Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Vedlagt fremsendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 69 og 70 af 21. februar 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finan siering af terrorisme, gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 43).

/

Lov om udlevering af lovovertrædere indeholder en række betingelser for udlevering til bl.a. strafforfølgning. Disse betingelser er nærmere beskrevet i pkt. 4.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det er ikke efter loven eller lovforslaget en udtrykkelig betingelse for udlevering, at den stat, der anmoder om udlevering, overholder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I den forbindelse bemærkes det, at udleveringsloven ikke blot regulerer udlevering til lande, der har tilsluttet sig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Det følger imidlertid af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at en stat ikke må udlevere en person til f.eks. strafforfølgning i en anden stat, hvis der er grund til at antage, at den pågældende vil blive udsat for en behandling i strid med artikel 3 (om forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf), jf. f.eks. Soering mod Storbritannien, dom af 7. juli 1989. På samme måde vil en stat handle i strid med artikel 6 (om retten til en retfærdig rettergang), hvis den udleverer en person til strafforfølgning i en anden stat, og det må lægges til grund, at den pågældende risikerer at blive udsat for en åbenbar tilsidesættelse af retten til en retfærdig rettergang, jf. f.eks. præmis 113 i Soering-dommen og klagesag 71555/01, Einhorn mod Frankrig, afgørelse af 16. oktober 2001.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der blev gjort til en bestanddel af dansk ret i 1992, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 750 af 19. oktober 1998, indebærer således, at danske myndigheder ikke må udlevere personer til strafforfølgning i andre stater, hvis en sådan udlevering vil være i strid med konventionen, herunder artikel 3 og 6. Det gælder, selv om dette ikke udtrykkeligt fremgår af udleveringsloven.

På den baggrund finder jeg ikke, at der er anledning til i udleveringsloven at opstille yderligere kriterier for, i hvilke tilfælde der kan ske udlevering.

Det bemærkes i den forbindelse også, at et generelt krav i udleveringsloven om, at den anmodende stat overholder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, ville betyde, at danske myndigheder i forbindelse med behandlingen af den enkelte udleveringssag skulle påse, at vedkommende anden stat i enhver henseende – herunder på områder, der ikke knytter sig til udleveringssager – lever op til konventionens bestemmelser. En sådan ordning v in opfattelse ikke være hensigtsmæssig. Den generelle overvågning af staters overholdelse af menneskerettighederne bør således efter min opfattelse ske i en anden sammenhæng end i forbindelse med konkrete udleveringssager og i et andet regi.

Spørgsmål nr. 70:

Et ændringsforslag som nævnt i spørgsmålet vil kunne udformes således:

"Til § 5

Jeg kan – som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 69 – ikke støtte et sådant ændringsforslag.