Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Vedlagt fremsendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 47, 48, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 55, 57, 59, 61, 62, 74, 75, 76, 77, 78 og 79 af 21. februar 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (G ennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 43).

/

Udtrykket "alvorlig skade", der ikke er nærmere defineret i EU-rammeafgørelsen om bekæmpelse af terrorisme, omfatter efter Justitsministeriets opfattelse enhver form for alvorlig skade, der tilføjes et land eller en international organisation – og ikke alene alvorlig skade i økonomisk forstand.

Spørgsmål nr. 48:

"Hvilke internationale organisationer er omfattet af bestemmelsen i § 114? Er det f.eks. FN og Europarådet eller NATO, der jo går i krig mod andre? Hvad med EU og WTO?"

Svar:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 25.

"Falder en uvoldelig, passiv, fysisk blokade af et topmøde i en af disse organisationer ind under definitionen, jf. blokaden af WTO’s topmøde i Seattle i 1999? Det kan hævdes, at blokaden forhindrede WTO i at gennemføre sit topmøde og iværksætte en ny forhandlingsrunde."

Svar:

Efter Justitsministeriets opfattelse er det vanskeligt at forestille sig, at en uvoldelig, passiv, fysisk blokade af et topmøde vil være omfattet af nogle af de opregnede forbrydelser i § 114, stk. 1.

Hertil kommer, at en sådan blokade næppe i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den finder sted, kan tilføje et land eller en international organisation "alvorlig skade", jf. formuleringen af den foreslåede bestemmelse i § 114.

Spørgsmål nr. 50:

"Omfatter § 114 kun internationale organisationer, hvor lande er medlemmer, eller er også f.eks. Læger Uden Grænser og Røde Kors omfattet af definitionen?"

Svar:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 25.

Spørgsmål nr. 51:

"Hvilke udenlandske myndigheder er omfattet af § 114? Er det som udgangspunkt alle regeringer og alle lokale myndigheder i alle lande, f.eks. Burmas regering og lokale myndigheder, eller er det kun "demokratiske" landes regeringer og øvrige myndigheder?"

Svar:

Den foreslåede bestemmelse i § 114 omfatter som udgangspunkt alle lande og dermed også alle offentlige myndigheder.

Bestemmelsen skal imidlertid fortolkes i lyset af den rådserklæring, som EU-landene opnåede politisk enighed om samtidig med EU-rammeafgørelsen om bekæmpelse af terrorisme.

Efter denne erklæring omfatter rammeafgørelsen handlinger begået af personer, hvis mål er en trussel mod medlemsstaternes demokratiske samfund, der respekterer retsstatsprincippet, og mod den civilisation, som disse samfund bygger på. Ifølge erklæringen kan rammeafgørelsen således ikke bruges som argument for at betragte adfærd, som blev udført af mennesker, der handlede for at bevare eller genskabe disse demokratiske v ærdier, som terrorhandlinger.

Ligeledes fremgår det af præamblen til rammeafgørelsen, at rammeafgørelsen respekterer grundlæggende rettigheder, således som de bl.a. garanteres ved Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

I praksis vil det være op til de retshåndhævende myndigheder at anvende § 114 på baggrund af bl.a. disse forarbejder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Spørgsmål nr. 52:

"Hvis det kun er "demokratiske" lande, der er omfattet af § 114, hvem definerer så, om et land er demokratisk og ud fra hvilke kriterier? Vil det være op til den enkelte byret at tage stilling til en begæring om aflytningskendelse fra politiet og at afgøre, om det land, sagen vedrører, er demokratisk?"

Svar:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 51 og 76.

Spørgsmål nr. 53:

"Hvilke typer handlinger, som en person/grupper forsøger at tvinge myndigheder til at foretage eller undlade at foretage, er omfattet af § 114? Hvis en sindsforvirret mand f.eks. tager en kommunalt ansat socialrådgiver som gidsel og truer med at sprænge socialkontoret i luften for at få udleveret sit tvangsfjernede barn, vil det så være omfattet af bestemmelsen? Hvis man maler et maleri på en motorvejsbro (=groft hærværk) for at få myndighederne til at undlade at bygge en motorvej, vil det så være omfattet af bestemmelsen, eller skal der være tale om handlinger af større rækkevidde for et land eller en international organisation?"

Svar:

Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 114, straffes for terrorisme bl.a. den, der uretmæssigt tvinger danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling, når handlingen i kraft af dens karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade, og handlingen i øvrigt er omfattet af en af de opregnede straffebestemmelser.

Handlinger af den karakter, som er beskrevet i spørgsmålet, ville efter Justitsministeriets opfattelse næppe være egnede til at tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade og ville dermed ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 114.

Spørgsmål nr. 54:

"Hvad er en "struktur", jf. § 114, stk. 1?"

Svar:

Begrebet "struktur" er ikke nærmere defineret i EU-rammeafgørelsen.

