Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Vedlagt fremsendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 82, 83, 88, 89, 90, 92 og 93 af 21. februar 2001 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bek&a elig;mpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) (L 35 – bilag 43).

/

Der findes forskellige lister over formodede terrorister og terrororganisationer, som Danmark er internationalt forpligtet til at efterleve. Det drejer sig om lister udstedt af henholdsvis FN’s sanktionskomité og EU som opfølgning på FN’s Sikkerhedsråds resolutioner. Danmark er i henhold til FN-resolutionerne forpligtet til bl.a. at indefryse midler tilhørende personer eller organisationer opført på disse lister.

Endvidere findes der lister udarbejdet af enkelte lande. Sådanne lister forpligter ikke Danmark til f.eks. at foretage efterforskning, jf. herved også besvarelsen af spørgsmål nr. 83.

Der er ikke planer om, at de danske myndigheder skal udarbejde en tilsvarende national liste.

Spørgsmål nr. 83:

"Såfremt myndighederne i et andet land eller organisation, f.eks. FBI fra USA eller et af EU’s organer, sætter en organisation på en liste over terrormistænkte, f.eks. Women in Black (en international kvinde-fredsorganisation, der er indstillet til Nobels Fredspris, men som FBI pt. undersøger), vil danske myndigheder så automatisk efterforske danske medlemmer/organisationer, eller vil det kun ske, hvis danske myndigheder af andre grunde opmærksomme på, at der kan være tale om terrorvirksomhed/-støtte ud fra en dansk fortolkning af de danske bestemmelser?"

Svar:

Det forhold, at en udenlandsk politimyndighed måtte sætte en organisation på en national terrorliste, indebærer ikke automatisk, at dansk politi vil iværksætte efterforskning i forhold til f.eks. danske medlemmer af organisationen.

Det vil således være de danske myndigheder, der tager stilling til, om der efter reglerne i retsplejeloven mv. er grundlag for at indlede efterforskning her i landet.

Spørgsmål nr. 88:

"Hvordan er forholdet mellem de danske lovforslag og EU-forordning af 27.12.2001? Kan Danmark nøjes med i ændringerne i hvidvaskloven (L 28) at indføre en pligt for bankansatte m.fl. til at stoppe/indberette transaktioner vedrørende organisationer/personer på EU’s liste over terrororganisationer/-personer?"

Svar:

Efter FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) artikel 1, litra c, skal staterne indefryse finansielle midler, der tilhører terrorister samt personer eller foretagender tilknyttet terrorister.

Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme gennemfører denne forpligtelse i EU for så vidt angår eksterne terrorister og terrororgansiationer – det vil sige terrorister og terrororganisationer, der er at betragte som eksterne i forhold til EU.

Forordningen suppleres af en fælles holdning af 27. december 2001 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme. I tilknytning til denne fælles holdning er opstillet en liste over såvel eksterne som interne terrorister og terrororganisationer. Den fælles holdning forpligter bl.a. EU-medlemslandene til at indefryse midler tilhørende personer og organisationer, der er optaget på denne liste.

I Danmark gennemføres forpligtelsen efter den fælles holdning ved den med L 35 foreslåede udvidelse af konfiskationsadgangen i straffelovens § 77 a og den deraf følgende udvidede adgang til beslaglæggelse i kombination med den i L 28 (ændring af hvidvaskloven) foreslåede pligt for banker mv. til at indberette mistænkelige transaktioner i relation til finansiering af terrorisme.

Den foreslåede udvidelse af straffelovens § 77 a og den foreslåede pligt for banker mv. til at indberette mistænkelige transaktioner i relation til finansiering af terrorisme gennemfører herudover tillige artikel 8 i FN’s terrorfinansieringskonvention. Efter denne bestemmelse skal staterne træffe passende foranstaltninger til at kunne identificere, opdage og indefryse eller beslaglægge midler, der anvendes til eller er afsat med det formål å terrorhandlinger, som er omfattet af konventionen, samt udbytte fra sådanne forbrydelser med henblik på eventuel konfiskation.

