Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Retsudvalget (2. samling)
(L 35 - bilag 139)
(Offentligt)
Vedlagt fremsendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 155 og 156 af 17. maj 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansi ering af terrorisme, gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 135).
/
Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 155 og 156 af 17. maj 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemf&osla sh;relse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 135).
Spørgsmål nr. 155:
"Vedr. § 114: Ministeren bedes kommentere, om man i stedet for den af EU foreslåede definition kan bruge definitionen på krigsforbrydelser, dvs. forsætlige angreb på civile, gidseltagning og drab på fanger, og sige at terror er krigsforbrydelser begået i fredstid, som er egnet til at skabe skræk og rædsel i en bredere kreds af befolkningen. (Det er ikke nødvendigt at kommentere spørgsmålet i forhold til udkastet til rammeafgørelse, da det ligger klart, at det vil kræve en ændring af rammeafgørelsen, såfremt definitionen skal ændres.)"
Svar:
Som det fremgår af spørgsmålet, ville en sådan ændring af terrorismedefinitionen kræve en genoptagelse af forhandlingerne i EU om udkastet til rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme.
Allerede af denne grund kan jeg ikke støtte en sådan ændring i definitionen.
Hertil kommer, at begrebet "krigsforbrydelser" anvendes om forbrydelser, som begås under væbnede konflikter, og som er reguleret i den humanitære folkeret, særligt de 4 Genève-konventioner fra 1949 og tillægsprotokollerne af 1977. EU-rammeafgørelsen om bekæmpelse af terrorisme tager udtrykkeligt ikke sigte på at regulere sådanne handlinger, hvilket følger direkte af præamblen, pkt. 11, hvor det er anf&osl ash;rt:
"Denne rammeafgørelse fastsætter ikke regler for de aktiviteter, væbnede styrker udfører under væbnede konflikter som defineret i humanitær folkeret, og som er omfattet af denne ret, eller for de aktiviteter, en medlemsstats væbnede styrker udfører som led i deres officielle funktioner, for så vidt disse aktiviteter er omfattet af andre internationale retsregler."
Endelig skal det nævnes, at en direkte eller indirekte anvendelse af begrebet "krigsforbrydelser" ville rejse en række helt uafklarede spørgsmål om, hvad der nærmere ligger i dette begreb. Begrebet ville derfor heller ikke af den grund være egnet til at danne grundlag for en definition af de forbrydelser, der anses for omfattet af den foreslåede straffebestemmelse i § 114.
Spørgsmål nr. 156:
"Ministeren bedes yde teknisk bistand til et ændringsforslag, hvor EU’s udtalelser i forbindelse med rammeafgørelsen om, at topmødeaktivister og faglige aktivister ikke er omfattet af bestemmelsen, indsættes direkte i loven. Desuden bedes ministeren oplyse, om hun vil fremsætte et sådant ændringsforslag."
Svar:
Det i spørgsmålet nævnte ændringsforslag vil kunne udformes således:
"Til § 1
1) I nr. 4 affattes § 114 således:
"§ 114
. For terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den, som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad, eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling, eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundl&ae lig;ggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af følgende handlinger, når handlingen i kraft af den karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade:
Stk. 2. På samme måde straffes den, som med det i stk. 1 nævnte forsæt transporterer våben eller eksplosivstoffer.
Stk. 3. Endvidere straffes på samme måde den, der med det i stk. 1 nævnte forsæt truer med at begå en af de i stk. 1 og 2 nævnte handlinger.
Stk. 4. Stk. 1-3 omfatter handlinger begået af personer, hvis mål er en trussel mod de demokratiske samfund, der respekterer retsstatsprincippet, og mod den civilisation, disse samfund bygger på. Således er adfærd, der blev udført af mennesker, som handlede for at bevare eller genskabe de demokratiske værdier, hvilket navnlig var tilfældet under 2. verdenskrig, ikke omfattet af stk. 1-3, ligesom stk. 1-3 ikke omfatter personer, der u døver den legitime ret til at udtrykke deres meninger, selv om de under udøvelsen af en sådan ret begår lovovertrædelser. Intet i stk. 1-3 kan fortolkes på en måde, som indskrænker eller er til hinder for de grundlæggende frihedsrettigheder som f.eks. strejkeret, forsamlings-, forenings- eller ytringsfrihed, herunder retten til sammen med andre at oprette fagforeninger og til at blive medlem af fagforeninger for at forsvare sine interesser og de n hertil knyttede ret til at demonstrere.".
Ændringsforslaget indebærer, at der indsættes et nyt stk. 4 i den foreslåede bestemmelse i § 114. Dette stykke er med enkelte sproglige justeringer en gengivelse af pkt. 10 i præamblen til EU-rammeafgørelsen om bekæmpelse af terrorisme og EU-rådserklæringen.
Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 29 kan jeg ikke støtte et ændringsforslag af denne karakter.
Et sådant ændringsforslag ville således indeholde en række formuleringer, der efter min opfattelse er uegnede til at indgå i lovteksten i den foreslåede bestemmelse i § 114. Det gælder f.eks. ordene "grundlæggende frihedsrettigheder" og "retsstatsprincippet", der ikke kan betegnes som præcise juridiske begreber.
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 120, er det principielle udgangspunkt for lovgivning, at selve lovteksten så vidt muligt bør udformes på en sådan måde, at alle retsspørgsmål løses her, således at bemærkninger alene har karakter af uddybning og præcisering af anvendte udtryk mv. Endvidere fremgår det af besvarelsen, at dette udgangspunkt ud fra en realistisk betragtning ikke kan gælde undtagelsesfrit. I visse tilfælde er det ikke praktisk muligt eller hensigtsmæssigt at udforme en lovbestemmelse, der på én gang er præcis og samtidig dækkende i alle henseender. Dette gælder f.eks., hvis de spørgsmål, som bestemmelsen regulerer, må løses ud fra en flerhed af hensyn, der ikke lader sig beskrive nøjagtigt og udtømmende i en lovtekst.
De begrænsninger, der fremgår af præamblen til rammeafgørelsen og EU-rådserklæringen, er efter min opfattelse af en karakter, der ikke bør skrives ind i en straffebestemmelse.