Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Retsudvalget (2. samling)
(L 35 - bilag 63)
(Offentligt)

 

 

 

Vedlagt fremsendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 7 og 8 af 31. januar 2002, nr. 42, 43 og 45 af 14. februar 2002, samt nr. 84 af 21. februar 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførels e af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 17, 18, 39 og 43).

 

 

 

/

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 7 og<DOCUMENT_START> 8 af 31. januar 2002, nr. 42, 43 og 45 af 14. februar 2002, samt nr. 84 af 21. februar 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konvent ionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 17, 18, 39 og 43).

Spørgsmål nr. 7:

"Hvilke sikkerhedskrav stilles der på andre områder til opbevaring af dataoplysninger f.eks. i forbindelse med digital signatur?"

Svar:

Justitsministeriet har anmodet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling om et bidrag til brug for besvarelsen af spørgmålet.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har oplyst følgende:

"Det stillede spørgsmål fortolkes derhen, at der primært ønskes en besvarelse af, hvor lang en periode dataoplysninger i forbindelse med digitale signaturer skal gemmes.

Når dataoplysninger opbevares i forbindelse med digitale signaturer, er hensynet at sikre anvendeligheden af signaturen. Den digitale signatur udgør i den digitale verden, hvad der svarer til en almindelig blækunderskrift. Tilliden til signaturen skal derfor være indiskutabel, hvorfor sikkerhedskravene, herunder til opbevaringen af dataoplysninger, er omfattende.

En uvildig tredjepart – et nøglecenter – indestår for, at en indehaver af en digital signatur faktisk er den, som personen giver sig ud for at være.

For at sikre, at den digitale signatur er anvendelig til transaktioner, er det nødvendigt, at nøglecentret opbevarer en række oplysninger som f.eks. et certifikat for hver person.

Lov om elektroniske signaturer indeholder krav om, at disse oplysninger skal opbevares for en periode af seks år for efterfølgende at kunne verificere en digital signatur f.eks. i forbindelse med en retssag.

Derimod er der ikke regler om opbevaring af oplysninger om selve anvendelsen af en elektronisk signatur fra gang til gang. Dvs. der er ikke krav om, at der skal "logges" oplysninger om de transaktioner, der bliver foretaget.

Reguleringen indeholder i øvrigt krav om, at nøglecentret skal fastsætte procedurer for det tilfælde, at nøglecentret ophører med sin virksomhed. Hermed vil kundernes adgang til dataoplysninger sikres i tilfælde af f.eks. konkurs."

Spørgsmål nr. 8:

"Hvis et folketingsmedlem sender en e-mail til en person i Danmark eller udlandet, vil oplysninger om til hvem og hvornår (men ikke indholdet), e-mailen er sendt, da ikke allerede i dag blive registreret? I bekræftende fald ønskes det oplyst, hvor længe en sådan registrering vil blive opbevaret."

Svar:

Efter de gældende bestemmelser i telelovgivningen og retsplejeloven har udbydere af telenet og teletjenester ikke pligt til at foretage registrering og opbevaring (logning) af trafikdata vedrørende kommunikation i form af elektronisk post.

Som det fremgår af pkt. 3.1.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, indeholder den gældende telelovgivning alene regler om pligtmæssig sletning af trafikdata. Udgangspunktet er, at trafikdata vedrørende slutbrugere skal slettes eller anonymiseres ved kommunikationens afslutning. Fra dette udgangspunkt kan der gøres undtagelse bl.a. med henblik på debitering af slutbrugere.

Justitsministeriet kan på den baggrund ikke oplyse noget generelt om, hvorvidt der sker logning af trafikdata vedrørende folketingsmedlemmers – eller andre personers – kommunikation i form af e-post. Svaret på spørgsmålet vil i hvert enkelt tilfælde skulle afhænge af, om udbyderen af e-posttjenesten skal bruge de oplysninger, der er nævnt i spørgsmålet, bl.a. med henblik på debitering af kunden.

Spørgsmål nr. 42:

"Vil ministeren overveje at stille ændringsforslag, som begrænser dels den foreslåede pligt til at opbevare oplysninger om alle borgeres telefonsamtaler i et år og dels den foreslåede bestemmelse om at give politiet mulighed for at indsætte et såkaldt "snifferprogram

", der kan læse med i en privat computer (dataaflæsning)?"

Svar:

Jeg kan oplyse, at jeg ikke vil stille ændringsforslag, der begrænser den foreslåede pligt til at registrere og opbevare oplysninger om alle borgeres telefonsamtaler i et år. Oplysninger om telefonsamtaler logges allerede i dag efter de gældende regler i telelovgivningen i op til 5 år (indtil udløbet af den lovhjemlede forældelsesfrist for de omhandlede afregninger), idet disse oplysninger skal bruges af teleselskaberne med henblik på debitering af kunderne. Også efter en vedtagelse af lovforslaget vil disse oplysninger kunne logges i 5 år, hvis oplysningerne anvendes med henblik på debitering af kunderne.

Jeg vil endvidere ikke stille ændringsforslag, der begrænser den foreslåede bestemmelse om dataaflæsning.

Spørgsmål nr. 43:

"Er politiet

"klædt på" til at opbevare personoplysninger, jf. den foreslåede bestemmelse om logning af teleoplysninger?"

Svar:

Der vil ikke blive tale om, at politiet skal opbevare de oplysninger, der logges i henhold til den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 786, stk. 4. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget – eksempelvis under pkt. 1.2. i de almindelige bemærkinger – berører forslaget ikke de materielle og formelle betingelser, for at politiet kan foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder kravet om retskendelse. Formålet med fors sikre tilstedeværelsen af de oplysninger, som politiet i konkrete tilfælde kan få adgang til ved bl.a. indgreb i meddelelseshemmeligheden. Politiet vil således efter en vedtagelse af lovforslaget kun få adgang til foreliggende teleoplysninger i samme omfang som i dag.

Spørgsmål nr. 45:

"Er de nærmere tekniske regler om registrering og opbevaring af teleoplysninger af en sådan karakter, at det vil være mest hensigtsmæssigt og også retssikkerhedsmæssigt mest forsvarligt at gennemføre dem i retsplejeloven.?"

Svar:

Justitsministeriet finder ikke, at det ville være mest hensigtsmæssigt og det retssikkerhedsmæssigt mest forsvarlige at foretage den nærmere tekniske regulering i retsplejeloven.

Der henvises herved til pkt. 3.1.3.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Spørgsmål nr. 84:

"Vil regeringen gå i dialog med telebranchen vedrørende forslaget om overvågning af al dansk internettrafik?"

Svar:

Ja. Det fremgår flere steder i de almindelige bemærkninger til lovforslaget – eksempelvis under pkt. 3.1.3.1. og 3.1.3.2. – at det er hensigten at fastsætte de nærmere regler om logningspligtens indhold og omfang efter dialog med tele- og internetudbyderne. Dette er ikke mindst afgørende for at sikre en hensigtsmæssig teknologisk udformning af reglerne.