Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

"Ministeren bedes specificere, hvorledes de 10 mio.kr., der skal anvendes til videreudvikling af DRG-systemet og administrationen, tænkes anvendt?"

Planerne om anvendelsen af de afsatte midler indeholder primært følgende aktiviteter:

1. Etablering af et nyt administrativt system mv. til håndteringen af udmøntningen af 1,5 mia. kr. til finansiering af elektiv meraktivitet

Systemet udvikles primært som støtte til amterne og H:S i bestræbelserne på at sikre de bedste muligheder for den lokale styring og planlægning af aktiviteten på sygehusene i forbindelse med bestræbelserne på at opnå meraktivitet.

Hertil kommer bl.a., at systemet skal bidrage til dokumentationen af beregningsgrundlaget og resultaterne.

1. Udviklingen af redskaber, der i videst mulig omfang sikrer korrekt afregning for en behandling når "pengene følger patienten".

På nuværende tidspunkt anvendes de såkaldte DRG-takster i særlig grad i forbindelse med afregningen af behandlingen af mellemamtslige fritvalgspatienter på basisniveau.

De nye initiativer på sygehusområdet medfører imidlertid en betydeligt bredere anvendelse af DRG-taksterne og ikke kun på basisniveau. Det stiller et øget krav til nuanceringen og præcisionen i de redskaber, der anvendes til opgørelsen af takstgrundlaget ved de forskellige behandlinger.

"Ministeren bedes oplyse, hvordan patienter, der behandles på private sygehus og klinikker eller i udlandet, vil være stillet i forhold til Patienforsikringen?"

Patienter, der efter L 64 behandles på private sygehuse og klinikker eller i udlandet vil være omfattet af lov om patientforsikring, jf. patientforsikringslovens § 1, stk. 3.

"Ministeren bedes oplyse, hvilke regler der gælder for aktindsigt og gensidig kommunikation mellem de forskellige instanser (primærsektoren, sygehusvæsenet, private klinikker og sygehuse og udenlandske behandlingssteder)?"

"Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel "Overflødigt lovforslag" fra Danmarks Amtsråd, nr. 3, februar 2002, hvor flere sygehusejere udtaler, at de frygter ikke at kunne få del i de ekstra midler, herunder om det giver anledning til overvejelser om ændringer af lovforslaget?"

Jeg bemærker, at overskriften i den vedlagte lederartikel vedrører et andet forslag end L 64, og at artiklen, så vidt jeg kan se, ikke omtaler sygehusejere, der frygter ikke at kunne få andel i puljen på 1,5 mia. kr.

Artiklen omtaler derimod, at ventelisteproblemerne i det danske sygehusvæsen ikke kan forventes løst af de private sygehuse eller sygehuse i udlandet. Det er jeg helt enig i, og det er heller ikke sigtet med det foreliggende lovforslag. Sigtet er at tilføre sygehusvæsenet ekstra ressourcer på en sådan måde, at der er sikkerhed for, at der kommer ekstra ydelser ud af det, og – bl.a. gennem det udvidede frie valg - at introducere flere mekanismer i sygehusv ;senet, som kan understøtte effektivitet, kvalitet og service.

"Ministeren bedes oplyse, om der påtænkes igangsat initiativer med henblik på rekruttering og fastholdelse af personale til sundhedssektoren?"

Regeringen er meget opmærksom på rekrutteringsproblemerne i sundhedsvæsenet. Det er en mangesidet problemstilling, som er uafhængig af det foreliggende lovforslag, og som både handler om rekruttering til uddannelserne, effektiv anvendelse af arbejdskraften og fastholdelse af ældre medarbejdere. Regeringen samarbejder i forskellige sammenhænge med sygehusejerne og personalets organisationer om disse spørgsmål.

Aktuelt kan jeg nævne, at regeringen i den nærmeste fremtid præsenterer en handleplan, der sigter mod at fremme udenlandske lægers og andet sundhedspersonales adgang til at arbejde i Danmark.

"Ministeren bedes oplyse, om det er muligt at pålægge private klinikker og sygehuse at indgå aftaler med et eller flere amter, og hvad ministeren agter at gøre, hvis ingen aftaler indgås af frivillighedens vej?"

Jeg er sikker på, at de private sygehuse gerne vil indgå aftaler med amterne. Jeg har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget haft et møde med repræsentanter for de private sygehuse og klinikker, og de gav udtryk for interesse i og vilje til at indgå sådanne aftaler. Jeg har opfordret såvel dem som amterne til at fremme arbejdet med indgåelse af aftaler med mest muligt.

Hvis parterne i konkrete tilfælde ikke kan blive enige - f.eks. om taksterne – har ministeren efter lovforslaget mulighed for at fastsætte vilkårene. Det vil være bindende for amterne at indgå aftale på de således fastlagte vilkår, men der er ikke mulighed for at pålægge private sygehuse og klinikker, der ikke ønsker det, at indgå aftale på betingelser, de ikke kan acceptere.

