---

Bilag

Tillægsaftale
til
den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale

Tillægsaftale til den mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager.

Den danske regering og det grønlandske landsstyre er blevet enige om følgende:

Artikel 1

Dobbeltbeskatningsaftalens artikel 10 affattes som følger:

»Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som betales af et selskab, som er bosat i den ene del af riget, til en person, som er bosat i den anden del af riget, kan beskattes i begge dele af riget, jf. dog stk. 2-5.

2. Uanset artikel 4, stk. 3, kan udbytte fra et selskab, der er registreret i den ene del af riget, beskattes i denne del af riget. Hvis udbyttemodtageren er bosat i den del af riget, hvor selskabet er registreret, kan udbyttet kun beskattes i denne del af riget. Det udbetalende selskab er kun indeholdelsespligtig til den del af riget, hvor det er registreret.

3. Hvis den retmæssige ejer af udbytte er et selskab (moderselskabet), som er bosat i den anden del af riget, og som direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, der udbetaler udbytte (datterselskabet), i en periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbyttet skal udloddes, kan udbyttet kun beskattes i den del af riget, hvor moderselskabet er bosat, jf. dog stk. 4-5.

4. Ved udlodning af udbytte fra et datterselskab, som er bosat eller registreret i Danmark, til et moderselskab, som er bosat i Grønland, er det en betingelse for anvendelse af stk. 3, at det pågældende udbytte ikke undergives beskatning hos moderselskabet i Grønland, og at der ved udlodning af udbytte fra moderselskabet ikke gives fradrag for den del af moderselskabets udbytteudlodning, der kan henføres til udbytte modtaget fra datterselskaber i Danmark.

5. Så længe det efter grønlandsk lovgivning er muligt for selskaber fuldt ud at fradrage udbetalte udbytter i den skattepligtige indkomst, kan Grønland beskatte udbytter, som udbetales fra datterselskaber, som er bosat eller registreret i Grønland, til moderselskaber, som er bosat i Danmark.

6. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier, andelsbeviser eller – bortset fra gældsfordringer – andre rettigheder til andel i fortjeneste, såvel som indkomst fra andre selskabsrettigheder, som ifølge skattelovgivningen i den del af riget, hvori et udbetalende selskab er bosat, beskattes på samme måde som indkomst fra aktier.

7. Uanset bestemmelserne i stykke 1-5 kan de kompetente myndigheder i de to dele af riget aftale, at udbytte, som tilfalder en i aftalen navngiven institution, der i medfør af lovgivningen i den del af riget, hvor institutionen er bosat, er fritaget for beskatning af udbytte, skal være fritaget for den i den anden del af riget gældende beskatning af udbytte fra selskaber i denne del af riget.

8. Bestemmelserne i stykke 1 og stykke 3-5 skal ikke finde anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, som er bosat i den ene del af riget, driver erhvervsvirksomhed i den anden del af riget, hvor det udbyttebetalende selskab er bosat, gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv gennem et dér beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 henholdsvis artikel 14 finde anvendelse.

9. Hvis et selskab, som er bosat i den ene del af riget, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden del af riget, må denne anden del af riget ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er bosat i denne del af riget, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, som er beliggende i denne anden del af riget, eller beskatte selskabets ikke-udloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst, der hidrører fra denne anden del af riget."

Artikel 2

Overførsel til Grønland af pensionsordninger med løbende udbetalinger tegnet i danske pensions- eller livsforsikringsselskaber for personer, som har skattemæssigt hjemsted i Grønland efter artikel 4 i den mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager, behandles ikke som ud- og indbetaling efter pensionsbeskatningslovens afsnit 1. Det er en betingelse, at der ikke i Danmark har været givet fradrag for indbetalinger til de pågældende pensionsordninger eller bortseelsesret for arbejdsgivers bidrag til ordningerne. Det er videre en betingelse, at overførsel til Grønland finder sted senest den 31. december 2003.

Artikel 3

Stk. 1. Denne tillægsaftale træder i kraft den dag, som begge parter har undertegnet den.

Stk. 2. Tillægsaftalen skal dog tidligst træde i kraft den dag, hvor det danske Folketing tiltræder aftalen.

Stk. 3. Tillægsaftalen har virkning fra og med den 1. januar 2003, artikel 2 dog fra 1. juli 2002.

Artikel 4

Denne tillægsaftale skal forblive i kraft, så længe aftalen af 18. oktober 1979 er i kraft.

Udfærdiget i Ilulissat, den 12. juni 2002 i to eksemplarer på dansk og to eksemplarer på grønlandsk, hvilke tekster har lige gyldighed.
For det grønlandske landsstyre	For den danske regering
Augusta Salling	Svend Erik Hovmand

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at bemyndige regeringen til at tiltræde en ny tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale af 18. oktober 1979 og dermed gennemføre aftalens bestemmelser i Danmark. Da Grønland ikke er en fremmed stat bemærkes, at der ikke er tale om indhentelse af folketingets samtykke efter grundlovens § 19.

