Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Retsudvalget (2. samling)
(L 35 - bilag 72)
(Offentligt)
Vedlagt fremsendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 106, 107 og 111 af 7. marts 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af f inansiering af terrorisme, gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 61).
/
Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 106, 107 og 111 af 7. marts 2002 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennem førelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 61).
Spørgsmål nr. 106:
"I forlængelse af svaret på spørgsmål 14, jf. L 35 – bilag 51, ønskes oplyst, om ministeren overvejer at udarbejde et ændringsforslag, der sikrer, at udlevering kun kan finde sted, såfremt der ikke foreligger oplysninger om, at den stat, der ønsker udlevering, ikke overholder principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne f.eks. i form af, at staten er dømt flere gange ved menneskerettighedsdomstolen. Så ministeren ikke selv ønsker at udarbejde et sådant ændringsforslag anmodes om teknisk bistand til udarbejdelsen."
Svar:
Der henvises til bevarelsen af spørgsmål nr. 69 og 70 af 8. marts 2002.
Spørgsmål nr. 107:
"I forlængelse af svaret på spørgsmål 14. jf. L 35 – bilag 51, ønskes oplyst, om ministeren vil indføre en procedure i forbindelse med anmodning om udlevering, der sikrer, at relevante internationale organer, som f.eks. Østersøkommissæren bliver hørt, før en udlevering finder sted."
Svar:
Reglerne om behandlingen af sager om udlevering fremgår af udleveringslovens kapitel 3 og 3 a. Det fremgår heraf, at anmodningen om udlevering sendes til politiet på det sted, hvor den, som søges udleveret, har ophold. Politiet iværksætter herefter en undersøgelse, der skal klarlægge, om betingelserne for udlevering er opfyldt. I forbindelse hermed beskikkes en forsvarer for den, som søges udleveret, medmindre den påg&aeli g;ldende selv vælger en forsvarer. Til brug for undersøgelsen indhenter politiet de oplysninger, der findes nødvendige – herunder eventuelt også oplysninger fra internationale organer – for at kunne vurdere om lovens betingelser for udlevering er opfyldt. Når politiet har afsluttet undersøgelsen, forelægges sagen for Justitsministeriet til afgørelse. Justitsministeriet vurderer i den forbindelse, om der skal indhentes yderligere oplysninger, in træffes afgørelse i sagen.
Efter § 13 i den nordiske udleveringslov, der finder anvendelse ved udlevering til de nordiske lande, kan politiet, hvis den, der begæres udleveret, i et retsmøde har meddelt samtykke til udleveringen, og det findes utvivlsomt, at betingelserne for udlevering er opfyldt, iværksætte udlevering efter nærmere foreskrevne retningslinjer. I disse situationer skal Justitsministeriet således som udgangspunkt ikke træffe afgørelse om udlevering. E r der tale om udlevering fra Danmark af en dansk statsborger, er det dog altid Justitsministeriet, der træffer afgørelse.
På den anførte baggrund finder jeg, at den eksisterende procedure for behandling af sager om udlevering er tilstrækkelig til at sikre, at relevante oplysninger kan indhentes hos f.eks. internationale organer.
Spørgsmål 111:
"I forlængelse af svaret på spørgsmål 21, jf. L 35 – bilag 52, ønskes oplyst, i hvilke situationer der vil kunne ske udlevering, uden at betingelserne for at danske myndigheder kan straffe forbrydelsen efter straffelovens §§ 6-9 er opfyldt."
Svar:
Det er ikke en betingelse for udlevering til strafforfølgning, at den konkrete handling, som danner grundlag for anmodning om udlevering, er undergivet dansk straffemyndighed efter straffelovens §§ 6-9.
Derimod er det som udgangspunkt bl.a. en betingelse for udlevering, at der foreligger dobbelt strafbarhed, således at udlevering til et andet land forudsætter, at en handling, som svarer til den, der søges udleveret for, ville være strafbar efter dansk ret.
Det anførte vil eksempelvis sige, at der – såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt - kan ske udlevering til udlandet i en sag om forsætligt drab (der er strafbart efter straffeloven § 237), uden at det har betydning, om den konkrete handling, som udleveringssagen vedrører, er undergivet dansk straffemyndighed efter straffelovens §§ 6-9.
Om betingelserne for udlevering henvises i øvrigt til pkt. 4.1. i de almindelige bemærkninger, hvoraf det bl.a. fremgår, at kravet om dobbelt strafbarhed i en række tilfælde er fraveget i den nordiske udleveringslov.