Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Retsudvalget (2. samling)
(L 35 - bilag 66)
(Offentligt)
Vedlagt fremsendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START><DOCUMENT_START> 86-87 af 21. februar 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bek&ae lig;mpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 39).
/
Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 40 af 14. februar 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemfør else af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 39).
Spørgsmål 86:
"Vil der også kunne ske dataaflæsning med "snifferprogram" af computere tilhørende journalister, advokater og andre, som i dag er omfattet af tavhedspligt/vidnefritagelse?"
Svar:
Den foreslåede bestemmelse i § 791 b, stk. 4, indebærer, at en række af de regler, der gælder for indgreb i meddelelseshemmeligheden og for observation af personer i bolig eller andet husrum, også skal finde anvendelse ved aflæsning af registreringer i computere mv. (dataaflæsning).
Bestemmelsen indeholder således bl.a. en henvisning til retsplejelovens § 782, stk. 2, hvorefter der ikke må foretages telefonaflytning, anden aflytning, brevåbning og brevstandsning med hensyn til den mistænktes forbindelse med personer, der efter § 170 er udelukket fra at afgive forklaring som vidne i retten.
Denne henvisning indebærer, at der med forslaget ikke vil blive adgang til at foretage indgreb i form af dataaflæsning med hensyn til mistænktes forbindelse til præster, læger, forsvarere og advokater, som er omfattet af reglen om vidneudelukkelse i § 170, stk. 1, eller til disses medhjælpere (§ 170, stk. 4). Dog kan retten efter § 872, stk. 2, jf. § 170, stk. 2, undtagelsesvist træffe bestemmelse om, at et sådant indgreb kan foretages over for læger og advokater, bortset fra forsvarere, hvis det har afgørende betydning for sagens udfald, og sagen efter dens beskaffenhed og dens betydning for samfundet findes at berettige dertil.
Ligesom med hensyn til indgreb i meddelelseshemmeligheden gælder det omtalte forbud i § 782, stk. 2, ikke i forhold til mistænktes forbindelse til personer omfattet af vidneudelukkelses- og vidnefritagelsesreglerne i § 169 (tjenestemænd mv.), § 171 (sigtedes nærmeste) og § 172 (redaktører og redaktionelle medarbejdere).
Om baggrunden for § 782, stk. 2, kan der i øvrigt henvises til Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1023/1984 om politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden og anvendelse af agenter (s. 106-107), hvor der bl.a. er anført følgende:
"Udvalget har overvejet de særlige problemer, der gør sig gældende ved indgreb i kommunikation mellem en mistænkt og de personer, for hvilke der gælder vidneudelukkelses- eller vidnefritagelsesregler.
For så vidt angår §§ 169, 171, stk. 2 og 172 omhandlede personer er der i udvalget enighed om, at de hensyn, der ligger bag vidneudelukkelsesreglerne og vidnefritagelsesreglerne, ikke er af en sådan art, at de kan begrunde undtagelser fra indgreb i meddelelseshemmeligheden.
For så vidt angår de i § 170, stk. 1, omhandlede personer, er der endvidere enighed om, at det hovedhensyn, der ligger bag reglen – at beskytte det særlige fortrolig-hedsforhold, der bør kunne bestå mellem læge og patient, mellem advokat og klient og mellem en præst og den, der opsøger ham med henblik på sjælesorg, – også med nogen vægt taler for at undtage sigtedes kommunikation med disse personer f i meddelelseshemmeligheden… På denne baggrund foreslår udvalget, at der …indsættes en undtagelsesregel vedrørende kommunikation med de personer, der er vidneudelukkede i medfør af § 170, stk. 1, og disses medhjælpere, jf. § 170, stk. 4."
okat og klient og mellem en præst og den, der opsøger ham med henblik på sjælesorg, – også med nogen vægt taler for at undtage sigtedes kommunikation med disse personer f
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene fra Danske Dagblades Forening og Dansk Journalistforbund i den kommenterede høringsoversigt, pkt. 3.4.
Spørgsmål 86:
"Vil politiet også kunne gennemføre edition uden retskendelse over for journalister, advokater og andre, som i dag er omfattet af tavshedspligt/vidnefritagelse?"
Svar:
Efter den gældende regel om edition i retsplejelovens § 804, stk. 1, kan der som led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, meddeles en person, som ikke er mistænkt, pålæg om at forevise eller udlevere genstande, som den pågældende har rådighed over, hvis der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis, bør konfiskeres eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen, so m kan kræve den tilbage.
Hvis politiets anmodning om at forelægge eller udlevere bestemte genstande ikke imødekommes af den, som har rådighed over genstanden, træffer retten efter begæring fra politiet afgørelse om pålæg om edition, jf. § 806, stk. 1.
Bestemmelsen i § 804, stk. 4, indeholder en undtagelse til reglen om editionspligt, idet der ikke kan gives pålæg om edition – f.eks. til præster, læger, advokater, forsvarere, sigtedes nærmeste eller journalister – hvis der derved vil fremkomme oplysning om forhold, som den pågældende ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne i retten, jf. rets §§ 169-172 (f.eks. på grund af tavshedspligt, risiko for straf, tab af velfærd eller anden væsentlig skade for vidnet eller vidnets nærmeste samt journalisters kildebeskyttelse).
Den foreslåede ændring af § 806, stk. 3, 1. pkt., indebærer, at politiet får adgang til at træffe en foreløbig beslutning om pålæg af edition i tilfælde, hvor indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes ("periculum in mora"). Inden indgrebet iværksættes, skal politiet vurdere, om betingelserne for at meddele pålæg om edition er opfyldt - herunder sikre sig, at der ikke herved vil fremkomme oplysninger, som den pågældende er udelukket fra eller fritaget for at vidne om i retten, jf. § 804, stk. 4.
Hvis politiet i medfør af § 806, stk. 3, 1. pkt., træffer foreløbig beslutning om edition, skal politiet - såfremt den, som indgrebet retter sig imod, fremsætter anmodning herom - snarest muligt og senest inden 24 timer forelægge sagen for retten, der herefter ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes, jf. § 806, stk. 3, 2. pkt.