Sundhedsudvalget (2. samling)
(L 64 - bilag 24)
(Offentligt)

Ændringsforslag stillet den 1. marts 2002 uden for betænkningen

Ændringsforslag

til 2. behandling af

Forslag til lov om ændring af lov om sygehusvæsenet

(Forhøjede fritvalgsrammer, statslige tilskud til sygehusformål og frit valg til private sygehuse)

[af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen) ]

 

Af et mindretal (SF og EL):

Til § 1

1) Den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 5 c affattes således:

»§ 5 c. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter bestemmelser om vilkår for og fordeling, udbetaling m.v. af særlige statslige tilskud til sygehusformål. Dette indebærer, at der i hver amtskommune og i Hovedstadens Sygehusfællesskab med udgangspunkt i amtskommunens eller Hovedstadens Sygehusfællesskabs sygehusplan og de konkrete forhold vedrørende ventelister, overbelægning, utidssvarende fysiske rammer, ma ngel på genoptræningsmuligheder m.v., skal indgås en aftale med indenrigs- og sundhedsministeren om, hvorledes indsatsen konkret optimeres.«

2) I den under nr. 3 foreslåede § 5 g udgår stk. 2.

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

SF og Enhedslisten er glade for, at der tilføres midler til sygehusvæsenet. Men for disse partier er det vigtigt, at det overordnede ansvar for planlægning og gennemførelse af indsatsen fortsat sker i amtskommunen og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Ensidig fokusering på ventelister og elektiv behandling indebærer, efter forslagsstillernes opfattelse, en stor fare for en skævvridning af indsatsen på bekostning af de psykiatriske og me dicinske patienter. Forslagsstillerne finder det vigtigt, at der med udgangspunkt i de konkrete forhold i det enkelte amt, indgås aftaler om, hvorledes indsat

sen dér tilrettelægges målrettet. Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at sygehusplanlægning fortsat tager udgangspunkt i en helhed.