Tillægsaftalen indeholder to elementer. Der er for det første tale om en ændring af dobbeltbeskatningsaftalens bestemmelser om beskatning af udbytter, når udbytte udloddes fra et datterselskab i den ene del af riget til et moderselskab i den anden del af riget. Dernæst er der tale om indsættelse af en bestemmelse om overførsel af pensionsordninger fra Danmark til Grønland. Denne bestemmelse er en ændret videreførelse af en tidligere aftale, som udløb pr. 1. januar 2002.

Ændring af dobbeltbeskatningsaftalens bestemmelser om beskatning af udbytter i moder/datterselskabsforhold.

Efter den gældende dobbeltbeskatningsaftale kan såvel Danmark som Grønland fuldt ud beskatte udbytter, der udloddes fra et selskab til en modtager i den anden del af riget. Dette indebærer, at udbytter udloddet fra et dansk datterselskab til et moderselskab i Grønland efter aftalen kan beskattes med 28 pct. i Danmark.

Danmark fritager efter interne regler (selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c) udbytter udloddet fra et dansk datterselskab til et udenlandsk (herunder færøsk og grønlandsk) moderselskab for beskatning på betingelse af, at udbytteskatten skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i EU’s moder/datterselskabsdirektiv eller i en dobbeltbeskatningsaftale med det land, hvor moderselskabet er hjemmehørende.

Efter den gældende dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale kan Danmark som nævnt beskatte udbyttet fuldt ud. Udbytteskatten skal ikke frafaldes eller nedsættes efter aftalen, og fritagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, finder således ikke anvendelse.

Grønland ønsker, at grønlandske moderselskaber skal kunne modtage udbytter fra danske datterselskaber uden dansk beskatning. Dette er i overensstemmelse med den generelle danske holdning på dette område.

Imidlertid adskiller det grønlandske skattesystem sig på et væsentligt punkt fra det danske, og en bestemmelse om skattefritagelse for udloddede udbytter i moder/datterselskabsforhold kan ikke uden videre gøres gensidig. Forskellen vedrører den måde, hvorpå man undgår kædebeskatning (beskatning af samme indkomst i flere led), når udbytte udloddes fra et datterselskab til et moderselskab.

Indkomsten i datterselskabet er blevet beskattet som almindelig selskabsindkomst. Når indkomsten udloddes som udbytte til moderselskabet, vil den samme indkomst blive beskattet i to led, hvis udbyttet også beskattes som almindelig indkomst hos moderselskabet. Dette undgår man i Danmark ved at fritage udbyttet for beskatning hos moderselskabet. I Grønland har man valgt en anden løsning, nemlig at beskatte udbyttet hos moderselskabet og samtidig give datterselskabet fradrag for det udloddede udbytte.

Hvis Danmark uden videre frafalder sin udbyttebeskatning, vil de grønlandske regler indebære, at udbyttet blot vil blive beskattet i Grønland i stedet for i Danmark. Der vil ikke være tale om at undgå kædebeskatning, men alene om at skattebetalingen flyttes fra Danmark til Grønland. Tilsvarende hænger den grønlandske fradragsmodel kun sammen i det omgang, at Grønland kan beskatte udloddet udbytte hos udbyttemodtageren. Derfor kan man ikke blot indsætte en bestemmelse i dobbeltbeskatningsaftalen om gensidig skattefritagelse for udbytteudlodninger i moder/datterselskabsforhold.

I stedet er der valgt følgende løsning:

Danmark fritager udbytter udloddet til grønlandske moderselskaber for beskatning.

Det er en betingelse herfor, at udbyttet ikke beskattes hos det grønlandske moderselskab, og at der ved videreudlodning af udbytte fra det grønlandske moderselskab ikke gives fradrag for den del af udbyttet, der hidrører fra danske datterselskaber.

Så længe Grønland giver selskaber fuldt fradrag for udloddede udbytter, kan Grønland beskatte udbytter udloddet fra datterselskaber i Grønland til moderselskaber i Danmark. Denne beskatningsret bortfalder, hvis Grønland senere begrænser eller helt afskaffer fradraget for udloddede udbytter.

Der er i forhold til den eksisterende affattelse af udbyttebestemmelserne desuden foretaget forskellige tekniske tilpasninger af teksten for i videst muligt omfang at bringe artiklen i overensstemmelse med ordlyden i OECD’s model for dobbeltbeskatningsaftaler.

Overførsel af pensionsordninger fra Danmark til Grønland.

Bestemmelsen gør det muligt at overføre private pensionsordninger med løbende udbetalinger fra Danmark til Grønland, uden at overførselen anses for ophævelse i utide med deraf følgende betaling af afgift på 60 pct. af beløbet. Betingelserne er, at pensionsordningerne skal være tegnet i danske pensions- og livsforsikringsselskaber af personer, som hele tiden siden etableringen af pensionsordningerne har været fuldt skattepligtige til Grønland, og at Danmark ikke har givet fradrag for indbetalingerne.

