Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Retsudvalget (2. samling)
(L 35 - bilag 58)
(Offentligt)

 

 

 

Vedlagt fremsendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 67 og 68 af 21. februar 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finan siering af terrorisme, gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 43).

 

 

/

 

Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 67 og 68 af 21. februar 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemf&os lash;relse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 43).

Spørgsmål nr. 67:

"Har ministeren overvejet at ændre kriterierne for udlevering af danske statsborgere, således at kriteriet for den mistænkte forbrydelse ikke bliver strafferammen, men den forventede konkrete forskyldte straf efter dansk ret?"

Svar:

Efter de gældende regler i lovgivningen om udlevering af udlændinge til strafforfølgning skal der ved vurderingen af, om udlevering kan ske, bl.a. lægges vægt på de relevante strafferammer. Ved vurderingen af, om en anmodning om udlevering fra Danmark kan imødekommes, skal der således bl.a. lægges vægt på, hvad strafferammen er efter dansk ret for den handling, for hvilken der søges udlevering – og ikke p&ari vilken konkret straf den pågældende efter dansk ret måtte kunne blive idømt for en sådan handling. Det samme gælder med hensyn til reglerne i den nordiske udleveringslov om udlevering af danske statsborgere til strafforfølgning i andre nordiske lande, i det omfang spørgsmålet om strafniveau har betydning for, om der efter denne lov kan ske udlevering.

I overensstemmelse hermed indebærer den foreslåede udvidede adgang til at udlevere danske statsborgere til strafforfølgning i udlandet, at der ved vurderingen af, om udleveringsbetingelserne er opfyldt, bl.a. skal lægges vægt på, hvad strafferammen er efter dansk ret for den handling, for hvilken der søges udlevering. Det er i den forbindelse Justitsministeriets opfattelse, at det ville være endog meget vanskeligt på det meget tidlig e stadium af efterforskningen, hvor en anmodning om udlevering ofte fremsættes, nærmere at vurdere, hvilken konkret straf den pågældende ville kunne ifalde efter dansk ret.

På den baggrund finder jeg ikke anledning til at ændre forslaget, således at der ved vurderingen af, om udlevering af en dansk statsborger kan ske, i stedet lægges vægt på, hvilken konkret straf den pågældende ville kunne ifalde efter dansk ret.

Spørgsmål 68:

"Såfremt ministeren ikke vil stille et sådant ændringsforslag som nævnt i foregående spørgsmål, vil ministeren så være behjælpelig med at udarbejde et sådant?"

Svar:

Et ændringsforslag som nævnt i spørgsmålet vil kunne udformes således:

"Til § 5

1) I nr. 1 affattes § 2 således:

"§ 2. Udlevering af en dansk statsborger til strafforfølgning i en medlemsstat i Den Europæiske Union kan ske,

1) hvis den pågældende i de sidste 2 år forud for den strafbare handling har haft bopæl i den

stat, hvortil udlevering ønskes, og en handling, der svarer til den lovovertrædelse, for hvil-

ken der søges udlevering, efter dansk ret måtte forventes at ville medføre [her angives det

konkrete strafniveau], eller

2) hvis handlingen efter dansk ret måtte forventes at ville medføre [ ] .

Stk. 2. Justitsministeren kan på grundlag af en overenskomst med en anden stat fastsætte, at danske statsborgere kan udleveres til strafforfølgning i den pågældende stat, hvis handlingen for hvilken, der søges udlevering, efter dansk ret måtte forventes at ville medføre [ ], og betingelserne i stk. 1 i øvrigt er opfyldt.

Stk. 3. Gælder der i forhold til en anden stat ikke en af de i stk. 2 nævnte overenskomster, kan justitsministeren, når særlige hensyn taler derfor, træffe beslutning om udlevering af en dansk statsborger til strafforfølgning, hvis betingelserne i stk. 2, jf. stk. 1, er opfyldt, og særlige hensyn til retshåndhævelsen i øvrigt taler derfor."

Jeg kan – som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 67 – ikke støtte et sådant ændringsforslag.