Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Retsudvalget (2. samling)
(L 35 - bilag 52)
(Offentligt)
Vedlagt fremsendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 20 og 21 af 8. februar 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finans iering af terrorisme, gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 33).
/
Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 20 og 21 af 8. februar 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemf&osl ash;relse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 33).
Spørgsmål nr. 20:
"Kunne det med fordel overvejes at afvente resultaterne af forhandlingerne i EU-regi om forslaget til rammeafgørelse om den europæiske arrestordre, før der skrides til ændringer i udleveringslovens forbud mod at udlevere danske statsborgere til lande uden for Norden?"
Svar:
Der blev opnået politisk enighed om rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2001. Jeg vil i løbet af kort tid fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget, der skal muliggøre, at Danmark kan hæve sit parlamentariske forbehold overfor rammeafgørelsen.
Vedtagelse af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre vil nødvendiggøre ny lovgivning. I den forbindelse er Justitsministeriet for tiden i færd med de nærmere overvejelser om, hvilke lovændringer der bliver behov for at gennemføre i lyset af rammeafgørelsen.
Justitsministeriet har fundet, at det er nødvendigt allerede på nuværende tidspunkt – uafhængigt af kommende lovgivning som opfølgning på den nævnte EU-rammeafgørelse – at skabe en adgang til at udlevere også danske statsborgere til strafforfølgning i lande uden for Norden.
Der kan i den forbindelse henvises til det, der er anført i pkt. 4.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Spørgsmål nr. 21:
"Er det muligt i henhold til EU-reglerne at nægte udlevering af danske statsborgere til udlandet, hvis strafansvaret for en tilsvarende lovovertrædelse, hvis forholdet var begået i Danmark, er forældet efter dansk ret?"
Svar:
Efter artikel 8, stk. 1, i EU-udleveringskonventionen (konventionen af 27. september 1996 om udlevering mellem Den Europæiske Unions medlemsstater) kan udlevering ikke afslås med den begrundelse, at der er indtrådt forældelse med hensyn til tiltale eller fuldbyrdelse af straf i henhold til lovgivningen i den anmodede medlemsstat. Den anmodede medlemsstat kan dog efter artikel 8, stk. 2, undlade at anvende denne bestemmelse, når udleveringsanmodningen er begru ndet i forbrydelser, hvor den anmodede medlemsstat ville have haft straffemyndighed efter nationale regler, hvis forældelsen ikke var indtrådt.
Ved lov nr. 417 af 10. juni 1997 blev de ændringer, der var nødvendige for, at Danmark kan anvende EU-udleveringskonventionen, gennemført. Dette skete bl.a. ved indsættelsen af § 9, stk. 2, hvorefter udlevering til en medlemsstat i Den Europæiske Union ikke kan afslås med den begrundelse, at strafansvaret eller adgangen til at fuldbyrde straf for den pågældende handling ville være forældet efter dansk ret. Det fremgår af forarbejderne til denne lov, at udlevering til en EU-medlemsstat kan nægtes efter en konkret vurdering i tilfælde, hvor der efter EU-udleveringskonventionens artikel 8, stk. 2, består en folkeretlig adgang til at nægte udlevering på grund af forældelse.
Danmark kan således efter en konkret vurdering afslå at udlevere en dansk statsborger til retsforfølgning i en anden EU-medlemsstat i de situationer, hvor der ville have været dansk straffemyndighed efter reglerne i §§ 6-9 i straffeloven, hvis der ikke var indtrådt forældelse.