L 111 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om visse spil, lotterier og væddemål og lov om Det Danske Klasselotteri A/S og om ophævelse af lov om væddemål i forbindelse med heste- og hundevæddeløb.

Fremsat den 6. december 2002 af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af tips- og lottoloven og klasselotteriloven og
om ophævelse af væddeløbsloven

(Medtagelse af hestevæddeløbssporten på fordelingsnøglen for tips- og lottomidler)

 

§ 1

I lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 8. maj 2002, foretages følgende ændringer:

1. §§ 1 og 2 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 1. Skatteministeren bemyndiges til at meddele bevilling til udbud af spil, lotterier og væddemål mod betaling af afgift til staten.

Stk. 2. Skatteministeren kan ikke efter denne lov meddele bevilling til spil på duekapflyvninger og cykelløb på bane, udbud af et klasselotteri og lign., etablering af spillekasinoer, gevinstgivende spilleautomater eller gevinstopsparing.

Stk. 3. Bevillingshaveren kan med skatteministerens godkendelse fastsætte regler for frembringelse af erstatningsresultater, som om fornødent kan anvendes som grundlag i forbindelse med de spil og væddemål, som er omfattet af stk. 1.

§ 1 A. Af de spil og væddemål, der er omfattet af § 1, stk. 1, betales en afgift til staten på 16 pct. af indskudssummen, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Af bookmakerspil (væddemål med faste odds) betales en afgift til staten på 30 pct. af det beløb, hvormed indskudssummen overstiger gevinsterne (bruttospilleindtægten).

Stk. 3. Af totalisatorspil (væddemål med løbende odds) på heste- og hundevæddeløb betales en månedlig afgift til staten på 11 pct. af det beløb, hvormed indskudssummen overstiger gevinsterne (bruttospilleindtægten), og en tillægsafgift på 19 pct. af den del af den månedlige bruttospilleindtægt, der overstiger 16,7 mio. kr.

Stk. 4. Af spil, der foregår på Færøerne, betales ikke afgift efter stk. 1-3.

§ 2. Bevilling efter § 1 må kun gives til ét selskab. Bevilling til væddemål som nævnt i § 1 A, stk. 3, kan dog gives til et selskab, hvis aktiekapital tegnes af det i 1. pkt. nævnte selskab.

Stk. 2. Bevilling kan gives for indtil 5 år ad gangen. Fornyelse af bevilling kræver godkendelse af Folketingets Finansudvalg.

Stk. 3. De i stk. 1 nævnte selskaber skal organiseres som aktieselskaber. Aktieselskabsloven finder anvendelse på selskaberne, medmindre andet følger af denne lov. Selskabernes vedtægter og eventuelle ændringer i disse skal godkendes af finansministeren.«

2. I § 3, stk. 1, ændres »selskabet« til: »det i § 2, stk. 1, 1. pkt., nævnte selskab«.

3. I § 3, stk. 2, 2. og 5. pkt., ændres, og i § 3, stk. 3, ændres »skatteministeren« til: »finansministeren«.

4. Efter § 3 indsættes:

»§ 3 A. Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, der i det følgende benævnes fonden, har til formål at tilføre dansk hestevæddeløbssport midler og dermed gøre det muligt for de i § 2, stk. 1, nævnte selskaber at udbyde væddemål på hestevæddeløbssportens baner. Fonden skal endvidere tildele hundevæddeløbssporten midler, i det omfang hundevæddeløb finder sted på hestevæddeløbssportens baner. Det overskud, der dannes ved totalisatorspil på den enkelte hestevæddeløbsbane, tilfalder denne bane.

Stk. 2. Fondens administrations- og sekretariatsudgifter afholdes af fonden.

Stk. 3. Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en formand og 4 medlemmer. Dansk Galop og Dansk Travsports Centralforbund udpeger hver 1 medlem. Kulturministeren udpeger de resterende 3 medlemmer, heriblandt formanden. Bestyrelsen udnævnes for en periode af 4 år, og genudnævnelse kan finde sted.

Stk. 4. Bestyrelsen aflægger årligt regnskab og beretning til kulturministeren.«

5. § 4 affattes således:

»§ 4. Skatteministeren fører tilsyn og kontrol med de i § 2, stk. 1, nævnte selskabers virksomhed. Nærmere regler herom kan fastsættes i bevillingen. Omkostningerne ved tilsynet og kontrollen bæres af selskaberne, og skatteministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af disse omkostninger.«

6. I § 6, stk. 1, indsættes efter »gevinster,«: »undtaget gevinster fra totalisatorspil på heste- og hundevæddeløb,«.

7. § 6 A affattes således:

»§ 6 A. Det overskud, jf. dog stk. 2-5, der fremkommer efter udredelsen af statsafgiften, gevinsterne og udgifterne til administration, afskrivning, henlæggelser m.v. samt dividende, fordeles således:

1) 65,85 pct. til Kulturministeriet,

2) 12,56 pct. til Undervisningsministeriet,

3) 3,36 pct. til Miljøministeriet,

4) 10,33 pct. til Socialministeriet,

5) 2,92 pct. til Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

6) 0,39 pct. til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling,

7) 3,71 pct. til Finansministeriet og

8) 0,88 pct. til Grønland.

Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte overskud omfatter ikke overskud af spil, der foregår på Færøerne. Dette overskud tilfalder Færøerne, jf. § 6 I.

Stk. 3. Overstiger det i stk. 1 nævnte overskud et beløb svarende til overskuddet for regnskabsåret 2003 tillagt 20 mio. kr., jf. dog stk. 5, fordeles halvdelen af forskellen mellem dette beløb og overskudsbeløbet til de i stk. 1, nr. 1-8, nævnte overskudsmodtagere. Det resterende beløb tilfalder staten.

Stk. 4. Er det i stk. 1 nævnte overskud mindre end det i stk. 3 nævnte beløb svarende til overskuddet for regnskabsåret 2003 tillagt 20 mio. kr., udbetaler staten halvdelen af forskellen mellem disse to beløb til de i stk. 1, nr. 1-8, nævnte overskudsmodtagere efter de i samme bestemmelse anførte fordelingsprocenter.

Stk. 5. Beløbet svarende til overskuddet for regnskabsåret 2003 tillagt 20 mio. kr., jf. stk. 3, reguleres årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for 2003. Procenten beregnes med én decimal. Det således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med en million.

Stk. 6. Finansministeren og skatteministeren afgiver inden udgangen af folketingsåret 2007-08 en redegørelse med henblik på en eventuel revision af ordningen for udlodning, jf. stk. 3-5.

Stk. 7. Midler, som de i stk. 1, nr. 1-7, nævnte ministerier ikke anvender i de enkelte år, henlægges til særlige fonde under de pågældende ministeriers bestyrelse.

Stk. 8. De i stk. 1, nr. 1-6, nævnte ministerier kan henlægge tilsynet med organisationers fordeling af midler i medfør af §§ 6 B-6 G til Finansstyrelsen.«

8. § 6 B, stk. 1, affattes således:

»§ 6 B. Kulturministeriets midler anvendes således:

1) 7,59 pct. til Team Danmark,

2) 25,07 pct. til Danmarks Idræts-Forbund,

3) 22,86 pct. til Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger,

4) 3,41 pct. til Dansk Firmaidrætsforbund,

5) 7,30 pct. til Lokale- og Anlægsfonden,

6) 8,20 pct. til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond og

7) 25,57 pct. til kulturelle formål.«

9. § 6 C, stk. 1, affattes således:

»§ 6 C. Undervisningsministeriets midler anvendes således:

1) 63,30 pct. til støtte af ungdomsformål,

2) 24,08 pct. til de landsdækkende oplysningsforbund m.fl. og

3) 12,62 pct. til undervisning og folkeoplysning.«

10. § 6 E affattes således:

»§ 6 E. Socialministeriets midler anvendes således:

1) 46,97 pct. til handicaporganisationer og -foreninger,

2) 14,98 pct. til ældreorganisationer,

3) 30,04 pct. til landsdækkende frivillige sociale organisationer og

4) 8,01 pct. til særlige sociale formål.«

11. § 6 H, stk. 1, affattes således:

»§ 6 H. Finansministeriets midler anvendes således:

1) 76,12 pct. til landsdækkende almennyttige formål og

2) 23,88 pct. til andre almennyttige formål.«

12. I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres »Selskabet« til: »Det i § 2, stk. 1, 1. pkt., nævnte selskab«, og »bortset fra overskuddet fra bookmakerspil på heste- og hundevæddeløb« udgår.

13. § 7 A ophæves.

14. I § 7 B indsættes efter »private organisationer«: »m.v.«.

15. I § 8, stk. 1, ændres »Selskabet« til: »Selskaberne, jf. § 2, stk. 1,«.

16. I § 8, stk. 2, ændres »selskabet« til: »selskaberne«, og »dette« ændres til: »disse«.

17. § 9 ophæves.

18. §§ 10 , 11 og 12 affattes således:

»§ 10. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) udbyder spil, lotterier eller væddemål her i landet uden at have bevilling efter § 1,

2) formidler deltagelse i spil, lotterier eller væddemål, der ikke er omfattet af en bevilling efter § 1.

Stk. 2. Under skærpende omstændigheder, herunder navnlig ved gentagelse eller når lovovertrædelsen har haft særlig omfattende karakter, kan straffen efter stk. 1 stige til fængsel i 1 år.

Stk. 3. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) i erhvervsmæssigt øjemed formidler deltagelse i bevillingshaverens spil, lotterier og væddemål uden bevillingshaverens godkendelse,

2) udbyder nogen form for spil, lotterier, væddemål eller konkurrence ved benyttelse af bevillingshavers spillekuponer, spilleresultater, materiel m.v. uden bevillingshaverens tilladelse,

3) reklamerer for spil, lotterier eller væddemål, der ikke er omfattet af en bevilling efter § 1.

Stk. 4. Det staten unddragne afgiftsbeløb, jf. § 1 A, bliver at erstatte.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 11. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre en højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 831 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 12. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, der efter loven kan medføre frihedsstraf.«

19. § 17 affattes således:

»§ 17. Lovens §§ 11 og 12 gælder ikke for Grønland og Færøerne.«

§ 2

I lov om Det Danske Klasselotteri A/S, jf. lov nr. 235 af 8. april 1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 5 og 7, ændres »skatteministeren« til: »finansministeren«.

2. § 4 affattes således:

»§ 4. Skatteministeren fører tilsyn og kontrol med selskabets virksomhed. Nærmere regler herom kan fastsættes i bevillingen. Omkostningerne ved tilsynet og kontrollen bæres af selskabet, og skatteministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af disse omkostninger.

Stk. 2. Skatteministeren kan give selskabet påbud med henblik på at sikre overholdelsen af denne lov og bevillingen samt bestemmelser udstedt i medfør af denne lov.«

§ 3

Lov om væddeløb i forbindelse med heste- og hundevæddeløb, jf. lov nr. 454 af 31. maj 2000, som ændret ved lov nr. 1029 af 22. november 2000, ophæves.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Tips- og lottolovens § 1 A, stk. 4, jf. denne lovs § 1, nr. 1, træder i kraft den 1. august 2003.

Stk. 3. § 1, nr. 7 og 13, træder i kraft den 1. januar 2004.

§ 5

Stk. 1. Beregning af de udlodninger, der efter lovens ikrafttrædelse vil ske i 2003 til de berettigede modtagere, vil blive foretaget således, at den samlede udlodning for 2003 vil være i overensstemmelse med fordelingsprocenterne i tips- og lottolovens § 6 A, stk. 1, jf. denne lovs § 1, nr. 7, og fordelingsprocenterne i § 1, nr. 8-11, for det overskud, jf. dog stk. 2, på indtil 1.560 mio. kr., der fremkommer efter udredelsen af statsafgiften, gevinsterne og udgifterne til administration, afskrivning, henlæggelse m.v. samt dividende.

Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte overskud omfatter ikke overskud af spil, der foregår på Færøerne i 2003. Dette overskud tilfalder Færøerne, som fordeler overskuddet til almennyttige formål.

Stk. 3. Acontobeløbet på 1,65 mio. kr. vedrørende 1. kvartal 2003, som udbetales til Færøerne primo januar 2003 efter tips- og lottolovens hidtil gældende § 6 A, stk. 1, tilfalder Færøerne.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål

Formålet med lovforslaget er dels at afbøde virkningerne for hestevæddeløbssporten af, at garantiordningen med Dansk Tipstjeneste er udløbet og dermed medvirke til at fastholde en sport, der giver attraktive spilobjekter, dels at modvirke en udhuling af Tipstjenestens spillegrundlag gennem en modernisering af forbud mod formidling og markedsføring af ulovlige spil.

Disse formål er i overensstemmelse med et udbredt ønske blandt de organisationer, som i dag modtager tips- og lottomidler. Organisationerne har ønsket at bidrage økonomisk med midler til hestevæddeløbssporten gennem en omfordeling af tips- og lottomidlerne, således at der fortsat kan drives hestevæddeløbssport – men inden for en snævrere økonomisk ramme end da Tipstjenesten i 2000 købte aktiviteterne i hestevæddeløbssportens spilleselskab DanToto.

Regeringen har lyttet til organisationerne, og lovforslaget er i overensstemmelse med forslag, som er kommet fra organisationerne.

Det vurderes, at de foreslåede regler vil kunne medvirke til, at hestevæddeløbssporten kan fortsætte som en bæredygtig aktivitet i Danmark.

Efter forslaget sker dette ved, at hestevæddeløbssporten medtages i fordelingen af tips- og lottomidlerne.

Formålet med lovforslaget er endvidere at modernisere straffebestemmelserne vedrørende formidling og udbud af spil, således at der blandt andet også tages hensyn til udviklingen vedrørende udbud af ulovlige spil over internettet.

Der er desuden forslag om at samle myndighedsopgaver i ToldSkat.

2. Lovforslagets indhold

For det første foreslås, at det overskud, der i dag dannes ved væddemål på hestevæddeløb, vil blive tilført overskuddet i Dansk Tipstjeneste A/S (i det følgende benævnt Tipstjenesten) og udloddet sammen med de øvrige tips- og lottomidler.

For det andet foreslås dog, at den enkelte hestevæddeløbsbane beholder det overskud, der dannes ved totalisatorspil på denne bane.

