Besvarelse på bilag 67

                                                Retsudvalget (2. samling)
                                                        (L 35 - bilag 43)
                                                             (Offentligt)

             Folketingets Retsudvalg

       Christiansborg, den 21. februar 2002

               Udvalget udbeder sig - i 70 eksemplarer - ministerens
       besvarelse af følgende spørgsmål:

       Ad
       L 35 Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige. (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.). Af justitsministeren (Lene Espersen).

47.    Hvad er en "alvorlig skade" i terrordefinitionen i den foreslåede § 114? Opgøres dette økonomisk, og hvor går i så fald grænsen?

48.    Hvilke internationale organisationer er omfattet af bestemmelsen i § 114? Er det f.eks. FN og Europarådet eller NATO, der jo går i krig mod andre? Hvad med EU og WTO?

49.    Falder en uvoldelig, passiv, fysisk blokade af et topmøde i en af disse organisationer ind under definitionen, jf. blokaden af WTO's topmøde i Seattle 1999? Det kan hævdes, at blokaden forhindrede WTO i at gennemføre sit topmøde og iværksætte en ny forhandlingsrunde.

50.    Omfatter § 114 kun internationale organisationer, hvor lande er medlemmer, eller er også f.eks. Læger Uden Grænser og Røde Kors omfattet af definitionen?

51.    Hvilke udenlandske myndigheder er omfattet af § 114? Er det som udgangspunkt alle regeringer og alle lokale myndigheder
i alle lande, f.eks Burmas regering og lokale myndigheder, eller er det kun "demokratiske" landes regeringer og øvrige myndigheder?

52.    Hvis det kun er "demokratiske" lande, der er omfattet af § 114, hvem definerer så, om et land er demokratisk og ud fra hvilke kriterier? Vil det være op til den enkelte byret at tage stilling til en begæring om aflytningskendelse fra politiet og at afgøre, om det land, sagen vedrører, er demokratisk?

53.    Hvilke typer handlinger, som en person/grupper forsøger at tvinge myndigheder til at foretage eller undlade at foretage, er omfattet af § 114? Hvis en sindsforvirret mand f.eks tager en kommunalt ansat socialrådgiver som gidsel og truer med at sprænge socialkontoret i luften for at få udleveret sit tvangsfjernede barn, vil det så være omfattet af bestemmelsen? Hvis man maler et maleri på en motorvejsbro (=groft hærværk) for at få myndighederne til at undlade at bygge en motorvej, vil det så være omfattet af bestemmelsen, eller skal der være tale om handlinger af større rækkevidde for et land eller en international organisation?

54.    Hvad er en "struktur", jf. § 114, stk. 1?

55.    Vil terrordefinitionen kunne fortolkes af en dansk domstol, eller skal fortolkningen af f.eks begrebet "struktur" forelægges EF-domstolen?

56.    Hvilke typer terrorhandlinger er omfattet af bestemmelsen i
§ 114? Er magthaveres angreb mod befolkningen omfattet,
f.eks Israels bomber mod palæstinenserne?

57.    Ville angrebet den 11. september 2001 have været omfattet af bestemmelsen i § 114, hvis det ikke havde været rettet mod World Trade Center og Pentagon, men mod et slumkvarter?

58.    Ministeren bedes kommentere notatet fra professor Gorm Toftegaard Nielsen, jf. bilag 14, herunder om ministeren vil følge forslagene til en ændret gennemførelse af

               ændringerne vedrørende juridiske personer.

59.    Er Danmark forpligtet til at indføre §§ 114 a og 114 b på den foreslåede måde?

60.    Har Sverige og Norge indført/foreslået tilsvarende regler som §§ 114 a og 114 b?

61.    Hvis Danmark ændrer politisk opfattelse, af hvorvidt en organisation er en terrororganisation eller en bevægelse, der kæmper for demokrati, vil støtte til organisationen så pludselig blive kriminaliseret, idet det forudsættes, at alle faktiske forhold er de samme, herunder organisationens mål og midler? (F.eks Sudan, hvor Danmark hidtil har støttet kristne organisationer i Sydsudan, der kæmper mod styret i Nordsudan, men hvor USA nu har medtaget Sudan i koalitionen mod terror og derfor er begyndt at betegne organisationerne i Sydsudan som terrrororganisationer).

