L 219 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven. (Lavere skat på arbejdsindkomst).

Fremsat den 23. april 2003 af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven

(Lavere skat på arbejdsindkomst)

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som ændret senest ved lov nr. 232 af 2. april 2003, foretages følgende ændring:

1. Efter § 9 H indsættes:

»§ 9 J. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 2, i lov om en arbejdsmarkedsfond fradrage 2,5 pct., jf. dog stk. 2, af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i samme lov med fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven. Såfremt beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår.

Stk. 2. Fradraget opgjort efter stk. 1 kan højst udgøre et grundbeløb på 3.700 kr. i indkomståret 2004, 3.900 kr. i indkomståret 2005, 4.150 kr. i indkomståret 2006 og 4.350 kr. i indkomståret 2007 og efterfølgende indkomstår. Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.«

§ 2

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 683 af 18. august 2002, som ændret senest ved lov nr. 1062 af 17. december 2002, foretages følgende ændring:

1. § 6 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For indkomståret 2004 udgør bundfradraget 135.100 kr. For indkomståret 2005 udgør bundfradraget 142.800 kr. For indkomståret 2006 udgør bundfradraget 150.550 kr. For indkomståret 2007 og efterfølgende indkomstår udgør bundfradraget 158.300 kr.«

§ 3

Loven træder i træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2004.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti indgået en aftale om skattenedsættelse på arbejdsindkomst. Formålet med skattenedsættelserne er at øge tilskyndelsen til at arbejde for personer med lave eller mellemstore indkomster. Det skal kunne betale sig at arbejde og yde en ekstra indsats.

Regeringen følger hermed sin dagsorden nedfældet i regeringsgrundlaget. Der blev fra regeringens første dag indført et skattestop, som sikrer, at ingen skat bliver sat op – hvad enten den er fastsat i procent eller kroner. Skattestoppet har dermed afsluttet en mangeårig tendens til krybende stigninger i afgifter og kommunale skatter. Samtidig er der taget nye, nødvendige initiativer til at imødegå fremtidens udfordringer. Det seneste er dette lovforslag - en nedsættelse af skatten på arbejde.

Det er i øvrigt første gang i nyere tid, at der fremlægges et skatteforslag, der udelukkende medfører skattenedsættelser. Nedsættelserne består af to elementer.

Det ene element er et generelt beskæftigelsesfradrag på 2,5 pct. af arbejdsindkomsten op til mellemskattegrænsen, der gives som et ligningsmæssigt fradrag til alle erhvervsaktive. Formålet hermed er at give ledige og personer uden for arbejdsstyrken et incitament til at komme i beskæftigelse – samt at fastholde dem, der er i beskæftigelse. Ligeledes giver fradraget erhvervsaktive under mellemskattegrænsen et incitament til at yde en ekstra indsats. Fradraget skal ikke selvangives, men vil automatisk blive beregnet af skattemyndighederne, således at det indgår i årsopgørelsen for alle berettigede.

Det andet element i lovforslaget er en trinvis forhøjelse af mellemskattegrænsen med 12.000 kr. (2003-niveau) i fire år fra og med 2004, dvs. i alt med 48.000 kr. Forhøjelserne indgår i den normale regulering af beløbsgrænserne i skattelovgivningen. Mellemskattegrænsen forhøjes dermed fra 198.000 kr. (2003-niveau) til 246.000 kr. i 2007 (2003-niveau). Forhøjelsen af mellemskattegrænsen vil give de erhvervsaktive et mærkbart incitament til at gøre en ekstra indsats, og incitamentet til at gå fra ikke-beskæftigelse til beskæftigelse vil også blive styrket. Satsen for mellemskat til staten udgør 6 pct.

Skattenedsættelserne er udformet, så der opnås en jævn fordelingsprofil. Alle erhvervsaktive får en nedsættelse i den samlede skattebetaling.