For det tredje foreslås, at hestevæddeløbssporten tilføres yderligere midler fra Tipstjenestens overskud. Disse yderligere midler foreslås finansieret dels ved en omfordeling inden for Kulturministeriets, Undervisningsministeriets og Miljøministeriets puljer, dels ved, at Færøerne ikke længere skal modtage midler fra Tipstjenestens overskud.

For det fjerde foreslås, at Færøerne får overskuddet fra spillene på øerne uden dansk statsafgift.

For det femte foreslås en ny model for beregning af udlodningen til Tipstjenestens overskudsmodtagere, således at de opnår større sikkerhed for det fremtidige udlodningsniveau.

For det sjette foreslås, at lov om væddemål i forbindelse med heste- og hundevæddeløb sammenskrives med lov om visse spil, lotterier og væddemål. Førstnævnte lov benævnes i det følgende væddeløbsloven, og sidstnævnte lov benævnes tips- og lottoloven.

For det syvende foreslås, at straffebestemmelserne vedrørende formidling og udbud af spil moderniseres i forbindelse med sammenskrivningen af de to love.

For det ottende er medtaget forslag, der skaber det legale grundlag for at fastholde Tipstjenestens, DanTotos og Klasselotteriets betaling for kontrollen med afvikling af spillene efter flytning af kontrollen.

Efter forslaget indføres den nye fordelingsnøgle for 2003 og følgende år. Den øvrige del af lovforslaget får virkning ved lovens ikrafttræden senere i 2003. Statsafgiften af spil på Færøerne ophæves den 1. august 2003, og den nye model for beregning af udlodning til Tipstjenestens overskudsmodtagere træder i kraft den 1. januar 2004.

Baggrund

I maj 2000 vedtog Folketinget lovgivning, som var nødvendig for, at hestevæddeløbssporten og Tipstjenesten kunne gennemføre en handel, hvorved Tipstjenesten købte aktiviteterne i hestevæddeløbssportens spilleselskab, DanToto A/S (DanToto), og dermed overtage rettigheden til at udbyde spil i forbindelse med hestevæddeløb.

Tipstjenestens betaling for spilleselskabet og for rettigheden til at udbyde spil på hestevæddeløb skete dels ved en engangssum, dels løbende i form af overskudsandel fra DanToto.

Med ovennævnte lovgivning fik Tipstjenestens nye datterselskab med virkning fra 1. juli 2000 bevilling til at udbyde nationale væddemål i forbindelse med heste- og hundevæddeløb på både danske og udenlandske væddeløbsbaner.

I overensstemmelse med den nye lovgivning oprettedes Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. Denne fond fordeler den årlige betaling til væddeløbsbanerne, til avlsarbejde, uddannelser m.v.

Den afgift, som Tipstjenestens datterselskab skulle betale til staten, blev fastsat til 11 pct. af hele den månedlige bruttospilleindtægt og en tillægsafgift på 19 pct. af den månedlige bruttospilleindtægt over 16,7 mill. kr. Afgiften af bruttospilleindtægten indtil 16,7 mill. kr. svarede til afgiftsniveauet for den daværende totalisatorafgift i forbindelse med hestevæddeløb. Afgiften på i alt 30 pct. af bruttospilleindtægten over 16,7 mill. kr. svarede til afgiften af Tipstjenestens bookmakerspil.

Som et led i handelen blev der etableret en ordning med et garanteret beløb fra Tipstjenestens side. Denne ordning skulle gælde for en 2-årig periode og udløb med udgangen af 1. halvår 2002.

Udviklingen i indtægterne fra spil på hestevæddeløb har vist sig at være mindre end forventet, da Tipstjenesten overtog DanToto i 2000.

Efter de gældende regler sker udlodningen af midler fra Tipstjenesten på grundlag af selskabets overskud, og udlodningen maksimeres til et loft på i alt 1.250 mill. kr. (1995-niveau). Dette beløb reguleres årligt med stigningen i reguleringstallet efter personskattelovens § 20.

Tipstjenestens overskud fordeles mellem flere ressortministerier.

Herudover er midler til Færøerne og Grønland omfattet af fordelingsnøglen.

Den gældende fordelingsnøgle fremgår af tabel 4 og 5 nedenfor.

Det foreslås, at hestevæddeløbssporten skal modtage midler via fordelingsnøglen, og at midlerne til denne sport fordeles af Kulturministeriet via Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond.

Midler til hestevæddeløbssporten

Det vurderes, at hestevæddeløbssporten samlet har behov for et beløb på ca. 90 mill. kr. Tabel 1 nedenfor viser, at ca. 15 mill. kr. af dette beløb skønsmæssigt vil kunne henføres til overskuddet ved spil på banerne, og at de resterende ca. 75 mill. kr. skal komme fra tips- og lottomidlerne. Da de foreslåede regler om fordelingsnøglen skal have virkning fra og med 1. januar 2003, vil den nye fordelingsnøgle således have virkning for hele 2003 og efterfølgende år.

Tabel 1. Midler til hestevæddeløbssporten.

Mill. kr.

2001-niveau

Overskud fra baneomsætningen

15

Beløb fra tips- og lottomidlerne

75

I alt

90

Af de ca. 75 mill. kr., som hestevæddeløbssporten skal modtage fra tips- og lottomidlerne, kommer ca. 35 mill. kr. fra DanTotos overskud, ca. 16 mill. kr. fra de midler, som hestevæddeløbssporten modtager i dag via Kulturministeriets midler til kulturelle formål og ca. 24 mill. kr. fra nogle af de øvrige tips- og lottomodtagere, jf. tabel 2.

Tabel 2. Finansiering af hestevæddeløbssporten.

Mill. kr.

2001-niveau

DanTotos overskud til fordeling på Tips- og lottoloven

35

Nuværende tips- og lottomidler

16

Beløb fra øvrige tips- og lottomodtagere

24

I alt

75

Omfordeling af tips- og lottomidler

De forøgede midler til hestevæddeløbssporten finansieres ved en omfordeling inden for Kulturministeriets, Undervisningsministeriets og Miljøministeriets puljer og ved, at Færøernes pulje bortfalder.

Der foreslås følgende omfordeling af tips- og lottomidlerne:

Tabel 3. Omfordeling af tips- og lottomidler (Finansieringselementer).

Mill. kr.

2001-niveau

Kulturministeriet

 

- Danmarks Idræts-Forbund (DBU)

5,00

- Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (Skytteforeningerne m.fl.)

7,00

- Hestevæddeløbssportens andel af puljen til kulturelle formål 1)

15,60

- Kulturelle formål

5,65

Undervisningsministeriet

 

- Ungdomsformål (Dansk Ungdoms Fællesråd)

3,00

Miljøministeriet

 

- Friluftsrådet

2,00

Færøerne

6,80

I alt

45,05

1) Tilgår hestevæddeløbssporten i dag, og skal ikke finansieres, men omfordeles. Desuden fjernes begrænsningerne vedrørende anvendelsen af midlerne.

Af den samlede omfordeling skal hestevæddeløbssporten modtage ca. 40 mill. kr. De resterende midler tilfalder Kulturministeriets pulje og skal anvendes til andre kulturelle formål.

Den nye fordelingsnøgle

Forslaget til ændring af tips- og lottolovens fordelingsnøgle er udarbejdet på baggrund af 2001-regnskabstal, der er det senest afsluttede regnskabsår. Fastsættelsen af de foreslåede fordelingsprocenter er vist i tabel 4. Hestevæddeløbssporten er her placeret med sin egen pulje under Kulturministeriet.

Forslaget medfører en stigning i udlodningsbeløbet som følge af, at hestevæddeløbssporten medbringer ca. 35 mill. kr. til fordeling. Procenterne for de overskudsmodtagere, der ikke skal bidrage til finansieringen af hestevæddeløbssporten, er korrigeret således, at de vil modtage det samme beløb sammenlignet med, at overskuddet fra hestevæddeløbssporten ikke blev udloddet via Tipstjenesten. De oprindelige overskudsmodtagere får generelt set lavere tildelingsprocenter med enkelte undtagelser. Eksempelvis stiger tildelingsprocenten for »Landsdækkende oplysningsforbund m.fl.« og »Undervisning og folkeoplysning« under Undervisningsministeriet, hvilket skyldes finansieringsbidraget til hestevæddeløbssporten fra »Ungdomsformål (Dansk Ungdoms Fællesråd)«, jf. tabel 3.

Da hestevæddeløbssporten placeres under Kulturministeriet, stiger ministeriets samlede tildelingsprocent, men som følge af, at hestevæddeløbssporten tildeles flere midler, jf. tabel 3, vil de øvrige overskudsmodtagere under Kulturministeriet opleve et fald i tildelingsprocenten efter den nye fordelingsnøgle.

Tabel 4. Den ændrede fordelingsnøgle på grundlag af 2001.

 

Gældende regler

Forslag1)

   

2001

 

2001

 

Pct.

Mill. kr.

Pct.

Mill. kr.

Kulturministeriet

64,1

867,9

65,85

914,7

- Team Danmark

8,0

69,4

7,59

69,4

- Danmarks Idræts-Forbund

27,0

234,3

25,07

229,3

- Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger

24,9

216,1

22,86

209,1

- Dansk Firmaidrætsforbund

3,6

31,2

3,41

31,2

- Lokale- og anlægsfonden

7,7

66,8

7,30

66,8

- Hestevæddeløbssporten

-

-

8,20

75,0

- Kulturelle formål2)

28,8

250,0

25,57

233,9

Undervisningsministeriet

13,1

177,4

12,56

174,5

- Ungdomsformål

63,9

113,4

63,30

110,5

- Landsdækkende oplysningsforbund m.fl.

23,7

42,0

24,08

42,0

- Undervisning og folkeoplysning

12,4

22,0

12,62

22,0

Miljøministeriet

3,6

48,7

3,36

46,7

Socialministeriet

10,6

143,5

10,33

143,5

- Handicaporganisationer og –foreninger

47,0

67,4

46,97

67,4

- Ældreorganisationer

15,0

21,5

14,98

21,5

- Landsdækkende frivillige organisationer

30,0

43,1

30,04

43,1

- Særlige sociale formål

8,0

11,5

8,01

11,5

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

3,0

40,6

2,92

40,6

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

0,4

5,4

0,39

5,4

Finansministeriet

3,8

51,5

3,71

51,5

- Landsdækkende almennyttige organisationer

76,1

39,2

76,12

39,2

- Andre almennyttige formål

23,9

12,3

23,88

12,3

Grønland

0,9

12,2

0,88

12,2

Færøerne

0,5

6,8

0,00

0,0

Udlodning i alt3)

100,0

1.354,0

100,00

1.389,0

Anm.: Som følge af afrunding kan enkelte elementer afvige fra totalen.

1) Inkl. overskud fra DanToto.

2) Kulturministeriet bidrager med 5,65 mill. kr. fra kulturelle formål foruden 15,6 mill. kr., som hestevæddeløbssporten får i dag, samt modtager en ekstra tildeling på 5,05 mill. kr. Nettovirkningen er ca. 16 mill. kr.

3) Tipstjenestens overskud til udlodning er inkl. rentekompensation på maksimalt 20 mill. kr., der udbetales i året efter regnskabsåret.

Rentekompensationen dækker over det rentetab, som overskudsmodtagerne kan få i forbindelse med Tipstjenestens halvårlige acontobetalinger til staten. Kompensationen ydes med op til 20 mill. kr., dog således at den samlede udlodning ikke overstiger udlodningsloftet på 1.250 mill. kr. (1995-niveau) reguleret med personskattelovens § 20. Kompensationen indgår i reguleringen af overskuddet til modtagerne efter regnskabsårets afslutning.

I tabel 5 er vist udviklingen i tips- og lottomidlerne for perioden 1999-2003 inkl. de foreslåede fordelingsprocenter for 2003.

Med udgangspunkt i Tipstjenestens budgetterede overskud for 2002 forventes overskuddet til fordeling i 2002 at blive ca. 1,3 mia. kr. Det samlede overskud til udlodning i 2003 er skønsmæssigt anslået til knap 1,4 mia. kr., svarende til niveauet for 2002 korrigeret for, at hestevæddeløbssporten indgår på fordelingsnøglen, og at Tipstjenestens garantiforpligtigelse samt overskud af spil, der foregår på Færøerne, bortfalder.

Tabel 5. Udlodning af tipsmidler. Gældende regler 1999-2002. Forslag 2003

 

Gældende regler

Forslag

   

1999

2000

2001

20021)

 

20031)

 

Pct.

Mill. kr.

Pct.

Mill. kr.

Kulturministeriet

64,1

839,8

906,4

867,9

846,1

65,85

905,4

- Team Danmark

8,0

67,2

72,5

69,4

67,7

7,59

68,7

- Danmarks Idræts-Forbund

27,0

226,7

244,7

234,3

228,4

25,07

227,0

- Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger

24,9

209,1

225,7

216,1

210,7

22,86

207,0

- Dansk Firmaidrætsforbund

3,6

30,2

32,6

31,2

30,5

3,41

30,9

- Lokale- og anlægsfonden

7,7

64,7

69,8

66,8

65,1

7,30

66,1

- Hestevæddeløbssporten

-

-

-

-

-

8,20

74,2

- Kulturelle formål

28,8

241,9

261,1

250,0

243,7

25,57

231,5

Undervisningsministeriet

13,1

171,6

185,3

177,4

172,9

12,56

172,7

- Ungdomsformål

63,9

109,7

118,4

113,4

110,5

63,30

109,3

- Landsdækkende oplysningsforbund m.fl.

23,7

40,7

43,9

42,0

41,0

24,08

41,6

- Undervisning og folkeoplysning

12,4

21,3

23,0

22,0

21,4

12,62

21,8

Miljøministeriet

3,6

47,2

50,9

48,7

47,5

3,36

46,2

Socialministeriet

10,6

138,9

149,9

143,5

139,9

10,33

142,0

- Handicaporganisationer og –foreninger

47,0

65,3

70,5

67,4

65,8

46,97

66,7

- Ældreorganisationer

15,0

20,8

22,5

21,5

21,0

14,98

21,3

- Landsdækkende frivillige organisationer

30,0

41,7

45,0

43,1

42,0

30,04

42,7

- Særlige sociale formål

8,0

11,1

12,0

11,5

11,2

8,01

11,4

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

3,0

39,3

42,4

40,6

39,6

2,92

40,2

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

0,4

5,2

5,7

5,4

5,3

0,39

5,4

Finansministeriet

3,8

49,8

53,7

51,5

50,2

3,71

51,0

- Landsdækkende almennyttige organisationer

76,1

37,9

40,9

39,2

38,2

76,12

38,8

- Andre almennyttige formål

23,9

11,9

12,8

12,3

12,0

23,88

12,2

Grønland

0,9

11,8

12,7

12,2

11,9

0,88

12,1

Færøerne

0,5

6,6

7,1

6,8

6,6

0,00

0,0

Udlodning i alt2)

100,0

1.310,1

1.414,1

1.354,0

1.320,0

100,00

1.375,0

Anm.: Som følge af afrunding kan enkelte elementer afvige fra totalen.