62.    Vil følgende organisationer være omfattet af § 114, således at støtte til disse organisationer vil være kriminaliseret efter § 114 a: PFLP, Hamas, Chiapas-indianererne og PKK?

63.    Vil ministeriet få udarbejdet et teknisk notat vedrørende dataovervågningen, jf. den foreslåede ændring af retsplejelovens § 786, hvori det bliver oplyst,
a.) hvilke oplysninger der bliver registreret i dag, og hvilke oplysninger det foreslås skal være omfattet af den fremtidige registreringspligt,
b.) hvem der bliver omfattet af registreringspligten, om det kun er teleselskaber, som TDC, Sonofon m.v., eller

                   om det også bliver alle arbejdsgivere, boligselskaber
m.v., der udbyder internetadgang?

64.    Vil ministeren tilføre Datatilsynet yderligere ressourcer, således at Datatilsynet kan føre tilsyn med de omfattende registreringer af borgernes internettrafik?

65.    Vil ministeren indføre mulighed for, at Datatilsynet kan føre tilsyn med de omfattende registreringer af borgernes internettrafik f.eks ved at tilføje i personoplysningslovens § 62, stk. 3, at Datatilsynet også har ret til inspektion vedrørende behandlinger, der følger af bestemmelsen i retsplejelovens § 786, stk. 4?

66.    Er der andre lande, f.eks USA, Norge, Sverige, Tyskland, der har indført/foreslået at indføre en tilsvarende registrering af al internettrafik?

67.    Har ministeren overvejet at ændre kriterierne for udlevering af danske statsborgere, således at kriteriet for den mistænke forbrydelse ikke bliver strafferammen, men den forventede konkrete forskyldte straf efter dansk ret?

68.    Såfremt ministeren ikke vil stille et sådant ændringsforslag som nævnt i foregående spørgsmål, vil ministeren så være behjælpelig med at udarbejde et sådant?

69.    Har ministeren overvejet at ændre kriterierne for udlevering af danske statsborgere, således at der kun kan ske udlevering til stater, der overholder Den Europæiske

               Menneskerettighedskonvention, herunder bestemmelserne om retfærdig rettergang og forbuddet mod tortur?

70.    Såfremt ministeren ikke vil stille et sådant ændringsforslag som nævnt i foregående spørgsmål, vil ministeren så være behjælpelig med at udarbejde et sådant?

71.    Hvilke overvågnings- og logningskrav er gennemført i de pågældende lande i forbindelse med implementering af terrorbestemmelserne i EU eller USA?

72.    Hvilken støtte sikres til etablering af den enkelte borgers værn mod uautoriseret aflytning af elektronisk kommunikation som f.eks. e-mail?

73.    Hvilken institution sikrer den afbalancerede sikkerhed?

74.    Hvilke personer, grupper, sammenslutninger er omfattet af bestemmelsen i § 114 a?

75.    Hvorledes skal "begår" i § 114 a forstås? Hvis en person, en gruppe eller en sammenslutning tidligere har begået terrorhandlinger, men nu er ophørt med det, f.eks IRA, er den gruppe så omfattet?

76.    Vil det være den enkelte byret, der skal tage stilling til
f.eks en begæring om aflytningskendelse fra politiet og afgøre, om det projekt, der ydes støtte til, er organiseret af en gruppe, der er omfattet af bestemmelsen i § 114 a?

               F.eks om støtte til ofre for en naturkatastrofe er omfattet, hvis projektet i modtagerlandet organiseres af en lovlig gruppe, der samtidig har tilknytning til en modstandsbevægelse i landet, som omfattes af terrordefinitionen?

77.    Vil det være muligt at få en erklæring fra en offentlig dansk myndighed om, at det projekt, man ønsker at støtte, ikke er omfattet af bestemmelsen i § 114 a?

78.    Vil al støtte være omfattet af § 114 a, således at man
f.eks også kan straffe personer, der har givet 50 kr. til en indsamling til nødhjælp til et projekt, der organiseres af en gruppe, der omfattes af bestemmelsen?

