Skriftlig fremsættelse (23. april 2003)

Justitsministeren (Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Bekæmpelse af rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet).

(Lovforslag nr. L 218).

Formålet med lovforslaget er at forbedre politiets efterforskningsmuligheder for at sikre en effektiv bekæmpelse af den grove og omfattende kriminalitet, der foregår i rockermiljøet og andre organiserede kriminelle miljøer.

Lovforslaget er et led i den intensiverede indsats mod rockerkriminalitet, som regeringen har iværksat i samarbejde med Rigspolitichefen og politimestrene på baggrund af oplysninger om rockernes øgede kriminalitet. Lovforslaget er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter for politiet og anklagemyndigheden.

Lovforslaget indeholder for det første en række ændringer af retsplejelovens regler om agentvirksomhed mv.

Der foreslås bl.a. en begrænset ændring af forbudet mod anvendelse af civile agenter. Det gældende forbud herimod omfatter også tilfælde, hvor den bistand, der er tale om, er af begrænset omfang og f.eks. alene består i at introducere en politiagent i miljøet og formidle kontakten til centrale personer bag den efterforskede kriminalitet. En sådan begrænset bistand kan have væsentlig betydning for at bringe politiagenten i kontakt med bagmændene på en troværdig måde, og de gældende regler kan derfor i nogle tilfælde vanskeliggøre opklaringen af alvorlig organiseret kriminalitet. Det foreslås derfor, at politiet får en begrænset mulighed for at anvende civile personer som agenter. Den civile person kan efter den foreslåede bestemmelse alene yde en bistand, som er yderst beskeden i forhold til den lovovertrædelse, der efterforskes. De handlinger, som civile personer efter forslaget skal kunne udføre som agenter, er således indledende aktiviteter, som ligger langt fra kerneområdet for agentvirksomhed. En civil person vil efter lovforslaget f.eks. efter aftale med politiet kunne udgive sig for at være mellemmand for en opdigtet køber af narkotika (politiet) og i den forbindelse afgive bestilling på en vareprøve.

Det foreslås endvidere, at agentbegrebet afgrænses over for handlinger, der rent teknisk i dag opfattes som agentvirksomhed, men som alene er et mindre indgreb i et allerede tilrettelagt kriminelt handlingsforløb. Der tænkes navnlig på såkaldte kontrollerede leverancer, hvor politiet efter lovforslaget vil få mulighed for i begrænset omfang via kureren at påvirke gennemførelsen af eksempelvis en narkotikaleverance, uden at aktiviteterne derved bliver omfattet af agentreglerne, så længe politiet ikke herved påvirker væsentlige omstændigheder ved lovovertrædelsen.

Det foreslås desuden at lempe betingelserne for at anvende agenter (politiagenter og de foreslåede civile agenter, der kan yde bistand i yderst beskedent omfang). Efter forslaget vil agenter kunne anvendes, hvis der foreligger en begrundet mistanke om, at en lovovertrædelse er ved at blive begået eller forsøgt begået, og efterforskningsskridtet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen. Agenter vil således kunne anvendes, selv om dette ikke er det eneste mulige efterforskningsmiddel, men hvor de andre muligheder f.eks. er usikre eller uforholdsmæssigt ressourcekrævende.

Hidtil har det kun været muligt at anvende agenter ved efterforskning af lovovertrædelser, der efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller ved efterforskning af indsmugling af særlig grov karakter. Efter lovforslaget vil det herudover være muligt at anvende agenter ved efterforskning af sager om tyveri af særlig grov karakter.

Der foreslås for det andet en række ændringer af retsplejelovens bestemmelser om dørlukning, bevisfortegnelse og vidnebeskyttelse.

Ligesom i dag vil der være mulighed for at indkalde en politiagent som vidne i retten. For at sikre, at politiet også efter retssagen kan anvende den pågældende polititjenestemand som agent, foreslås en række ændringer, der har til formål at holde politiagentens identitet skjult. Det foreslås bl.a., at politiagentens eget navn og bopæl ikke skal fremgå af sagen. Endvidere kan anklagemyndigheden kræve dørene lukket under politiagentens vidneforklaring, og retsformanden vil efter forslaget kunne beslutte, at tiltalte skal forlade lokalet under forklaringen.