1) Skøn / budgettal.

2) Tipstjenestens overskud til udlodning er inkl. rentekompensation på maksimalt 20 mill. kr., der udbetales i året efter regnskabsåret.

Overordnet er der en beskeden vækst i udlodningerne set over perioden fra 1999 til 2003 for overskudsmodtagerne med enkelte undtagelser.

Det skønnes, at hovedparten af overskudsmodtagerne fra 2002 til 2003 vil få en beskeden stigning i beløbet fra tips- og lottomidlerne som følge af væksten i Tipstjenestens overskud.

Færøerne

Færøerne udgår af fordelingsnøglen i loven. Dermed bortfalder et beløb på skønsmæssigt 6,5-7 mill. kr.

Færøerne beholder efter forslaget overskuddet fra spillene på Færøerne samtidig med, at statsafgiften for disse spil ophæves. Samlet skønnes dette at medføre et årligt beløb til Færøerne i størrelsesordenen 6 mill. kr. Derudover påtænkes skrabespillet indført i nær fremtid, hvilket kan medføre flere midler til øerne.

Det nye loft for udlodning

Organisationerne har i forbindelse med ændringen af fordelingsnøglen i tips- og lottoloven foreslået, at udlodningsloftet også ændres således, at tips- og lottomodtagerne i ’dårlige tider’ får suppleret tipsoverskuddet med midler fra statskassen, mens de i ’gode tider’ skal aflevere en del af overskuddet til statskassen. På denne baggrund foreslås, at:

1. Udlodningen til Tipstjenestens overskudsmodtagere fastsættes med udgangspunkt i Tipstjenestens faktiske overskud i 2003, tillagt et beløb på 20 mill. kr. svarende til den forventede rentekompensation i 2003. Dette loft reguleres årligt med udviklingen i reguleringstallet efter personskattelovens § 20.

2. Forskellen mellem det fastsatte beløb og Tipstjenestens realiserede overskud vil blive opgjort for 2004 og efterfølgende år. Hvis Tipstjenestens overskud er mindre end det fastsatte beløb, kompenseres overskudsmodtagerne med 50 pct. af forskellen via finansloven, mens de modtager 50 pct. af forskellen, hvis Tipstjenestens overskud overstiger det fastsatte beløb.

De gældende regler i tips- og lottoloven fastsætter et loft for udlodning til modtagerne af Tipstjenestens overskud inkl. rentekompensation. Loftet udgør 1.560 mill. kr. i 2003. Hvis Tipstjenestens overskud overstiger loftet, tilfalder det overskydende beløb staten. I perioden 1999-2003 er forskellen mellem udlodningsbeløbet og udlodningsloftet blevet forøget, jf. tabel 6.

Tabel 6. Udviklingen i Tipstjenestens overskud, rentekompensationen og udlodningsloft 1999-2003.

Mill. kr.

1999

2000

2001

2002

2003

Tipstjenestens overskud

1.295

1.402

1.334

1.3001)

1.3551)

Rentekompensation

15

12

202)

202)

202)

Udlodning i alt

1.310

1.414

1.354

1.320

1.375

Udlodningsloft

1.365

1.414

1.463

1.508

1.560

1) Skøn baseret på Tipstjenestens budget for 2002.

2) Maksimal rentekompensation. Rentekompensationen blev indført fra og med regnskabsåret 1999 og udbetales i året efter regnskabsåret.

Det foreslås, at beregningsgrundlaget for udlodningen af Tipstjenestens overskud fra og med 2004 fastsættes med udgangspunkt i overskuddet for regnskabsåret 2003 tillagt et beløb på 20 mill. kr. svarende til den forventede rentekompensation for 2003. Dette beløb, der i det følgende benævnes udlodningsloft, reguleres årligt med udviklingen i reguleringstallet efter personskattelovens § 20.

Forslaget betyder, at rentekompensationen fra og med 2004 er indregnet i det fremtidige udlodningsloft.

Finansministeren og skatteministeren afgiver inden udgangen af folketingsåret 2007-08 en redegørelse med henblik på en eventuel revision af det nye loft for udlodning.

Modernisering af straffebestemmelser

I forbindelse med sammenskrivningen af hestevæddeløbsloven med tips- og lottoloven er der behov for at præcisere og modernisere forbudet mod udbud og formidling af deltagelse i ulovlige spil.

Den tekniske udvikling har i de senere år gjort, at spillerne uden større anstrengelse på internettet kan deltage i spil, som ikke er underlagt kontrol af de danske myndigheder.

Ændringen af straffebestemmelsen skal derfor sikre, at loven også i fremtiden kan hindre udbredelsen af ludomani og den økonomiske kriminalitet, der ofte følger med udbud af spil om penge. Herudover skal loven beskytte forbrugerne mod deltagelse i spil, der ikke er underlagt de samme krav om sikkerhed, præmieindbetaling m.m. som de tilladte spil.

Tilsyn og kontrol med afvikling af spil

1. Tipstjenesten og DanToto

Efter den gældende § 4 i tips- og lottoloven drager skatteministeren omsorg for fornødent tilsyn og kontrol med Tipstjenestens afvikling af spil, lotterier og væddemål. Til at udøve dette tilsyn har skatteministeren nedsat Statskontrollen, der ligeledes har det tilsvarende tilsyn med DanTotos afvikling af væddemål på heste- og hundevæddeløb, jf. § 7 i væddeløbsloven.

Statskontrollens opgave er at varetage statens og spillernes interesser ved afviklingen af spillene. Opgaven løses i korte træk ved at:

1. udøve kontrol med fordelingen af indskud og præmiebeløb, således at det sikres, at spillene er i overensstemmelse med lovgivningen,

2. foretage overvågning af alle lodtrækninger i forbindelse med afvikling af spillene, herunder udtrækning af erstatningsresultater,

3. foretage afgørelser vedrørende protester fra spillerne om præmieudbetalingen.

Statskontrollen er fysisk placeret i Tipstjenestens ejendom, og udgifterne til dens virke, herunder aflønning af medarbejderne, afholdes fuldt ud og direkte af Tipstjenesten og DanToto. Det er regeringens opfattelse, at dette på længere sigt ikke er optimalt for at sikre kontrollens fornødne uafhængighed af Tipstjenesten og DanToto.

Det er derfor regeringens opfattelse, at Statskontrollen bør flyttes fra Tipstjenesten.

Med den nye lov på spilleautomatområdet har Skatteministeriet med virkning fra 1. januar 2001 oprettet en enhed i ToldSkat, Spillemyndigheden, der i første omgang skal varetage administrationen med udstedelse af tilladelser til og kontrol med spilleautomatområdet. Der er således etableret en særlig enhed, der har fokus på spillemarkedet.

Det er regeringens opfattelse, at det er hensigtsmæssigt at samle de kontrolopgaver, der ligger i Spillemyndigheden og Statskontrollen, under ét i Spillemyndigheden, da der derved kan opbygges en fælles ekspertise, hvor bl.a. kontrollen med store dele af spillemarkedet kan ses i sammenhæng. En sådan samling ligger også i forlængelse af, at Statskontrollen allerede i dag er under instruktion af Spillemyndigheden.

Omkostningerne for Statskontrollens virke betales som nævnt fuldt ud af Tipstjenesten og DanToto. Det er hensigten, at dette stadig skal være gældende efter en flytning af Statskontrollen til Spillemyndigheden. Dette er baggrunden for forslaget om, at skatteministeren kan fastsætte gebyrer for kontrol og tilsyn med afviklingen af spil, lotterier og væddemål i Tipstjenesten og DanToto.

De nuværende medarbejdere i Statskontrollen vil med forslaget skulle ansættes i ToldSkat, hvilket vil ske efter reglerne i lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002.

2. Klasselotteriet

I § 4 i lov om Det Danske Klasselotteri A/S er det bestemt, at skatteministeren fører tilsyn og kontrol med selskabets virksomhed.

Ledelse og tilsyn med Det Danske Klasselotteris trækninger foretages af kontrollanter – Tilsynet – fra ToldSkat. Tilsynet overværer og kontrollerer, at trækningsprogrammet anvendes og indlæses i trækningssystemet, og at de af Tilsynet fra Notarialkontoret modtagne trækningscifre indtastes. Når trækningen er gennemført, får Tilsynet udleveret diverse kontrollister. Herudover udarbejder en ekstern konsulent efterfølgende en analyse af trækningen. Analysen sendes til Tilsynet.

På tilsvarende vis som for Statskontrollen afholdes udgifterne til dette tilsyn fuldt ud og direkte af Klasselotteriet.

Det er hensigten at placere ansvaret for varetagelsen af disse opgaver i Spillemyndigheden, og at udgiften fortsat skal afholdes af Klasselotteriet. Dette er baggrunden for forslaget om, at skatteministeren kan fastsætte gebyrer for kontrol og tilsyn med afviklingen af klasselotteriet.

I modsætning til medarbejderne i Statskontrollen er medarbejderne i Tilsynet allerede ansat i ToldSkat. Det bemærkes i den forbindelse, at omfanget af tilsynsopgaven ikke svarer til fuldtidsbeskæftigelse.

3. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget skønnes at medføre et årligt provenutab på ca. 2,5 mill. kr. For 2003 vedrører provenutabet både bortfald af statsafgiften på Tipstjenestens spil på Færøerne pr. 1. august og et acontobeløb til Færøerne på 1,65 mill. kr., der bliver endeligt. For 2004 og efterfølgende år vedrører provenutabet alene statsafgiften. Desuden skønnes lovforslaget at medføre et årligt rentetab i størrelsesordenen en halv til en hel million kroner som følge af bl.a. acontoudbetalingerne til hestevæddeløbssporten.

For finansåret 2003 skønnes lovforslaget at medføre et provenutab i størrelsesordenen 3 mill. kr.

Provenuvirkningen for staten af forslaget om fastsættelse af et nyt udlodningsloft fra og med 2004 vil afhænge af udviklingen i Tipstjenestens overskud og udviklingen i reguleringstallet efter personskattelovens § 20. Hvis overskuddet stiger mere end udviklingen i reguleringstallet efter personskattelovens § 20, vil forslaget medføre en provenugevinst for staten, mens forslaget vil kunne medføre et provenutab, hvis overskuddet er mindre end det nye fastsatte udlodningsloft, jf. tabel 7, der viser regneeksempler for udviklingen i Tipstjenestens overskud i årene fra 2003 til 2005. Reguleringen af det foreslåede udlodningsloft er i regneeksemplet fastsat til 3,5 pct. årligt.

Det bemærkes, at den endelige regulering af beløbene til overskudsmodtagerne fra Tipstjenestens overskud foregår i året efter regnskabsåret. Eksempelvis vil den endelige regulering af overskuddet i 2004 ske i 2005.

Tabel 7 Regneeksempler for provenu ved nyt udlodningsloft og udvikling i Tipstjenestens overskud

Mill. kr.

Nyt udlodnings-

loft1)

Stigning i

Tipstjenestens overskud 2)

Bortfald af rentekompensation

Samlet provenuvirkning i forhold til gældende regler

   

0 pct.

2 pct.

4 pct.

 

0 pct.3)

2 pct. 3)

4 pct. 3)

2003

-

1.355

1.355

1.355

-

-

-

-

2004

1.424

1.355

1.382

1.409

-

-

-

-

2005

1.473

1.355

1.410

1.466

20

-15

-1

13

2006

-

-

-

-

20

-39

-12

16

Anm.: ¸ =provenutab

1) Inklusiv rentekompensation på 20 mill. kr. Loftet er reguleret med 3,5 pct. årligt.

2) Med udgangspunkt i Tipstjenestens budget for 2002 inkl. overskud fra hestevæddeløbssporten mv. (ekskl. rentekompensation).

3) Provenuvirkning ved forskellige stigningsprocenter for Tipstjenestens overskud.

Hvis Tipstjenestens overskud er uændret fra 2003 til 2005 vil staten i det viste regnestykke få et provenutab i 2005 og i efterfølgende år, da staten skal finansiere halvdelen af forskellen mellem det faktiske overskud og det nye udlodningsloft.

Såfremt overskuddet i Tipstjenesten stiger med 4 pct. årligt, vil staten få et merprovenu i 2005 på ca. 13 mill. kr. stigende til ca. 16 mill. kr. i 2006.

4. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

En flytning af Statskontrollen til Spillemyndigheden skønnes at ville medføre et øget ressourcetræk på op mod 10 årsværk svarende til ca. 3,5 mill. kr. i lønudgifter samt overhead på 1 mill. kr. eller i alt ca. 4,5 mill. kr. Hertil kommer særlige løbende udgifter til edb m.v. på ca. 1,3 mill. kr. årligt. De samlede løbende merudgifter for ToldSkat skønnes således at ville udgøre 5,8 mill. kr. årligt, hvilket beløb vil blive søgt optaget som løbende årlige udgifter på forslag til finanslov for 2004 under § 09.21.01. ToldSkat. I det omfang det er muligt at skønne over udviklingsomkostninger samt andre engangsomkostninger, vil disse udgifter ligeledes blive optaget på finanslovsforslaget.

Udviklingsomkostninger samt andre engangsomkostninger, som det ikke er muligt at skønne over på forhånd, vil blive indarbejdet i Skatteministeriets rammer på de efterfølgende årlige finanslovsforslag.

Det forventes, at Statskontrollen overføres til ToldSkat pr. 1. juli 2003, hvorfor et beløb på 2,9 mill. kr. vil blive søgt optaget på forslag til lov om tillægsbevilling for 2003.

