Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Retsudvalget (2. samling)
(L 35 - bilag 71)
(Offentligt)

 

 

 

Vedlagt fremsendes i 70 eksemplarer Besvarelse af spørgsmål nr. 15 af 6. februar 2002, nr. 16 af 8. februar 2002, nr. 44 af 14. februar 2002, nr. 63, 64 og 85 af 21. februar 2002, samt nr. 97 af 27. februar 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 30, 32, 39, 43 og 48).

 

 

 

 

/

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 15 af 6. februar 2002, nr. 16 af 8. februar 2002, nr. 44 af 14. februar 2002, nr. 63, 64 og 85 af 21. februar 2002, samt nr. 97 af 27. februar 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Genne mførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 30, 32, 39, 43 og 48).

Spørgsmål nr. 15:

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af d.d. fra Forbrugerrådet, jf. L 35 – bilag 29."

Svar:

Forbrugerrådets henvendelse vedrører den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 786, stk. 4, om logningspligt for udbydere af telenet og teletjenester, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.

Forbrugerrådet ønsker, at borgerne sikres ejerskab til egne persondata samt en form for anonymitet.

Det er ikke nærmere beskrevet, hvad Forbrugerrådet forstår ved ejerskab til egne persondata. Efter Justitsministeriets opfattelse vil formålet med en logningspligt – at sikre politiet adgang til efter retskendelse at få udleveret trafikdata vedrørende telekommunikation – imidlertid ikke kunne opfyldes, hvis de loggede trafikdata alene var underkastet den enkelte telekundes egen kontrol, eller hvis de var anonymiseret, således at de ik føres til en bestemt kunde.

Forbrugerrådet anfører, at lagring af IP-adresser og trafikoplysninger vedrørende elektronisk post kan give en detaljeret kortlægning af den enkelte borgers adfærd.

Dette er Justitsministeriet ikke enig i. Som det fremgår af pkt. 3.1.3.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, skal oplysninger om tildelte IP-adresser sikre, at elektroniske spor, der findes på Internettet i forbindelse med kriminelle aktiviteter, ikke ender blindt hos udbyderen, men kan føres tilbage til gerningsmændene. Der vil således ikke være tale om at kortlægge den enkeltes adfærd på Internettet, men om at f&o slash;re fundne spor tilbage den modsatte vej.

Forbrugerrådet fremhæver, at der vil være risiko for lempeligere adgang til selve indholdet af e-breve og sms-beskeder.

Som det fremgår af 3.1.3.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, vil den påtænkte regulering vedrørende elektronisk post ikke forpligte internetudbydere til generelt at gemme indholdet af elektroniske breve.

Forbrugerrådet henviser til, at nogle eksperter skulle have anført, at beskyttelsen i form af et krav om retskendelse kan være illusorisk, idet domstolene godkender politiets anmodninger om indgreb i meddelelseshemmeligheden i 97 pct. af tilfældene.

Dette er efter Justitsministeriets opfattelse ikke udtryk for, at domstolene undlader at foretage en selvstændig vurdering af politiets anmodninger. Politiet har imidlertid ingen interesse i at fremsætte anmodninger om indgreb i meddelelseshemmeligheden, der ikke kan forventes godkendt af retten. Inden en anmodning om indgreb i meddelelseshemmeligheden forelægges for retten, foretager politiet derfor selv en bedømmelse af, om der er udsigt til, at retten vil anse betingelserne for indgrebets foretagelse for at være opfyldt.

For så vidt angår Forbrugerrådets kritik af den foreslåede adgang til at foretage den nærmere tekniske regulering ved bekendtgørelse henvises til pkt. 3.1.3.3. om lovtekniske overvejelser i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Spørgsmål nr. 16:

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. februar 2002 fra PROSA, jf. L 35 – bilag 31.

"

Svar:

PROSA anfører, at forslaget vil påvirke de IT-professionelles arbejdssituation. Som eksempel nævnes, at det ikke vil være rimeligt, at en IT-medarbejder, der opdager, at en chef eller kollega henter eller afsender data, der kan betragtes som ulovlige, skal foretage politianmeldelse.

Hertil bemærkes, at der alene er foreslået en logningspligt for televirksomhederne og ikke en anmeldelsespligt for virksomhedernes ansatte. I øvrigt kan man kun vanskeligt forestille sig, at oplysninger i form af de trafikdata, der er omtalt i lovforslagets bemærkninger, i sig selv ville kunne give grundlag for mistanke om, at et strafbart forhold er begået.

Endvidere rejser PROSA spørgsmålet om opbevaring af loggede trafikdata efter lukning af en televirksomhed, f.eks. som følge af konkurs eller flytning til udlandet.

Justitsministeriet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i retsplejelovens § 786, stk. 4, 2. pkt. I medfør af denne bestemmelse vil der i forbindelse med fastlæggelsen af den nærmere regulering kunne tages stilling til, hvilke krav der skal stilles om opbevaring af loggede data efter ophør af en televirksomhed.

Som det fremgår af eksempelvis pkt. 3.1.3.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, vil tele- og internetbranchen blive inddraget ved regelfastsættelsen i forbindelse med udnyttelse af denne bemyndigelse.

