Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Sundhedsudvalget (2. samling)
(L 64 - bilag 12)
(Offentligt)
Vedlagt i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 1-8 (alm. del - bilag 3), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet Indenrigs- og Sundhedsministeren den 13. februar 2002.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen / Claus Bager Jensen
Indenrigs- og Sundhedsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1-8 (alm. del – bilag 3), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet den 13. februar 2002.
Spørgsmål 1:
"Kan ministeren bekræfte, at 332 mio. gylden (ca. 1,121 mia. dkr.), som den hollandske regering har bevilliget til en ventelistepulje rettet mod sygehusene, ikke har gjort ventelisterne væsentligt kortere, samt oplyse, om det er korrekt, at en undersøgelse viser, at årsagen til, at ventelisterne ikke er blevet væsentligt kortere, er: mangel på personale, det stigende antal ældre borgere, som har behov for behandling, og mangel på plejehjemspladser, der betyder, at en del ældre patienter optager sengepladser efter endt behandling? Ministeren bedes oplyse om, der med dette forslag er taget højde for, at disse problemer også findes i Danmark."
Svar
:
Jeg kender ikke den hollandske ordning i detaljer; men så vidt som den foreligger beskrevet for mig, er der tale om, at den hollandske regering i perioden 1997-2000 har tilført godt 1,1 mia. kr. til en særlig ventelistepulje på sygehusområdet. Ordningen har medført en vis, om end forholdsvis begrænset, reduktion i den samlede venteliste for operationer. Så vidt jeg forstår hollændernes egen konklusion p&ari
ng; ordningen, er det vurderingen, at den pågældende, relativt begrænsede, pulje, ikke i sig selv har været en tilstrækkelig løsning på de ventelisteproblemer, som man står med. Det er regeringens helt generelle opfattelse, at det danske sundhedsvæsen trænger til et økonomisk løft i forhold til det nuværende økonomiske grundlag. Dette er baggrunden for, at regeringen med finansloven for 2002 giver sygehusene en saltvandsindsprøjtning på 1½ mia. kr. til en målrettet forøgelse af behandlingskapaciteten med henblik på at nedbringe ventetiderne. Ordningen om de 1½ mia. kr. afviger på flere områder væsentligt fra, hvordan der tidligere er blevet tænkt sygehuspolitik i Danmark. For det første er det en betingelse for at opnå tilskud, at amterne dokumenterer, at pengene følger med patienterne ud på de afdelinger, som har bidraget til den øgede aktivitet. For det andet gøres pengene afhængige af, at amterne rent faktisk dokumenterer, at aktiviteten er øget i forhold til det
niveau for 2002, der bl.a. gennem de økonomiske aftaler med amterne er skabt finansiering til. Ambitionen med ordningen er at gøre et væsentligt indhug i ventelisterne, men jeg forestiller mig ikke, at vi med et snuptag nu kan fjerne al ventetid til sygehus. Det forudsætter, at der bliver drejet på mere end blot en enkelt knap. De ekstra ressourcer skal således også ses i sammenhæng med den anden halvdel af L 64, som indebærer, at der pr. 1. juli 2002 indføres en regel, som giver patienterne et retskrav på frit valg af sygehus - herunder private og udenlandske, der har indgået en særlig aftale med det offentlige - hvis det offentlige sygehusvæsen ikke har kunnet tilbyde patienten undersøgelse og behandling inden for 2 måneder. Med henblik på mere overordnet at overveje incitamenter for og styringen af det danske sundhedsvæsen, nedsatte jeg desuden kort før nytår et rådgivende udvalg, der i løbet af året skal komme med forslag til reformer og ændringer af sundhedsvæsenets struktur, finansiering og styring. Forslagene skal sigte på at opnå øget effektivitet, kvalitet, innovation og lydhørhed overfor patientønsker og forventninger, samt opn&a
ring; en varig afkortning af ventelisterne. Udvalgets første forslag forventes omkring 1. marts 2002.
"Er det korrekt, som ministeren udtalte ved 1. behandlingen af lovforslaget, at det ikke er en forudsætning for at få adgang til de ekstra ressourcer, at man først skal øge behandlingen op til det niveau, der blev aftalt sidste år?" Svar
Formålet med ordningen er at skabe mere aktivitet i sygehusvæsenet - samtidigt med, at regeringen naturligvis er forpligtet til at sikre sig, at der ikke gives penge til den samme meraktivitet i 2002 to gange. Jeg vil derfor gerne præcisere, at betingelsen for at opnå tilskud fra puljen er, at det enkelte amt i 2002 når op over størrelsen af den elektive sygehusproduktion i 2002, der allerede i amterne er skabt finansiering til gennem budgetterne for 2002 og aftaler med regeringen m.v. Fordeling af den samlede pulje på 1½ mia. kr. sker efter en befolkningsnøgle på amtsniveau, således at alle amter på forhånd kender deres andel af puljen og hurtigt kan igangsætte en samlet amtslig koordinering af, hvilke initiativer der skal tages få at skabe den pågældende merproduktion. Der lægges med det kommende cirkulære op til, at amternes andel af puljen opdeles i 12 månedlige a konto rater, således at amtsrådene allerede tidligt på året har midler til at igangsætte investeringer m.v., der måtte være en forudsætning for meraktiviteten. Spørgsmål 3
"Vil ministeren give eksempler på, hvordan de medicinske afdelinger kan få del i bevillingen?" Svar
