L 147
Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og
private grundskoler m.v., lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler
(frie kostskoler), lov om gymnasiet m.v. og lov om
kursus til højere forberedelseseksamen og om
studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne
m.v. (Forenkling af bestemmelser om tilskud,
elevstøtte og vedtægter).
Af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs).
Lov nr 287 af 23. april 2003
Ordførere: (1.beh) Leif Mikkelsen (V), Carsten Hansen
(S), Karina Sørensen (DF), Helle Sjelle (KF), Aage Frandsen
(SF), Marianne Jelved (RV) og Bodil Kornbek (KRF).
Efter 1.beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).
Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.
Resume:
Loven medfører, at skoletilskuddet ændres til et fast
grundtilskud, som fastsættes på finansloven. Endvidere vil
taxametertilskuddet til efterskoler fra 2007 alene være
afhængigt af skolernes årselevtal. Endelig omlægger loven
den obligatoriske kommunale elevstøtte for elever på
efterskoler til den statslige elevstøtte.
Baggrund:
Formålet med lovforslaget var at sikre et mere
gennemsigtigt og forudsigeligt tilskudssystem for
folkehøjskoler, efterskoler, friskoler, private
grundskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 108 stemmer.