Lovforslaget forbedrer endvidere mulighederne for at hemmeligholde identiteten på andre polititjenestemænd, der udfører en særlig tjenestefunktion under skjult identitet. Efter lovforslaget kan   retsformanden således beslutte, at navn og bopæl på polititjenestemanden ikke skal oplyses, at dørene skal lukkes under polititjenestemandens forklaring, samt at tiltalte skal forlade lokalet under vidneforklaringen. Endvidere vil disse polititjenestemænd i bevisfortegnelsen kunne betegnes med et andet navn end deres eget og uden angivelse af bopæl.

Der foreslås for det tredje en række ændringer af retsplejelovens bestemmelser om forsvarerens og sigtedes/tiltaltes adgang til aktindsigt.

Ved bekæmpelse af kriminalitet, der begås af lukkede, organiserede netværk, er efterforskningen i høj grad afhængig af, at politiet modtager informationer fra personer inden for eller tæt på disse netværk. Det er afgørende for, at politiet får denne information, at man kan garantere meddelernes sikkerhed. Det præciseres derfor i lovforslaget, at oplysninger om meddeleres identitet ikke indgår i sagen, hvis meddeleren ønsker at være anonym, og politiet på anden måde kan skaffe bevis i sagen og derfor ikke behøver at føre den pågældende som vidne i retten.

Det foreslås, at en polititjenestemand skal kunne nægte at afgive forklaring i retten, hvis dette er begrundet i hensynet til tredjemands liv eller helbred, og det foreslås, at en person ikke kan indkaldes som vidne af forsvareren, hvis oplysningerne om den pågældendes identitet ikke indgår i sagen, eller er undtaget fra forsvarerens adgang til aktindsigt. Herved forbedres beskyttelsen af civile personer, der yder bistand til politiet.

Det foreslås, at adgangen til aktindsigt begrænses til alene at vedrøre materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den konkrete sag, som sigtelsen eller tiltalen vedrører. Dette indebærer bl.a., at generelle baggrundsoplysninger – f.eks. om kriminalitetsmønstre eller persongruppers tilknytning til bestemte netværk – vil være helt undtaget fra aktindsigt. Baggrundsmateriale, som anklagemyndigheden har til hensigt at fremlægge under domsforhandlingen, vil forsvareren og sigtede/tiltalte fortsat have krav på at få aktindsigt i.

Det foreslås endvidere at udvide mulighederne for konkret at begrænse forsvarerens og sigtedes/tiltaltes adgang til aktindsigt, således at dette også kan ske, når det er begrundet i hensynet til efterforskningen af en anden verserende sag om alvorlig kriminalitet eller til beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder. Endvidere foreslås det, at en sådan konkret begrænsning i forsvarerens adgang til aktindsigt kan være tidsubegrænset, således at den har virkning også under domsforhandlingen og efter sagens afslutning.

Det foreslås, at beslutning om konkret at undtage materiale fra forsvarerens og sigtedes/tiltaltes adgang til aktindsigt skal træffes af retten, og at aktindsigt ikke må nægtes, hvis det giver anledning til væsentlige betænkeligheder for varetagelsen af sigtedes eller tiltaltes forsvar. Politiet må i sådanne tilfælde vælge mellem, om man vil udlevere oplysningerne – eventuelt med pålæg til forsvareren om ikke at videregive oplysningerne til sigtede/tiltalte – eller om man vil frafalde tiltalen.

Der skal beskikkes en særlig advokat for sigtede/tiltalte, der kan varetage dennes interesser under behandlingen af spørgsmålet om, hvorvidt materiale konkret kan undtages fra aktindsigt. Forsvareren i straffesagen skal således ikke deltage i behandlingen af spørgsmålet og skal heller ikke efterfølgende orienteres herom. Er en beslutning om begrænsning i forsvarerens adgang til aktindsigt tidsubegrænset, skal der efter forslaget ske en fornyet prøvelse af spørgsmålet forud for domsforhandlingen. Hermed sikres det, at det på dette tidspunkt fortsat er berettiget at undtage det pågældende materiale fra adgangen til aktindsigt.