Udgifterne til tilsyn og kontrol med Klasselotteriet skønnes at ville udgøre ca. 0,1 mill. kr. årligt, hvilket beløb vil blive søgt optaget som løbende årlige udgifter på forslag til finanslov for 2004.

Dette tilsyn forventes overtaget med virkning fra starten af et nyt lotteri og formentlig pr. september/oktober 2003. Under hensyn til beløbets størrelse vil der ikke blive søgt optaget et beløb på forslag til lov om tillægsbevilling for 2003.

Tidspunktet for omlægningen af Statskontrollen og kontrollen med Klasselotteriet vil blive fastsat efter nærmere drøftelse med de berørte selskaber. Sker overførslen på andre tidspunkter end nævnt ovenfor, vil udgifter til optagelse på lov om tillægsbevilling for 2003 blive korrigeret tilsvarende.

Det er hensigten at fastsætte gebyrer for Tipstjenesten, DanToto og Klasselotteriet, der svarer til de udgifter, som kontrollen med de enkelte selskaber udløser i ToldSkat, og disse gebyrindtægter vil blive søgt optaget under Skatteministeriet på henholdsvis forslag til finanslov for 2004 og forslag til lov om tillægsbevilling for 2003.

Det er endvidere hensigten at fastsætte gebyrerne for en 2-årig periode. Første gang vil perioden dog løbe fra overtagelsen af kontrollen til 31. december 2004. Ved fastsættelsen af gebyrerne for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2005 vil der blive reguleret for mer- eller mindreudgifter i den forudgående periode, og tilsvarende vil der ved fastsættelsen af gebyrerne fra 1. januar 2006 blive reguleret for udgifterne i forhold til gebyrerne i den forudgående periode. Der er således tale om, at betalingerne vil fungere som acontobetalinger.

I det omfang udgifterne i ToldSkat i den løbende periode afviger væsentlig fra de fastsatte gebyrer, vil det påhvile ToldSkat at drøfte mer- eller mindreudgifterne med det berørte selskab. Herved sikres, at selskaberne har et løbende indblik i det faktiske kontrol- og tilsynsomfang.

For så vidt angår de for kontrollen nødvendige udviklingsomkostninger og andre engangsomkostninger, som det ikke er muligt at skønne over på forhånd, vil disse blive afholdt af ToldSkat og efterfølgende pålagt selskaberne.

Den endelige fastsættelse af gebyrerne vil ske efter forhandlinger med selskaberne.

De øvrige forslag skønnes ikke at have administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Det forventes, at forslaget om at tilføre midler til hestevæddeløbssporten ved at medtage den på fordelingsnøglen for tips- og lottomidler vil bidrage til, at hestevæddeløbssporten kan få vendt den negative udvikling således, at der også i fremtiden kan udbydes et attraktivt totalisatorspil til gavn for de danske trav- og galopbaner, trænere og opdrættere m.v. Et attraktivt totalisatorspil vil også kunne bidrage til en fortsat udvikling af Tipstjenestens overskud til gavn for de øvrige overskudsmodtagere.

Omlægningen af kontrollen og udmøntning af forslaget om fastsættelse af gebyrer for tilsyn og kontrol med udøvelsen af virksomhed i Tipstjenesten, DanToto og Klasselotteriet betyder i sig selv ikke ændrede omkostninger for selskaberne, da det som udgangspunkt er den nuværende kontrol, der overføres til ToldSkat. Således har Tipstjenesten og DanToto for 2002 budgetteret med udgifter på 6,0 mill. kr. og for 2003 med 5,6 mill. kr.

Hertil kommer årlige afskrivninger på 3,3 mill. kr., men selskaberne vil ikke fremover skulle foretage de investeringer, der ligger til grund for afskrivningerne. Disse udgifter vil i stedet skulle afholdes af ToldSkat, men selskaberne vil blive pålagt at betale et tilsvarende gebyr.

Hertil kommer omkostninger i forbindelse med kontrol af nyudviklede spil, som der ikke kan skønnes over for de kommende år, men hvor selskaberne også vil blive pålagt at betale et tilsvarende gebyr.

Endvidere afholder Tipstjenesten og DanToto omkostningerne ved flytning af Statskontrollen fra Tipstjenesten til ToldSkat.

Klasselotteriets udgifter beløber sig i 2002 til ca. 75.000 kr., svarende til de skønnede fremtidige udgifter ved kontrollen med Klasselotteriet.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

EF-domstolen har i en række domme fastslået, at der på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende vedrørende udbud af spil, tilkommer de nationale myndigheder et skøn, når der lovgives på området. Dette skøn omfatter fastsættelsen af de fornødne forskrifter til beskyttelse af deltagerne i spillet og mere generelt af samfundsordenen under hensyn til hver enkelt medlemsstats socialt og kulturelt betingede særegenheder. Skønnet gælder både de nærmere bestemmelser om tilrettelæggelsen af spillene og omfanget af indsatserne og anvendelsen af det udbytte, de afkaster. Det tilkommer således ikke alene de nationale myndigheder at afgøre, om det er nødvendigt at begrænse spil, men også om de skal forbydes – dog under forudsætning af, at sådanne begrænsninger ikke er diskriminerende. Der henvises til EF-domstolens domme i Schindler-sagen (sag C-275/92), i Läärä-sagen (sag C124/97) og i Zenatti-sagen (sag C-67/98).

Disse domme indebærer, at selv om virksomhed, der består i at give personer mulighed for mod betaling at deltage i pengespil, er omfattet af EF-traktatens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser, og national lovgivning om lotterier og andre pengespil derfor skal være i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 49 om forbud mod restriktioner i den fri udveksling af tjenesteydelser mellem medlemsstaterne, kan national lovgivning, der begrænser eller forbyder lotterier og pengespil være lovlig, når den er begrundet i de hensyn, EF-domstolen har anerkendt i dommene, og ikke er diskriminerende.

Det foreslåede forbud mod udbud, formidling af deltagelse i og markedsføring af spil, lotterier og væddemål, der ikke lovligt kan udbydes her i landet, omfatter ethvert spil, der ikke har opnået bevilling, uden hensyn til udbyderens nationalitet eller spillets hjemsted, og forbudet indeholder derfor ikke elementer af diskrimination.

Det overordnede formål med det foreslåede forbud er at begrænse udbredelsen af ludomani og den økonomiske kriminalitet, der ofte er forbundet med spil om penge, og at beskytte forbrugerne mod at deltage i spil, der ikke er underlagt de samme krav om sikkerhed og gevinstudbetaling, som de spil, der har opnået bevilling. Endvidere tager forbudet sigte på at beskytte de tilladte spil, der er underlagt krav om udlodning til almennyttige formål, mod konkurrence fra rent kommercielle spil, der ikke er underlagt tilsvarende krav. Disse hensyn kan efter EF-domstolens praksis lovligt varetages ved fastsættelsen af nationale regler på området, og lovforslaget vurderes derfor at være i overensstemmelse med EU-retten.

10. Samlet vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

I nedenstående oversigt gives en samlet vurdering af konsekvenserne af lovforslaget.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

 

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

 

Lovforslaget skønnes at medføre et årligt provenutab i størrelsesordenen 3 mill. kr. som følge af, at bl.a. statsafgiften ophæves for spil på Færøerne, og et rentetab vedrørende acontoudbetalingerne til hestevæddeløbssporten. Dertil kommer en provenuvirkning vedrørende det foreslåede udlodningsloft, der vil afhænge af udviklingen i udlodningsloftet og Tipstjenestens overskud. Provenutabet vedrører alene staten.

Finansårsvirkningen for 2003 skønnes til i størrelsesordenen 3 mill. kr.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Et øget ressourceforbrug i staten, der dækkes af gebyrindtægter.

 

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes at kunne bidrage positivt til hestevæddeløbssportens udvikling, så der også i fremtiden kan udbydes et attraktivt totalisatorspil til gavn for både hestevæddeløbssporten og de øvrige overskudsmodtagere.

Fastsættelse af gebyrer for tilsyn og kontrol med udøvelsen af virksomhed i Tipstjenesten, DanToto og Klasselotteriet medfører ikke i sig selv ændrede omkostninger for selskaberne, da det som udgangspunkt er den nuværende kontrol, der overføres til ToldSkat.

Tipstjenesten og DanToto afholder omkostninger ved flytningen af Statskontrollen fra Tipstjenesten til ToldSkat.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

 

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

 

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

 

Forholdet til EU-retten

Lovforslagets forbud mod udbud og formidling af deltagelse i spil, der ikke har bevilling efter dansk lovgivning, er omfattet af EF-Domstolens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser. Forbudet indeholder dog ikke elementer af diskrimination og forfølger tvingende almene hensyn, som er anerkendt af EF-Domstolen. Forbudet er derfor i overensstemmelse med EU-retten.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter forslaget ophæves §§ 1 og 2 i lov om visse spil, lotterier og væddemål (tips- og lottoloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 8. maj 2002.

I stedet foreslås indsat nye §§ 1, 1 A og 2, der er en sammenskrivning af de gældende regler i tips- og lottolovens §§ 1 og 2 og §§ 1 og 2 i lov om væddemål i forbindelse med heste- og hundevæddemål (væddeløbsloven), jf. lov nr. 454 af 31. maj 2000, som ændret ved lov nr. 1029 af 22. november 2000.

Der foreslås ingen ændring af satserne for afgift til staten, som i dag er fastsat i tips- og lottoloven og væddeløbsloven.

Efter forslaget vil afgiftssatsen for spil, lotterier og væddemål således fortsat udgøre 16 pct. af indskudssummen. Som efter de gældende regler er der dog undtagelser herfra.

Af bookmakerspil betales en afgift på 30 pct. af det beløb, hvormed indskudssummen overstiger gevinsterne (bruttospilleindtægten).

Af væddemål på heste- og hundevæddeløb betales en månedlig afgift på 11 pct. af det beløb, hvormed indskudssummen overstiger gevinsterne (bruttospilleindtægten), og en tillægsafgift på 19 pct. af den del af den månedlige bruttospilleindtægt, der overstiger 16,7 mill. kr.

Det foreslås, at der ikke skal betales statsafgift til Danmark af spil, der foregår på Færøerne. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at Færøerne ikke længere skal være på fordelingsnøglen for tips- og lottomidlerne, men at overskuddet af spil, der foregår på Færøerne, i stedet tilfalder Færøerne, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Efter forslaget vil der som efter de gældende regler kun kunne gives bevilling til ét selskab. Bevillingen er givet til Dansk Tipstjeneste A/S (Tipstjenesten). Udover de i stk. 2 nævnte begrænsninger er der ingen begrænsninger i, hvilke spil selskabet kan meddeles bevilling til.

Bevilling til væddemål på heste- og hundevæddeløb kan gives til et datterselskab af hovedbevillingshaveren. Denne bevilling har DanToto A/S (DanToto) i dag.

Efter forslaget er det ikke et krav, at bevillingen til væddemål på heste- og hundevæddeløb skal gives til et datterselskab af Tipstjenesten. Gives bevillingen imidlertid til et andet selskab end Tipstjenesten, skal dette selskab være organiseret som et datterselskab af Tipstjenesten.

Efter forslaget vil Tipstjenesten således kunne vælge at nedlægge DanToto og selv overtage bevillingen til at udbyde væddemål på heste- og hundevæddeløb.

Til nr. 2

Der er tale om en redaktionel konsekvensændring som følge af sammenskrivningen af tips- og lottoloven med væddeløbsloven.

Til nr. 3

Efter forslaget overføres kompetencen til at udnævne formanden for bestyrelsen i det selskab (Tipstjenesten), der har bevilling til at udbyde spil, lotterier og væddemål, fra skatteministeren til finansministeren. Kompetencen til at udpege en næstformand blandt medlemmerne af bestyrelsen overføres ligeledes fra skatteministeren til finansministeren. Endelig foreslås kompetencen til at fastsætte størrelsen af formandens og bestyrelsesmedlemmernes vederlag overført fra skatteministeren til finansministeren.

Dette er konsekvensændringer som følge af, at ejerskabet til Tipstjenesten er overgået fra skatteministeren til finansministeren.

Efter forslaget udnævner skatteministeren fortsat et af bestyrelsens medlemmer.

Til nr. 4

Den foreslåede § 3 A vedrører Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, der skal fordele midlerne til hestevæddeløbssporten.

Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond har til formål at tilføre dansk hestevæddeløbssport midler med henblik på, at Tipstjenesten og DanToto kan udbyde væddemål på hestevæddeløbssportens baner. Fonden skal endvidere tildele hundevæddeløbssporten midler, i det omfang hundevæddeløb finder sted på hestevæddeløbssportens baner. Fondens administrations- og sekretariatsudgifter afholdes af fonden.

Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en formand og 4 medlemmer. Dansk Galop og Dansk Travsports Centralforbund udpeger hver 1 medlem. Efter forslaget skal kulturministeren udpege de resterende 3 medlemmer, heriblandt formanden. Bestyrelsen udnævnes for en periode af 4 år. Bestyrelsesmedlemmerne kan genudnævnes. Bestyrelsen aflægger årligt regnskab og beretning til kulturministeren.

Affattelsen af § 3 A svarer som udgangspunkt til de gældende regler i væddeløbslovens §§ 5 og 6. Der foreslås dog følgende ændringer:

1. Det overskud, der dannes ved totalisatorspil på den enkelte hestevæddeløbsbane, tilfalder denne bane.

2. Skatteministerens kompetence til at udnævne bestyrelsesmedlemmer i Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond overføres til kulturministeren.

3. Kulturministeren er ikke forpligtet til at udnævne et bestyrelsesmedlem fra Tipstjenestens administration.

Bevillingshaveren til spil og væddemål på heste- og hundevæddeløb er i dag DanToto, som er et datterselskab af Tipstjenesten. I væddeløbslovens §§ 3 og 4 findes de gældende regler om, hvorledes DanToto skal ledes.

Efter de gældende regler skal DanToto ledes af en bestyrelse bestående af en formand og 5 medlemmer. Skatteministeren udnævner efter indstilling fra Tipstjenestens bestyrelse 2 af DanTotos bestyrelsesmedlemmer, hvoraf det ene medlem skal være formand, og 2 medlemmer skal være fra Tipstjenestens administration. Skatteministeren udnævner endvidere 2 medlemmer efter indstilling fra Dansk Travsports Centralforbund og Dansk Galop. Bestyrelsen udnævnes for en periode af 4 år, og bestyrelsesmedlemmerne kan genudnævnes. I vedtægterne skal det være bestemt, at DanToto skal opløses, hvis bevillingen til at udbyde væddemål ophører.

Det foreslås, at de gældende regler i væddeløbslovens §§ 3 og 4 ikke videreføres. Det vil herefter være bestyrelsen i Tipstjenesten, der træffer beslutning om sammensætningen af bestyrelsen i DanToto. Dette svarer til den konstruktion, der er gældende for Tipstjenestens andet datterselskab, Dansk Automatspil. Forslaget skal ses på baggrund af, at hestevæddeløbssporten efter den foreslåede omlægning vil få hovedparten af sine midler fra Tipstjenestens overskud via fordelingsnøglen. Det er også i overensstemmelse med, at det af forslaget til affattelse af tips- og lottolovens § 2, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, fremgår, at Tipstjenesten kan vælge at nedlægge DanToto og selv overtage bevillingen til spil og væddemål på hestevæddeløb, men at selskabet dog skal være et datterselskab af Tipstjenesten, hvis det fortsætter med at have væddemålsbevillingen.

Til nr. 5

I de gældende bestemmelser om tilsyn og kontrol med Tipstjenesten og DanToto er anført, at skatteministeren fører tilsyn og kontrol ikke blot med selskabernes virksomhed, men også med deres regnskaber. Denne del af de gældende bestemmelser er ikke medtaget i den foreslåede nye bestemmelse. Det skyldes, at statens ejerskab til Tipstjenesten, og dermed også pligten til at føre et overordnet økonomisk tilsyn med selskabet, er overgået til finansministeren.

Det er i de gældende bevillinger til såvel Tipstjenesten som DanToto anført, at kontrollen med selskabernes spil, lotterier og væddemål varetages af Statskontrollen. Samtidig med flytning af Statskontrollen til ToldSkat vil kontrollen blive integreret med Spillemyndighedens øvrige opgaver. Der er ikke hermed umiddelbart tilsigtet nogen væsentlig ændring af kontrollen, og Folketingets Finansudvalg vil derfor ikke blive forelagt et nyt udkast til bevilling som følge af nærværende lovforslag.

Til nr. 6

Der er tale om en redaktionel konsekvensændring af sammenskrivningen af de to love. Efter de gældende regler skal vinderne af gevinster betale en afgift på 15 pct. af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr. Dog er gevinster fra totalisatorspil på heste- og hundevæddeløb fritaget for en sådan afgift. Med forslaget indarbejdes denne undtagelse for gevinster ved heste- og hundevæddeløb i § 6, stk. 1.

Til nr. 7

Ny fordelingsnøgle

Efter forslaget indarbejdes den nye fordelingsnøgle i tips- og lottoloven. Det foreslås, at det overskud, der fremkommer efter udredelsen af statsafgiften, gevinsterne og udgifterne til administration, afskrivning, henlæggelser m.v. samt dividende, fordeles således:

1) 65,85 pct. til Kulturministeriet,

2) 12,56 pct. til Undervisningsministeriet,

3) 3,36 pct. til Miljøministeriet,

4) 10,33 pct. til Socialministeriet,

5) 2,92 pct. til Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

6) 0,39 pct. til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling,

7) 3,71 pct. til Finansministeriet og

8) 0,88 pct. til Grønland.

Miljøministeriets midler, jf. nr. 3 ovenfor, skal anvendes til støtte af friluftslivet og fordeles af Friluftsrådet svarende til de gældende regler, jf. lovens § 6 D.

Ovennævnte overskud omfatter ikke overskud af spil, der foregår på Færøerne. Dette overskud tilfalder Færøerne, jf. nærmere herom nedenfor.

Det nye loft for udlodning

Det foreslås, at der fastsættes et udlodningsgrundlag med udgangspunkt i Tipstjenestens overskud for regnskabsåret 2003 tillagt 20 mill. kr. Det tillagte beløb på 20 mill. kr. er fastsat med udgangspunkt i den skønnede rentekompensation for 2003. Uanset størrelsen af den faktiske rentekompensation for 2003 vil det tillagte beløb dog udgøre 20 mill. kr. Det således fremkomne beløb reguleres med udviklingen i reguleringstallet efter personskattelovens § 20.

Hvis Tipstjenestens overskud for et senere regnskabsår overstiger overskuddet for regnskabsåret 2003 tillagt 20 mill. kr., reguleret efter personskattelovens § 20, fordeles halvdelen af forskellen mellem dette beløb og overskudsbeløbet til overskudsmodtagerne. Det resterende beløb tilfalder staten.

Hvis overskuddet er mindre end ovennævnte beløb, udbetaler staten halvdelen af forskellen mellem dette beløb og overskudsbeløbet til overskudsmodtagerne.

Det foreslås, at det nye loft for udlodning træder i kraft den 1. januar 2004.

Det gældende udlodningsloft for Tipstjenestens overskud på indtil 1.560 mill. kr. (2003-niveau) fortsætter således i regnskabsåret 2003. Den nye fordelingsnøgle som beskrevet ovenfor finder dog anvendelse for 2003.

Finansministeren og skatteministeren afgiver inden udgangen af folketingsåret 2007-08 en redegørelse med henblik på en eventuel revision af det nye loft for udlodning.

Færøerne

Det foreslås, at Færøerne ikke længere modtager midler via fordelingsnøglen.

I stedet foreslås, at overskuddet af spil, der foregår på Færøerne, tilfalder Færøerne, som herefter selv fordeler midlerne til almennyttige formål. I den forbindelse henvises til den gældende § 6 I, hvorefter midlerne til Færøerne og Grønland fordeles til almennyttige formål af de respektive kompetente myndigheder.

Endvidere skal forslaget om, at Færøerne ikke skal modtage midler via fordelingsnøglen, ses i sammenhæng med § 1 A, stk. 4, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 1. I denne bestemmelse foreslås, at der ikke skal betales statsafgift af spil, der foregår på Færøerne.

Efter gældende regler får Færøerne 0,5 pct. af Tipstjenestens overskud.

I lovforslaget er det forudsat, at Tipstjenesten som entreprenør udbyder de samme spil på Færøerne som i dag eventuelt suppleret med skrabespil, der ikke er udbudt på Færøerne i dag.

Der foretages en særskilt resultatopgørelse på Færøerne, og der skal hverken betales statsafgift på 16 pct. af indskudssummen til Danmark eller 30 pct. af indskudssummen fratrukket gevinster for bookmakerspil. Der betales fortsat gevinstafgift.

Dansk Tipstjenestes OnLinespil blev introduceret på Færøerne i april 1997. Udviklingen i omsætningen på Færøerne har imidlertid ikke svaret til den forventning, der var på tidspunktet for den seneste ændring af lovens fordelingsnøgle - Lov nr. 438 af 26. juni 1998 - og Færøerne har således i forhold til omsætningen på Færøerne fået en forholdsvis stor overskudsudlodning. Tipstjenestens spil på Færøerne forudsættes imidlertid videreført inden for de rammer, der til enhver tid aftales med Itróttarvedding og godkendes af det færøske landsstyre efter en såkaldt »entreprenørmodel«.

For tilladelsen til udbud af spil på Færøerne forudsættes det, at Tipstjenesten halvårligt - med opgørelse den 30. juni og 31. december - betaler 34 pct. a conto af den omsætning, der er opnået på Færøerne i det forløbne halvår. Endelig regulering af betalingen finder sted, når Tipstjenestens årsregnskab foreligger, og beregnes på grundlag af den i Danmark beregnede statsafgift sammenlagt med det beregnede dækningsbidrag i Dansk Tipstjeneste A/S for det aktuelle år korrigeret for indtjeningsbidraget fra Dansk Automatspil A/S (i 2001 svarende til 38 pct. af den færøske omsætning, eller ca. 6 mill. kr.).

En sådan model forventes at give mulighed for at styrke færingernes interesse for Dansk Tipstjenestes spil. Dertil kommer, at Tipstjenestens skrabespil netop nu står for at blive introduceret på Færøerne. Dette må alt i alt forventes at medføre et løft i den færøske omsætning, således at tilskuddet til Færøerne bevares og formentlig på kort sigt vil blive øget.

»Entreprenørmodellen« giver anledning til, at det aftales mellem Itróttarvedding og Dansk Tipstjeneste, at udgiften vedrørende spilintroduktioner, markedsføringskampagner og lign. direkte rettet mod Færøerne fragår Tipstjenestens betaling til det færøske landsstyre.

I 2001 var der 1.354 mill. kr. til modtagerne af Tipstjenestens overskud. Heraf fik Færøerne som nævnt 0,5 pct. eller ca. 6,8 mill. kr. Spilleomsætningen var ca. 16 mill. kr. og statsafgiften heraf ca. 2,5 mill. kr. Summen af den for Danmark beregnede procentuelle statsafgift sammenlagt med det procentuelt beregnede dækningsbidrag i 2001 (svarende til 38 pct. af den færøske omsætning) udgør ca. 6 mill. kr. Dette er næsten af samme størrelsesorden som overskuddet via fordelingsnøglen.

Ifølge aftalen mellem Færøerne og Dansk Tipstjeneste, der blev indgået i begyndelsen af dette år, kan aftalen opsiges med et halvt års varsel, hvis der sker væsentlige ændringer i det beløb, som Færøerne modtager i forbindelse med spil på øerne. Dette synes ikke umiddelbart at være tilfældet.

Når spil på Færøerne ikke indgår i Tipstjenestens omsætning og overskud, bliver de øvrige modtagere alt andet lige bedre stillet. Dette hænger sammen med, at Færøerne i dag modtager ca. det dobbelte af, hvad spilleomsætningen tilsiger, når man ser på Tipstjenestens samlede overskud i forhold til omsætningen.

Færøernes overskud på 6,8 mill. kr (2001-niveau) indgår som finansieringselement ved løsning af hestevæddeløbssportens økonomiske problemer. Det »manglende« beløb på omkring det halve - eller lidt over 3 mill. kr., jf. ovenfor - finansieres af alle de øvrige overskudsmodtagere.

Efter lovforslaget ophæves den danske statsafgift for spil på Færøerne med virkning fra og med 1. august 2003.

Endvidere foreslås, at acontobeløbet på 1,65 mill. kr. vedrørende 1. kvartal 2003, som udbetales til Færøerne primo 2003, tilfalder Færøerne.

Til nr. 8

Efter forslaget indarbejdes den nye nøgle til fordeling af Kulturministeriets midler. Midlerne foreslås anvendt således:

1) 7,59 pct. til Team Danmark,

2) 25,07 pct. til Danmarks Idræts-Forbund,

3) 22,86 pct. til Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger,

4) 3,41 pct. til Dansk Firmaidrætsforbund,

5) 7,30 pct. til Lokale- og Anlægsfonden,

6) 8,20 pct. til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond og

7) 25,57 pct. til kulturelle formål.

Udover justering af satserne i forhold til gældende regler foreslås det, at hestevæddeløbssporten medtages på fordelingsnøglen under Kulturministeriets pulje. Hestevæddeløbssporten omfatter trav- og galopsporten.

Til § 6 B

Nr. 1. Team Danmark.

Med forslaget vil Team Danmark med udgangspunkt i den ændrede fordelingsnøgle på grundlag af 2001 ikke blive økonomisk berørt af den foreslåede omfordeling af overskudsmidlerne til fordel for hestevæddeløbssporten.

Nr. 2. Danmarks Idræts-Forbund.

Som led i omfordelingen af Kulturministeriets midler foreslås at reducere Danmarks Idræts-Forbunds pulje fra hidtidige 27,0 pct. af ministeriets samlede pulje til 25,07 pct. DIF forpligter sig til at overtage det økonomiske ansvar for henholdsvis Danmarks Tankesportsforbund, Danmarks Døveidrætsforbund og Dansk Handicapidrætsforbund. Kulturministeriet har ydet tilskud til disse organisationer.

Af udlodningen til Danmarks Idræts-Forbund overføres fortsat et særskilt tilskud til Dansk Boldspil Union, som imidlertid halveres fra nugældende 4,4 pct. til 2,2 pct. af udlodningen til Danmarks Idræts-Forbund. DIF er endvidere fortsat forpligtet til at yde tilskud til Team Danmark. Dette tilskud udgør 7,8 pct. af tilskuddet til DIF.

Nr. 3. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger.

Som led i omfordelingen af Kulturministeriets midler foreslås at reducere Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers pulje fra hidtidige 24,9 pct. af ministeriets samlede pulje til 22,86 pct. Af udlodningen til DGI overføres et særskilt tilskud til De Danske Skytteforeninger på 14,6 pct.

Nr. 4. Dansk Firmaidrætsforbund.

Som led i omfordelingen af Kulturministeriets midler foreslås at reducere Dansk Firmaidrætsforbunds pulje fra hidtidige 3,6 pct. af ministeriets samlede pulje til 3,41 pct. Dansk Firmaidrætsforbund overtager samtidig det økonomiske ansvar, som Kulturministeriet har påtaget sig med hensyn til at yde tilskud til Foreningen til fremme af Motion og Idræt i dagtimerne på i alt 3,5 mill. kr. Dansk Firmaidrætsforbund vil således beløbsmæssigt samlet set være uberørt med hensyn til omfordelingen.

Nr. 5. Lokale- og Anlægsfonden.

Med forslaget vil Lokale- og Anlægsfonden med udgangspunkt i den ændrede fordelingsnøgle på grundlag af 2001 ikke blive økonomisk berørt af den foreslåede omfordeling af overskudsmidlerne til fordel for hestevæddeløbssporten.

Nr.6. Hestevæddeløbssporten.

Som led i omfordelingen af Kulturministeriets midler foreslås at medtage tilskud til hestevæddeløbssporten på fordelingsnøglen som en ny pulje på 8,20 pct. af ministeriets samlede pulje. I puljen indgår det tilskud, som Kulturministeriet hidtil har finansieret af puljen til kulturelle formål.

Nr. 7. Kulturelle formål.

Som led i omfordelingen af Kulturministeriets midler til fordel for hestevæddeløbssporten foreslås at reducere puljen til kulturelle formål fra hidtidige 28,8 pct. af ministeriets samlede pulje til 25,57 pct. I den samlede finansiering af hestevæddeløbssporten efter den nye fordelingsnøgle indgår de 15,6 mill. kr., som i 2002 finansieres af puljen til kulturelle formål og nu fremover afholdes af den foreslåede nye pulje til hestevæddeløbssporten.

Dansk Firmaidrætsforbund forpligter sig til at overtage det økonomiske ansvar, som Kulturministeriet har påtaget sig med hensyn til at yde tilskud til Foreningen til fremme af Motion og Idræt i dagtimerne, på i alt 3,5 mill. kr. Samtidig formindskes puljen til kulturelle formål på årsbasis med 3,5 mill. kr.

DIF forpligter sig til at overtage det økonomiske ansvar for henholdsvis Danmarks Tankesportsforbund, Danmarks Døveidrætsforbund og Dansk Handicapidrætsforbund. Kulturministeriet har ydet tilskud til disse organisationer. Samtidig formindskes puljen til kulturelle formål på årsbasis med 2,15 mill. kr.

Puljen til kulturelle formål fordeles til alment kulturelle formål og idrætsformål.

Tilskud til alment kulturelle formål fordeles af kulturministeren til en række puljer m.v., hvis midler med bistand af sagkyndige løbende kan fordeles af kulturministeren.

Tilskud til idrætsformål omfatter bl.a. tilskud til idrætsforskning, Antidoping Danmark m.v., til mindre landsdækkende idrætsorganisationer (Dansk Skoleidræt, Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger, m.fl.), handicapidræt samt til brevduesporten.

Til nr. 9

Efter forslaget indarbejdes den nye nøgle til fordeling af Undervisningsministeriets midler. Midlerne foreslås anvendt således:

1) 63,30 pct. til støtte af ungdomsformål,

2) 24,08 pct. til de landsdækkende oplysningsforbund m.fl. og

3) 12,62 pct. til undervisning og folkeoplysning.

Midlerne til støtte af ungdomsformål, jf. nr. 1 ovenfor, fordeles af Dansk Ungdoms Fællesråd efter regler fastsat af Tipsungdomsnævnet. Efter forslaget nedsættes disse midler med 3 mill. kr.

Til nr. 10 og 11

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at tildelingsprocenterne efter de foreslåede regler opgøres med 2 decimaler.

Til nr. 12

Der er tale om redaktionelle konsekvensændringer som følge af, at væddeløbsloven sammenskrives med tips- og lottoloven.

Til nr. 13

Der er tale om en konsekvensændring som følge af § 1, nr.7

Til nr. 14

Efter de gældende regler i § 7 B er der hjemmel til, at det enkelte ressortministerium i Danmark og de kompetente myndigheder på Grønland og Færøerne i bekendtgørelsesform kan fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæggelse og revision med hensyn til midler, som fordeles til private organisationer efter reglerne i §§ 6 B-6 I.

Det foreslås, at der i § 7 B indsættes »m.v.« efter »private organisationer«. Dermed skabes der hjemmel til i bekendtgørelsesform også at fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæggelse og revision med hensyn til midler, som fordeles til privatpersoner. Dette har der tidligere været hjemmel til, men ikke i den nugældende lov.

Til nr. 15 og 16

Der er tale om redaktionelle konsekvensændringer som følge af sammenskrivningen af tips- og lottoloven med væddeløbsloven.

Til nr. 17

Der er tale om en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 18

Til § 10

Til stk. 1

Loven er en sammenskrivning af væddeløbsloven og tips- og lottoloven, og det foreslås i vidt omfang at videreføre bestemmelserne i væddeløbslovens § 12 i tips- og lottoloven. Væddeløbslovens § 12 har det samme sigte som den gældende § 10 i tips- og lottoloven, men er af nyere dato og er mere præcist formuleret. Lovens bestemmelser udvides og moderniseres for at tilpasses lovens anvendelsesområde.

Det foreslås endvidere, at lotterier og andre spil end væddemål også omfattes af bestemmelsen, hvilket er i overensstemmelse med lovens anvendelsesområde i § 1. Baggrunden herfor er, at internetspiludbudene, der er rettet direkte mod danske forbrugere, de seneste år er blevet meget varierede, idet de foruden bookmaking omfatter mange mere eller mindre ukontrollerede spilleformer m.v. Den bredere formulering skal sikre de tilladte spil og selskaber, der er underlagt krav om sikkerhed, gevinstudbetaling og udlodning af midler til velgørende formål, mod spil og selskaber, som ikke er underlagt tilsvarende krav.

Det er ikke tilsigtet med denne lov at ændre i lotteriforbudsloven, jf. lov om forbud mod lotteri m.m. af 6. marts 1869. Såfremt en overtrædelse er omfattet både af lotteriforbudsloven og tips- og lottoloven, finder bestemmelserne i lotteriforbudsloven anvendelse.

Nr. 1

Ved at videreføre bestemmelsen i væddeløbslovens § 12 erstattes udtrykket »foranstaltning af spil« med »udbyder af spil«. Efter de gældende regler i tips- og lottoloven er foranstaltning af væddemål af andre end bevillingshaveren ulovligt. Der er efter disse regler ikke tvivl om, at foranstaltning af spil er ulovligt, hvis et udenlandsk spilleselskab anvender salgskanaler, hvor spillet rent fysisk sælges inden for Danmarks grænser, men der er mere tvivl om, hvorvidt udenlandske spil, der retter sig mod danske spillere og rent fysisk er placeret uden for Danmark, også er omfattet af bestemmelsen. Der er derfor brug for at præcisere, at disse spil er omfattet.

Ved at anvende udtrykket »udbyder« får bestemmelsen ved ændringen en bredere anvendelse end hidtil, idet bestemmelsen også omfatter udenlandske spil, lotterier og væddemål, som er rettet direkte mod og er tilgængelige for det danske publikum. Formålet med ændringen er at præcisere, at det efter dansk ret er ulovligt for udenlandske spilleudbydere at udbyde spil, som ved markedsføring, sprog eller udvalg af spil retter sig direkte mod danske spillere.

Spil, der udbydes via internettet, må anses for at være udbudt i Danmark, såfremt spillet er rettet mod det danske marked, f.eks. ved at spilleudbyderens hjemmeside er affattet på dansk, at spillerne kan få råd og vejledning på dansk (dansk kundeservice), eller spiludbyderens udbud af væddemål har en sammensætning, således at det fremgår, at spillet er rettet mod danske spillere.

Selvom det vurderes til at være vanskeligt at retsforfølge spiludbydere bosat uden for Danmark, vil bestemmelsen have betydelig signalværdi internationalt, og kan på længere sigt medvirke til, at de danske myndigheder kan indgå aftale med myndigheder i andre lande om at hindre udbud af spil fra disse lande til Danmark.

Der gives efter bestemmelsen endvidere mulighed for at straffe personer, som bor i Danmark, men har oprettet spilleselskaber i udlandet med henblik på at omgå den danske lovgivning ved at udbyde spil direkte til danskere over internettet.

Nr. 2

Udtrykket »formidling« videreføres i stk. 1, nr. 2. Ved formidling forstås i denne lov enhver form for aktivitet, der har til formål at etablere spil eller at udbrede deltagelsen i ulovligt spil, hvad enten de udbydes elektronisk eller på anden måde. Såfremt der er tale om reklamering, er dette selvstændigt reguleret i § 10, stk. 3, nr. 3, og falder derfor uden for formidlingsbegrebet i § 10, stk. 1.

Der vil eksempelvis være tale om formidling, såfremt der anvendes links til hjemmesider hos spilleudbydere, der ikke har bevilling til udbud af spil efter denne lov. Bestemmelsen forbyder således, at spillere i Danmark ad fysisk eller digital vej hjælpes til at spille hos spilleudbydere uden bevilling.

Endvidere vil pengeinstitutters etablering af konti i Danmark for spilleudbydere, der ikke lovligt kan udbyde spil her i landet, være formidling i lovens forstand. Pengeinstitutter har dog ikke pligt til at kontrollere kundernes konti, og hvad de anvendes til, og kan derfor normalt ikke straffes, medmindre instituttet allerede har eller burde have kendskab til lovovertrædelsen.

Egentlige informationskontorer i Danmark for spiludbydere uden bevilling vil også kunne være omfattet af formidling af deltagelse, hvis kontoret driver erhverv på at reklamere eller informere om mulighederne for at spille hos spilleudbyderen. Omfattet vil dog ikke være redaktionel omtale af ulovlige spil i trykte eller digitale nyhedsmedier.

Medvirken til overtrædelser af bestemmelserne vil kunne straffes efter de almindelige regler i straffelovens § 23.

Omfattet af medvirken kan eksempelvis være personer, som arbejder for ulovlige spilleudbydere, og som har ydet en væsentlig indsats for selskabets forretning. Det kunne f.eks. være salgsagenter og personer, der samler information om danske sportsbegivenheder til brug for spilleudbyderens væddemål.

Private personer eller firmaer, hvis servere indeholder hjemmesider med overtrædelser af forbudet i bestemmelsen, kan også være omfattet af medvirken. For at kunne straffe de såkaldte »hosts« kræves der normalt, at myndighederne har henvendt sig til »hosten« med et påbud om at fjerne den ulovlige hjemmeside, og »hosten« ikke straks retter sig efter påbudet.

Til stk. 2

Det foreslås, at straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel i 1 år. Efter forslaget kan dette ske under skærpende omstændigheder, herunder navnlig ved gentagelse, eller når lovovertrædelsen har haft særlig omfattende karakter.

Forslaget svarer til den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, 2. pkt.

Til stk. 3

Nr. 1 og 2 svarer i realiteten til de gældende regler i hestevæddeløbslovens § 12, stk. 3, nr. 1 og 2, men bestemmelsens ordlyd er tilpasset som følge af sammenskrivningen af de to love. Det foreslås dog at præcisere, at en overtrædelse af forbudet i nr. 1 skal være i erhvervsmæssigt øjemed for at kunne straffes. Denne ændring skal sikre, at formænd for tipsklubber m.v. ikke kriminaliseres for at formidle deltagelse i de lovligt udbudte spil.

Det foreslås at indføje et reklameforbud mod spil, lotterier og væddemål, som ikke har bevilling efter denne lov.

Ændringen er i overensstemmelse med det gældende forbud i hestevæddeløbslovens § 12, stk. 3, men er en præcisering af den gældende tips- og lottolovs § 10, stk. 4.

Forbudet skal sikre de spilleudbydere, der har en bevilling fra de danske myndigheder, mod konkurrence fra selskaber, der ikke har en sådan bevilling og dermed ikke lovligt kan udbyde eller formidle spil i Danmark.

Ved reklamering forstås i denne lov enhver form for annoncering eller anden viderebringelse af information om spilleudbyderens virksomhed og spilleudbud. Forbudet gælder dog ikke redaktionel omtale i trykte eller digitale nyhedsmedier.

Forbudet gælder uanset hvilket medie, der anvendes. Reklamering er derfor forbudt både i trykte medier, radio, TV og digitale medier, f.eks. i form af bannerreklamer.

Reklamering for spilleudbyderens virksomhed, herunder spilleudbyderens hjemmeside, adresse m.v., er ligeledes forbudt i henhold til § 10, stk. 3, nr. 3.

Den gældende tips- og lottolov indeholder et forbud mod deltagelse i ulovligt foranstaltede eller ulovligt formidlede væddemål. Det foreslås, at dette forbud ophæves, og at deltagelse i ulovlige spil, hvad enten de udbydes på sædvanlig vis eller via internettet, er straffrit, således at myndighedernes indsats i stedet koncentreres om udbydere og formidlere af ulovlige spil, som har den økonomiske fortjeneste af spillene.

Til stk. 4

Efter forslaget bliver det staten unddragne beløb, jf. § 1 A, at erstatte. Forslaget svarer til den gældende bestemmelse i § 10, stk. 3.

Til stk. 5

Efter forslaget kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Forslaget svarer til den gældende bestemmelse i væddeløbslovens § 12, stk. 4.

Til §§ 11 og 12

De foreslåede bestemmelser svarer i realiteten til opkrævningslovens §§ 18 og 19.

Til nr. 19

Efter forslaget gælder §§ 11 og 12 som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 18, ikke for Grønland og Færøerne, jf. opkrævningslovens § 21, hvori er fastsat, at opkrævningsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Til § 2

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af, at ejerskabet til Klasselotteriet er overgået fra skatteministeren til finansministeren.

Til nr. 2

I de gældende bestemmelser om tilsyn og kontrol med Tipstjenesten og DanToto er anført, at skatteministeren fører tilsyn og kontrol ikke blot med selskabernes virksomhed, men også med deres regnskaber, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5. For Klasselotteriet har der ikke været en tilsvarende bestemmelse om skatteministerens tilsyn med regnskaberne, og tilsynet med regnskaberne har hidtil været udøvet gennem dels godkendelse af vedtægterne, dels aktionærtilsynet.

I den gældende § 4, stk. 2, i klasselotteriloven er bestemt, at skatteministeren kan give selskabet påbud med henblik på at sikre overholdelsen af loven, bevillingen og vedtægterne samt bestemmelser udstedt i medfør af loven. Da ejerskabet til Klasselotteriet er overgået til finansministeren, foreslås bestemmelsen ændret således, at henvisningen til vedtægterne udgår. Dette vurderes ikke at have betydning for kontrollen med selskabet, da vedtægterne fortsat skal godkendes af finansministeren, hvilket svarer til proceduren for Tipstjenesten og DanToto.

Det er i den gældende bevilling til Klasselotteriet anført, at skatteministeren fører tilsyn og kontrol med selskabets virksomhed, samt at gevinsterne udstrækkes efter retningslinier fastsat af skatteministeren. Ændring af tilsynet med afviklingen af lotteriet vil derfor ikke nødvendiggøre en ny bevilling, men vil kunne gennemføres ved ændring af retningslinierne m.v.

Til § 3

Den gældende væddeløbslov foreslås ophævet. Dette er en konsekvensændring som følge af, at denne lov foreslås sammenskrevet med tips- og lottoloven.

Til § 4

Det foreslås, at de nye regler som udgangspunkt træder i kraft dagen efter, at loven er offentliggjort i Lovtidende.

Efter forslaget træder reglen om ophævelse af statsafgiften for spil på Færøerne dog først i kraft den 1. august 2003.