Grønland giver fradrag for bidrag og præmier til pensionsordninger med løbende udbetalinger, som er oprettet i et pensionsselskab godkendt af landstyret, i forsikringsselskaber godkendt af landsstyret eller i godkendte danske pensionsselskaber.

Der har ikke før 2000 eksisteret pensionsselskaber i Grønland. I forbindelse med etableringen af et grønlandsk pensionsselskab i 2000 blev det i tillægsaftale af 28. september 2000 til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale aftalt, at arbejdsgiverordninger inden den 1. januar 2002 skulle kunne overføres fra danske pensionsselskaber til det dengang nyoprettede grønlandske pensionsselskab, uden at en sådan overførsel blev anset for ophævelse i utide. Ophævelse af pensionsordninger i utide medfører som før nævnt betaling af en afgift på 60 pct. af beløbet.

Det er aftalt med det grønlandske landstyre, at denne mulighed udvides til alle privattegnede pensionsordninger på de ovenfor nævnte betingelser. Overførsel skal kunne finde sted frem til udgangen af 2003.

Aftalen skal ses som et led i bestræbelserne på at øge opsparingen i Grønland. Der er i Grønland kun i begrænset omfang adgang til privat investeringskapital. Dette skyldes i høj grad den grønlandske økonomis ringe størrelse, men også at der hidtil kun i begrænset omfang har været foretaget privat pensionsopsparing i Grønland. Etablering af nye pensionsordninger vil ikke blot kunne reducere den offentlige pensionsbyrde på sigt, men vil også kunne tilvejebringe en gradvis kapitalopbygning, der kan skabe grundlag for realinvesteringer i det grønlandske samfund.

Lovforslagets økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Forslaget om, at udbytte fra danske datterselskaber til grønlandske moderselskaber gøres skattefri, skønnes at vedrøre ca. 10 danske selskaber. Udbytteudlodningerne, der er svinger meget fra år til år, skønnes i gennemsnit til 2 – 3 mill. kr. årligt. På denne baggrund skønnes forslaget at medføre et årligt provenutab af størrelsesordenen 1 mill. kr. årligt fra og med 2003. Provenutabet vedrører alene staten.

Forslaget om, at visse pensionsordninger tilhørende personer, der er hjemmehørende i Grønland, skal kunne overføres fra danske til grønlandske pensionsselskaber, uden at dette vil udløse en afgift på 60 pct. for ophævelse i utide, må anses som en forudsætning for, at overførsel af ordninger overhovedet vil finde sted. Der er således ikke forbundet et egentligt provenutab hermed. I det omfang, at pensionsordninger overføres til Grønland, vil der kunne forekomme et provenutab vedr. pensionsafkastskatten. Dette provenutab skønnes at være meget beskedent.

Forslaget om udbyttereglerne vil gøre det mere attraktivt for grønlandske selskaber at etablere datterselskaber i Danmark. Forslaget om mulighed for at overføre pensionsordninger vil medvirke til øget grønlandsk opsparing og kapitaldannelse til gavn for det grønlandske erhvervsliv.

Lovforslagets administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser.

	Positive konsekvenser	Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner		Statsligt provenutab i størrelsesordenen 1 mill. kr. årligt ved skattefritagelsen af udbytte til grønlandske moderselskaber. Meget beskedent provenutab på pensionsafkastbeskatningen ved overførsel af pensionsordninger til Grønland.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner	Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Mere attraktivt for grønlandske selskaber at etablere datterselskaber i Danmark. Øget grønlandsk opsparing og kapitaldannelse til gavn for det grønlandske erhvervsliv.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen
Forholdet til EU-retten	Ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter lovforslagets § 1 bemyndiges regeringen til at tiltræde tillægsaftalen til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale. Tillægsaftalen er optaget som bilag til lovforslaget, og dens bestemmelser er gennemgået under de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Efter lovforslagets § 2 træder loven i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Tillægsaftalen skal efter aftalens artikel 3 træde i kraft den dag, som begge parter har undertegnet den, dog tidligst den dag, hvor Folketinget tiltræder aftalen. Tillægsaftalen skal have virkning fra og med den 1. januar 2003, idet artikel 2 om overførsel af pensionsordninger dog skal finde anvendelse fra den 1. juli 2002. Den pågældende bestemmelse er udelukkende af begunstigende karakter.

Til § 3

Efter lovforslagets § 3 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, da skattespørgsmål hører under det færøske og grønlandske landsstyre. I det aktuelle tilfælde, hvor aftalen indgås mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre, skal Folketingets godkendelse selvsagt alene vedrøre den danske regerings godkendelse af aftalen.