Der foreslås i sammenhæng hermed en ændring af reglerne om dommeres habilitet. En dommer vil således ikke kunne virke som dommer under domsforhandlingen i en eventuel senere straffesag, hvis den pågældende dommer har truffet beslutning om konkret at undtage materiale fra adgangen til aktindsigt, eller har truffet en anden afgørelse, hvor der har været fremlagt oplysninger, som forsvareren ikke har aktindsigt i, og hvor der har været beskikket en særlig advokat.

Der foreslås for det fjerde en udvidelse af straffelovens bestemmelse om såkaldt udvidet udbyttekonfiskation. Herved forstås, at konfiskation af formuegoder kan ske, medmindre den pågældende kan sandsynliggøre, at formuegoderne er erhvervet på lovlig vis. Efter de gældende regler kan udvidet udbyttekonfiskation ske i sager om kriminelle forhold, der efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, samt i sager om groft tyveri. Efter lovforslaget vil det endvidere blive muligt at foretage udvidet udbyttekonfiskation i forbindelse med overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer samt straffelovens bestemmelse om moms- og skattesvig og indsmugling af særlig grov karakter. Dette vil kunne være et effektivt redskab i bekæmpelsen af rockernes kriminalitet og anden organiseret kriminalitet.

Endvidere foreslås det for det femte, at der bliver mulighed for at foretage telefonaflytning mv. ved efterforskning rettet mod bagmænd til prostitution (rufferi-sager, jf. straffelovens § 228).

Der foreslås for det sjette også en ændring af bestemmelsen i retsplejelovens § 788 om efterfølgende underretning i sager om indgreb i meddelelseshemmeligheden mv., således at adgangen til at undlade eller udsætte underretning om et sådant indgreb udvides. Ændringen sigter navnlig mod efterforskningen i organiserede kriminelle miljøer, hvor kriminaliteten begås af personer, der har tæt kontakt, og hvor efterfølgende underretning om et indgreb i meddelelseshemmeligheden mv. derfor i mange tilfælde vil afsløre en anden igangværende efterforskning.

Endelig foreslås for det syvende en udvidelse af adgangen til ”aflytte” internetkommunikation mv. Den organiserede kriminalitet forberedes i stigende omfang ved brug af computere, og det er blevet stadig mere udbredt at anvende kryptering i de kriminelle miljøer, således at politiet ikke har mulighed for ”aflytning”. Ved dataaflæsning får politiet bl.a. mulighed for at læse elektroniske meddelelser, som sendes fra en mistænkt via en computer, før der sker kryptering. Dataaflæsning kan f.eks. ske ved anvendelse af ”snifferprogrammer”. Efter de gældende regler kan dataaflæsning kun anvendes ved efterforskning af meget få forbrydelser, herunder terrorforbrydelser. Det foreslås at ændre reglerne, så der bliver adgang til at foretage dataaflæsning i alle sager om lovovertrædelser, der efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, i sager om forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 (forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) eller kapitel 13 (forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder) samt i sager om tyveri af grov beskaffenhed eller skattesvig, momssvig og indsmugling af særlig grov karakter.

Regeringen lægger afgørende vægt på en effektiv bekæmpelse af rockerkriminaliteten og anden organiseret kriminalitet. Rockerkriminaliteten har en sådan karakter og et så massivt omfang, at der er tale om et betydeligt samfundsproblem. Regeringen finder det derfor væsentligt, at politiet nu får de redskaber, som må anses for at være nødvendige for at kunne bekæmpe denne kriminalitet mere effektivt, uden at væsentlige retssikkerhedshensyn tilsidesættes.

På den anførte baggrund har regeringen fundet det rigtigst at forelægge lovforslaget for Folketinget allerede nu, således at der vil være mulighed for, at de nødvendige lovændringer kan vedtages i denne folketingssamling.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.