Retsudvalget (2. samling)
(L 35 - bilag 83)
(Offentligt)

Svar:

Digital Rights anfører, at der ikke synes at være international enighed om, at tvungen registrering af trafikdata er den rette løsning til bekæmpelse af terrorisme og IT-kriminalitet. Digital Rights henviser herved til Europarådets konvention om datakriminalitet (Cyber Crime-konventionen) og til USA’s holdning til spørgsmålet.

Det er korrekt, at Europarådets konvention om datakriminalitet ikke indeholder bestemmelser om pligtmæssig registrering og opbevaring af trafikdata. Der er imidlertid ikke grundlag for at anse dette som udtryk for andet og mere end, at Europarådets medlemsstater har fundet, at man ikke på nuværende tidspunkt bør forpligte sig internationalt til at indføre nærmere bestemte regler om logningspligt. Det er med andre ord op til hver enkelt del tagerstat at afgøre, om og i hvilket omfang regler om logningspligt bør indføres.

Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at der under det amerikanske indlæg på mødet herudover blev givet udtryk for, at man i USA ikke pålægger tele- og internetudbydere at slette trafikdata. Af det amerikanske indlæg fremgik endvidere, at USA er modstander af tvungen sletning af trafikdata. Sletning eller anonymisering af trafikdata ved afslutningen af kommunikationen vil således efter USA’s opfattelse hindre efterforskningen af lovovertrædelser og begrænse den offentlige sikkerhed.

Derved er den amerikanske ordning markant forskellig fra den, der gælder inden for EU. Som det fremgår af pkt. 3.1.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er udgangspunktet i dansk ret – og i de øvrige EU-lande, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren (97/66/EF) – at trafikdata vedrørende slutbrugeren skal slettes eller anonymisere ens afslutning. Dette gælder dog ikke trafikdata, der skal anvendes med henblik på debitering af slutbrugeren.

Efter direktivets artikel 14, stk. 1, kan medlemsstaterne bl.a. med henblik på forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager vedtage lovbestemmelser med henblik på at indskrænke rækkevidden af sletningspligten vedrørende trafikdata. Denne ordning foreslås videreført i Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatl ivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (KOM(2000) 385), der også omtales i henvendelsen fra Digital Rights.

I Danmark kan man således ikke – som i USA – vælge at lade det være op til udbyderne at gemme trafikdata, der er relevante for politiet, idet teleselskaberne er forpligtet til at slette eller anonymisere de pågældende data (bortset fra data med henblik på debitering) ved afslutningen af kommunikationen, medmindre der i lovgivningen er indført særlige regler om opbevaring af data f.eks. af hensyn til forebyggelse, efterforskning h;ring og retsforfølgning i straffesager.

Om andre landes initiativer på området henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 66.

Spørgsmål nr. 46:

Om de sikkerhedsmæssige aspekter af dataopbevaringen henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 65.

Det følger af den almindelige bestemmelse i persondatalovens § 58 – hvorefter Datatilsynet af egen drift eller efter klage fra en registreret påser, at behandling af personoplysninger finder sted i overensstemmelse med loven – at Datatilsynet efter lovens nærmere regler vil føre tilsyn med den logning m.v., der følger af den foreslåede bestemmelse i retsplejeloven. Datatilsynet vil herunder kunne kræve enhver oplysning, der er af be dets virksomhed, jf. persondatalovens § 62, stk. 1.

Særligt med hensyn til Datatilsynets beføjelse efter lovens § 62, stk. 2, til uden retskendelse at foretage husinspektioner m.v., bemærkes, at lovens ordning i forhold til private dataansvarlige, herunder udbydere af telenet, efter bestemmelsens stk. 3 er, at beføjelsen kun gælder i det omfang, den pågældende behandling er omfattet af bestemmelsen i lovens § 50. Bestemmelsen i § 50 omfatter bl.a. behandling af de særligt følsomme op lysninger, der er opregnet i lovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 4.

Om baggrunden for denne ordning anføres i betænkning 1345/1997 om behandling af personoplysninger bl.a. følgende (side 367):

Efter Justitsministeriets opfattelse gør disse hensyn sig ikke gældende for de behandlinger, som følger af den foreslåede bestemmelse i retsplejeloven.

Herefter – og ud fra almindelige synspunkter med hensyn til omfanget af lovgivningens kontrolbestemmelser – finder Justitsministeriet ikke grundlag for at foreslå en ordning som den, der er skitseret i udvalgets spørgsmål.

Spørgsmål nr. 66:

For så vidt angår de nordiske lande kan det oplyses, at Den nordiske strafferetsekspertgruppe for nylig afgivet har en rapport om bekæmpelse af børnepornografi på Internettet (Nord 2001:28). Redaktionen af rapporten er afsluttet i juni 2001.

Rapporten indeholder bl.a. en beskrivelse af gældende ret vedrørende krav til internetudbydere i hvert af de nordiske lande. Som det fremgår heraf, findes der ikke regler i de nordiske lande, der forpligter internetudbydere til at registrere og opbevare logoplysninger om kundernes internettrafik med henblik på bekæmpelse af kriminalitet.

Den nordiske strafferetsekspertgruppe anfører i rapporten, at indførelse af regler om logningspligt – og de eventuelle erfaringer hermed – i ét eller flere af de nordiske lande vil være af særlig interesse for de øvrige lande. På den baggrund har medlemmerne af ekspertgruppen besluttet både på fremtidige møder og som led i den almindelige informationsudveksling på det straffeprocessuelle område at hol orienteret om eventuelle nationale overvejelser og initiativer vedrørende logningspligt for internetudbydere.

Det kan endvidere oplyses, at det norske justitsministerium i januar 2002 har nedsat et udvalg, der skal vurdere lovgivningen om datakriminalitet og reglerne om efterforskning af disse sager. I den forbindelse skal udvalget behandle spørgsmålet om en logningspligt for internetudbydere.

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 39, blev det på et møde i EU-kommissionens forum om datakriminalitet den 27. november 2001 oplyst, at man i USA ikke vil pålægge udbyderne en generel pligt til at lagre trafikdata. Den amerikanske ordning indebærer samtidig, at man ikke pålægger tele- og internetudbydere at slette trafikdata.

Ved en lov af 28. november 2000 om datakriminalitet er der i Belgien fastsat en pligt for udbyderne til at foretage logning af visse internettrafikdata i en periode på 1 år.

I Schweiz er der ved en lov af 31. oktober 2001 om overvågning af post- og teletrafik fastsat regler om pligtmæssig opbevaring af visse internettrafikdata i en periode på 6 måneder.

Så vidt Justitsministeriet er orienteret, findes der også i Frankrig regler, der pålægger udbyderne at registrere og opbevare trafikdata i 1 år. Den nærmere tekniske regulering, der er forudsat i loven, er endnu ikke gennemført.

Holland og Tyskland har, så vidt Justitsministeriet er orienteret, ikke gennemført regler om pligtmæssig logning af trafikdata, men spørgsmålet overvejes for tiden.

Den britiske ordning skulle efter det for Justitsministeriet oplyste gå ud på, at man ikke pålægger udbyderne at opbevare trafikdata, men således at man i lovgivningen gør det muligt ved selvregulering i branchen at opstille en sådan forpligtelse.

Spørgsmål nr. 71:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 66.

Spørgsmål nr. 104:

Emnerubrikken i et elektronisk brev må anses for at være en indholdsmæssig oplysning.

Som regel vil emnerubrikken således udgøre en overskrift til selve tekstdelen i brevet. I visse tilfælde – f.eks. ved korte beskeder – kan enmefeltet udgøre det eneste reelle indhold i brevet.