Ca. 750.000 eller omkring 40 pct. af de 1,8 mill. personer, der i dag betaler mellemskat, vil helt slippe for at betale mellemskat, når skattenedsættelserne er fuldt indfaset fra 2007. Det drejer sig om personer med indkomster på mellem ca. 217.500 kr. og ca. 270.000 kr. svarende til månedslønninger på 18.100 kr. til 22.500 kr., herunder store grupper af fuldtidsbeskæftigede ufaglærte arbejdere, lønmodtagere med mellemlange uddannelser inden for bl.a. omsorgs-, uddannelses- og sundhedssektoren samt mange nyuddannede med mellemlange og lange uddannelser.

Hen ved én million familier vil, når skattenedsættelserne er fuldt indfaset, kunne spare fra 5.000 kr. – 10.000 kr. om året i skat.

Den foreslåede forhøjelse af mellemskattegrænsen og indførelsen af et beskæftigelsesfradrag er i oversigtsform belyst i tabel 1.

2. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslagets umiddelbare indkomstskattemæssige provenukonsekvenser er angivet i tabel 2. Provenuvirkningerne er for hvert år angivet i forhold til uændrede regler. Der indgår ikke dynamiske effekter, afledede effekter på andre skatter og afgifter eller andre eventuelle påvirkninger af konjunkturforløbet.

Lovforslaget medfører et umiddelbart provenutab på indkomstskatten i 2004 på 5,7 mia. kr. stigende til 9,6 mia. kr. årligt fra 2007, hvor det er ligeligt fordelt på lavere mellemskat og beskæftigelsesfradrag.

Provenuvirkningerne kan rummes inden for rammerne af 2010-fremskrivningen og den forudsatte stigning i beskæftigelsen.

Med forslaget om lavere skat på arbejde i denne størrelsesorden opfyldes erklæringen fra regeringen, KrF, RV og DF i forbindelse med aftalen om Flere i arbejde fra oktober 2002. Endvidere indfries tilsagnet om, at stigninger i den gennemsnitlige amts- og kommuneskatteprocent for 2003 m.v. modsvares af lavere skat på arbejdsindkomst.

Af det umiddelbare provenutab vedrører ca. 4,3 mia. kr. i 2004 stigende til ca. 4,8 mia. kr. fra og med 2007 de kommunale indkomstskatter. Heraf vedrører ca. 2,9 mia. kr. kommunerne, godt 1,3 mia. kr. amtskommunerne og knap 0,1 mia. kr. kirken i 2004. For 2007 udgør provenutabene for de tre sektorer ca. 3,2 mia. kr., 1,5 mia. kr. og 0,1 mia. kr. Dette indebærer, at det samlede kommunale udskrivningsgrundlag reduceres med ca. 13,2 mia. kr. i 2004 stigende til ca. 14,4 mia. kr. fra og med 2007.

Det umiddelbare provenutab, som følge af lavere udskrivningsgrundlag, i kommuner og amter dækkes af staten via en justering af bloktilskuddet som led i kommuneforhandlingerne. Byrdefordelingsvirkningerne vil herudover blive neutraliseret fuldt ud. Den konkrete udformning drøftes med de kommunale organisationer.

3. Lovforslagets samlede fordelingsmæssige konsekvenser

3.1. Skattenedsættelsen på forskellige indkomsttrin

Lovforslagets virkning for personer på forskellige indkomsttrin fremgår af tabel 3, hvor ændringen i hvert af årene er målt i forhold til uændrede regler for 2004.

For erhvervsaktive, der har indkomst under mellemskattegrænsen, indebærer lovforslaget, at der bliver tale om en indkomstafhængig skattenedsættelse, der ikke stiger i de fire år, mens erhvervsaktive med indkomster over mellemskattegrænsen vil opleve stigende skattenedsættelser frem til 2007.

Skattenedsættelsen ved det maksimale beskæftigelsesfradrag udgør 1.930 kr. i en gennemsnitskommune i 2004 og vil stige til 2.265 kr. årligt fra 2007. Alle med en arbejdsindkomst over mellemskattegrænsen får denne skattenedsættelse.

Skattenedsættelsen ved en forhøjelse af mellemskattegrænsen udgør 6 pct. af forhøjelsesbeløbet. Ved en forhøjelse med 12.000 kr. udgør skattenedsættelsen således 720 kr. for alle personer, der har indkomst over den nye grænse, mellem 0 og 720 kr. for dem, der har indkomst mellem den gældende og den nye grænse og 0 kr. til skatteydere med indkomst under grænsen. Den maksimale nedsættelse i 2007 vil være 2.880 kr.