Endvidere foreslås, at reglen om det nye loft for udlodning af tips- og lottomidler træder i kraft den 1. januar 2004.

Til § 5

Efter forslaget indføres en overgangsregel for 2003, hvorefter beregningen af udlodningerne til de hidtil berettigede modtagere af tips- og lottomidler, bortset fra Færøerne, vil blive foretaget således, at den samlede udlodning for 2003 vil være i overensstemmelse med den nye fordelingsnøgle, som omfatter hestevæddeløbssporten. Efter overgangsreglen gælder et udlodningsloft på indtil 1.560 mill. kr. (2003-niveau). Dette svarer til det gældende udlodningsloft på 1.250 mill. kr. (1995-niveau), som reguleres med reguleringstallet efter personskattelovens § 20.

Efter overgangsreglen indgår overskud af spil, der foregår på Færøerne, ikke i fordelingen af tips- og lottomidler for 2003. Dette overskud tilfalder i stedet Færøerne, som fordeler overskuddet til almennyttige formål.

Færøerne modtager imidlertid efter de gældende regler i tips- og lottolovens § 6 A primo januar 2003 et acontobeløb på 1,65 mill. kr. vedrørende 1. kvartal 2003. Det foreslås, at dette acontobeløb tilfalder Færøerne. Baggrunden herfor er, at Færøerne efter den nye fordeling ikke vil være berettiget til andel i overskuddet fra spilleindtægterne fra den øvrige del af riget.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

 

Lovforslaget

   

§ 1

I lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 8. maj 2002, foretages følgende ændringer:

     
   

1. §§ 1 og 2 ophæves, og i stedet indsættes:

§ 1. Skatteministeren bemyndiges til at meddele bevilling til foranstaltning af spil, lotterier og væddemål mod betaling af en afgift til staten på 16 pct. af indskudssummen. Afgiften af bookmakerspil udgør dog 30 pct. af det beløb, hvormed indskudssummen overstiger gevinsterne.

 

»§ 1. Skatteministeren bemyndiges til at meddele bevilling til udbud af spil, lotterier og væddemål mod betaling af afgift til staten.

Stk. 2. Skatteministeren kan ikke efter denne lov meddele bevilling til spil på heste- og hundeløb, duekapflyvninger og cykelløb på bane, foranstaltning af et klasselotteri og lign., etablering af spillekasino eller gevinstopsparing. Skatteministeren kan dog i perioden 1. juli 2000-31. december 2001 meddele bevilling til bookmakerspil på heste- og hundevæddeløb. Det overskud fra spillet, der fremkommer efter udredelsen af statsafgiften, gevinsterne og udgifterne til administration, overføres månedligt til det selskab, skatteministeren har meddelt bevilling til efter § 1 i lov om væddemål i forbindelse med heste- og hundevæddeløb.

 

Stk. 2. Skatteministeren kan ikke efter denne lov meddele bevilling til spil på duekapflyvninger og cykelløb på bane, udbud af et klasselotteri og lign., etablering af spillekasinoer, gevinstgivende spilleautomater eller gevinstopsparing.

Stk. 3. Bevillingshaveren kan med skatteministerens godkendelse fastsætte regler for frembringelse af erstatningsresultater, som om fornødent kan anvendes som grundlag i forbindelse med de i stk. 1 omhandlede spil og væddemål.

 

Stk.3.Bevillingshaveren kan med skatteministerens godkendelse fastsætte regler for frembringelse af erstatningsresultater, som om fornødent kan anvendes som grundlag i forbindelse med de spil og væddemål, som er omfattet af stk. 1.

   

§ 1 A. Af de spil og væddemål, der er omfattet af § 1, stk. 1, betales en afgift til staten på 16 pct. af indskudssummen, jf. dog stk. 2-4.

   

Stk. 2. Af bookmakerspil (væddemål med faste odds) betales en afgift til staten på 30 pct. af det beløb, hvormed indskudssummen overstiger gevinsterne (bruttospilleindtægten).

   

Stk. 3. Af totalisatorspil (væddemål med løbende odds) på heste- og hundevæddeløb betales en månedlig afgift til staten på 11 pct. af det beløb, hvormed indskudssummen overstiger gevinsterne (bruttospilleindtægten), og en tillægsafgift på 19 pct. af den del af den månedlige bruttospilleindtægt, der overstiger 16,7 mio. kr.

   

Stk. 4. Af spil, der foregår på Færøerne, betales ikke afgift efter stk. 1-3.

§ 2. Bevilling efter § 1 må kun gives til ét selskab og kun for indtil 5 år ad gangen. Selskabet skal organiseres som aktieselskab. Fornyelse af bevilling kræver godkendelse af Folketingets Finansudvalg.

 

§ 2. Bevilling efter § 1 må kun gives til ét selskab. Bevilling til væddemål som nævnt i § 1 A, stk. 3, kan dog gives til et selskab, hvis aktiekapital tegnes af det i 1. pkt. nævnte selskab.

Stk. 2. Bestemmelserne i aktieselskabsloven kommer til anvendelse på dette selskab for alle forhold, hvor bestemmelserne i nærværende lov ikke medfører andet.

 

Stk. 2. Bevilling kan gives for indtil 5 år ad gangen. Fornyelse af bevilling kræver godkendelse af Folketingets Finansudvalg.

Stk. 3. Selskabets vedtægter og eventuelle ændringer i disse skal godkendes af skatteministeren.

 

Stk. 3. De i stk. 1 nævnte selskaber skal organiseres som aktieselskaber. Aktieselskabsloven finder anvendelse på selskaberne, medmindre andet følger af denne lov. Selskabernes vedtægter og eventuelle ændringer i disse skal godkendes af finansministeren.«

     

§ 3. Aktiekapitalen i selskabet skal være på mindst 500.000 kr. Af aktiekapitalen tegner staten 80 pct., medens Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger tegner hver 10 pct. Aktierne kan kun overdrages med godkendelse af selskabets bestyrelse.

 

2. I § 3, stk. 1, ændres »selskabet« til: »det i § 2, stk. 1, 1. pkt., nævnte selskab«.

     

Stk. 2. Selskabet skal ledes af en bestyrelse, bestående af en formand og indtil 14 medlemmer. Formanden udnævnes af skatteministeren. Skatteministeren, undervisningsministeren og kulturministeren udnævner hver et af bestyrelsens medlemmer, medens de i stk. 1 nævnte organisationer, der har deltaget i aktietegningen, og Dansk Boldspil Union, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd og Friluftsrådet vælger hver et medlem. Selskabets medarbejdere kan efter reglerne i aktieselskabsloven udpege indtil 5 medlemmer af bestyrelsen samt suppleanter for disse. Skatteministeren udpeger et af medlemmerne til som næstformand at fungere i formandens forfald. Af bestyrelsen, eksklusive formanden og de af medarbejderne udpegede medlemmer, afgår det ældst udnævnte (valgte) medlem hvert år, eventuelt efter lodtrækning. Genudnævnelse (genvalg) kan finde sted. I tilfælde af formandens eller et bestyrelsesmedlems afgang uden for tur foretages supplerende udnævnelse (valg). Hvis et af de af medarbejderne udpegede medlemmer afgår uden for tur, indtræder den valgte suppleant.

 

3. I § 3, stk. 2, 2. og 5. pkt., ændres, og i § 3, stk. 3, ændres »skatteministeren« til: »finansministeren«.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter størrelsen af formandens og bestyrelsesmedlemmernes vederlag.

Stk. 4. ---

   
     
   

4. Efter § 3 indsættes:

   

»§ 3 A. Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, der i det følgende benævnes fonden, har til formål at tilføre dansk hestevæddeløbssport midler og dermed gøre det muligt for de i § 2, stk. 1, nævnte selskaber at udbyde væddemål på hestevæddeløbssportens baner. Fonden skal endvidere tildele hundevæddeløbssporten midler, i det omfang hundevæddeløb finder sted på hestevæddeløbssportens baner. Det overskud, der dannes ved totalisatorspil på den enkelte hestevæddeløbsbane, tilfalder denne bane.

   

Stk. 2. Fondens administrations- og sekretariatsudgifter afholdes af fonden.

   

Stk. 3. Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en formand og 4 medlemmer. Dansk Galop og Dansk Travsports Centralforbund udpeger hver 1 medlem. Kulturministeren udpeger de resterende 3 medlemmer, heriblandt formanden. Bestyrelsen udnævnes for en periode af 4 år, og genudnævnelse kan finde sted.

   

Stk. 4. Bestyrelsen aflægger årligt regnskab og beretning til kulturministeren.«

     
   

5. § 4 affattes således:

§ 4. Skatteministeren drager omsorg for fornødent tilsyn og kontrol med selskabets virksomhed og regnskab. Omkostningerne herved bæres af selskabet.

 

»§ 4. Skatteministeren fører tilsyn og kontrol med de i § 2, stk. 1, nævnte selskabers virksomhed. Nærmere regler herom kan fastsættes i bevillingen. Omkostningerne ved tilsynet og kontrollen bæres af selskaberne, og skatteministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af disse omkostninger.«

     

§ 6. Af de gevinster, der tilfalder vinderne, skal svares en afgift til statskassen på 15 pct., beregnet af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.

Stk. 2. ---

 

6. I § 6, stk. 1, indsættes efter »gevinster,«: »undtaget gevinster fra totalisatorspil på heste- og hundevæddeløb,«.

     
   

7. § 6 A affattes således:

§ 6 A. Af det overskud bortset fra overskuddet fra bookmakerspil på heste- og hundeløb på indtil 1.250 mio. kr., der fremkommer efter udredelsen af statsafgiften, gevinsterne og udgifterne til administration, afskrivning, henlæggelser m.v. samt dividende, fordeles

1) 64,1 pct. til Kulturministeriet,

2) 13,1 pct. til Undervisningsministeriet,

3) 3,6 pct. til Miljøministeriet,

4) 10,6 pct. til Socialministeriet,

5) 3,0 pct. til Indenrigs- og sundhedsministeriet,

6) 0,4 pct. til Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling,

7) 3,8 pct. til Finansministeriet,

8 0,9 pct. til Grønland og

9) 0,5 pct. til Færøerne.

 

»§ 6 A. Det overskud, jf. dog stk. 2-5, der fremkommer efter udredelsen af statsafgiften, gevinsterne og udgifterne til administration, afskrivning, henlæggelser m.v. samt dividende, fordeles således:

 

1) 65,85 pct. til Kulturministeriet,

2) 12,56 pct. til Undervisningsministeriet,

3) 3,36 pct. til Miljøministeriet,

4) 10,33 pct. til Socialministeriet,

5) 2,92 pct. til Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

6) 0,39 pct. til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling,

7) 3,71 pct. til Finansministeriet og

8) 0,88 pct. til Grønland.

Stk. 2. Midler, som de i stk. 1, nr. 1-7, nævnte ministerier ikke anvender i de enkelte år, henlægges til særlige fonde under de pågældende ministeriers bestyrelse.

 

Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte overskud omfatter ikke overskud af spil, der foregår på Færøerne. Dette overskud tilfalder Færøerne, jf. § 6 I.

Stk. 3. De i stk. 1, nr. 1-6, nævnte ministerier kan henlægge tilsynet med organisationers fordeling af midler i medfør af §§ 6 B-6 G til Finansstyrelsen.V

 

Stk. 3. Overstiger det i stk. 1 nævnte overskud et beløb svarende til overskuddet for regnskabsåret 2003 tillagt 20 mio. kr., jf. dog stk. 5, fordeles halvdelen af forskellen mellem dette beløb og overskudsbeløbet til de i stk. 1, nr. 1-8, nævnte overskudsmodtagere. Det resterende beløb tilfalder staten.

   

Stk. 4. Er det i stk. 1 nævnte overskud mindre end det i stk. 3 nævnte beløb svarende til overskuddet for regnskabsåret 2003 tillagt 20 mio. kr., udbetaler staten halvdelen af forskellen mellem disse to beløb til de i stk. 1, nr. 1-8, nævnte overskudsmodtagere efter de i samme bestemmelse anførte fordelingsprocenter.

   

Stk. 5. Beløbet svarende til overskuddet for regnskabsåret 2003 tillagt 20 mio. kr., jf. stk. 3, reguleres årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for 2003. Procenten beregnes med én decimal. Det således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med en million.

   

Stk. 6. Finansministeren og skatteministeren afgiver inden udgangen af folketingsåret 2007-08 en redegørelse med henblik på en eventuel revision af ordningen for udlodning, jf. stk. 3-5.

   

Stk. 7. Midler, som de i stk. 1, nr. 1-7, nævnte ministerier ikke anvender i de enkelte år, henlægges til særlige fonde under de pågældende ministeriers bestyrelse.

   

Stk. 8. De i stk. 1, nr. 1-6, nævnte ministerier kan henlægge tilsynet med organisationers fordeling af midler i medfør af §§ 6 B-6 G til Finansstyrelsen.«

     
   

8. § 6 B, stk. 1, affattes således:

§ 6 B. Kulturministeriets midler anvendes således:

1) 8,0 pct. til Team Danmark.

2) 27,0 pct. til Danmarks Idræts-Forbund.

3) 24,9 pct. til Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger.

4) 3,6 pct. til Dansk Firmaidrætsforbund.

5) 7,7 pct. til Lokale- og Anlægsfonden.

6) 28,8 pct. til kulturelle formål.

Stk. 2-4. ---

 

»§ 6 B. Kulturministeriets midler anvendes således:

1) 7,59 pct. til Team Danmark,

2) 25,07 pct. til Danmarks Idræts-Forbund,

3) 22,86 pct. til Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger,

4) 3,41 pct. til Dansk Firmaidrætsforbund,

5) 7,30 pct. til Lokale- og Anlægsfonden,

6) 8,20 pct. til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond og

7) 25,57 pct. til kulturelle formål.«

     
   

9. § 6 C, stk. 1, affattes således:

§ 6 C. Undervisningsministeriets midler anvendes således:

1) 63,9 pct. til støtte af ungdomsformål.

2) 23,7 pct. til de landsdækkende oplysningsforbund m. fl.

3) 12,4 pct. til undervisning og folkeoplysning.

