Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Sundhedsudvalget (2. samling)
(L 64 - bilag 14)
(Offentligt)

 

 

Indenrigs- og Sundhedsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 25 (L 64 – bilag 7), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet den 20. februar 2002.

Spørgsmål 25:

"Kan ministeren bekræfte, at privathospitalerne under ingen omstændigheder vil kunne varetage opgaver for det offentlige sundhedsvæsen efter 1. juli 2002, hvis deres pris ligger højere end DRG-takster?"

 

Svar:

Nej, det kan jeg ikke bekræfte. Amtskommunerne og H:S i fællesskab vil efter lovforslaget skulle indgå aftaler med de enkelte private sygehuse, der ønsker det, om vilkårene for behandling på de pågældende sygehuse, herunder om taksterne. DRG-taksterne vil være et naturligt udgangspunkt, men er ikke bindende.

Endvidere vil de enkelte amtskommuner fortsat have fri adgang til at indgå aftaler med private sygehuse om behandling af henviste patienter fra den pågældende amtskommune uanset den fritvalgsordning, der indføres med lovforslaget. Parterne i en sådan aftale kan fortsat aftale vilkårene, herunder taksterne, helt frit.

 

 

 

 

 

Vedlagt i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 25 (L 64 - bilag 7), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet Indenrigs- og Sundhedsministeren den 20. februar 2002.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Lars Løkke Rasmussen

/ John Erik Pedersen