Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Retsudvalget (2. samling)
(L 35 - bilag 132)
(Offentligt)
Vedlagt fremsendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 148 og 149 af 8. maj 2002 samt nr. 151-154 af 16. maj 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemf&osl ash;relse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 126, 129 og 130).
/
Besvarelse af spørgsmål nr. 148 og 149 af 8. maj 2002 samt nr. 151-154 af 16. maj 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, ge nnemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 126, 129 og 130).
Spørgsmål nr. 148:
"Kan sikkerhedskriterier vedrørende logningsbestemmelserne m.m. indskrives i selve loven? I givet fald hvordan? Er der bestemmelser i persondataloven, herunder om Datatilsynets kompetence, som kan være til vejledning for fastsættelse af sikkerhedskriterier?
Svar:
De oplysninger om teletrafik, der som følge af den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 786, stk. 4, skal registreres og opbevares, må efter omstændighederne betragtes som personoplysninger omfattet af persondataloven.
Når udbydere af telenet og teletjenester foretager logning mv. efter den foreslåede bestemmelse i retsplejeloven, skal denne logning mv. således ske i overensstemmelse med persondatalovens regler, for så vidt der ikke er fastsat særlige regler i anden lovgivning, herunder telelovgivningen.
Det følger af persondatalovens § 41, stk. 3, at den dataansvarlige skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven. Tilsvarende gælder for databehandlere.
Efter persondatalovens § 58, stk. 1, påser Datatilsynet af egen drift eller efter klage fra en registreret, at behandlingen finder sted i overensstemmelse med loven og regler udstedt i medfør af loven.
Datatilsynet kan endvidere i medfør af persondatalovens § 59, stk. 3, påbyde en privat dataansvarlig at træffe bestemte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at der behandles oplysninger, som ikke må behandles, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven.
Undladelse af at efterkomme et eventuelt påbud meddelt i medfør af persondatalovens § 59, stk. 3, er strafsanktioneret, jf. persondatalovens § 70, stk. 1, nr. 6.
Telelovgivningen indeholder ligeledes bestemmelser om, at teleudbydere skal træffe visse sikkerhedsforanstaltninger.
Da der i såvel persondataloven som i telelovgivningen er fastsat regler, der regulerer spørgsmålet om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger udbydere af telenet og teletjenester skal træffe i forbindelse med den logning mv., som følger af den foreslåede bestemmelse i retsplejeloven, finder Justitsministeriet ikke grundlag for at fastsætte yderligere sikkerhedskriterier i loven.
Spørgsmål nr. 149:
"Kan begrebet informationssamfundstjenester/informationstjenester bidrage vedrørende afgrænsningen af bestemmelserne om logning m.m.?
Svar:
Begrebet informationssamfundstjenester er defineret i lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel. Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel.
Ved informationssamfundstjenester forstås efter lovens § 2, nr. 1, enhver tjeneste, der har et kommercielt sigte, og som leveres online (ad elektronisk
vej over en vis distance) på individuel anmodning fra en tjenestemodtager.
Det fremgår af pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at EF-domstolen har præciseret, at kravet om, at tjenesten skal have et kommercielt sigte, ikke forudsætter betaling fra en modtager.
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår endvidere, at en
informationssamfundstjeneste f.eks. kan være internetadgangstjenester, søgemaskiner, reklame eller tilbud om salg af en vare på Internettet.
Udover formidling af selve Internetadgangen er således også enhver anden kommerciel tjeneste, der leveres via Internettet på individuel anmodning fra en tjenestemodtager, omfattet af definitionen af informationssamfundstjenester.
Efter Justitsministeriets opfattelse ville det derfor være for vidtgående at pålægge enhver udbyder af en informationssamfundstjeneste at foretage logning af data vedrørende trafik til og fra den pågældende tjeneste. Der henvises herved til, at logningspligten efter den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 786, stk. 4, er begrænset til at påhvile udbydere af telenet og teletjenester.
På denne baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at begrebet informationssamfundstjenester ikke er egnet til yderligere at afgrænse den gruppe af virksomheder mv., der skal foretage logning af teletrafik efter den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 786, stk. 4.
Spørgsmål nr. 151:
"Hvilken retsstilling har professionelle IT-folk, som i god tro fjerner de dataaflæsningsprogrammer, som politiet efter dommerkendelse kan installere?"
Svar:
En person, som i god tro fjerner et installeret dataaflæsningsprogram, ville efter Justitsministeriets opfattelse hverken kunne blive pålagt strafansvar eller erstatningsansvar.
Spørgsmål nr. 152:
"Hvilke krav stilles til virksomheder der lukker, fusionerer, flytter til udlandet (i relation til dataopbevaring)?"
Svar:
Der vil skulle tages nærmere stilling til dette spørgsmål i forbindelse med den nærmere regelfastsættelse efter den forslåede bestemmelse i retsplejelovens § 786, stk. 4, 2. pkt. Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at oplyse nærmere herom.
Spørgsmål nr. 153:
"Ad svaret på spørgsmål 147, jf. L 35 – bilag 127. Hvor lang tid vil det tage at skabe klarhed over alle de tekniske aspekter af forslaget, herunder gennem inddragelse af tele- og internetbranchen?"
Svar:
Overvejelserne vedrørende de tekniske aspekter af logningspligten vil finde sted i forbindelse med den nærmere regulering af logningspligten – det vil sige den regulering, der skal ske i den bekendtgørelse, som skal udstedes i medfør af den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 786, stk. 4, 2. pkt. Efter denne bestemmelse fastsættes de nærmere regler om logningspligten af justitsministeren efter forhandling med ministeren for vidensk knologi og udvikling.
Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt nærmere at oplyse, hvornår disse overvejelser vil være afsluttet. Justitsministeriet forventer dog, at arbejdet med bekendtgørelsen vil kunne afsluttes senest 1 år efter lovens vedtagelse.
Spørgsmål nr. 154:
"Ministeren bedes oplyse, hvem der skal deltage i "de kommende drøftelser med tele- og internetbranchen", som omtales i besvarelse af spørgsmål 127, jf. L 35 – bilag 123, herunder om der er repræsentanter for såvel arbejdsgiver som arbejdstagerorganisationer ex. PROSA."
Svar:
Justitsministeriet forudsætter som tidligere anført, at tele- og internetbranchen inddrages i forbindelse med regelfastsættelsen i forbindelse med udnyttelse af bemyndigelsen i den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 786, stk. 4, 2. pkt. Efter denne bestemmelse fastsættes de nærmere regler
om logningspligten af justitsministeren efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.
I forbindelse med disse forhandlinger mellem justitsministeren og ministeren for videnskab, teknologi og udvikling vil der skulle tages nærmere stilling til, hvilke repræsentanter for tele- og internetbranchen der bør inddrages i forbindelse med regelfastsættelsen.
Justitsministeriet kan dog mere generelt oplyse, at der vil blive tale om at inddrage branchen gennem organisationer mv., der sikrer en bredt sammensat repræsentation af de interesser mv., der berøres af logningspligten.