Om de såkaldte non-kommercielle foreninger, der omtales i PROSAs henvendelse, henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 63 vedrørende det nærmere indhold af begrebet "udbydere af telenet og teletjenester". <>

Spørgsmål nr. 44:

"Omfatter begrebet

"televirksomhed", jf. den foreslåede bestemmelse om logning af teleoplysninger, f.eks. også et universitet, således at universitetet skal være bemandet 24 timer i døgnet?"

Svar:

Begrebet "televirksomhed" anvendes ikke i de foreslåede bestemmelser i retsplejelovens § 786, stk. 4 og 5. Om det nærmere indhold af begrebet "udbydere af telenet og teletjenester" henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 63.

Spørgsmål nr. 63:

"Vil ministeren få udarbejdet et teknisk notat vedrørende dataovervågningen, jf. de foreslåede ændring af retsplejelovens § 786, hvori det bliver oplyst

  1. hvilke oplysninger der bliver registreret i dag, og hvilke oplysninger det foreslås skal være omfattet af den fremtidige registreringspligt,
  2. hvem der bliver omfattet af registreringspligten, om det kun er teleselskaber, som TDC, Sonofon m.v., eller om det også bliver alle arbejdsgivere, boligselskaber m.v., der udbyder internetadgang?"

Svar:

Justitsministeriet forudsætter, at begrebet "dataovervågning" i spørgsmålet anvendes i betydningen "logning".

Efter de gældende bestemmelser i telelovgivningen og retsplejeloven har udbydere af telenet og teletjenester ikke pligt til at foretage registrering og opbevaring (logning) af trafikdata vedrørende kommunikation i form af elektronisk post.

Som det fremgår af pkt. 3.1.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, indeholder den gældende telelovgivning alene regler om pligtmæssig sletning af trafikdata. Inden for disse rammer er det op til hver enkelt teleudbyder at afgøre, hvilke oplysninger der logges.

Justitsministeriet er i den forbindelse ikke i besiddelse af nærmere information om, hvilke oplysninger det enkelte teleselskab mv. opbevarer i medfør af den gældende telelovgivning.

Med hensyn de oplysninger, der foreslås omfattet af reguleringen, henvises til pkt. 3.1.2.3., 3.1.3.1. og 3.1.3.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Som der nærmere er redegjort for på dette sted, vil den endelige fastlæggelse af, hvilke oplysninger der bliver tale om, ske i forbindelse med den nærmere regelfastsættelse i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 786, stk. 4, 2. pkt.

Afgrænsningen af den persongruppe, der bliver omfattet af den foreslåede regulering, må i første omgang foretages i forhold til begrebet "udbydere af telenet og teletjenester", jf. den foreslåede bestemmelse i § 786, stk. 4, 1. pkt.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil eksempelvis en arbejdsgiver ikke være udbyder af en teletjeneste i forhold til den ansatte, der anvender en af arbejdsgiverens computere på arbejdspladsen. Som et yderligere eksempel kan nævnes, at en skole eller et universitet efter Justitsministeriets opfattelse ikke vil være at anse som teleudbyder i forhold til studenterne, når de anvender uddannelsesinstitutionens computere til internettrafik og anden elektronisk kommunikation.

Der stilles ikke krav om udbud af offentlige telenet og teletjenester. Det indebærer, at også udbydere, der kun henvender sig til en på forhånd afgrænset kundekreds vil være omfattet. Således vil eksempelvis et boligselskab være at anse som udbyder af en teletjeneste, såfremt man mod betaling tilbyder f.eks. adgang til Internet eller telefon til beboerne. Dette vil som udgangspunkt gælde uanset, hvor mange brugere boligsel skabet udbyder teletjenesten til.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil det imidlertid ikke være hensigtsmæssigt, at enhver udbyder af telenet og teletjenester omfattes af den foreslåede regulering.

I forbindelse med den nærmere regelfastsættelse efter den foreslåede bestemmelse i § 786, stk. 4, 2. pkt., vil der derfor skulle foretages en hensigtsmæssig afgrænsning af den omfattede personkreds gennem eksempelvis en "bagatelgrænse", hvorefter mindre udbydere ikke generelt skal logge t rafikdata i 1 år.

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling om en udtalelse om teknologispecifik afgrænsning af logningsforpligtelsen.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har oplyst følgende:

"I forbindelse med regelfastsættelsen vil der ligeledes være behov for nærmere at undersøge i hvilket omfang det er nødvendigt at undtage særlige typer af tjenester fra logningspligten. Det skyldes, at det som følge af tjenesternes tekniske konstruktion eller lignende ikke vil være hensigtsmæssigt eller tjene til opfyldelse af lovforslagets form&arin g;l om styrkelse af politiets efterforskningsmuligheder at kræve logning af trafikdata.

Blandt de tjenester, der kan indgå i disse overvejelser, er ældre tjenester så som teksttelefontjenesten til handicappede, hvor den tekniske indretning ikke muliggør en egentlig logning.

