"Hvilke problemer giver det i forhold til Den Europæiske Menneskeretskonvention, at man kan blive sat på EU’s liste over terrororganisationer med de direkte sanktioner og øvrige konsekvenser, dette medfører, uden at man først har fået mulighed for at få prøvet sagen ved en domstol, endsige er blevet hørt, som man dog gør i almindelige banale sager, der intet har med strafferet at gøre?"

"Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder en række bestemmelser, der tager sigte på at beskytte den enkelte borger. I denne sammenhæng kan særligt peges på konventionens artikel 6, der vedrører retten til en retfærdig rettergang. Bestemmelsen indeholder en række processuelle regler, der skal iagttages ved afgørelser om borgerlige rettigheder og forpligtelser eller angående en anklage rettet mod en borge r for en forbrydelse. Efter regeringens opfattelse kan der imidlertid ikke - hverken af denne eller af andre af konventionens bestemmelser - udledes krav om høring eller forudgående prøvelse i forbindelse med foranstaltninger af den karakter, der iværksættes i forbindelse med EU’s terrorlister."

"Såfremt man mener, at det er uberettiget, at man er blevet sat på EU’s terrorliste, skal man så selv anlægge sag ved domstolene som civilt anerkendelsessøgsmål, hvorefter man selv har bevisbyrden for, at man er uskyldig, eller vil man kunne forlange sagen prøvet som en straffesag, således at det er myndighederne, der skal bevise, at man er skyldig?"

"De foranstaltninger, der iværksættes i forbindelse med EU’s terrorlister, har ikke karakter af strafferetlige sanktioner, ligesom der ikke i forbindelse med en eventuel retssag vil være tale om vurdering af et skyldsspørgsmål. Anvendelse af de straffeprocessuelle regler forudsætter, at der er rejst sigtelse for overtrædelse af straffebestemmelser i straffeloven eller i særlovgivningen. Da dette ikke er tilfældet ved iv&ael ættelse af foranstaltninger i forbindelse med EU’s terrorlister, vil en eventuel retssag skulle behandles efter de civilprocesretlige regler."

"I forbindelse med en sag ved de nationale domstole eller EF-domstolen, hvor genstanden for sagen er spørgsmålet om, hvorvidt en person er uberettiget placeret på EU’s terrorlister, vil sagens parter være henvist til de almindelige regler, der gælder i forbindelse med en sags oplysning.

Det fremgår af artikel 21 i statutten for De Europæiske Fællesskabers Domstol, at EF-domstolen, herunder Retten i Første Instans, kan forlange, at parterne fremlægger ethvert dokument og meddeler enhver oplysning, som domstolen finder ønskelig. Domstolen kan ligeledes afkræve medlemsstaterne og de institutioner, der ikke er parter i retssagen, enhver oplysning, som den finder nødvendig for sagens behandling."

"De retsakter, der er vedtaget med henblik på gennemførelse af FN’s Sikkerhedsrådsresolution 1373 (2001), indeholder ikke bestemmelser om beskikkelse af en forsvarer. Allerede fordi der ikke anlægges straffesager ved EF-domstolen, herunder Retten i Første Instans, findes der ingen forsvarerbeskikkelse i EU’s retsorden. Parter i direkte og præjudicielle sager har imidlertid mulighed for at ansøge Domstolen om fri proces med den den pågældende - hvis fri proces bevilges - friholdes for udgifter forbundet med indhentelse af bl.a. advokatbistand. Reglerne herom findes i de pågældende retsinstansers procesreglement, henholdsvis artikel 76 og artikel 104 for Domstolen og artikel 94 for Retten. Det fremgår heraf, at en part kan bevilges fri proces, i det omfang parten er ude af stand til helt eller delvis at betale de omkostninger, der er forbundet med sagen, og at søgsmålet ikke er åben bart ugrundet."

"Set i lyset af svarene på de stillede spørgsmål vedr. medvirkensbegrebet ønskes oplyst, om der i landsindsamlinger kan ske en forhåndsvurdering af, hvorvidt en given indsamling ville kunne være i strid med de nye straffebestemmelser."

"FN’s Sikkerhedsråds resolution 1267 (1999) og 1333 (2000) pålægger bl.a. FN’s medlemsstater en folkeretlig forpligtelse til at indefryse alle midler og andre økonomiske ressourcer, der tilhører fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er udpeget af FN’s Sanktionskomité. Det bemærkes, at der tale om indefrysning af midler og ikke om beslaglæggelse. Sanktionskomiteens liste omfatter personer, enhe tilknytning til Osama bin Laden, Al-Qaida og Taliban. Rådets

forordning (EF) nr. 467 af 6. marts 2001 gennemfører denne indefrysning af midler i EF-landene, herunder i Sverige og Danmark.

Det er således korrekt forstået, at indefrysning af midler dermed også vil kunne komme på tale i Danmark. Det medfører imidlertid efter regeringens opfattelse ikke nogen som helst indskrænkning i domstolenes kompetence efter grundlovens § 63, hvorefter domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser."