B 165 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational sikringsstyrke i Irak.

Fremsat den 6. maj 2003 af udenrigsministeren (Per Stig Møller)

Forslag til folketingsbeslutning

om dansk militær deltagelse i
en multinational sikringsstyrke i Irak

Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådighed for en multinational sikringsstyrke i Irak.

Bemærkninger til forslaget

I. Efter det irakiske regimes fald står det internationale samfund over for en række omfattende og presserende opgaver i Irak med det overordnede formål at tilvejebringe fred og stabilitet i landet. I første række består opgaverne i at formidle nødhjælp til Iraks civilbefolkning, håndhæve lov og orden, herunder beskytte Iraks kulturarv, og sikre rammerne for landets genopbygning og den politiske overgangsproces i landet.

Den humanitære situation i Irak har i nogen tid været kritisk. Vand- og elektricitetsforsyningen har mange steder været afbrudt, ligesom forholdene på landets hospitaler længe har været vanskelige. Selvom der i den seneste tid generelt er indtrådt en vis stabilisering af situationen, vurderes de forestående genopbygningsmæssige opgaver i landet som meget omfattende. Større mængder af medicin og fødevarehjælp er begyndt at ankomme til landet m.h.p. videre distribution til civilbefolkningen. Samtidig er der på amerikansk initiativ etableret et kontor i Bagdad for genopbygning og humanitær bistand. De første møder mellem forskellige irakiske grupperinger af politisk og religiøs art har fundet sted. Forhåbningen er, at møder af denne art, der har deltagelse af både eksilirakere og lokale ledere, hurtigt kan danne grundlag for dannelsen af en overgangsadministration med irakisk deltagelse. Sideløbende hermed fortsætter bestræbelserne i FNs Sikkerhedsråd på at fastlægge organisationens rolle på en række felter i relation til Irak.

II. Egentlige kamphandlinger i Irak vurderes at være bragt til ende. Imidlertid forventes sikkerhedssituationen i en periode fremover fortsat at være spændt overalt i landet. En international militær tilstedeværelse i Irak anses derfor for nødvendig for at sikre og understøtte det internationale nødhjælpsarbejde, skabe rammerne for, at genopbygningen af landet kan indledes, og understøtte den irakiske befolknings bestræbelser på at skabe en politisk overgangsproces. I øjeblikket søger USA og Storbritannien at varetage de anførte sikkerhedsopgaver. Samtidig arbejdes der på at etablere og sammensætte en bred, multinational sikringsstyrke i Irak. USA og Storbritannien har i den forbindelse anmodet en bred kreds af lande, herunder Danmark, om bidrag til en sådan sikringsstyrke.

Sikringsstyrkens struktur og sammensætning er endnu ikke endeligt afklaret. Disse spørgsmål drøftes for tiden på militært niveau blandt en kreds af lande, der har tilkendegivet beredvillighed til at deltage i sikringsstyrken. Foruden Storbritannien og USA har følgende lande indtil videre deltaget i drøftelserne: Bulgarien, Danmark, Filippinerne, Holland, Italien, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Spanien, Sydkorea, Tjekkiet og Ukraine. De fleste af de anførte lande, herunder Danmark, har med forbehold for sædvanlig parlamentarisk godkendelse givet foreløbigt tilsagn om at deltage i sikringsstyrken. Sikringsstyrken ventes opdelt i fire divisioner, der geografisk vil dække hver sit område af Irak. USA ventes at stille med to divisioner, mens Storbritannien og muligvis Polen ventes at stå i spidsen for hver en bredt sammensat division. Det danske bidrag er i forståelse med de øvrige bidragydere foreløbig tilmeldt den britisk-ledede division, som ventes placeret i det sydlige Irak med hovedkvarter i Basra. Sammensætningen af styrken ventes imidlertid først endeligt afklaret under kommende drøftelser. Der er mulighed for, at et fælles bidrag fra de baltiske lande vil blive tilknyttet det danske bidrag.

Den overordnede kommando for sikringsstyrken ventes indtil videre placeret i den amerikanske centralkommando (CENTCOM).

III. Spørgsmålet om en mere specifik bemyndigelse til indsættelse af sikringsstyrken ventes fortsat at indgå som et led i de drøftelser, der føres i FNs Sikkerhedsråd.

I opfølgning af den militære indsats i Irak, der, i overensstemmelse med regeringens opfattelse, er baseret på Sikkerhedsrådets resolutioner 678 af 29. november 1990, 687 af 3. april 1991 og 1441 af 8. november 2002 (jf. regeringens bemærkninger til beslutningsforslag B 118 fremsat den 18. marts 2003), forestår nu en række omfattende og presserende opgaver i landet, bl.a. m.h.t. nødhjælp og genopbygning. Regeringen anser det i den nuværende fase for en vigtig opgave i samarbejde med den bredest mulige kreds af lande at medvirke aktivt til den hurtigst mulige løsning af opgaverne, herunder at bidrage til at sikre rammerne for genopbygnings- og nødhjælpsindsatsen samt den politiske overgangsproces i landet.

Regeringen har til hensigt fortsat aktivt at støtte de bestræbelser, der udfoldes i FNs Sikkerhedsråd for at tilvejebringe et grundlag for det langsigtede internationale engagement i Irak. Bl.a. henset til de presserende opgaver finder regeringen det imidlertid ikke forsvarligt at lade etableringen af en multinational sikringsstyrke i Irak, herunder afsendelse af et dansk bidrag dertil, afvente, at en endelig beslutning om FNs nærmere rolle i Irak foreligger.

Udsendelse af et dansk bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak vil finde sted med respekt for den humanitære folkerets regler om beskyttelse af befolkningens liv, ejendom og velfærd.

IV. Danmark deltager allerede på flere områder aktivt i den internationale indsats, som det i en overgangsperiode vil være nødvendigt at yde i relation til Irak. I begyndelsen af 2003 bevilgede regeringen godt 10 mio. kr. til de humanitære organisationers Irak-beredskab. I april 2003 blev det besluttet, at der i 2003 og 2004 fra dansk side kan ydes yderligere 180 mio. kr. til nødhjælp og 170 mio. kr. til genopbygning i Irak. Målet med den danske genopbygningsbistand vil være at fremme stabilitet og forsoning, at bekæmpe fattigdom og fremme menneskerettigheder samt at støtte demokratiseringen og opbygningen af en retsstat. Regeringen har udsendt en dansk medarbejder til det af USA ledede kontor for genopbygning og humanitær bistand i Bagdad og vil være indstillet på at udsende yderligere personale. I forbindelse med indførelsen af en regionalstruktur med fire regioner for den midlertidige administration af Irak har Danmark endvidere overtaget ledelsen af regionalkontoret for Basra. Dette vil give gode muligheder for at medvirke til at præge den politiske og økonomiske udvikling i det sydøstlige Irak og give anledning til at koncentrere dansk genopbygningsbistand om dette område.

Regeringen er herudover indstillet på at bidrage med et antal polititjenestemænd til den politimæssige indsats i Irak. Planlægningen af den internationale indsats på dette område er endnu i en tidlig fase. Opgaverne er på nuværende tidspunkt ikke endeligt fastlagt og vil kunne variere i takt med, at de konkrete behov afklares. Indsatsens hovedvægt ventes imidlertid at blive lagt på bistand til etablering af en irakisk civil politistyrke, f.eks. ved udsendelse af nogle erfarne instruktører eller politifolk med erfaring i f.eks. organisationsudvikling, retsmedicin eller efterforskningsteknikker, eller andre eksperter og rådgivere på områder med tilknytning til politiets virksomhed.

V. Regeringen finder det vigtigt, at Danmark deltager i den multinationale sikringsstyrke i Irak. Regeringen lægger vægt på, at en sikringsstyrke vil være nødvendig for at understøtte og sikre det internationale nødhjælpsarbejde, ligesom styrken vil være en forudsætning for, at genopbygningen af landet kan indledes. Der lægges endvidere vægt på, at en sikringsstyrke vil bidrage til opretholdelse af lov og orden i Irak og dermed medvirke til at give den vanskelige politiske overgangsproces de rette sikre rammer. Sikringsstyrken vil således medvirke til at fremskynde etableringen af et fredeligt og stabilt Irak til gavn for hele den irakiske befolkning, herunder også tilbagevendende flygtninge og internt fordrevne. En sikringsstyrke vil naturligvis ligeledes bidrage til beskyttelsen af Iraks kulturarv og helligdomme.

En samlet dansk bidragspakke, der omfatter humanitær bistand, genopbygning, politi og et militært bidrag til sikringsstyrken vil være et klart signal om dansk engagement inden for alle grene af den indsats, der i en overgangsperiode skal ydes i Irak. Den danske indsats vil udgøre en sammentænkt helhed, overvejende rettet mod det sydøstlige Irak, således at maksimal effekt af indsatsen opnås.

VI. Det danske styrkebidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak vil omfatte en let opklaringseskadron, stabs- og forbindelsespersonel, et stabs- og logistikdetachement, en sanitetsdeling, en ammunitions- og minerydningssektion, en enhed til civilt, militært samarbejde (CIMIC), et specialstyrkedetachement m.h.p. beskyttelse af de udsendte danske enheder, samt et nationalt støtteelement, i alt op til ca. 380 personer. Der vil tillige være behov for udsendelse af et ingeniørdetachement i en kortere periode til etablering og nedtagning af lejr mv.

En let opklaringseskadron vil kunne understøtte humanitære operationer, løse sikringsopgaver, overvåge operationsområder, inspicere irakiske installationer og militære enheder samt udføre eskorte, herunder af forsynings- og nødhjælpskolonner.

En enhed til civilt militært samarbejde (CIMIC) vil kunne støtte opklaringseskadronens opgaveløsning. Desuden vil enheden kunne skabe tillid mellem civilbefolkningen og de danske styrker gennem kontakt med civile myndigheder og diverse hjælpeorganisationer, der arbejder i området samt ved selv at gennemføre mindre, lokale hjælpeprojekter.

Ammunitions- og minerydningsbidraget vil primært kunne løse opgaver til støtte for det samlede danske bidrag, men vil også i det omfang, der er ledig kapacitet, kunne anvendes til lokale rydningsopgaver.

Sanitetsdelingen kan virke som lægepraksis for egen enhed og for lokalbefolkningen, indlægge op til 20 patienter og behandle lettere skader og sygdomme, visitere patienter til anden behandling samt samarbejde med lokale sygehuse og sundhedsmyndigheder.

Et mindre specialstyrkebidrag vil foruden beskyttelse af de udsendte danske enheder kunne varetage andre beskyttelsesopgaver, herunder personbeskyttelse, samt informationsindhentning, forbindelsesvirksomhed og monitering. Specialstyrkebidraget forudses reduceret i takt med, at behovet mindskes.

De danske bidrag ventes primært indsat i den sydøstlige del af Irak. Der vil dog også kunne blive tale om indsættelse i andre områder i Irak. Der kan endvidere blive tale om at placere et mindre antal stabs- og forbindelsesofficerer samt et støtteelement i regionen, men uden for det egentlige operationsområde. Endelig kan der blive tilknyttet mindre enheder fra andre nationer til det danske bidrag, f.eks. fra de baltiske lande.

Bidragene vil operere under et klart mandat for magtanvendelse. Udover adgang til at anvende magt i selvforsvar vil der være adgang til i fornødent omfang at anvende magt til at gennemføre de pålagte opgaver.

Indsættelse af de danske militære bidrag i og omkring Irak samt Den Persiske Golf vil være forbundet med risiko. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer trusselsniveauet for danske styrker fra irakiske paramilitære styrker, herunder resterende dele af de tidligere væbnede styrker, som middel. Den landmilitære minefare og faren fra ueksploderet ammunition vurderes som høj. Truslen fra biologiske og kemiske våben vurderes som middel. Terror-, spionage- samt subversionstruslen vurderes som høj, mens truslen fra organiseret kriminalitet vurderes som middel.

De danske styrkebidrag består hovedsageligt af fastansat personel og af personel på reaktionsstyrkekontrakt fra Den Danske Internationale Brigade. Personellets uddannelse, erfaring og motivation er på højt niveau. Styrkebidragene råder over fuldt moderne udrustning, herunder personlig udrustning. Med personellets uddannelse og træning, materiellets beskaffenhed samt iagttagelsen af nødvendige procedurer vil der blive taget de bedst mulige forholdsregler over for mulige faremomenter.

Forsvarets personel vil under udsendelsen være omfattet af forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning.

Bidragene vil foreløbig blive udsendt for en seks måneders periode.

VII. Da det danske militære bidrag vil indgå i en indsats, hvor der kan blive tale om anvendelse af militære magtmidler, forelægges sagen for Folketinget under henvisning til Grundlovens § 19, stk. 2 med anmodning om, at Folketinget meddeler sit samtykke.

VIII. Regeringen vil løbende vurdere det danske militære bidrags sammensætning med henblik på at sikre en effektiv opgaveløsning. Såfremt det skulle vise sig hensigtsmæssigt at justere bidraget væsentligt, eller såfremt der skulle ske en væsentlig ændring i opgavernes karakter, f.eks. som følge af beslutninger truffet af FNs Sikkerhedsråd, vil regeringen rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn herom eller om nødvendigt på ny forelægge sagen for Folketinget.

IX. Udgifterne forbundet med udsendelse af det anførte militære bidrag vil afhænge af bidragenes endelige sammensætning og mulighederne for samarbejde med andre nationer. Bidragene skønnes at kunne indebære udgifter i størrelsesordenen 155 mio. kr. for en seks måneders udsendelse. Udgifterne vil kunne afholdes inden for den ramme, der er afsat til forsvarets aktiviteter, inkl. den afsatte reserve.