Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Retsudvalget (2. samling)
(L 35 - bilag 53)
(Offentligt)
Vedlagt fremsendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 41 af 14. februar 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansierin g af terrorisme, gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 39).
/
Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 41 af 14. februar 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemfør else af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 39).
Spørgsmål nr. 41:
"Er den foreslåede bestemmelse om gentagne hemmelige ransagninger efter ministerens opfattelse nødvendig i betragtning af, at det er relativt enkelt at indbringe en anmodning om en ny ransagningskendelse for domstolene?"
Svar:
Ransagning efter retsplejelovens § 799 uden underretning af den mistænkte eller andre og uden tilkaldelse af vidner til ransagningen (hemmelig ransagning) kan efter gældende ret kun omfatte én enkelt ransagning i det tidsrum, inden for hvilket indgrebet – ifølge retskendelsen – kan foretages.
Formålet med en ransagning er typisk at konstatere, om bestemte genstande, papirer eller lignende findes på et bestemt sted, og i visse tilfælde er det afgørende for ikke at afsløre en igangværende efterforskning for de mistænkte eller personer med kendskab til disse, at ransagningen foretages uden underretning af mistænkte eller andre og uden tilkaldelse af vidner.
Det gælder f.eks. i narkotikasager og sager om særligt grove våbenlovsovertrædelser, jf. straffelovens § 192 a, hvis formålet med ransagningen er at konstatere, om en forventet sending narkotika eller våben er kommet i mistænktes besiddelse, således at den fortsatte efterforskning også kan afsløre eventuelle aftagere af stoffet eller våbnene.
Hemmelig ransagning kan også være nødvendig, hvis politiet har mistanke om, at meget alvorlig kriminalitet – f.eks. en flykapring – er under forberedelse, og hvor fundet under en ransagning af meddelelser mellem de mistænkte, "drejebøger" for aktionen, kort over bestemte områder eller lignende kan indebære en meget væsentlig forbedring af politiets mulighed for at gribe ind over for den planlagte kriminalitet.
Endvidere vil det i sager om meget alvorlig kriminalitet kunne være af betydning, at en ransagning efter bestemmelsen i retsplejelovens § 759 for at eftersøge og anholde en mistænkt kan gennemføres uden umiddelbar underretning for ikke at advare den eftersøgte person.
Som anført i pkt. 3.3.2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, vil der efter Justitsministeriets opfattelse i alle de nævnte tilfælde kunne være behov for at gennemføre flere hemmelige ransagninger. Det gælder bl.a., hvor narkotika eller våben ikke findes ved den første ransagning, men hvor der fortsat er mistanke om, at levering på det pågældende sted vil ske inden for kort tid, eller hvor en ransagnin g på grund af risikoen for afsløring af efterforskningen har måttet gennemføres under tidspres, således at der ikke har været mulighed for en nærmere gennemgang af papirer eller lignende. Også hvis ransagning gennemføres for at eftersøge og anholde en mistænkt, som politiet formoder vil indfinde sig på en bestemt adresse, kan der være et væsentligt praktisk behov for at gennemføre flere hemmelige ransagninger.
Forslaget i L 35 indebærer, at politiet i tilfælde af den nævnte karakter fremover vil få mulighed for på forhånd at opnå én samlet tilladelse til at foretage flere hemmelige ransagninger. Justitsministeriet har således fundet, at administrative og praktiske hensyn taler for at indføre en sådan mulighed.
Samtidig er det Justitsministeriets opfattelse, at dette forslag ikke giver anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, idet det efter forslaget er retten, der ved kendelse afgør, om betingelserne for at give en tilladelse til flere hemmelige ransagninger er opfyldt.