Besvarelse på bilag 132

                                                Retsudvalget (2. samling)
                                                       (L 35 - bilag 126)
                                                             (Offentligt)

             Folketingets Retsudvalg

       Christiansborg, den 8. maj 2002

               Udvalget udbeder sig - i 70 eksemplarer - ministerens
       besvarelse af følgende spørgsmål:

       Ad
       L 35 Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige. (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.). Af justitsministeren (Lene Espersen).

148.   Kan sikkerhedskriterier vedrørende logningsbestemmelserne
m.m. indskrives i selve loven? I givet fald hvordan? Er der bestemmelser i persondataloven, herunder om Datatilsynets kompetence, som kan være til vejledning for fastsættelse af sikkerhedskriterier?

149.   Kan begrebet informationssamfundstjenester/informationstjenester bidrage vedrørende afgrænsningen af bestemmelserne om logning m.m.?

150.   Ad svaret på spørgsmål nr. 121, jf. bilag 111

Finder ministeren ikke - under henvisning til præamblen til Rådets rammeafgørelse, jf. bilag 15 - at det skal have betydning, om en handling har været rettet mod en besættelsesmagt m.v.?

                                     P.u.v.

                                 Anne Baastrup,
                                    formand.

       Til
            justitsministeren (Løbenr. 13632)