Tilsvarende indeholder den foreslåede bestemmelse i § 114 heller ikke en nærmere definition – eller en udtømmende opregning – af, hvilke strukturer, der kan henføres til begrebet.

Det fremgår imidlertid af pkt. 2.3.3.1. i de almindelige bemærkninger, at der med begrebet "politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer" tænkes ikke blot på de øverste statsmyndigheder, men også på lokale, administrative og retlige myndigheder, ligesom en handling kan tilsigte at ramme et lands økonomiske struktur.

"Vil terrordefinitionen kunne fortolkes af en dansk domstol, eller skal fortolkningen af f.eks. begrebet "struktur" forelægges EF-domstolen?"

Svar:

Rammeafgørelsen om bekæmpelse af terrorisme er vedtaget i medfør af bl.a. artikel 29, 31, litra e, og 34, stk. 2, litra b, i EU-traktaten (afsnit VI om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager).

I medfør af EU-traktatens artikel 35, stk. 1, er EF-domstolen tillagt kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål om bl.a. fortolkning af rammeafgørelser vedtaget i medfør af bestemmelserne i afsnit VI. Det forudsætter dog, at medlemsstaterne i medfør af artikel 35, stk. 2, afgiver en erklæring om, at de godkender EF-domstolens kompetence til at afgøre sådanne præjudicielle spørgsmål ang ående retsakter, der er vedtaget i medfør af bestemmelserne i EU-traktatens afsnit VI (3. søjle).

Danmark har ikke afgivet en sådan erklæring. I Danmark vil det således være de danske domstole, der skal fortolke terrordefinitionen i den foreslåede § 114.

Spørgsmål nr. 57:

"Ville angrebet den 11. september 2001 have været omfattet af bestemmelsen i § 114, hvis det ikke havde været rettet mod World Trade Center og Pentagon, men mod et slumkvarter?"

Svar:

Det konkrete mål for et angreb mod en bygning mv. vil ikke i sig selv være afgørende for, om der er tale om en terrorhandling efter den foreslåede bestemmelse.

Det afgørende vil derimod være, om der er tale om en handling, som i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade, og som er begået med forsæt til f.eks. at skræmme en befolkning i alvorlig grad. Såfremt disse betingelser er opfyldt, vil en handling rettet mod f.eks. et slumkvarter således være omfattet af terrordefinitionen i den fores låede bestemmelse i § 114.

Spørgsmål nr. 59:

"Er Danmark forpligtet til at indføre §§ 114 a og 114 b på den foreslåede måde?"

Svar:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 31.

Spørgsmål nr. 61:

"Hvis Danmark ændrer politisk opfattelse af, hvorvidt en organisation er en terrororganisation eller en bevægelse, der kæmper for demokrati, vil støtte til organisationen så pludselig blive kriminaliseret, idet det forudsættes, at alle faktiske forhold er de samme, herunder organisationens mål og midler? (F.eks. Sudan, hvor Danmark hidtil har støttet kristne organisationer i Sydsudan, der kæmper mod styret i Nordsudan, men h vor USA nu har medtaget Sudan i koalitionen mod terror og derfor er begyndt at betegne organisationer i Sydsudan som terrororganisationer)."

Svar:

Nej. Spørgsmålet om, hvorvidt en konkret organisation kan anses for en terrororganisation efter de foreslåede bestemmelser, vil ikke bero på en politisk beslutning, men derimod på en vurdering af retlig karakter, der i sidste ende foretages af domstolene.

Spørgsmål nr. 62:

"Vil følgende organisationer være omfattet af § 114, således at støtte til disse organisationer vil være kriminaliseret efter § 114 a: PLFP, Hamas, Chiapas-indianerne og PKK?"

Svar:

Opstår der spørgsmål om straf for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 114 a, vil det være op til domstolene under den konkrete straffesag at tage stilling til, om den pågældende organisation kan anses for en terrororganisation omfattet af § 114.

Spørgsmål nr. 74:

"Hvilke personer, grupper, sammenslutninger er omfattet af bestemmelsen i § 114 a?"

Svar:

Den foreslåede bestemmelse i § 114 a omfatter støtte til en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå terrorhandlinger omfattet af § 114.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 62.

"Hvorledes skal "begår" i § 114 a forstås? Hvis en person, en gruppe eller en sammenslutning tidligere har begået terrorhandlinger, men nu er ophørt med det, f.eks. IRA, er den gruppe så omfattet?"

Svar:

Ordene "begår eller har til hensigt at begå" i den foreslåede bestemmelse i § 114 a indebærer, at der skal være tale om støtte mv., der ydes på et tidspunkt, hvor den pågældende sammenslutning mv. har som (en del af) sin virksomhed at begå eller at have til hensigt at begå terrorhandlinger.

Den foreslåede bestemmelse i § 114 a omfatter dermed ikke tilfælde, hvor der ydes støtte mv. til en sammenslutning, som tidligere måtte – men ikke længere kan – anses for at begå eller have til hensigt at begå terrorhandlinger.

Spørgsmål nr. 76:

"Vil det være den enkelte byret, der skal tage stilling til f.eks. en begæring om aflytningskendelse fra politiet og afgøre, om det projekt, der ydes støtte til, er organiseret af en gruppe, der er omfattet af bestemmelsen i § 114 a? F.eks. om støtte til ofre for en naturkatastrofe er omfattet, hvis projektet i modtagerlandet organiseres af en lovlig gruppe, der samtidig har tilknytning til en modstandsbevægelse i landet, som omfattes af ter rordefinitionen?"

Svar:

Det vil være op til de retsanvendende myndigheder – det vil i sidste ende sige domstolene - at tage stilling til, om en organisation, gruppe mv. er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 114 a.

Særligt om indgreb i meddelelseshemmeligheden bemærkes i den forbindelse følgende:

Efter retsplejelovens § 783 er det retten, der træffer afgørelse om indgreb i meddelelseshemmeligheden. Såfremt øjemedet ville forspildes, kan politiet dog træffe beslutning om at foretage indgrebet, men skal i så fald snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten til godkendelse.

I overensstemmelse hermed vil det i givet fald være retten, der skal tage konkret stilling til, om betingelserne for indgreb i meddelelseshemmeligheden vil være opfyldt i forbindelse med efterforskning af forhold omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 114 a. I den forbindelse vil retten således bl.a. skulle tage stilling til, om den konkrete sag angår forhold omfattet af denne bestemmelse.

Spørgsmål nr. 77:

"Vil det være muligt at få en erklæring fra en offentlig dansk myndighed om, at det projekt, man ønsker at støtte, ikke er omfattet af bestemmelsen i § 114 a?"

Svar:

Efter den foreslåede bestemmelse i § 114 a er det strafbart at yde støtte mv. til en person, gruppe eller sammenslutning, der har til hensigt at begå terrorhandlinger omfattet af § 114.

Hvorvidt der foreligger en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 114 a, vil i det enkelte tilfælde bero på en vurdering af den konkrete sags omstændigheder. Domstolene vil i den forbindelse skulle tage stilling til, om den organisation mv., der i givet fald er ydet støtte til, kunne anses for en terrororganisation på det tidspunkt, hvor støtten er givet. Endvidere vil domstolene skulle vurdere, om det kan anses for bevist, at vedk ommende bidragsyder var bekendt med eller i øvrigt havde indset det som overvejende sandsynligt, at der var tale om støtte til en terrororganisation omfattet af § 114.

Da der således, ligesom i andre straffesager, vil være tale om en konkret vurdering af begåede handlinger – en vurdering, der i sidste ende foretages af domstolene - vil det ikke være muligt på forhånd fra en dansk myndighed at indhente en erklæring af den karakter, der er nævnt i spørgsmålet.

Spørgsmål nr. 78:

"Vil al støtte være omfattet af § 114 a, således at man f.eks. også kan straffe personer, der har givet 50 kr. til en indsamling til nødhjælp til et projekt, der organiseres af en gruppe, der omfattes af bestemmelsen?"

Svar:

Hverken artikel 2, stk. 1, i FN’s terrorfinansieringskonvention eller artikel 2, stk. 2, litra b, i EU’s rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme, som § 114 a bl.a. har til formål at gennemføre, indeholder en "bagatelgrænse", der fastsætter en nedre grænse for det strafbare område for finansiering af terrorisme. Bestemmelsen i § 114 a omfatter derfor i princippet enhver økonomisk støtte til terroro r.

I praksis er det dog som udgangspunkt vanskeligt at forestille sig, at der vil blive efterforsket og rejst tiltale i en sag, der vedrører bagatelagtige beløb. Det skyldes, at anklagemyndigheden i den enkelte sag skal kunne bevise, dels at der er tale om støtte til en terrororganisation, dels at bidragsyderen har handlet med det fornødne forsæt.

Hertil kommer, at omkostningerne til efterforskning og gennemførelse af en straffesag efter omstændighederne ikke vil stå i rimeligt forhold til en sags betydning og den forventede straf. Reglen i retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 3, giver i den forbindelse anklagemyndigheden mulighed for at opgive påtale i tilfælde, hvor sagens gennemførelse vil medføre omkostninger, som ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, s om i givet fald kan forventes idømt.

Spørgsmål nr. 79:

"Hvilket af de projekter, der i dag gives dansk ulandsbistand til, vil blive omfattet af bestemmelsen i § 114 a?"

Svar:

Den danske stat er internationalt forpligtet til ikke at yde statsstøtte, herunder u-landsbistand, til terrororganisationer. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) artikel 2, litra a.

Det påhviler således den danske stat at sikre, at staten ikke yder f.eks. u-landsbistand til en organisation, der begår eller har til hensigt at begå terrorhandlinger.