79.    Hvilke af de projekter, der i dag gives dansk ulandsbistand til, vil blive omfattet af bestemmelsen i § 114a?

80.    Hvem skal tage stilling til, om der skal ske efterforskning af en mistanke om terrorvirksomhed, herunder at der skal anmodes om retskendelse? Vil Justitsministeriet skulle inddrages, da det jo i sidste ende er Justitsministeriet, der skal tage stilling til, om der skal rejses påtale, eller vil det være de lokale anklagemyndigheder, der skal afgøre, om de mener, der kan være tale om terrorvirksomheder?

81.    Såfremt det vil være en lokal afgørelse at påbegynde efterforskning og evt. indhente retskendelse, vil der så blive udarbejdet fælles retningslinjer for, hvilke handlinger, organisationer, lande m.v. der er omfattet af terrorbestemmelsen?

82.    Vil der blive udarbejdet en dansk liste over organisationer, der opfattes som terrororganisationer, svarende til de lister, USA og EU har udarbejdet?

83.    Såfremt myndighederne i et andet land eller organisation,
f.eks FBI fra USA eller et af EU's organer, sætter en organisation på en liste over terrormistænkte, f.eks Women in Black (en international kvinde-fredsorganisation, der er indstillet til Nobels Fredspris, men som FBI pt undersøger), vil danske myndigheder så automatisk efterforske danske medlemmer/organisationer, eller vil det kun ske, hvis danske myndigheder af andre grunde bliver opmærksomme på, at der kan være tale om terrorvirksomhed/-støtte ud fra en dansk fortolkning af de danske bestemmelser?

84.    Vil regeringen gå i dialog med telebranchen vedrørende forslaget om overvågning af al dansk internetaktivitet?

85.    Vil Datatilsynet få tilført yderligere ressourcer for at kunne løfte opgaven med at kontrollere, at telebranchen opbevarer og behandler oplysningerne om al dansk internetaktivitet på korrekt vis?

86.    Vil der også kunne ske dataaflæsning med "snifferprogram" af computere tilhørende journalister, advokater og andre, som i dag er omfattet af tavshedspligt/vidnefritagelse?

87.    Vil politiet også kunne gennemføre edition uden retskendelse over for journalister, advokater og andre, som i dag er omfattet af tavshedspligt/vidnefritagelse?

88.    Hvordan er forholdet mellem de danske lovforslag og EU- forordning af 27.12.2001? Kan Danmark nøjes med i ændringerne i hvidvaskningsloven (L 28) at indføre en pligt for bankansatte m.fl. til at stoppe/indberette transaktioner vedrørende organisationer/personer på EU's liste over terrororganisationer/-personer?

89.    Kan Danmark i straffeloven i forbindelse med § 114 indføre en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at det kun er støtte til organisationer på EU's liste over terrororganisationer/-personer, der kriminaliseres?

90.    Såfremt den fremgangsmåde, som anført i foregående spørgsmål, kan benyttes, kan Danmark så udarbejde en supplerende liste over organisationer/personer, som Danmark mener er terrorister, såvel i forhold til straffeloven som hvidvaskningsloven og evt. andre følgelove?

91.    Hvorledes vil en revision af EU's liste over terrororganisationer/-personer foregå? Vil Folketingets Europaudvalg/Retsudvalg/Udenrigsudvalg blive hørt og få det nødvendige materiale vedrørende de organisationer/personer, der foreslås tilføjet/slettet listen?

92.    Hvordan er forholdet mellem de danske lovforslag og EU's rammeafgørelse? Må Danmark foreslå tiltag, der går ud over det, der er indeholdt i rammeafgørelsen?

93.    Betyder det parlamentariske forbehold, den danske regering har taget over for rammeafgørelsen, at Folketinget i princippet kan beslutte, at man ønsker en anden terrordefinition, og kan pålægge regeringen at arbejde for ændringer i rammeafgørelsen?

                                     P.u.v.

Anne Baastrup,
formand.

       Til
            justitsministeren (Løbenr. 5296)