"Vil ministeren uddybe, hvordan det tænkes afklaret, om det offentlige sundhedsvæsen har givet et tilbud, der er acceptabelt?"

Det er det enkelte amtsråd og bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S), der i deres sundhedsplanlægning fastlægger, hvordan sygehusopgaven skal løses, herunder fastlægger i hvilket omfang og til hvilke opgaver, der normalt benyttes sygehuse uden for amtet/H:S. Kan den enkelte patient ikke gives et behandlingstilbud inden for fristen 2 måneder på amtets egne sygehuse eller de fremmede sygehuse, der normalt in dgår i amtets/H:S’ planlægning, opnår patienten ret til det udvidede frie valg. Hvis det ikke allerede er klart i amtets planlægning, må det enkelte amt/H:S således fastlægge, hvilke sygehuse der indgår i amtets sygehustilbud.

Det vil være nødvendigt, at amterne i en forpligtende og skriftlig form fastlægger, hvilke sygehuse der er en del af amtets ydelsestilbud, så der aldrig kan opstå tvivl, om der er givet et behandlingstilbud inden for tidsfristen eller ej.

"Ministeren bedes oplyse, om DRG taksterne, der skal danne grundlag ikke bare for afregning sygehusejerne imellem men også mellem det offentlige og private, afspejler de reelle faktiske omkostninger ved de forskellige behandlinger?"

Beregningerne af de eksisterende DRG-takster er sket på baggrund af detaljerede oplysninger om omkostningerne ved 18 offentlige sygehuse ved behandlinger af ca. 400.000 indlagte patienter, 1,2 mio. ambulante besøg og godt 250.000 skadestuebesøg. Det dækker ca. 40 pct. af et års aktivitet på de danske sygehuse.

Taksterne er primært udarbejdet til anvendelse ved afregning for behandlingen af mellemamtslige somatiske fritvalgspatienter på basisniveau. De er beregnet ud fra et ønske om, at det sygehus, der modtager en fritvalgspatient, skal have dækket den faktiske driftsomkostning ved at behandle patienten.

På den baggrund er alle driftsomkostningerne ved de stationære og ambulante aktiviteter på sygehusene opgjort inkl. internt finansieret forskning og uddannelse samt den akutte hospitalsfunktion mv.

Andre udgiftsposter er udelukket fra de nuværende takstberegninger. Det gælder bl.a. forrentning og afskrivning af udstyr og anlæg, eksternt finansieret forskning, tjenestemandspensioner mv.

I et samarbejde mellem amterne, H:S, Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement og Sundhedsstyrelsen er der igangsat et udvalgsarbejde til vurdering af mulighederne for at inddrage disse udgifter som et supplement el. lign. til DRG-taksterne, når de får en bredere anvendelse i afregningen for behandlingen af alle typer patienter i privat og offentligt regi. De første resultater fra dette arbejde forventes at foreligge i juni måned.

"Ministeren bedes oplyse, hvad der sker med den tidligere regerings pulje til 20.000 flere behandlinger, hvis sygehusejerne ikke formår at bruge den ved at effektivisere 10 pct. som forudsat, og tilsvarende med de 1,5 mia., jf. L 64, hvis de heller ikke kan udmøntes i konkret merbehandling i indeværende år. Bliver eventuelle restmidler overført til næste år?

Den pulje til 20.000 ekstra behandlinger, som blev afsat i forbindelse med de økonomiske forhandlinger mellem regeringen og Amtsrådsforeningen om amternes økonomi for år 2002, er fordelt via de amtskommunale bloktilskud. Den berøres ikke af det aktuelle lovforslag.

Jeg har en forventning om, at de 1,5 mia.kr. bliver udmøntet i konkret meraktivitet i indeværende år. Skulle dette mod forventning ikke blive tilfældet, kan restbeløbet som nævnt i min besvarelse af spørgsmål 6 anvendes i 2003, da bevillingen på finanslovforslaget er opført som reservationsbevilling. Der er dog endnu ikke taget stilling til, på hvilke vilkår et eventuelt restbeløb kan anvendes.

"Ministeren bedes oplyse, hvilke initiativer der påtænkes taget for at sikre, at der er de nødvendige fysiske og personalemæssige ressourcer til genoptræning af de ekstra behandlede borgere, herunder om der af de 1,5 mia. kr. påtænkes tilført midler til genoptræning?"

Det er op til amterne og H:S at tilrettelægge de enkelte patientforløb således, at nødvendig genoptræning kan tilbydes. Puljen på 1,5 mia.kr. kan medgå til finansiering af den genoptræning, der bliver brug for som led i den ekstra indsats.