Tjenester med lokale og isolerede infrastrukturnet så som FWA-net eller WLAN-net, der kræver, at der etableres en tilslutning til andre telenet, før der kan tilbydes egentlige teletjenester til slutbrugerne, kan også tænkes undtaget fra logningspligten. Tilsvarende gælder for lukkede landmobile radionet, der benyttes af eksempelvis politiet, beredskabstjenester, vognmænd og taxifirmaer, og datanet der udelukkende benyttes til opsamling og videres endelse af data fra person til maskine eller fra maskine til maskine. Det sker eksempelvis ved overvågning og styring af processer i produktionsanlæg.

Flere udenlandske teleselskaber har fiberforbindelser gående igennem Danmark uden at drive televirksomhed i Danmark. Disse er uden tilslutningsmuligheder for trafikopsamling eller fordeling i Danmark og bør ikke nødvendigvis omfattes af pligten til at logge trafikdata.

Ved luftbåren radio- og TV-broadcast, der, selvom disse systemer er envejssystemer, er omfattet af definitionen af telekommunikation, vil det formentlig heller ikke være hensigtsmæssigt at kræve nogen form for logning.

Eksemplificeringen er ikke udtømmende. Udviklingen i kommunikationssektoren kan medføre et behov for løbende at kunne undtage tjenester fra registreringspligten. Det giver den foreslåede § 786, stk. 4, 2. pkt. mulighed for."

Spørgsmål nr. 64:

"Vil ministeren tilføre Datatilsynet yderligere ressourcer, således at Datatilsynet kan føre tilsyn med de omfattende registreringer af borgernes internettrafik?

"

Svar:

Ifølge persondatalovens § 58, stk. 1, påser Datatilsynet af egen drift eller efter klage fra en registreret, at behandling af personoplysninger finder sted i overensstemmelse med loven og regler udstedt i medfør af loven.

Efter forslaget til retsplejelovens § 786, stk. 4, påhviler det udbydere af telenet eller teletjenester at foretage registrering og opbevaring i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling nærmere regler om denne registrering og opbevaring.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3, at der for så vidt angår internettrafik vil kunne fastsættes regler om logning af den dynamiske tildeling af IP-adresser, tidspunkt for opkobling og nedkobling samt opkoblingens varighed. For så vidt angår elektronisk post stilles der ikke forslag om en generel logning af indholdsdata, men alene af oplysninger svarende til teleoplysninger, det vil sige oplysninger som f.eks. afsender, mod tager og tidsangivelse vedrørende kommunikationen.

Registrering og opbevaring af oplysninger om internettrafik og brug af elektronisk post må efter omstændighederne betragtes som personoplysninger omfattet af persondataloven.

Når udbydere af telenet og teletjenester behandler oplysninger om internet og elektronisk post, sker der således behandling omfattet af persondataloven, for så vidt der ikke i særlovgivning er fastsat andet. Det bemærkes i den forbindelse, at de nævnte oplysninger alene er omfattet af persondatalovens § 6 (og ikke §§ 7-8 om de følsomme oplysninger), og at Datatilsynet således ikke har inspektionskompetence, jf. persondatalovens § 62, stk. 3 .

Lovforslaget lægger dermed ikke op til ændringer i tilsynets opgaver i forbindelse med internetudbyderes og teleselskabers registrering og opbevaring (logning) af oplysninger om internet- og teletrafik.

På den baggrund har Datatilsynet vurderet, at lovforslaget ikke kan siges at have administrative konsekvenser af nævneværdig betydning for Datatilsynet.

Spørgsmål nr. 85:

"Vil Datatilsynet få tilført yderligere ressourcer for at kunne løfte opgaven med at kontrollere, at telebranchen opbevarer og behandler oplysningerne om al dansk internetaktivitet på korrekt vis.?"

Svar:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 64.

Spørgsmål nr. 97:

"Ministeren bedes kommentere oplysningen i vedlagte artikel: "Politiet jagter flere beviser" i Politiken den 21. februar 2002, hvoraf det fremgår, at Tvindledelsens e-mails fortsat findes hos det selskab, der udbyder internettjenesten, herunder om det er den computer, e-mailene er skrevet på, eller den server der videresender e-mailene, og hvordan det hænger sammen med de hidtidige oplysninger i forbindelse med lovforslaget om, at det alene er afsender og modtager, der registreres.

"

Svar:

Justitsministeriet er ikke bekendt med, hvilke oplysninger udbyderen af internettjenesten måtte være i besiddelse af i den konkrete sag.

Mere generelt kan det oplyses, at den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 786, stk. 4, indebærer, at udbydere af telenet og teletjenester vil skulle foretage registrering og opbevaring (logning) i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.

Med lovforslaget lægges der således – som det i øvrigt også fremgår udtrykkeligt af eksempelvis pkt. 1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget – ikke op til, at der skal ske pligtmæssig registrering af selve indholdet af kommunikationen.

Beskrivelsen i lovforslagets bemærkninger af gældende ret og af den foreslåede bestemmelse vedrører på den baggrund kun logning af trafikdata. Spørgsmålet om logning af indholdsdata er ikke behandlet i lovforslaget.