Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

 

 

 

Vedlagt fremsendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 147 af 7. maj 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bek&ael ig;mpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 121).

 

 

 

/

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 147 af 7. maj 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN’s Sikkerh ring;ds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 121).

Spørgsmål nr. 147:

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. maj 2002 fra IT-Brancheforeningen, jf. L 35 – bilag 120.

"

Svar:

1. Henvendelsen fra IT-Brancheforeningen vedrører spørgsmålet om, hvilke nærmere oplysninger der vil blive omfattet af den foreslåede logningspligt i retsplejelovens § 786, stk. 4.

Det fremgår af pkt. 3.1.3.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at de nærmere regler om logningspligten vil være af en sådan karakter og detaljeringsgrad, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at fastsætte dem ved lov. Samtidig har de tidsmæssige rammer ikke muliggjort, at der har kunnet skabes klarhed over alle de tekniske aspekter af forslaget, herunder gennem inddragelse af tele- og internetbranchen.

Indledningsvis bemærkes således, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt mere detaljeret at oplyse om indholdet af den påtænkte regulering – det vil sige den regulering, der skal ske i den bekendtgørelse, som skal udstedes i medfør af den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 786, stk. 4, 2. pkt.

Justitsministeriet er på den baggrund – som anført i Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 123, jf. L 35 – bilag 123 – indstillet på forud for udstedelsen af en bekendtgørelse om det nærmere omfang af logningspligten at orientere Folketingets Retsudvalg med henblik på, at udvalget kan få mulighed for at drøfte et udkast til bekendtgørelse.

2. Mere generelt kan det oplyses, at IT-Brancheforeningens forslag om, at den foreslåede logningspligt bør begrænses til at omfatte oplysninger, der i forvejen registreres med henblik på debitering, efter Justitsministeriets opfattelse ikke ville dække det efterforskningsmæssige behov for trafikdata.

Som det fremgår af pkt. 3.1.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, gælder der efter § 30 i bekendtgørelsen om udbud af telenet og teletjenester som udgangspunkt et krav om sletning eller anonymisering af trafikdata efter samtalens afslutning. Fra udgangspunktet gøres der visse undtagelser. Det er således tilladt at behandle og opbevare trafikdata med henblik på debitering af slutbrugere og afregning for samtrafik.

En sådan behandling og opbevaring er tilladt indtil udløbet af den lovhjemlede forældelsesfrist for de omhandlede gældsforpligtelser og afregninger – det vil sige i indtil 5 år.

IT-Brancheforeningens forslag ville indebære, at det kun var de oplysninger, der i dag registreres og opbevares, der fremover pligtmæssigt skulle logges.

Imod en sådan ordning taler, at det er forskelligt fra udbyder til udbyder, hvilke oplysninger der logges. Det hænger sammen med, at det i dag er op til den enkelte teleudbyder inden for rammerne af udbudsbekendtgørelsens § 30 at afgøre, om og i hvilket omfang trafikdata opbevares.

Endvidere kan der være et efterforskningsmæssigt behov for logoplysninger, der i dag ikke kan registreres og opbevares efter den gældende telelovgivning, fordi de ikke skal anvendes med henblik på debitering. F.eks. kan det nævnes, at der i forbindelse med såkaldte flat rate-produkter, hvor kunden betaler et fast beløb for teletjenesten uanset forbrug, ikke vil være behov – og dermed ifølge IT-Brancheforeningens forslag heller ulighed – for at logge trafikdata.

Justitsministeriet kan derfor ikke støtte den af IT-Brancheforeningen foreslåede definition af trafikdata.

3. Om de oplysninger, der i forvejen registreres og opbevares, anfører IT-Brancheforeningen, at der bliver tale om at udstrække opbevaringsperioden.

Dette er Justitsministeriet ikke enig i. Den pligtmæssige opbevaringsperiode vil være begrænset til 1 år, mens oplysninger, der logges med henblik på debitering, kan gemmes i indtil 5 år. Så vidt Justitsministeriet er orienteret, gemmes oplysningerne i dag faktisk ofte i 5 år med henblik på sikre dokumentation i forbindelse med behandling af mulige regningsklager mv.

4. IT-Brancheforeningen anfører, at afsender- og modtageroplysninger i elektronisk post findes i den del af det elektroniske brev, der også indeholder brevets overskrift/emnefelt. Foreningen mener, at der på denne baggrund bliver tale om at logge indholdet af kommunikationen.

Hertil bemærkes, at det af f.eks. pkt. 1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår, at der alene vil blive tale om registrering og opbevaring af trafikdata og ikke af selve indholdet af kommunikationen.

Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 104, jf. L 35 – bilag 83, må emnerubrikken i et elektronisk brev anses for at være en indholdsmæssig oplysning. Der vil således ikke blive stillet krav om logning af indholdet af emnerubrikken.

5. IT-Brancheforeningen udtrykker bekymring for, at der vil blive stillet krav om logning af oplysninger om, hvilken sendemast en tændt mobiltelefon benytter, selv om telefonen ikke anvendes til kommunikation.

Efter den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 786, stk. 4, skal udbyderne logge oplysninger om teletrafik. Logning af oplysninger om, hvilken sendemast en tændt mobiltelefon har forbindelse til, når den ikke anvendes til kommunikation, er efter Justitsministeriets opfattelse ikke en oplysning om teletrafik i denne bestemmelses forstand. Justitsministeriet agter således ikke i forbindelse med den nærmere tekniske udmø ntning af logningsforpligtelsen at stille krav om logning af disse data.

6. IT-Brancheforeningen anbefaler en definition af trafikdata, der svarer til den, som findes i forslag til EU-direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (KOM(2000) 385), jf. Rådets fælles holdning af 21. januar 2002. Denne definition af trafikdata omfatter data som behandles med henblik på overføring af kommunikation i et elektronisk kommunikationsnet eller debitering heraf. Direk tivforslaget er omtalt under pkt. 3.1.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter Justitsministeriets opfattelse er definitionen i direktivforslaget så bred, at den ikke reelt ville bidrage til at afgrænse begrebet "oplysninger om teletrafik", der er anvendt i lovforslaget.

Efter Justitsministeriets opfattelse omfatter EU-definitionen eksempelvis oplysninger om, hvilke sendemaster en mobiltelefon har forbindelse til, selv om den ikke anvendes til kommunikation. Som det fremgår af pkt. 5 ovenfor, vil disse oplysninger ikke være omfattet af logningspligten.

Justitsministeriet er ikke enig med IT-Brancheforeningen i, at EU-definitionen må antages at ville udgøre et fælles grundlag for det internationale politisamarbejde på området i de kommende år. Direktivforslaget vedrører harmonisering af reglerne på det telepolitiske område og har et forbrugerbeskyttende sigte. For så vidt angår kriminalitetsbekæmpelse lægges der i direktivudkastets artikel 15 op til en videre førelse af de gældende EU-regler på området, hvorefter medlemsstaterne selv kan beslutte at fravige direktivets regler, når det sker af hensyn til bl.a. forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager.