Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Vedlagt fremsendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 94, 96 og 98 af 22. og 27. februar 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpel se af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 45, 46 og 49).

/

Europarådets parlamentariske forsamling vedtog den 24. januar 2002 rekommandation 1550 (2002). I rekommandationen betoner Europarådets parlamentariske forsamling vigtigheden af at bekæmpe terrorisme. Samtidig understreges det, at de nye tiltag mod terrorisme skal overholde national og international ret samt respektere menneskerettighederne. I den forbindelse fremhæves særligt, at udlevering til et land, der anvender dødsstraf, kun bør ske p&arin g; vilkår af, at dødsstraf ikke fuldbyrdes for den pågældende handling.

Endvidere anbefaler Europarådets parlamentariske forsamling, at Europarådets Multidisciplinære Gruppe om Terrorisme (GMT) anvender EU’s terrordefinition. Endelig opfordres medlemsstaterne til snarest at ratificere forskellige internationale konventioner mv., herunder FN’s terrorfinansieringskonvention.

Efter Justitsministeriets opfattelse er lovforslaget i overensstemmelse med alle disse anbefalinger. Lovforslaget muliggør således en ratifikation af FN’s terrorfinansieringskonvention, ligesom lovforslaget anvender EU’s terrordefinition. Lovforslaget er endvidere efter Justitsministeriets opfattelse i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser på menneskerettighedsområdet – herunder de forpligtelser, der følger af Den Europæiske Me nvention.

Spørgsmål nr. 96:

"Hvor længe vil man efter FN’s terrorfinansieringskonvention kunne indefryse eller beslaglægge midler? Er der tale om et fast tidsrum, eller er tidsrummet resultat af en konkret vurdering?"

Svar:

Efter FN’s terrorfinansieringskonventions artikel 8 skal staterne træffe passende foranstaltninger til at kunne identificere, opdage og indefryse eller beslaglægge midler, der anvendes til eller er afsat med det formål at begå terrorhandlinger, som er omfattet af konventionen, samt udbytte fra sådanne forbrydelser med henblik på eventuel konfiskation.

Begrebet indefrysning findes ikke i dansk strafferet eller straffeproces. Med indefrysning menes, at midlerne gøres utilgængelige for den/de pågældende. Indefrysning kan minde om beslaglæggelse, men er muligvis af en mere midlertidig eller foreløbig karakter end beslaglæggelse.

Formålet med bestemmelsen i artikel 8 - der ikke indeholder nogen tidsmæssig begrænsning med hensyn til en indefrysnings udstrækning - er at sikre, at midler ikke anvendes til terrorfinansiering, samt at der ikke opnås udbytte for den strafbare handling.

Med lovforslaget vil bestemmelsen i artikel 8 blive gennemført således, at der skabes adgang til beslaglæggelse og konfiskation i alle de tilfælde, der er omfattet af bestemmelsen.

Efter dansk ret vil en beslaglæggelse derfor – hvis betingelserne i den konkrete sag i øvrigt er opfyldt – kunne følges op med rettens afgørelse om konfiskation, hvorved det pågældende pengebeløb mv. uden nogen tidsmæssig begrænsning fratages vedkommende terrororganisation mv.

"Vil følgende organisationer være omfattet af § 114, således at støtte til disse organisationer vil være kriminaliseret efter § 114 a:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 61.