Eksempelvis fremgår det af tabel 3, at for en LO-arbejder med en lønindkomst på 275.000 kr., der opnår maksimal skattenedsættelse i alle årene, udgør nedsættelsen 2.650 kr. i 2004 og stiger til 5.145 kr. årligt fra og med 2007, svarende til ca. 2¾ pct. af skatten i 2004 og ca. 5½ pct. fra og med 2007. Af lønindkomsten før AM- og SP-bidrag svarer nedsættelserne til ca. 1 pct. i 2004 og knap 2 pct. fra og med 2007.

Der er fuld overførselsret af evt. uudnyttet mellemskattebundfradrag mellem ægtefæller. Det indebærer, at såfremt et ægtepar tilsammen har indkomst over mellemskattegrænsen, kan de udnytte to gange forhøjelsen, uanset om indkomsten er skævdelt med lav indkomst hos den ene og høj indkomst hos den anden ægtefælle. Ved overførsel af hele forhøjelsen på 48.000 kr. fra ægtefællen vil den maksimale skattenedsættelse blive på 5.760 kr.

I bilag 1 er vist eksempler på virkningen af det højere mellemskattebundfradrag dels for en ugift skatteyder med en indkomst på 325.000 kr., og dels for et ægtepar med en samlet indkomst på 575.000 kr.

For et ægtepar, hvor den ene ægtefælle har en indkomst på 325.000 kr. og den anden en indkomst på 250.000 kr. eller i alt 575.000 kr. – svarende til at LO-arbejderen og funktionæren i tabel 3 er gift – vil den årlige skattenedsættelse fuldt indfaset ligge på godt 10.000 kr., jf. eksempel 2 i bilag 1.

3.2. Oversigt over mellemskatten i dag

3.3. Antal personer der efter lovforslaget slipper for mellemskat

I tabel 4 er angivet skøn for udviklingen i antallet af mellemskatteydere frem til 2007.

En forhøjelse af grænsen med 12.000 kr. skønnes at reducere antallet af mellemskatteydere med ca. 195.000 personer, og en samlet forhøjelse af grænsen med 48.000 kr. over de fire år vil betyde, at antallet af mellemskatteydere fra 2007 reduceres med ca. 745.000 eller ca. 40 pct. af det nuværende antal, jf. tabel 4.

Disse 745.000 personer, der slipper for mellemskat i løbet af perioden, er fortrinsvis lønmodtagere med indkomster på mellem ca. 217.500 kr. og 270.000 kr. svarende til månedslønninger på mellem godt 18.100 kr. og 22.500 kr., dvs. almindelige lønmodtagere med almindelige indkomster.

Det drejer sig om store grupper af fuldtidsbeskæftigede ufaglærte arbejdere, lønmodtagere med mellemlange uddannelser inden for bl.a. omsorgs-, uddannelses- og sundhedssektoren samt mange nyuddannede med mellemlange og lange uddannelser.

Fordelingen af alle landets godt 4,5 mill. skatteydere, efter hvilke indkomstskatter de betaler, bliver herefter i 2007, som det fremgår af tabel 5.

Alle erhvervsaktive, svarende til omkring 60 pct. af samtlige skattepligtige, får et beskæftigelsesfradrag, mens antallet af mellemskatteydere falder fra ca. 40 til ca. 25 pct. af samtlige skattepligtige. I dag betaler 9 ud af 10 fuldtidsbeskæftigede mellemskat. I 2007 indebærer forslaget, at kun lidt over halvdelen af de fuldtidsbeskæftigede betaler mellemskat.

3.4. Marginalskattesænkning

I tabel 6 er vist marginalskatten - skatten af en ekstra tjent krone - for lønindkomst frem til 2007 efter lovforslaget.

I alt skønnes omkring 1,7 mill. erhvervsaktive personer at få deres marginalskat reduceret med gennemsnitligt ca. 1,9 pct.point, når skattenedsættelsen er fuldt indfaset i 2007. Knap 1 mill. erhvervsaktive får reduceret marginalskatten med 0,8 pct.point og ca. 700.000 erhvervsaktive - der slipper for mellemskat som følge af den højere mellemskattegrænse - med omkring 6 pct.point.