Artikel 8 i terrorfinansieringskonventionen er ikke knyttet til nogen lister, og de deltagende stater har derfor en selvstændig forpligtelse til at identificere, opdage og indefryse transaktioner i relation til finansiering af terrorisme.

En tilsvarende forpligtelse følger af anbefalingerne fra FATF (Financial Action Task Force), hvorefter de deltagende stater bl.a. skal sikre, at de finansielle institutioner har pligt til at indberette mistænkelige transaktioner i relation til terrorisme.

Som det fremgår, er den i L 28 foreslåede pligt for banker mv. til at indberette mistænkelige transaktioner i relation til terrorisme nødvendig til gennemførelse af Danmarks internationale forpligtelser.

Spørgsmål nr. 89:

"Kan Danmark i straffeloven i forbindelse med § 114 indføre en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at det kun er støtte til organisationer på EU’s liste over terrororganisationer/-personer, der kriminaliseres?"

Svar:

Justitsministeriet forstår spørgsmålet således, at det ønskes oplyst, om den foreslåede bestemmelse i § 114 a om støtte til terrorister og terrororganisationer kan begrænses til alene at omfatte støtte til terrorister og terrororganisationer, der er opført på en EU-liste.

Den foreslåede bestemmelse i § 114 a gennemfører bestemmelser i FN’s terrorfinansieringskonvention, FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) og EU’s rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme.

Hverken FN’s terrorfinansieringskonvention eller EU’s rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme er tilknyttet lister over terrorister og terrororganisationer. Forpligtelserne i relation til disse instrumenter er således ikke begrænset til alene at gælde terrororganisationer optaget på EU-lister.

Således retter f.eks. artikel 2 i FN’s terrorfinansieringskonvention sig mod terrorfinansiering generelt og kan ikke betinges af, at den pågældende person eller organisation skal være optaget på en EU-liste over terrorister og terrororganisationer.

Den foreslåede bestemmelse i § 114 a kan derfor efter Justitsministeriets opfattelse ikke begrænses til alene at gælde støtte til terrororganisationer opført på en EU-liste.

Spørgsmål nr. 90:

"Såfremt denne fremgangsmåde, som er anført i foregående spørgsmål, kan benyttes, kan Danmark så udarbejde en supplerende liste over terrororganisationer/personer, som Danmark mener er terrorister, såvel i forhold til straffeloven som hvidvaskloven og evt. andre følgelove?"

Svar:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 89.

Spørgsmål nr. 92:

"Hvordan er forholdet mellem de danske lovforslag og EU’s rammeafgørelse? Må Danmark foreslå tiltag, der går ud over det, der er indeholdt i rammeafgørelsen?"

Svar:

EU’s rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme gennemføres ved lovforslagets § 1, nr. 4, 5, 6 og 8.

Rammeafgørelsen om bekæmpelse af terrorisme vedtages i medfør af bl.a. artikel 29, 31, litra e, og 34, stk. 2, litra b, i EU-traktaten (afsnit VI om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager).

I henhold til artikel 34, stk. 2, litra b, er rammeafgørelser bindende for medlemsstaterne med hensyn til det tilsigtede mål, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen.

Det tilsigtede mål med rammeafgørelsen er bl.a. at sikre en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes terrordefinitioner, ligesom der for sådanne handlinger bør fastsættes straffe og sanktioner, som afspejler den grove karakter af disse handlinger.

Danmark er således forpligtet til at gennemføre rammeafgørelsens mål, således som de kommer til udtryk i rammeafgørelsen.

Hermed vil Danmark ikke være afskåret fra at gennemføre yderligere tiltag i kampen mod terrorisme, så længe disse tiltag ikke er uforenelige med rammeafgørelsens mål.

Spørgsmål nr. 93:

"Betyder det parlamentariske forbehold, den danske regering har taget over for rammeafgørelsen, at Folketinget i princippet kan beslutte, at man ønsker en anden terrordefinition, og kan pålægge regeringen at arbejde for ændringer i rammeafgørelsen?"

Svar:

Det parlamentariske forbehold, som den danske regering har taget over for rammeafgørelsen, er udtryk for, at Folketinget i princippet kunne beslutte, at Danmark ikke skal tilslutte sig rammeafgørelsen i den foreliggende form.