrund kan jeg ikke støtte det nævnte ændringsforslag.