B 72
Forslag til folketingsbeslutning om børns rettigheder i
samfundet.
Af Anne Baastrup (SF), Aage Frandsen (SF), Villy Søvndal
(SF) og Kamal Qureshi (SF).
Vedrørende Justitsministeriet.
Ordførere: (1.beh) Irene Simonsen (V), Lissa Mathiasen
(S), Per Dalgaard (DF), Helge Adam Møller (KF), Anne
Baastrup (SF), Elisabeth Arnold (RV) og Jann Sjursen (KRF).
Efter 1.beh henvist til Retsudvalget (REU).
Resume:
Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at forbedre
børns rettigheder i samfundet ved at sikre:
- at børn og unge inddrages i alle beslutninger, der har
betydning for dem,
- at ingen myndigheder træffer beslutninger af væsentlig
betydning, uden at børn og ungeperspektivet er inddraget,
- at alle børn og unge får viden om, hvordan de har adgang
til at klage over egne forhold, og, hvis der ikke er
egentlig klageadgang, at børn og unge enten kan få denne
eller som minimum udtaleret,
- gennemførelsen af børnekonventionen samt konstant
overvågning af børns og unges rettigheder i samfundet,
herunder Børnerådets uafhængighed, og
- børns og unges ret til eget liv og forplantning som
voksne.
Baggrund:
Baggrunden for fremsættelsen af beslutningsforslaget var
et krav fra forslagsstillerne om, at børn og unges
generelle rettigheder blev sat på samfundets dagsorden.