Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Retsudvalget (2. samling)
(L 35 - bilag 34)
(Offentligt)

 

 

 

Vedlagt fremsendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 3 af 9. januar 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering a f terrorisme, gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.)(L 35 – bilag 8).

 

 

/

 

Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 3 af 17. januar 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførel se af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.)(L 35 – bilag 8).

Spørgsmål nr. 3:

"Ministeren bedes kommentere vedlagte åbne brev fra en række NGO’er, herunder specielt svare på om deres arbejde efter lovforslaget vil blive betragtet som kriminelt arbejde."

Svar:

Justitsministeriets besvarelse af henvendelsen fra de pågældende organisationer vedlægges til orientering.

 

 

 

 

 

Kære<DOCUMENT_START> Maj-Britt Svendsen m.fl.

Tak for jeres henvendelse om regeringens anti-terrorpakke.

Jeg kan forstå, at I blandt andet er bekymrede over den foreslåede bestemmelse i § 114 c om deltagelse i eller væsentlig økonomisk støtte til grupper, der har til hensigt ved magtanvendelse at øve indflydelse på offentlige anliggender mv.

Regeringens anti-terrorpakke indeholder en række nye straffebestemmelser om terrorisme. § 114 c er imidlertid blot en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 114, stk. 1, og indeholder ingen nykriminalisering. § 114 c vedrører i øvrigt – i modsætning til de nye bestemmelser i straffelovens §§ 114-114 b – kun angreb mod danske offentlige myndigheder eller den danske samfundsordenen. Jeg mener derfor ikke, at denne bestemme ;r give anledning til særlige bekymringer.

De nye straffebestemmelser om terrorisme retter sig alene mod dem, der begår terrorhandlinger, og dem, der yder støtte til personer eller organisationer i tilfælde, hvor bidragsyderne er bekendt med eller i øvrigt må indse, at vedkommende person eller organisation begår terrorhandlinger. Det bliver dog strafbart at yde støtte, selv om terrorvirksomhed kun udgør en del af personens eller organisationens aktiviteter.

Støtte til en organisation, som uden brug af magtanvendelse arbejder for demokratiske værdier, eller som ikke er kendt for at begå terrorhandlinger, vil derfor ikke være omfattet af de foreslåede bestemmelser.

Med venlig hilsen