Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Retsudvalget (2. samling)
(L 35 - bilag 64)
(Offentligt)

 

 

 

Vedlagt fremsendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 36, 37 og 38 af 11. februar 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af f inansiering af terrorisme, gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 35).

 

 

/

 

Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 36, 37 og 38 af 11. februar 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennem førelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 35).

Spørgsmål nr. 36:

"Hvordan kan "andre formuegoder", herunder penge, jf. den foreslåede konfiskationsbestemmelse i straffelovens § 77 a, på grund af deres "beskaffenhed" befrygtes at ville blive brugt ved en strafbar handling?"

Svar:

Bestemmelsen i straffelovens § 77 a giver mulighed for at konfiskere genstande, som på grund af deres beskaffenhed i forbindelse med andre foreliggende omstændigheder må befrygtes at ville blive brugt ved en strafbar handling, for så vidt konfiskationen må anses for påkrævet for at forebygge den strafbare handling. Med lovforslaget foreslås denne konfiskationsadgang udvidet til også at omfatte andre formuegoder, herunder penge.

Efter den gældende bestemmelse i § 77 a kan der ske konfiskation af genstande, selv om disse ikke har objektive egenskaber, der i sig selv indicerer, at de vil blive anvendt til strafbart forhold. Det er tilstrækkeligt, at en samlet bedømmelse af genstandenes beskaffenhed sammenholdt med andre foreliggende omstændigheder fører til, at betingelserne i § 77 a må anses for opfyldt.

På samme måde vil det med den foreslåede udvidelse af bestemmelsen til at omfatte andre formuegoder, herunder penge, være nødvendigt at foretage en samlet vurdering af alle de forelig

gende omstændigheder, idet formuegoders beskaffenhed typisk ikke i sig selv vil indicere, at de vil blive brugt til strafbart forhold. Dette stiller selvsagt større bevismæssige krav til anklagemyndigheden end i de tilfælde, hvor genstandenes beskaffenhed i sig selv indicerer, at de vil blive brugt til strafbart forhold, som f.eks. falske pengesedler.

Spørgsmål nr. 37:

"Rejser den foreslåede konfiskationsbestemmelse i straffelovens § 77 a bevismæssige problemer?"

Svar:

Der henvises til besvarelsen til spørgsmål nr. 36.

Spørgsmål nr. 38:

"Vil ministeren overveje at begrænse den foreslåede konfiskationsbestemmelse i straffelovens § 77 a til strafbare handlinger i form af terrorvirksomhed?"

Svar:

Justitsministeriet finder, at der også i tilfælde, hvor formuegoder, herunder penge, må befrygtes anvendt til en strafbar handling, som ikke har karakter af terrorvirksomhed, kan opstå behov for konfiskation efter den foreslåede bestemmelse i § 77 a.

Justitsministeriet vil derfor ikke overveje en indskrænkning af den foreslåede ændring i § 77 a.

Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede udvidelse af § 77 a efter Justitsministeriets opfattelse ikke bør anvendes på mere bagatelagtige beløb. En vis vejledning vil i den forbindelse bl.a. kunne hentes i minimumsgrænsen for pengeinstitutternes indberetning af mistænkelige transaktioner foretaget af lejlighedskunder, jf. hvidvasklovens § 4, stk. 2. I begge tilfælde er grænsen 15.000 euro svarende til ca. 110.000 kr. Der hen vises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 2.