L 79
Lov om ændring af visse afgiftslove. (Nedsættelse af
afgiften af cigaretter, spiritus og mineralvand).
Af skatteministeren (Svend Erik Hovmand).
Lov nr 1063 af 17. december 2002
Ordførere: (1.beh) Peter Christensen (V), Jacob Buksti
(S), Mikkel Dencker (DF), Charlotte Dyremose (KF), Aage
Frandsen (SF), Anders Samuelsen (RV), Line Barfod (EL) og
Bodil Kornbek (KRF).
Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).
Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.
Resume:
Loven indebærer, at afgiften på cigaretter, spiritus og
sodavand nedsættes fra den 1. oktober 2003.
Baggrund:
Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at
afgiftsnedsættelserne var begrundet i bortfaldet af
24-timers-reglen den 31. december 2003, som indebærer, at
Danmark er forpligtet til at afvikle de resterende
rejsegodsrestriktioner for privates indførsel af tobak og
spiritus. Afgiftsnedsættelserne havde til formål at
forebygge en stigende grænsehandel efter ophævelsen af
24-timers-reglen.
Lovforslaget indgik i finanslovaftalen for 2003 mellem
regeringen og Dansk Folkeparti.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 89 stemmer (V, S, DF, KF og RV)
mod 12 (SF, EL og KRF).