Elektiv medicinsk behandling bliver omfattet af ordningen på lige fod med den kirurgiske - og tæller med på helt samme måde i det måltal for produktionen i 2002, der beregnes for hvert amt - og i opgørelsen af den merproduktion, som amtet i givet fald får tilskud til. Elektiv medicinsk behandling udgøres af hele den del af den medicinske behandling, som ikke kræver akut indlæggelse. Det vil sige forundersøgelser, indlæggelser, efterbehandlinger og genoptræning, som er baseret på indkaldelse - og oftest med forudgående ventetid. Der foregår elektiv behandling på alle medicinske områder - og den udgør på nogle områder hovedparten eller en meget væsentlig del af aktiviteten. Det gælder f.eks. inden for hud- og kønssygdomme samt på det reumatologiske/fysiurgiske område. Andre elektive, medicinske områder er diabetes, en række neurologiske tilstande - herunder nervesygdomme, føleforstyrrelser, hukommelsesproblemer (f.eks. demens), genoptræning i forbindelse med apopleksi, behandling og udredning af astma og allergisygdomme samt medicinske lungesygdomme, visse typer af smertebehandling, samt udredning af arvelige sygdomme, af visse tarmsygdomme og at visse typer blodsygdomme. Spørgsmål 4
"Ministeren bedes konkretisere, hvilke typer af behandlinger der kan få del i bevillingen, og om der af de afsatte midler kan indkøbes nyt apparatur f.eks. strålekanoner eller røntgenapparater, samt hvordan de afdelinger, som har været omstillingsparate og ikke kan øge deres kapacitet bl.a. på grund af normeringer, kan få del i midlerne?" Svar
Ordningen omfatter al elektiv somatisk, herunder kirurgisk og medicinsk sygehusbehandling, der foregår ambulant eller under indlæggelse, og som finansieres af en amtskommune ved egne eller fremmede sygehuse, klinikker m.v. Også en række nærmere definerede ydelser, udført i speciallægepraksis, som substituerer sygehusbehandling, indgår. Fertilitetsbehandling og kunstig befrugtning, sterilisation, alternativ og eksperimen
tel behandling på private sygehuse og klinikker m.v. samt alkoholbehandling efter sygehusloven er undtaget fra ordningen. For sidstnævnte skyldes det, at der som følge af nogle særlige betalingsregler for udenamtsbehandling, ikke ville være incitamenter for amterne til at øge behandlingsniveauet i 2002, hvis området indgik i ordningen. Under forudsætning af, at et amt lever op til de betingelser for at opnå tilskud fra den statslige pulje, som jeg har beskrevet i forbindelse med min besvarelse af spørgsmål 1, er det op til det enkelte amt selv at afgøre, hvordan de penge, der måtte blive udbetalt, skal tilføres de afdelinger på sygehusene, som har bidraget til den ekstra produktion. Dette kan omfatte arbejde uden for normal arbejdstid, investeringer i nyt og bedre udstyr, omlægni
nger af rutiner og arbejdsgange, en mere fleksibel udnyttelse af gældende overenskomster, tilrettelæggelse af bedre patientforløb m.v. Der er også mulighed for, at amterne med de ekstra penge kan tilgodese f.eks. det akutte område, hvis det er en forudsætning for at opnå ekstra behandlinger på det elektive område. De produktionsmål for 2002, der ligger til grund for beregningen af tilskud efter i ordningen, udmeldes på amtsniveau. Hvert amt har mulighed for at definere målene for de enkelte enheder ud fra de lokale vilkår, men således at amtet sammenlagt når målene. Spørgsmål 5
"Ministeren bedes oplyse, om det er korrekt opfattet, at bevillingen er en engangsbevilling, og om afdelinger, som har øget deres kapacitet som følge af bevillingen, skal skrue ned på et lavere blus i år 2003?" Svar
Det forslag om en statslig pulje på 1½ mia. kr. til ekstra aktivitet på sygehusområdet, som regeringen har lagt frem, vedrører 2002. Regeringen har ikke noget ønske om i 2003 at genindføre de ventelister, som nu i løbet af 2002 forhåbentligt bliver bragt væsentligt ned. Det er dog endnu for tidligt mere præcist at udtale sig om tiden efter 2002. De generelle rammer for amternes økonomi i de kommende år - dvs. for 2003 og de efterfølgende år - vil således først blive drøftet med de amtskommunale parter i foråret i forbindelse med forhandlingen af den økonomiske aftale mellem regeringen og amterne for 2003. Spørgsmål 6
"Ministeren bedes oplyse om, hvis samtlige midler ikke bliver forbrugt i 2002, kan midlerne så overføres til år 2003?" Svar
Puljen på 1,5 mia. kr. er opført på finanslovsforslaget som en reservationsbevilling. Uforbrugte midler i 2002 kan derfor anvendes i 2003. Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan og på hvilke vilkår et uforbrugt beløb vil kunne anvendes i 2003. Spørgsmål 7
"Hvilket økonomisk udgangspunkt vil være gældende, når regeringen indleder økonomiforhandlingerne med amterne, er det med eller uden den 1,5 mia. kr.?" Svar
Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål 5. Spørgsmål 8
"Vil ministeren inddrage de politiske partier i udarbejdelsen af bekendtgørelsen, der skal følge op på lovforslaget?" Svar
I henhold til lovforslaget kan "Indenrigs- og sundhedsministeren [..] fastsætte bestemmelser om vilkår for og fordeling, udbetaling m.v. af statslige tilskud til sygehusformål", ligesom ministeren fastsætter de nærmere bestemmelser om de udvidede frie sygehusvalg. Jeg forventer inden for kort tid at udsende et cirkulære, som konkret udmønter de nærmere bestemmelser om tilskuddet og senere en bekendtgørelse om det udvidede frie valg. Begge dele vil ligge på linje med, hvad der fremgår af lovforslagets bemærkninger. Udarbejdelsen af de nævnte regelsæt vil ske på den måde, som er sædvanlig for udstedelse af bekendtgørelser og cirkulærer.