Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Sundhedsudvalget (2. samling)
(L 64 - bilag 22)
(Offentligt)

 

 

 

 

 

Vedlagt i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 33-36 (alm. del - bilag 20), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet Indenrigs- og Sundhedsministeren den 27. februar 2002.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Lars Løkke Rasmussen / Claus Bager Jensen

 

 

 

Indenrigs- og Sundhedsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 33-36 (alm. del – bilag 20), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet den 27. februar 2002.

Spørgsmål 33:

"Vil ministeren oplyse, om de indkomne høringssvar giver anledning til at overveje ændring af lovens ikrafttrædelsestidspunkt, således at de 1,5 mia. kr. udmøntes i perioden 1. april 2002 til 31. marts 2003 i stedet for indeværende kalenderår?"

Svar:

Planerne mht. at etablere den statslige pulje har været kendt siden slutningen af 2001, ligesom der siden årsskiftet har været en tæt dialog med Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommuner om ordningen. Der er 16. januar 2001 opnået en forståelse med Amtsrådsforeningen om ordningen, der relativt detaljeret skitserer dens indhold. Det må derfor vurderes, at amterne med den nuværende gyldi ghedsperiode har haft en planlægningshorisont, der gør det muligt at etablere de initiativer, der er en forudsætning for at opnå tilskud fra den statslige pulje.

 

Spørgsmål 34:

"Vil ministeren oplyse, hvorledes sygehusejerne bliver kompenseret for ekstraudgifterne til administration?"

Svar:

Som beskrevet i forbindelse med min besvarelse af spørgsmål 4, er det, under forudsætning af at et amt lever op til betingelserne om at få andel i det statslige tilskud på 1½ mia. kr., op til det enkelte amt selv at afgøre, hvordan de penge, der måtte blive udbetalt, skal tilføres de afdelinger, funktionsbærende enheder, hjælpefunktioner m.v. på sygehusene, som har bidraget til den ekstra produktion. Det vil i den forbindelse være muligt for amterne med de ekstra penge at tilgodese f.eks. administrative opgaver, hvis det er en forudsætning for at opnå ekstra behandlinger på det elektive område.

For så vidt angår den del af lovforslaget, som vedrører frit sygehusvalg efter 1. juli 2002, er der ikke for nuværende taget stilling til en evt. kompensation for merudgifter til administration.

 

Spørgsmål 35:

"Kan ministeren bekræfte, at svaret på spørgsmål 10 skal forstås således, at patienter, der behandles på private sygehuse og klinikker, eller som behandles i udlandet, vil være helt ligestillet med patienter, der behandles i det offentlige sygehusvæsen i relation til patientklagesystemet og patientskadeforsikringen?"

Svar:

Spørgsmål 10 og svaret herpå vedrører patientforsikringen, d.v.s. mulighederne for at opnå erstatning efter reglerne i patientforsikringsloven for bl.a. hændelige skader. Her kan jeg bekræfte, at patienter, der i henhold til sygehusloven behandles for hjemamtskommunens regning på privat sygehus eller klinik her i landet eller i udlandet, er dækket af den danske offentlige patientforsikringsordning.

Spørgsmål 10 vedrørte derimod ikke patientklagesystemet. Her gælder, at al behandling ved autoriserede sundhedspersoner i Danmark er omfattet uanset, om de er offentligt eller privat ansatte og også uanset, om der er tale om offentligt eller privat betalte patienter. Da patientklagesystemet bl.a. vedrører muligheden for sanktioner af forskellig art over for det sundhedsfaglige personale, kan behandling ved udenlandske sygehuse i sagens natur ikke være omfattet af klagesystemet, og personale ved udenlandske sygehuse falder således uden for det danske patientklagenævns og Sundhedsstyrelses kompetence. Eventuel klage over fejlbehandling i udlandet må derfor følge det pågældende lands lovgivning.

 

Spørgsmål 36:

"Kan ministeren forklare, hvilke former for elektiv produktion der finder sted på en fødeafdeling, og som derfor kan komme i betragtning økonomisk?"

 

Svar:

Elektiv produktion på sygehusenes fødeafdelinger udgør i størrelsesordenen 10 pct. af den samlede produktion. Den elektive aktivitet vedrører patienter, hvor der har været komplikationer under graviditeten og/eller umiddelbart efter fødslen. F.eks. registreres alle planlagte kejsersnit som elektiv aktivitet. Herudover registreres i et

vist omfang også normale fødsler uden komplikationer som elektiv produktion, og indgår derfor i ordningen, idet der til nogle fødsler tidligt i graviditetsforløbet knyttes en henvisningsdato forud for selve den indlæggelse, der er forbundet med selve fødslen.