"Ministeren bedes redegøre for, hvorledes der skal dokumenteres merbehandling, herunder om forsøg med effektivisering ved anderledes arbejdstilrettelæggelse, selvstyrende grupper m.v. kan komme i betragtning økonomisk?"

Meraktivitet af den art, der er omfattet af tilskudsordningen, dokumenteres gennem Sundhedsstyrelsens landspatientregister, sygesikringsregistret og for en mindre dels vedkommende ved direkte indberetning. Meraktivitet, der er opnået gennem de i spørgsmålet nævnte initiativer, vil udløse tilskud på linie med al anden meraktivitet.

"Ministeren bedes oplyse, hvordan sygehusejerne har været inddraget i drøftelser forud for lovforslagets fremsættelse, herunder om der har været reelle forhandlinger, som det kendes fra de årlige kommunaløkonomiske forhandlinger?"

Jeg har haft drøftelser af forslaget med såvel Amtsrådsforeningen som overborgmesteren i København og borgmesteren for Frederiksberg Kommune. Der foreligger således en forståelse med Amtsrådsforeningen om, hvordan puljen til finansiering af meraktivitet skal fordeles, hvordan meraktivitet skal opgøres m.m.

Derudover har der været adskillige møder mellem de nævnte parter på embedsmandsplan.

"Ministeren bedes redegøre for, hvorledes det tænkes sikret, at der fortsat sker en overordnet samlet planlægning af sygehusvæsenet i amterne, således at det undgås at helhedssynet drukner i kassetænkning og strategiske overvejelser om, hvilke investeringer og omstruktureringer man skal foretage for at få "snablen i 1,5 mia.kr. puljen?"

De enkelte amtsråd og bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab har fortsat ansvaret for, at der findes en sammenhængende planlægning for løsningen af sygehusvæsenets opgaver.

Jeg skal i løbet af foråret udsende et oplæg til amtsråd og kommunalbestyrelser om arbejdet med sundhedsplanlægningen i indeværende valgperiode. Det er som led i dette arbejde, der gennemføres den samlede planlægning af sygehus- og sundhedsvæsenet, som nævnes i spørgsmålet.

Jeg vil i øvrigt tilføje, at der allerede i gældende sundhedsplaner, og med aftalerne om realisering af målsætningen om det gode patientforløb m.v. er skabt en samlet ramme for sundhedsvæsenets opgaveløsning.

"Hvorledes vil ministeren sikre, at sygehusafdelinger, der allerede har gennemført projekter, f.eks. af tidsbegrænset varighed, med optimering af ventetid den ikke forholdes muligheden for at få del i de ekstra midler?"

Det afgørende for mig er, at tilskuddet tilfalder de enheder, der yder en

meraktivitet, fordi der er et behov for aktiviteten. Inden for disse rammer må det enkelte amt indrette sine retningslinjer for administration af ordningen på en sådan måde, at dette sikres.

"Ministeren bedes oplyse, hvordan det tænkes sikret, at der ikke sker voldsomme forringelser af akutberedskab og personalenormeringerne i de ikke kirurgiske afdelinger, herunder om der kan bevilges midler for merproduktion til f.eks. et elektivt kirurgisk afsnit, hvis det samtidig kan påpeges, at der er sket en massiv forringelse af plejen og omsorgen på samme sygehus’ medicinske afdeling?"

Jeg kan ikke forestille mig at noget amt eller sygehus vil administrere således, som det beskrives i spørgsmålet. Da det elektive område tilføres ekstra økonomiske ressourcer til at dække meraktiviteten, er der ingen grund til det akutte område i bevillingsmæssig henseende skulle få forringede vilkår. Jeg forestiller mig endvidere, at meraktiviteten helt overvejende vil blive tilvejebragt gennem over - og merarbejde og gennem mere effektiv anvendelse af den arbejdstid, der allerede er til rådighed.

"Ministeren bedes oplyse, om der vil blive tilført økonomiske midler til føde-, og medicinske- og psykiatriske afdelinger, udover de forhåndsprioriterede 25 mio.kr. til børne- og ungdomspsykiatrien, herunder hvordan disse afdelinger, der traditionelt ikke har ventetid kan påvise merproduktion?"

Såvel på fødeafdelinger som på det medicinske område varetages elektive funktioner, hvor meraktivitet vil blive tilgodeset. For så vidt angår psykiatrien, er det rigtigt, at den ikke er omfattet af tilskuddet. Det hænger sammen med, at der i forvejen sker en målrettet udbygning med særlig statslig finansiering. Dog har jeg fundet det rimeligt at afsætte 25 mio. kr. til en yderligere indsats i bø rne- og ungepsykiatrien, som er præget af meget lange ventetider.

Vedlagt i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 9 - 24 (L 64 - bilag 6), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet Indenrigs- og Sundhedsministeren den 20. februar 2002.

Med venlig hilsen

Lars Løkke Rasmussen