3.5. Fordelingsvirkninger for familier

I tabel 7 er de økonomiske konsekvenser af lovforslaget vist for samtlige familier fordelt efter skattenedsættelsens størrelse og socioøkonomisk gruppe. Beregningerne er baseret på et repræsentativt grundlag opregnet til hele befolkningen.

Ca. 2 mill. erhvervsaktive familier får skattenedsættelse på i alt ca. 9,3 mia. kr., dvs. 97 pct. af skattenedsættelsen tilfalder erhvervsaktive. Den gennemsnitlige nedsættelse pr. erhvervsaktive familie er ca. 4.600 kr. Næsten 1 mill. familier får nedsættelse på over 5.000 kr. Den gennemsnitlige nedsættelse for disse familier er på ca. 7.350 kr.

Ca. 200.000 pensionistfamilier får del i skattenedsættelsen i kraft af, at de har supplerende erhvervsindkomst, der udløser beskæftigelsesfradrag og/eller private pensionsudbetalinger, der bringer deres indkomst op over mellemskattegrænsen. Skattereduktionen er dog betydelig mindre end for de erhvervsaktive – nemlig gennemsnitlig 1.245 kr. for de berørte pensionistfamilier eller en samlet nedsættelse på ca. 0,25 mia. kr.

Ca. 125.000 andre rubriceret som familier/personer ude af erhverv, men med supplerende erhvervsindkomst – f.eks. studerende – der udløser beskæftigelsesfradrag, eller med så høj indkomst, at de betaler mellemskat, får en mindre skattenedsættelse på gennemsnitligt 335 kr. eller i alt knap 50 mill. kr.

Alt i alt får godt 2,3 mill. familier skattenedsættelser på ca. 9,6 mia. kr. Ca. 835.000 familier får ikke del i skattenedsættelsen. Det er helt tilsigtet. Disse familier/personer er ikke i beskæftigelse og betaler ikke mellemskat. Det er f.eks. fuldtidsledige, størstedelen af efterlønsmodtagere og pensionister og andre ude af erhverv.

3.6. Virkninger på arbejdsudbuddet

Beskæftigelsesfradraget og forhøjelsen af mellemskattegrænsen vil påvirke arbejdsudbuddet positivt, men der hersker betydelig usikkerhed om omfanget af virkningen.

Samlet set vurderer Finansministeriet, at arbejdsudbuddet vil kunne øges med omkring 0,4 pct., svarende til indsatsen fra 10.-12.000 fuldtidsbeskæftigede. Heraf skyldes omkring 1/3 øget erhvervsdeltagelse eller lavere ledighed, mens resten skyldes, at de, der allerede er i arbejde, får en tilskyndelse til at arbejde mere.

4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget medfører indirekte positive konsekvenser for erhvervslivet som følge af forøgelsen af arbejdsudbuddet.

5. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Det skønnes, at lovforslaget vil medføre engangsudgifter i ToldSkat på ca. 1,2 mill. kr. til tilretning af edb-systemer.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som har vurderet, at forslaget ingen administrative konsekvenser har for erhvervslivet. Det skyldes, at forslaget alene regulerer forhold for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke ændringer i forhold til udfyldelsen af selvangivelsen. Det betyder, at beskæftigelsesfradraget beregnes af skattemyndighederne, således at det indgår i årsopgørelsen for alle berettigede. Lovforslaget medfører derfor ikke administrative konsekvenser for borgerne.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af lovforslagets provenu- og administrative konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at indføre et beskæftigelsesfradrag på 2,5 pct. af arbejdsindkomsten. Der indføres et loft over beskæftigelsesfradraget, som hæves i takt med den højere mellemskattegrænse, således at det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås ved en indkomst cirka svarende til mellemskattegrænsen før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing. I 2004-2007 udgør grundbeløbene for det maksimale fradrag 3.700 kr., 3.900 kr., 4.150 kr. og 4.350 kr. (1987-niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20 og udgør 5.800 kr. i indkomståret 2004, 6.100 kr. i indkomståret 2005, 6.500 kr. i indkomståret 2006 og 6.800 kr. i indkomståret 2007 og efterfølgende indkomstår (2003-niveau).

Beskæftigelsesfradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag, det vil sige som et fradrag i den skattepligtige indkomst, der danner grundlag for beregning af skatterne til kommune, amt og kirke. Dermed bliver skatteværdien af beskæftigelsesfradraget på 33,3 pct. i en gennemsnitskommune.

Det foreslås, at den indkomst, der skal danne grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, opgøres med udgangspunkt i de gældende regler for beregning af arbejdsmarkedsbidraget. Herved sikres det, at fradraget rettes mod erhvervsaktive personer. Administrative grunde taler desuden for at anvende arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget, da oplysningerne herom er skattemyndighederne bekendt ved årsopgørelsen.

For løn- og honorarmodtagere opgøres den indkomst, der skal danne grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, af de indkomstarter, som er nævnt i lov om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra a (vederlag i penge m.v. for personligt arbejde i tjenesteforhold), b (fri bil og telefon m.v.), d (fratrædelsesgodtgørelser m.v.), e (vederlag/honorar m.v. for personligt arbejde her i landet uden for ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed) og g (udbytte i form af hovedaktionærs rådighed over bil, sommerbolig, lystbåd og helårsbolig).

Indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, herunder ATP, samt bidrag og præmier til privattegnede pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18, skal ikke indgå i grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget. I modsat fald ville størrelsen af beskæftigelsesfradraget blive afhængig af, om den skattepligtige har en arbejdsgiveradministreret pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, eller en privattegnet pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18.

Bidrag til Den Særlige Pensionsopsparing (SP-bidrag) fragår ikke i beregningsgrundlaget for beskæftigelsesfradraget.

For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres den indkomst, der skal danne grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, af de indkomstarter, som er nævnt i lov om en arbejdsmarkedsfond § 10 (den del af overskuddet ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der er personlig indkomst), bortset fra bidrag og præmier til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18.

Såfremt den indkomst, der skal danne grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, bliver negativ, fastsættes beskæftigelsesfradraget til 0 kr.

Da grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget som udgangspunkt opgøres på samme måde som grundlaget for beregning af arbejdsmarkedsbidrag, vil en person, der både er lønmodtager og selvstændigt erhvervsdrivende, få beregnet sit beskæftigelsesfradrag af summen af bidragsgrundlaget for lønmodtagerbidraget og bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende. Hvis der forefindes et negativt grundlag (f.eks. underskud i virksomhed), indgår det i sammentællingen med 0 kr.

Beskæftigelsesfradraget er alene betinget af, at man er erhvervsaktiv med en indkomst, hvoraf der er beregnet arbejdsmarkedsbidrag. Det er altså ikke et fradrag for udgifter forbundet med selve erhvervelsen af indkomsten. Det betyder, at den del af beskæftigelsesfradraget, som er beregnet af bidragspligtig udenlandsk indkomst, ikke vil reducere den udenlandske indkomst i eksempelvis de tilfælde, hvor der skal beregnes dobbeltbeskatningslempelse ved beskatningen af den udenlandske indkomst her i landet.

Forslaget medfører ikke ændringer i forhold til udfyldelsen af selvangivelsen. Det betyder, at beskæftigelsesfradraget beregnes af skattemyndighederne, således at det indgår i årsopgørelsen for alle berettigede.

Til § 2

Til nr. 1

Efter gældende regler beregnes mellemskat med 6 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der overstiger et bundfradrag på 198.000 kr. (2003).

Bundfradragets nuværende grundbeløb på 127.350 kr. foreslås forhøjet, således at bundfradraget for hvert af indkomstårene 2004-2007 forhøjes med 12.000 kr. beregnet i 2003-niveau. Bundfradraget forhøjes således ekstraordinært med 48.000 kr. over de fire år. For indkomståret 2007 udgør bundfradraget herefter 246.000 kr. (2003-niveau). Forhøjelserne indgår i den normale regulering af beløbsgrænserne i skattelovgivningen.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende med virkning fra og med indkomståret 2004.