Stk. 2-4. ---

 

»§ 6 C. Undervisningsministeriets midler anvendes således:

1) 63,30 pct. til støtte af ungdomsformål,

2) 24,08 pct. til de landsdækkende oplysningsforbund m.fl. og

3) 12,62 pct. til undervisning og folkeoplysning.«

     
   

10. § 6 E affattes således:

§ 6 E. Socialministeriets midler anvendes således:

1) 47 pct. til handicaporganisationer og -foreninger.

2) 15 pct. til ældreorganisationer.

3) 30 pct. til landsdækkende frivillige sociale organisationer.

4) 8 pct. til særlige sociale formål.

Stk. 2-3. ---

 

»§ 6 E. Socialministeriets midler anvendes således:

1) 46,97 pct. til handicaporganisationer og –foreninger,

2) 14,98 pct. til ældreorganisationer,

3) 30,04 pct. til landsdækkende frivillige sociale organisationer og

4) 8,01 pct. til særlige sociale formål.«

     
   

11. § 6 H, stk. 1, affattes således:

§ 6 H.Finansministeriets midler anvendes således:

1) 76,1 pct. til landsdækkende almennyttige organisationer.

2) 23,9 pct. til andre almennyttige formål.

Stk. 2-3. ---

 

»§ 6 H. Finansministeriets midler anvendes således:

1) 76,12 pct. til landsdækkende almennyttige formål og

2) 23,88 pct. til andre almennyttige formål.«

     

§ 7. Selskabet indbetaler til Finansstyrelsen hver den 30. juni og 31. december a conto halvdelen af det overskud bortset fra overskuddet fra bookmakerspil på heste- og hundeløb, der forventes at fremkomme for det pågældende regnskabsår efter udredelsen af statsafgiften, gevinsterne og udgifterne til administration, afskrivning, henlæggelser m.v. samt dividende. Selskabet indbetaler det endelige overskud med fradrag af et beløb svarende til acontoindbetalingerne til Finansstyrelsen i marts måned efter regnskabsårets afslutning. Udgør acontoindbetalingerne for et regnskabsår et større beløb end det endeligt opgjorte overskud, tilbagebetaler Finansstyrelsen differencebeløbet til selskabet. Finansstyrelsen forestår viderebetalingen af overskuddet til de i § 6 A nævnte modtagere og regulerer eventuelt efter regnskabsårets afslutning beløbene til modtagerne.

 

12. I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres »Selskabet« til: »Det i § 2, stk. 1, 1. pkt., nævnte selskab«, og »bortset fra overskuddet fra bookmakerspil på heste- og hundevæddeløb« udgår.

     

§ 7 A. Det overskud, der fremkommer efter udredelsen af de i § 6 A nævnte beløb, overføres til finanslovens indtægtsbudget uden bindinger.

 

13. § 7 A ophæves.

     

§ 7 B. Det enkelte ressortministerium og hjemmestyrerne fastsætter nærmere regler om regnskabsaflæggelse og revision med hensyn til midler, som efter §§ 6 B-6 I fordeles til private organisationer. Til brug for Rigsrevisionen kan ministerierne og hjemmestyrerne indhente yderligere materiale til en nøjere regnskabsgennemgang.

 

14. I § 7 B indsættes efter »private organisationer«: »m.v.«.

     

§ 8. Selskabet er fritaget for at svare selskabsskatter til stat og kommune.

 

15. I § 8, stk. 1, ændres »Selskabet« til: »Selskaberne, jf. § 2, stk. 1,«.

     

Stk. 2. Stiftelsesoverenskomst og vedtægter for selskabet samt de af dette udstedte aktier (interimsbeviser) kan udfærdiges på ustemplet papir.

 

16. I § 8, stk. 2, ændres »selskabet« til: »selskaberne«, og »dette« ændres til: »disse«.

     

§ 9. Beløbet i § 6 A reguleres årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for 1995. Procenten beregnes med én decimal. Det således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med en million.

 

17. § 9 ophæves.

     
   

18. §§ 10 , 11 og 12 affattes således:

§ 10. Foranstaltning her i landet af væddemål efter denne lov af andre end bevillingshaveren samt formidling af deltagelse i udenlandske væddemål straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Under skærpende omstændigheder, herunder navnlig når lovovertrædelsen har haft en særlig omfattende karakter, kan straffen stige til fængsel i 1 år.

 

»§ 10. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) udbyder spil, lotterier eller væddemål her i landet uden at have bevilling efter § 1,

2) formidler deltagelse i spil, lotterier eller væddemål, der ikke er omfattet af en bevilling efter § 1.

Stk. 2. Den, der deltager i et sådant ulovligt eller ulovligt formidlet væddemål, som omhandlet i stk. 1, straffes med bøde.

 

Stk. 2. Under skærpende omstændigheder, herunder navnlig ved gentagelse eller når lovovertrædelsen har haft særlig omfattende karakter, kan straffen efter stk. 1 stige til fængsel i 1 år.

Stk. 3. Det staten unddragne afgiftsbeløb, jf. § 1, bliver at erstatte.

 

Stk. 3. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) i erhvervsmæssigt øjemed formidler deltagelse i bevillingshaverens spil, lotterier og væddemål uden bevillingshaverens godkendelse,

2) udbyder nogen form for spil, lotterier, væddemål eller konkurrence ved benyttelse af bevillingshavers spillekuponer, spilleresultater, materiel m.v. uden bevillingshaverens tilladelse,

3) reklamerer for spil, lotterier eller væddemål, der ikke er omfattet af en bevilling efter § 1.

Stk. 4. Formidling af deltagelse i væddemål eller lottospil i henhold til denne lov gennem erhvervsmæssig modtagelse af indskud af andre end de autoriserede forhandlere samt avertering herom er forbudt.

 

Stk. 4. Det staten unddragne afgiftsbeløb, jf. § 1 A, bliver at erstatte.

Stk. 5. Afholdelse af spil, præmiekonkurrencer, bortlodning og lign. på grundlag af eller ved benyttelse af bevillingshaverens spillekuponer er forbudt for andre end bevillingshaveren.

 

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 6. Overtrædelse af bestemmelserne i stk. 4 og 5 straffes med bøde.

   

§ 11. Sager angående overtrædelse af denne lov behandles som politisager. For så vidt angår sager, der rejses i henhold til § 10, stk. 1, finder de i lov om rettens pleje kapitel 72-73 omhandlede retsmidler dog anvendelse i samme omfang som i sager, som det efter almindelige regler tilkommer statsadvokaten at forfølge.

 

§ 11. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre en højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

   

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 831 tilsvarende anvendelse.

   

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 12. (Ophævet).

 

§ 12. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, der efter loven kan medføre frihedsstraf.«

     
   

19. § 17 affattes således:

§ 17. Loven, bortset fra § 11, træder i kraft for Grønland den 1. juli 1998. Lovens § 11 gælder ikke for Færøerne.

 

»§ 17. Lovens §§ 11 og 12 gælder ikke for Grønland og Færøerne.«

     
   

§ 2

   

I lov om Det Danske Klasselotteri A/S, jf. lov nr. 235 af 8. april 1992, foretages følgende ændringer:

§ 1. ---

 

1. I § 1, stk. 5 og 7, ændres »skatteministeren« til: »finansministeren«.

Stk. 2-4. ---

   

Stk. 5. Selskabets vedtægter og eventuelle ændringer i disse skal godkendes af skatteministeren.

   

Stk. 6. ---

   

Stk. 7. Skatteministeren bemyndiges til på statens vegne at afhænde aktier i selskabet.

   

Stk. 8-9. ---

   
   

2. § 4 affattes således:

§ 4. Skatteministeren fører tilsyn og kontrol med selskabets virksomhed. Nærmere regler herom kan fastsættes i bevillingen.

 

»§ 4. Skatteministeren fører tilsyn og kontrol med selskabets virksomhed. Nærmere regler herom kan fastsættes i bevillingen. Omkostningerne ved tilsynet og kontrollen bæres af selskabet, og skatteministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af disse omkostninger.

Stk. 2. Skatteministeren kan give selskabet påbud med henblik på at sikre overholdelsen af denne lov, bevillingen og vedtægterne samt bestemmelser udstedt i medfør af denne lov.

 

Stk. 2. Skatteministeren kan give selskabet påbud med henblik på at sikre overholdelsen af denne lov og bevillingen samt bestemmelser udstedt i medfør af denne lov.«

     
   

§ 3

§ 1. Skatteministeren kan udstede en bevilling til foranstaltning af væddemål i forbindelse med heste- og hundeløb.

 

Lov om væddeløb i forbindelse med heste- og hundevæddeløb, jf. lov nr. 454 af 31. maj 2000, som ændret ved lov nr. 1029 af 22. november 2000, ophæves.

Stk. 2. Bevillingen kan gives til et aktieselskab, der i det følgende benævnes selskabet. Selskabets aktiekapital tegnes af Dansk Tipstjeneste A/S, der i det følgende benævnes Tipstjenesten. Bevillingen gives for indtil 5 år ad gangen. Fornyelse af bevillingen kræver godkendelse af Folketingets Finansudvalg.

   

§ 2. Selskabet betaler en månedlig afgift til staten på 11 pct. af det beløb, hvormed indskudssummen overstiger gevinsterne (bruttospilleindtægten), og en tillægsafgift på 19 pct. af den del af den månedlige bruttospilleindtægt, der overstiger 16,7 mio. kr.

   

§ 3. Selskabet skal ledes af en bestyrelse bestående af en formand og 5 medlemmer. Skatteministeren udnævner efter indstilling fra Tipstjenestens bestyrelse 2 af dens medlemmer, hvoraf den ene skal være formand, og 2 medlemmer fra Tipstjenestens administration. Skatteministeren udnævner endvidere 2 medlemmer efter indstilling fra Dansk Travsports Centralforbund og Dansk Galop. Bestyrelsen udnævnes for perioder på 4 år, og genudnævnelse kan finde sted.

   

§ 4. Selskabets vedtægter og eventuelle ændringer i disse skal godkendes af skatteministeren.

   

Stk. 2. I vedtægterne skal det være bestemt, at selskabet skal opløses, hvis bevillingen til at foranstalte væddemål efter denne lov ophører.

   

Stk. 3. Aktieselskabsloven finder anvendelse på selskabet, medmindre andet følger af denne lov.

   

§ 5. Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, der i det følgende benævnes fonden, oprettes med det formål at tilføre dansk hestevæddeløbssport midler og dermed gøre det muligt for selskabet at foranstalte væddemål på løb på hestevæddeløbssportens baner. Fonden skal endvidere tildele hundevæddeløbssporten midler, i det omfang hundeløb finder sted på hestevæddeløbssportens baner.

   

Stk. 2. De midler, som tilføres fonden, uddeles mindst en gang i kvartalet af fondens bestyrelse.

   

Stk. 3. Fondens administrations- og sekretariatsudgifter afholdes af fonden.

   

§ 6. Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en formand og 4 medlemmer. Dansk Galop og Dansk Travsports Centralforbund udpeger hver 1 medlem. Skatteministeren udpeger de resterende 3 medlemmer, heraf 1 fra Tipstjenestens administration. Skatteministeren udpeger formanden blandt de medlemmer, ministeren udnævner. Bestyrelsen udnævnes for perioder på 4 år, og genudnævnelse kan finde sted.

   

Stk. 2. Bestyrelsen aflægger årligt regnskab og beretning til skatteministeren.

   

§ 7. Skatteministeren sørger for fornødent tilsyn og kontrol med selskabets virksomhed og regnskab. Omkostningerne herved bæres af selskabet.

   

§ 8. Selskabet er fritaget for at betale selskabsskat.

   

Stk. 2. Gevinsterne er fritaget for indkomstskat til stat og kommune. Af de gevinster, der tilfalder vinderne i bookmakerspil, skal svares en afgift til statskassen på 15 pct., beregnet af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.

   

§ 9. Af indskudssummen skal mindst 45 pct. anvendes til gevinster.

   

§ 10. Det overskud, der fremkommer efter udredelsen af statsafgiften, gevinsterne og udgifterne til selskabets drift, afskrivninger og eventuelle henlæggelser samt eventuelt udbytte fordeles således:

   

1.juli-31. december 2000: Fonden tilføres indtil 51,5 mio. kr., og et resterende overskud deles med 50 pct. til fonden og 50 pct. til Tipstjenesten.

   

1. januar-31. december 2001: Fonden tilføres indtil 103 mio. kr., og et resterende overskud deles med 50 pct. til fonden og 50 pct. til Tipstjenesten.

   

1. januar-31. december 2002: Fonden tilføres indtil 108 mio. kr., og et resterende overskud deles med 40 pct. til fonden og 60 pct. til Tipstjenesten.

   

1 januar-31. december 2003: Fonden tilføres indtil 118 mio. kr., og et resterende overskud deles med 30 pct. til fonden og 70 pct. til Tipstjenesten.

   

1. januar-31. december 2004: Fonden tilføres indtil 128 mio. kr., og et resterende overskud deles med 20 pct. til fonden og 80 pct. til Tipstjenesten.

   

1. januar-31. december 2005 og følgende år: Fonden tilføres indtil 138 mio. kr., og et resterende overskud deles med 10 pct. til fonden og 90 pct. til Tipstjenesten.

   

§ 11. Overskud fra selskabet, som efter § 10 tilføres Tipstjenesten, fordeles mellem overskudsmodtagerne efter § 6 A i lov om visse spil, lotterier og væddemål.

   

§ 12. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

   

1) udbyder danske væddemål på heste- og hundeløb uden bevilling hertil eller

   

2) udbyder eller formidler deltagelse i sådanne udenlandske spil.

   

Stk. 2. Under skærpende omstændigheder, herunder navnlig ved gentagelse, eller når lovovertrædelsen har haft særlig omfattende karakter, kan straffen efter stk. 1 stige til fængsel i 1 år.

   

Stk. 3. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

   

1) formidler deltagelse i bevillingshaverens væddemål uden dennes godkendelse,

   

2) udbyder nogen form for spil, lotteri, væddemål eller konkurrence ved benyttelse af bevillingshavers spillekuponer, spilleresultater, materiel m.v.,

   

3) reklamerer for ulovlige væddemål som omhandlet i stk. 1 eller

   

4) deltager i et ulovligt væddemål som omhandlet i stk. 1.

   

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

   

§ 13. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

   

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 931 tilsvarende anvendelse.

   

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

   

Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

   

§ 14. Loven træder i kraft den 1. juli 2000.